Vejledning vedrørende årsregnskabet for 1988 (* 1) (Julebrev)
Statutory Text (1 Articles)
Vejledning vedrørende årsregnskabet for 1988 (* 1)
(Julebrev)
I forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet for 1988 herunder indsendelse af foreløbig resultatopgørelse og status m.v., skal tilsynet meddele følgende
1. GENERELT VEDRØRENDE ÅRSREGNSKABET FOR 1988.
1.1. Regnskabsbekendtgørelsen
Den 27. december 1988 træder en ny regnskabsbekendtgørelse for pengeinstitutterne i kraft.
I forhold til den nugældende regnskabsbekendtgørelse, som senest blev ændret den 27. november 1987, er der i den nye bekendtgørelse foretaget væsentlige ændringer, blandt andet som følge af den gennemførte valutaliberalisering pr. 1. oktober 1988 og starten af Garantifonden for Danske Optioner og Futures ultimo september 1988.
Bestemmelserne i den nye regnskabsbekendtgørelse finder anvendelse på pengeinstitutternes årsregnskaber for 1988.
Dette indebærer blandt andet, at sparekasser og andelskasser hvis arbejdende kapital (det vil sige indlån + ansvarlig indskudskapital + egenkapital) ultimo 1987 var under 100 mill. kr., ikke skal indsende foreløbigt regnskab til tilsynet.
Bestemmelserne i den »gamle« regnskabsbekendtgørelse finder derimod anvendelse på pengeinstitutternes månedsbalancer for december måned 1988, samt for kvartalsregnskaberne for 4. kvartal 1988.
Tilsynet vil i januar måned 1989 udsende en vejledning vedrørende månedsbalancerne/månedsstatistikken samt en vejledning vedrørende udarbejdelsen af kvartalsregnskaber.
1.2. INDSENDELSE TIL TILSYNET
Et af formålene med indsendelse af foreløbig resultatopgørelse og status er at give tilsynet mulighed for at gennemse, om opstillingen er i overensstemmelse med de fastsatte fællesformer og god regnskabsskik. Det er derfor vigtigt, at FB-formularerne er forsynet med de noter ud over standardnoterne, som pengeinstituttet agter at medtage i det endelige årsregnskab. Opmærksomheden skal henledes på, at såvel bank- og sparekasselovens som regnskabsbekendtgørelsens standardnoter er fortrykt på FB- og FC- formularerne.
Tilsynet vil inden 8 hverdage efter at have modtaget materialet optage forhandlinger med pengeinstituttet, såfremt der skal foretages ændringer i resultatopgørelse og status. Dette gælder, uanset om årsregnskabet måtte være offentliggjort.
Såfremt pengeinstituttet udarbejder koncernregnskab, skal også dette indsendes til forudgående gennemgang.
Pengeinstitutterne skal ikke til tilsynet indsende foreløbige regnskaber for deres datterselskaber.
Et eventuelt trykt årsregnskab skal, hvis der foreligger koncernforhold, indeholde et koncernregnskab udarbejdet i overensstemmelse med forskrifterne i tilsynets bekendtgørelse af 20. december 1985 vedrørende pengeinstitutters aflæggelse af koncernregnskab.
Det henstilles, at alle underskrifter i det endelige årsregnskab suppleres med navnet i maskinskrift.
2. STATUS.
VÆRDIANSÆTTELSEN AF AKTIVER.
Værdiansættelsen af aktiver skal med de præciseringer, der fremgår af dels regnskabsbekendtgørelsen og dels denne vejledning, foretages under iagttagelse af reglerne i bank- og sparekasselovens §§ 31 og 32.
Værdiregulering af fastforrentede aktiver kan kun undlades i de tilfælde, hvor disse aktiver såvel økonomisk som juridisk kontraktligt er knyttet til tilsvarende passiver på en sådan måde, at pengeinstituttets gældsforpligtelse i en likvidationssituation fuldt ud vil kunne indfries ved realisation af de modsvarende aktiver.
2.1. OBLIGATIONER
Obligationer kan ifølge bank- og sparekasselovens § 32, stk. 1, højst optages til kursværdien ultimo.
For de pengeinstitutter, der har en vedtægtshjemlet kursreguleringsfond, accepterer tilsynet, at gevinsten ved udtrukne obligationer, der forfalder til indfrielse den 2. januar, betragtes som en realiseret gevinst, jf. i øvrigt regnskabsbekendtgørelsens bilag 1.
2.2. PANTEBREVE
Pantebreve må ifølge bank- og sparekasselovens § 32, stk. 5, højst optages til deres værdi i handel og vandel. En vejledning til værdiansættelsen kan findes i pengeinstitutternes pantebrevsstatistik, der oplyser om effektive rentesatser for nyudstedte standardpantebreve. Statistikken udsendes gennem Den Danske Bankforening og Danmarks Sparekasseforening.
2.3. FASTE EJENDOMME.
Med hensyn til vurderingen af ejendomme henvises til bank- og sparekasselovens § 31, herunder bestemmelsen i stk. 1, hvorefter en ejendom ikke må optages til en højere værdi end anskaffelsesprisen med tillæg af beløb, der er anvendt til forbedringer, og stk. 3, hvorefter god regnskabsskik er afgørende for, om en ejendom skal nedskrives.
En ejendom kan opskrives til den offentlige ejendomsværdi eller kontantværdien, som den fremgår af den seneste årsregulering, såfremt værdiforøgelsen må antages at være af varig karakter. I tilfælde, hvor pengeinstituttet har foretaget opskrivninger af en eller flere af sine ejendomme, og den offentlige kontante ejendomsværdi (eller kontantværdien, som den fremgår af en efterfølgende årsregulering), for de pågældende ejendomme er lavere end den bogførte værdi ultimo foregående regnskabsår, skal der foretages nedskrivning af ejendommen(e) til den nye lavere ejendomsværdi.
2.4. GOODWILL
Kun goodwill vedrørende pengeinstitutvirksomhedsrelevante forhold kan aktiveres, jf. BSL § 32, stk. 4.
Goodwill afskrives over højst 4 år. Afskrivningen udgiftsføres på resultatopgørelsens post 6.5.
Alternativt kan pengeinstitutvirksomhedsrelevant goodwill straks afskrives i erhvervelsesåret over kapitalbevægelsesposterne 12.4. og 13.1.
Tilsynet kan efter omstændighederne tillade, at pengeinstitutter, som i 1986 og 1987 har påbegyndt afskrivning af goodwill, afskriver resten i 1988 over de nævnte kapitalbevægelsesposter.
Erhvervet goodwill vedrørende pengeinstitutvirksomhedsfremmende forhold skal straks afskrives i anskaffelsesåret og udgiftsføres som en ekstraordinær udgift.
2.5. UDÆKKEDE POSITIONER.
Der skal erindres om, at tilsynet skal have skriftlig meddelelse før et pengeinstitut begynder at opgøre de udækkede positioner fra uafviklede fondsterminsforretninger m.v. på grundlag af retningslinierne i afsnit 2 i regnskabsbekendtgørelsens bilag 1 underbilag 3.
2.6. INDLÅN.
Kursregulering af uopsigelige fastforrentede indlån denomineret i kroner må ikke finde sted.
Valutakursregulering af indlån skal finde sted som anført i regnskabsbekendtgørelsens bilag 1.
3. RESULTATOPGØRELSEN.
3.1. ARBEJDSMARKEDSBIDRAG.
Pengeinstituttets betaling af arbejdsmarkedsbidrag skal i 1988 udgiftsføres under resultatopgørelsens post 5.2. »Lønninger m.v. til personale«.
3.2. INDSKYDERGARANTIFONDEN.
Indbetalinger til indskydergarantifonden i 1988 skal i årsregnskabet føres under resultatopgørelsens post 7.3. »Ekstraordinære udgifter«.
4. BOGFØRING AF SPECIELLE FORRETNINGER
4.1. NOTE ISSUANCE FACILITIES/REVOLVING UNDERWRITING FACILITIES.
I tilfælde, hvor et pengeinstitut står som »underwriter« under en sådan facilitet, skal pengeinstituttets forpligtelse bogføres som en garanti.
4.1. SWAPS.
I de tilfælde, hvor et pengeinstitut indgår i et »SWAP-arrangement«, vil tilsynet kræve bogføring af pengeinstituttets oprindelige lån indtil udløb, samt de betalinger som arrangementet giver anledning til. Reglerne om opgørelse af nettovalutapositionen og af udækkede forretninger finder ligeledes anvendelse. Opmærksomheden skal henledes på, at »dækning« forudsætter, at der på opgørelsestidspunktet er indgået aftale om »dækningsforretningerne«.
Hvor pengeinstituttet står som formidler af et SWAP-arrangement og samtidig garanterer for SWAP-deltagernes indbyrdes betalingsforpligtelser, skal denne forpligtelse bogføres som en garanti.
4.3. FORWARD RATE AGREEMENTS (FRA).
For pengeinstitutternes handler med Forward Rate Agreements i danske kroner gælder indtil udløbet af 1988 følgende regler
1) Aftaleperioden for en FRA-aftale må højst udgøre 6 måneder.
2) Det samlede køb og salg af FRA-aftaler, indregnet med aftalebeløbet og opgjort brutto, må ikke overstige 100% af pengeinstituttets ansvarlige kapital, jf. BSL §§ 21-22.
3) En eventuel nettorenteforpligtelse, opgjort som mark - to - market på samtlige køb og salg, medtages i balancen under passivpost 6.3.2. med modpostering under aktivpost 12.1.
4) Et eventuelt nettorentetilgodehavende, opgjort som mark - to - market på samtlige køb og salg, medtages ikke i balancen.
5. LEASINGFORPLIGTELSER I DATTERSELSKABER.
I pengeinstitutejede datterselskaber, hvis hovedaktivitetsområde er finansiel leasing, skal leasingforpligtelser, i den udstrækning de har relation til selskabets hovedaktivitet, bogføres under passivpost 6 »Andre passiver«.
Rentedelen af de af datterselskabet erlagte leasingafgifter posteres under resultatopgørelsens post 2.5. Øvrige renteudgifter.
Leasingforpligtelser af beskeden karakter, og som relaterer sig til leasing af inventar til selskabets eget brug, skal ikke bogføres. erlagte leasingafgifter vedrørende disse forpligtelser udgiftsføres under resultatopgørelsens post 5 »Omkostninger«.
6. DISPENSATIONER FOR DATTERSELSKABER
6.1. Generelt.
Efter bank- og sparekasselovens § 48a, stk. 3, finder de for pengeinstitutterne gældende regnskabsbestemmelser tillige anvendelse på pengeinstitutternes datterselskaber, medmindre der i henhold til § 48a, stk. 6 er givet dispensation.
Pengeinstitutterne skal således for hvert enkelt datterselskab til tilsynet indsende et FC-regnskab og et trykt regnskab for så vidt pengeinstitutterne lader datterselskabets regnskab trykke.
Pengeinstitutterne skal derimod ikke indsende FB-regnskaber for datterselskaberne.
6.2. Dispensation fra BSL kapitel 7.
Tilsynet vil på baggrund af konkrete og individuelle ansøgninger være positivt indstillet på at meddele datterselskaber, der er ejendomsselskaber, og selskaber omfattet af BSL § 1, stk. 4, dispensation fra regnskabsbestemmelserne i BSL kapitel 7 bortset fra BSL § 36 og § 37, stk. 1, 1-2 pkt.
Såfremt der meddeles dispensation, skal datterselskabet aflægge årsregnskab under iagttagelse af reglerne i Årsregnskabsloven af 10. juni 1981.
Med hensyn til datterselskaber, der er ejendomsselskaber, vil tilsynet betinge dispensation af, at bank- og sparekasselovens regler om værdioptagelsen af faste ejendomme samt afsnit 2.3. i denne vejledning finder anvendelse.
For så vidt angår selskaber, der af pengeinstituttet er overtaget i henhold til BSL § 1, stk. 4, er tilsynets praksis, at dispensation kun gives for det regnskabsår, hvori overtagelsen finder sted.
6.3. Dispensation fra BSL § 36, stk. 1.
Tilsynet er endvidere indstillet på at give dispensation fra kravet i bank- og sparekasselovens § 36, stk. 1 om to revisorer, når der er tale om datterselskaber af ubetydelig størrelse i forhold til moderselskabet (pengeinstituttet) under forudsætning af, at datterselskabets regnskab revideres af en af pengeinstituttets statsautoriserede revisorer.
6.4. Andre dispensationer.
Andre ansøgninger om dispensation fra bank- og sparekasselovens § 48a, stk. 3, vil tilsynet tage stilling til ud fra en nærmere vurdering af de enkelte ansøgninger.
6.5. Vejledning i øvrigt.
Tilsynet skal meddele, at man anser alle tidligere afgivne dispensationer, som er meddelt som »gældende indtil videre«, for at være faldet bort.
Hvis et pengeinstitut herefter ønsker at få en dispensation for 1988 for et eller flere datterselskaber skal der således indsendes en ny dispensationsansøgning.
En af tilsynet meddelt dispensation vil blive meddelt skriftligt. Ved alle dispensationsansøgninger skal datterselskabets vedtægter og årsregnskab for 1987 vedlægges.
Det skal bemærkes, at årsregnskaber for 1988 skal indsendes til tilsynet også for de selskaber, der får meddelt en eller flere af ovennævnte dispensationer.
7. KONCERNREGNSKAB.
Selskaber, der i henhold til bekendtgørelse om bankers og sparekassers aflæggelse af koncernregnskab omfattes af koncernbegrebet, skal medtages i koncernregnskabet.
Hvis et pengeinstitut imidlertid kun har et enkelt eller flere datterselskaber, som alle for så vidt angår vurderings- og regnskabsregler har fået meddelt dispensation fra BSL kapitel 7 excl. §§ 36 og 37, stk. 1, 1-2 pkt., så kan § 4 i bekendtgørelse om pengeinstitutters aflæggelse af koncernregnskab finde anvendelse, det vil sige koncernregnskabet udarbejdes som en koncernredegørelse.
Hvis et pengeinstitut har flere datterselskaber, hvor eet eller flere, men ikke alle datterselskaber har fået meddelt nævnte dispensation, skal følgende regler iagttages
a. For moderselskabet og de »ikke fritagne« datterselskaber udarbejdes et koncernregnskab i overensstemmelse med reglerne i koncernregnskabsbekendtgørelsens §§ 2 og 3.
b. For de konsoliderede virksomheder og de »fritagne« virksomheder udarbejdes en koncernredegørelse i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsens § 4, dog således at der i denne sammenhæng ved »moderselskaber« i § 4, stk. 2, forstås »de konsoliderende virksomheder«.
c. I en note til koncernredegørelsen angives for hvert enkelt »fritaget« datterselskab begrundelserne for, at dette ikke indgår i koncernregnskabet.
Også koncernregnskabet skal indsendes til tilsynets forudgående gennemgang, jf. bemærkningerne under afsnit 1.
Opmærksomheden skal henledes på, at i fodnoten til koncernregnskabets status, skal første punkt: »Koncernen har mellemværender, der indgår i Danmarks internationale likviditet med ...« ikke udfyldes.
8. REVISIONEN
8.1. DEN EKSTERNE REVISION
Tilsynet skal her henvise til bestemmelsen i bekendtgørelse nr. 585 af 29. november 1974 om revisionens gennemførelse i banker og sparekasser og i øvrigt henlede revisionens opmærksomhed på, at eventuelle mangler i forretningsgang, kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger i relation til værdipapircentralen skal omtales i revisionsprotokollatet.
Tilsynet skal endvidere gøre opmærksom på, at protokollatet for at kunne opfylde sit formål må indeholde oplysninger om alle efter pengeinstituttets forhold betydende engagementer, til hvilke der skønnes at være knyttet en væsentlig risiko. Beskrivelsen skal indeholde oplysninger om engagementets størrelse og en vurdering af risikoen under hensyntagen til samtlige foreliggende forhold.
Protokollatet skal herudover indeholde en vurdering af, om de samlede hensættelser anses tilstrækkelige til at dække den på engagementerne hvilende risiko.
Endelig skal revisorerne i protokollatet gøre rede for det statistiske grundlag og den anvendte statistiske metode, hvis pengeinstituttet på mindre og ensartede engagementer har beregnet hensættelsesbehovet på basis af statistiske beregninger.
8.2. DEN INTERNE REVISION.
Såfremt de valgte revisorer bygger på den interne revision, skal følgende forudsætninger være opfyldt - jf. bekendtgørelse nr. 585 af 29. november 1974 om revisionens gennemførelse i banker og sparekasser.
1. Den interne revisions arbejdsmetode og arbejde skal være betryggende og i overensstemmelse med en af de valgte revisorer godkendt revisionsinstruks.
2. Lederen af den interne revisionsafdeling skal være ansat af pengeinstituttets bestyrelse og kan kun afskediges af denne.
3. Lederen og personalet i den interne revisionsafdeling må ikke deltage i andet arbejde i pengeinstituttet end revisionsarbejde.
4. Lederen af den interne revisionsafdeling skal føre særskilt revisionsprotokol, som skal forelægge for og underskrives af bestyrelsen og af de valgte revisorer.
5. De valgte revisorer skal i revisionsprotokollen oplyse, hvorvidt den interne revision har fungeret tilfredsstillende.
9. OFFENTLIGGØRELSESREGLER
Såvel pengeinstituttets som koncernens resultatopgørelse og status skal offentliggøres i et eller flere dagblade, som udkommer på pengeinstituttets hjemsted. Det er således ikke tilstrækkeligt at offentliggøre årsregnskabet i Statstidende.
Den i bank- og sparekasselovens § 37, stk. 2, omtalte godkendte fællesform for pengeinstitutternes årsregnskab er fællesform FC.
For koncernerne er den godkendte fællesform bilaget til koncernregnskabsbekendtgørelsen af 20. december 1985.
Tilsynet dispenserer indtil videre fra kravet om offentliggørelse af datterselskabsregnskaber.
Erhvervs- og selskabsstyrelsen har overfor tilsynet oplyst, at pengeinstitutterne til aktieselskabsregisteret kun skal fremsende regnskaber for de selskaber, som pengeinstitutterne driver i medfør af bank- og sparekasselovens § 1, stk. 4.
10.VEJLEDNING VEDRØRENDE UDFYLDELSE AF FORELØBIGT OG ENDELIGT ÅRSREGNSKAB (fællesform B og C).
Man skal indskærpe, at fællesform B (FB)-skemaerne ikke må indsende
s i form af EDB-udskrifter.
Kun de på grundlag af den pr. 28. november 1988 reviderede regnskabsbekendtgørelse udarbejdede skemaer må benyttes.
Skemaerne skal være dateret 31.12.88 nederst i venstre hjørne. De i fortryk anførte noter på FB- respektive FC-skemaerne skal udfyldes. Eventuelle yderligere noter, som indgår i såvel det foreløbige som det endelige årsregnskab, kan enten påføres nederst på de relevante FB-sider respektive FC-sider eller anføres på et særskilt ark.
Man skal gøre opmærksom på følgende ændringer i FB-skemaerne
FB3 post 8.3.: »m.v.« er slettet. FB6 post B (øverst): »nyhensat« er tilføjet. FB6 post B (nederst): »på« er slettet. FB6 post B og post 8.5. (øverst: noter til disse poster. FB8 post 2.5 ændret til »Tilgodehavender i Garantifonden for Danske Optioner og Futures«. FB8 post 2.6: ny post med »Andet«. FB8: ændringer i feltnumrene. FB10 post 12.1: ændret til »Udækket terminsposition m.v.« FB10 note: noten »Pengeinstituttet har mellemværender, der indgår i Danmarks internationale likviditet med« er slettet. FB10: ændringer i feltnumrene. FB12 post 5.1.2: ændret til »Over for de i Danmark beliggende realkreditinstitutter i forbindelse med forhåndslån«. FB12 post 5.1.4: ændret til »For valutaudlændinge«. FB12 post 5.1.5.: »(finanslån m.v.)» slettet. FB13 post 6.3.2: ændret til »Udækket terminsposition m.v.« FB13 note: noten »Ad passivpost 6.3.3« slettet. FB13: ændring i feltnumrene. FB14 note: noten »Pengeinstituttet har mellemværender, der indgår i Danmarks internationale likviditet med« er slettet. FB14: ændringer i feltnumrene. FB15: »Ad passivposterne 1.1, 1.2 og 1.3« er opdelt i »sikringskonti og »aftaleindlån«. Bemærk ændringer i definition. FB15: ændring i feltnumrene. FB17 post 5.14: »(herunder udenlandske) er tilføjet. FB18 post 5.14: »(herunder udenlandske) er tilføjet. FB22 note: »Værdien af disse, opgjort til ........« er fjernet. FB22: ændringer i feltnumrene. FB30 Udlandsekspeditioner: i parantesen er tilføjet »m.v.« efter terminsforretninger. FB31: mindre redigering, men samme indhold. FB32: omredigering og »andelsbeviser« tilføjet. FB33 Beholdning af andre obligationer: »(aktivpost 5.3)» er tilføjet. FB34 og 35: Nye sider i FB-skemasættet. Har hidtil været udsendt i »Vejledning vedrørende årsregnskabet 19--». Der er foretaget mindre redigering.
Følgende bedes iagttaget
FB 23
Post 1.2. »Andre beløb til forlods henlæggelse« skal stemme med posterne 13.4. + 13.5. + 13.6. på FB 4. Post 2 »Overført til resultatopgørelse« skal stemme med posterne 12.3. og 12.4. på FB 3 og »I alt overførsler« på FB 4.
Posterne 3 »Anden tilgang« på 3 » Anden afgang« skal kun benyttes ved ekstraordinære forhold, og posten skal da forsynes med forklarende note.
FB 19
Post 8 »Antal konti« skal stemme med udlånskonti i alt FB 29.
FB 21
Post 1.1. »Antal konti« skal stemme med summen af posterne 1., 2. og 3. under antal indlånskonti FB 29.
Post 1.2. »Antal konti« skal stemme med post 4 FB 29.
Post 1.3. »Antal konti« skal stemme med post 5 FB 29.
Post 1.5. »Antal konti« skal stemme med post 7 FB 29.
FB 30
»Fondsekspeditioner« vedrørende kun køb og salg af værdipapirer for kunder.
FB- generelt
Anførte fortegn »(+/-)» skal påføres umiddelbart foran det pågældende beløb.
Ch.reg.nr. og navn skal påføres alle FB-siderne.
Man skal gøre opmærksom på følgende ændringer i FC-skemaerne
FC post 8.3: »m.v.« er slettet. FC5 note: noten »Pengeinstituttet har mellemværender, der indgår i Danmarks internationale likviditet med« er slettet. FC5: ændring i feltnumrene. FC6: noten »Pengeinstituttet har mellemværender, der indgår i Danmarks internationale likviditet med« er slettet. FC6: ændring i feltnumrene. FC9 post 12.1: ændret til »Udækket terminsposition m.v.« FC9 post 5.1.2.: ændret til »Over for de i Danmark beliggende realkreditinstitutter i forbindelse med forhåndslån«. FC10 post 6.3.2: er ændret til »Udækket terminsposition m.v.« FC10 note: »Værdien af disse, opgjort til ......« er fjernet. FC10: ændring i feltnumrene.
FØLGESKRIVELSE VEDRØRENDE FORELØBIGT ÅRSREGNSKAB.
Den vedhæftede følgeskrivelse vedrørende foreløbigt årsregnskab (Fællesform B) m.m. skal vedlægges i udfyldt stand.
FØLGESKRIVELSE VEDRØRENDE ENDELIGT ÅRSREGNSKAB.
Den vedhæftede følgeskrivelse vedrørende endeligt årsregnskab (Fællesform C) m.m. skal vedlægges i udfyldt stand.
FINANSTILSYNET
---------------------------------------------------------------------
Pengeinstituttet År Ch.reg.nr. 1988
---------------------------------------------------------------------
FØLGESKRIVELSE VEDR: FORELØBIGT ÅRSREGNSKAB
Indsendelse til tilsynet - så vidt muligt inden den 1. feb. 1989
Ankomststempel --------------------
Hermed fremsendes (sæt x)
!--! Foreløbigt årsregnskab, (FB 1-30) i 2 sæt. (EDB-udskrifter må ikke benyttes.) !--! Foreløbig status excl. udenlandske filialer (FB 8-14). !--! Foreløbig status for udenlandske filialer (FB 8-14). !--! Ekstra noter til årsregnskabet. (Noter som offentliggøres i det endelige årsregnskab, men ikke er indeholdt i FC 7-11). !--! Aktier/anparter og tilgodehavender i banker og andre finansieringsselskaber, hvor pengeinstituttets nominelle aktie- eller anpartsbeholdning udgør 10% eller derover af selskabets aktie/anpartskapital. (jf. FB 31) 2 sæt. !--! Aktier/anparter og tilgodehavender i øvrige selskaber, hvor pengeinstituttets nominelle aktie- eller anpartsbeholdning udgør 10% eller derover af selskabets aktie/anpartskapital. (jf. FB 31) 2 sæt. !--! Beholdning af aktier, garantibeviser og andelsbeviser m.v. i andre pengeinstitutter der ikke er medtaget på foranstående. (jf. FB 32) 2 sæt. !--! Beholdning af andre obligationer. (jf. FB 33) 2 sæt. !--! Opgørelse over de i regnskabsåret afholdte udgifter til almennyttige eller velgørende formål. (jf. FB 33) 2 sæt. !--! Foreløbigt koncernregnskab/koncernredegørelse incl. noter. 2 sæt. !--! Skema vedr. fordringer med nedsat rente (FB 34). 2 sæt. !--! Oplysninger vedr. puljeordninger (FB 35). 2 sæt.
---------------------------------------------------------------------
Eventuel henvendelse vedr. regnskabet kan ske til
---------------------------------------------------------------------
Navn Telefon nr. --------------------------------------------------------------------- Underskrift --------------------------------------------------------------------- FINANSTILSYNET --------------------------------------------------------------------- Pengeinstituttet År Ch.reg.nr. 1988
---------------------------------------------------------------------
FØLGESKRIVELSE VEDR: ENDELIGT ÅRSREGNSKAB
Indsendelse til tilsynet inden 10 dage
efter godkendelsen af generalforsamlingen/ Ankomststempel repræsentantskabet og senest 4 måneder --------------------
efter regnskabsårets udløb
Hermed fremsendes (sæt x)
!--! Endeligt årsregnskab, (FC 1-11) i 2 sæt. !--! Eventuelt ekstra noter til årsregnskabet, som ikke er indeholdt i fællesform C. !--! Erklæring om, at det endelige årsregnskab er i overensstemmelse med den indsendte foreløbige resultatopgørelse og status, eller såfremt dette ikke er tilfældet en redegørelse for, hvilke ændringer der er foretaget med angivelse af dato for rettelsen. !--! Afskrift/fotokopi af revisionsprotokollatet vedr. årsregnskabet. !--! Trykt regnskab (med årsberetning) i 2 eksemplarer. !--! Årsberetning såfremt trykt regnskab ikke foreligger i 2 eksemplarer !--! Endeligt koncernregnskab/koncernredegørelse !--! Regnskaber for datterselskaber
---------------------------------------------------------------------
Eventuel henvendelse vedr. regnskabet kan ske til
---------------------------------------------------------------------
Navn Telefon nr.
---------------------------------------------------------------------
Underskrift
---------------------------------------------------------------------