Vejledning om hejsebåre (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Vejledning om hejsebåre (* 1)
Opmærksomheden skal henledes på, at den i § 21 i bekendtgørelse nr. 67 af 28. februar 1977 om opholdsrum i skibe samt den i skibstilsynets meddelelser D, C, D og E omhandlede »hejsebåre« skal kunne benyttes til at tage en tilskadekommen op fra lastrum, maskinrum, tanke, aptering m.m., hvorfor båren for at kunne godtages skal være således konstrueret og indrettet, at den med den tilskadekomne kan hejses op i såvel vandret som lodret stilling. Det skal endvidere være muligt med båren at transportere en tilskadekommen person ad snævre gange og passager samt op ad lejdere, faldereb, luger, skylighter o.lign.
Båretyper
Hejsebåren kan bl.a. laves af pvc- eller sejldug og bygges som en pose, der kan åbnes på forsiden. I fodenden er der en plade, som patientens fødder kan hvile på, i bunden er der indsyet et par stærke asketræsstivere, og til hovedet er der en lille fastsyet pude og en hætte af sejldug. Patienten kan fastspændes i båren, idet der er et par kraftige gjorde af sejldug, som kan føres ned under skridtet og fæstnes med karabinhager i ringe i bårens bund. Bårens sidestykker surres på forsiden, og båren kan bæres i hanke i siden eller i hoved- og fodstykke. Der kan endvidere surres en tamp i hanefoden i fod- og hovedstykket, som båren kan løftes i, når den skal hejses i et spil.
Denne båretype er velegnet om bord i skibe, da man kan komme frem ad snævre gange, og båren kan løftes i lodret stilling op ad lejdere, uden at patienten falder af. Det samme gælder, når båren skal hejses over rælingen til et fartøj. Under hejsningen må der være en styreline fastgjort i hver-ende af båren, der således kan styres fri af skibssiden og hindre, at båren snurrer rundt under affiringen.
Om bord i en del skibe benyttes bårer af forskellige typer til at hejse patienter op og ned, blandt disse skal nævnes Neill-Robertsson båre og Borfors-båren, der begge er anvendelige.
Søfartsstyrelsen, den 1. september 1988