Legislator Case Law & Legislation
C19885132560 DK

Vejledning om udstedelse af certifikater, der af Søfartsstyrelsen eller på dennes vegne udstedes til danske skibe i medfør af lov om skibes sikkerhed m.v. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Vejledning 1988 51325 Historic

Vejledning om udstedelse af certifikater, der af Søfartsstyrelsen eller på dennes vegne udstedes til danske skibe i medfør af lov om skibes sikkerhed m.v. (* 1)

A. Passagerskibe

1. Tilladelse til sejlads med passagerer. Udstedes efter afsluttet hovedsyn med gyldighed indtil næste hovedsyn.

Udstedes i 2 eksemplarer, af hvilke det ene skal være opslået synlig for passagererne, medens det andet opbevares sammen med skibets tilsynsbog.

2. Passagerskibs-sikkerhedscertifikat. Udstedes til passagerskibe i internationale fart med gyldighed i indtil 12 måneder.

3. Internationalt lasteliniecertifikat. Udstedes til passagerskibe i international fart med en gyldighed på 5 år. Gyldigheden er betinget af, at det årlige syn afholdes, og at certifikatet påtegnes herom.

4. Fribordscertifikat. Udstedes til passagerskibe i indenrigs fart og i begrænset international fart. Certifikatet er gyldigt, indtil skibet underkastes forandringer, der berører fribordsforholdene.

5. Internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurening. Udestedes til passagerskibe på 400 tons og herover med gyldighed i indtil 5 år.

B. Lastskibe

1. Fartstilladelse. Udstedes efter afsluttet hovedsyn med gyldighed til næste hovedsyn, længst i 5 år.

2. Konstruktionssikkerhedscertifikat. Udstedes til lastskibe på 500 tons og derover i international fart med gyldighed i indtil 5 år.

Til tankskibe, der er over 10.000 tons brutto

eller 20.000 tons dødvægt, eller 10 år eller derover

udstedes et tillæg til påtegning om mellemliggende syn eller om opfyldelse af visse særlige krav. Til alle lastskibe om 500 tons udstedes et andet bilag til påtegning om de foreskrevne årlige syn.

3. Udrustningssikkerhedscertifikat. Udstedes til lastskibe på 500 tons og derover i international fart med gyldighed i 2 år.

4. Radiosikkerhedscertifikat. Udstedes til lastskibe på 300 tons og derover i international fart med gyldighed i 1 år.

5. Internationalt lasteliniecertifikat. Udstedes med gyldighed i 5 år til lastskibe i international fart, bortset fra visse skibe af ringe størrelse eller i begrænset fartsområde. Gyldigheden er betinget af, at årlige syn afholdes, og at certifikatet påtegnes herom.

6. Internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurening. Udstedes til olietankskibe på 150 tons og derover samt til andre lastskibe på 400 tons og derover med gyldighed i indtil 5 år.

C. Fiskeskibe

1. Fartstilladelse. Udstedes efter afsluttet hovedsyn med gyldighed i indtil 4 år. Efter afsluttet bundsyn/udrustningssyn kan certifikatet påtegnes om gyldighed i indtil 5 år fra sidste hovedsyn.

2. Radiosikkerhedscertifikat. Udstedes til fiskeskibe på 300 tons og derover med gyldighed i 1 år.

3. Internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurering. Udstedes til fiskeskibe på 400 tons og derover med gyldighed i indtil 5 år.

D. Udstedelse m.v.

For certifikater gælder følgende generelle regler for udstedelse, påtegning og fornyelse

1. Passagerskibe

Bortset fra internationalt lasteliniecertifikat, der i klassede skibe udstedes og fornyes af vedkommende klassifikationsselskab, udstedes, påtegnes og fornyes alle certifikater af Søfartsstyrelsen.

2. Lastskib

Fartstilladelse, udrustningssikkerhedscertifikat, radiosikkerhedscertifikat og internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurening udstedes første gang af Søfartsstyrelsen. Fartstilladelse og radiosikkerhedscertifikat fornyes tillige af Søfartsstyrelsen. I klassede skibe udstedes, påtegnes og fornyes konstruktionssikkerhedscertifikat og internationalt lasteliniecertifikat af vedkommende klassifikationsselskab, der ligeledes påtegner og fornyer udrustningssikkerhedscertifikat og internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurening.

3. Fiskeskibe

Alle certifikater udstedes, påtegnes og fornyes af Søfartsstyrelsen, idet internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurening kan påtegnes og fornyes af vedkommende klassifikationsselskab.

I visse tilfælde kan certifikater efter bemyndigelse fra Søfartsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde påtegnes om forlængelse af en dansk udenrigsrepræsentation.

I tilfælde, hvor en udenlandsk myndighed i overensstemmelse med internationale regler afholder et foreskrevet syn, vil det til synet svarende certifikat i almindelighed blive udstedt af den pågældende myndighed.

Søfartsstyrelsen, den 1. september 1988

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →