Legislator Case Law & Legislation
C19885130260 DK

Båndlæggelsesvejledning i henhold til lov nr. 355 af 1. juli 1940 om tilsyn med begravelseskasser og ligbrændingsforeninger for begravelseskasser.

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

Statutory Text (15 Articles)

Vejledning 1988 51302 Historic

§ 1

Stk. 1. Anmodning om registrering i Værdipapircentralen af båndlæggelse på en konto fremsendes af begravelseskassen til det kontoførende institut.

Stk. 2. I anmodningen skal begravelseskassen angive, at kontoens fondsaktiver er båndlagt i henhold til lov om begravelseskasser og ligbrændingsforeninger § 6, hvorved de anses som givet i pant til dækning af begravelseskassens forpligtelser overfor medlemmerne, og at den anmeldte ret skal registreres i Værdipapircentralen med følgende tekst

»(Anmeldelsesdato) BKL § 6 pant Finanstilsynet«

og Finanstilsynet som rettighedshaver.

Stk. 3. Efter registreringen modtager Finanstilsynet meddelelse i henhold til lov om en værdipapircentral § 10.

Vejledning 1988 51302 Historic

§ 2

Stk. 1. Efter kontoens oprettelse og panterettens registrering i Værdipapircentralen skal det kontoførende institut bekræfte overfor Finanstilsynet, at båndlæggelsens (panterettens) registrering i Værdipapircentralen betyder, at fondsaktiver, som står på kontoen, er båndlagt i henhold til lov om tilsyn med begravelseskasser og ligbrændingsforeninger § 6, at disse fondsaktiver herved anses som givet i pant til dækning af begravelseskassens forpligtelser, at pantsætningen omfatter alle fondsaktiver, der herefter indgår på kontoen, samt at renter og udtrækningsprovenu, indtil Finanstilsynet bestemmer andet, kan udbetales ved forfald til begravelseskassen.

Vejledning 1988 51302 Historic

§ 3

Stk. 1. Bank- og sparekassekonti båndlægges ved, at et bevis for oprettelse af kontoen forsynes med begravelseskassens navn og følgende af pengeinstituttet underskrevet og dateret sålydende påtegning

»Denne bankkonto/sparekassekonto skal tjene til dækning af begravelseskassens forpligtelser overfor medlemmerne, hvorved den anses som givet i håndpant, jfr. lov om tilsyn med begravelseskasser og ligbrændingsforeninger § 6. Håndpantsætningen kan ikke hæves, og intet beløb bortset fra renter udtages uden Finanstilsynets samtykke.«

Stk. 2. Båndlæggelsespåtegningen dateres og medunderskrives af begravelseskassen. Beviset sendes til Finanstilsynet, der daterer og medunderskriver båndlæggelsespåtegningen.

Stk. 3. Beløb, der indsættes på en allerede i henhold til foranstående båndlagt bank- og sparekassekonto, anses for båndlagt ved indsættelsen, bortset fra renter, jfr. stk. 1.

Vejledning 1988 51302 Historic

§ 4

Stk. 1. Anmodning om frigivelse underskrives på begravelseskassens vegne af de personer, der kan forpligte begravelseskassen. I anmodningen skal oplyses, om provenuet ved frigivelse straks vil blive anvendt til køb af andre værdipapirer, der båndlægges.

Stk. 2. Efter frigivelse af fondsaktiver og frigivelse af værdipapirer, der er indlagt på et forvaringsbevis, skal det frigivne straks udtages af den båndlagte konto, resp. det båndlagte forvaringsbevis.

Stk. 3. Frigivelse af fondsaktiver sker ved Finanstilsynets tiltrædelse på anmodningen om frigivelse eller på en anmeldelse til det kontoførende institut herom.

Stk. 4. Finanstilsynet modtager i henhold til lov om en værdipapircentral § 10 meddelelse om ændring eler udslettelse af registreringen om fondsaktiver.

Stk. 5. Frigivelse af en del af beløbet på en båndlagt bank- eller sparekassekonto, sker ved Finanstilsynets tiltrædelse på anmodningen om frigivelse eller på meddelelse til banken eller sparekassen om frigivelse.

Stk. 6. Frigivelse af hele det på en båndlagt bank- eller sparekassekonto indestående beløb sker ved Finanstilsynets tiltrædelse på anmodningen om frigivelse. Beviset for oprettelse af bank- eller sparekassekontoen tilbagesendes med Finanstilsynets påtegning om frigivelse.

Vejledning 1988 51302 Historic

§ 5

Denne vejledning træder i kraft den 5. april 1988 og erstatter den under 15. juli 1987 udfærdigede vejledning.

Finanstilsynet

Ehlern

/Susanne Rosbach

Vejledning 1988 51302 Historic

Båndlæggelsesvejledning i henhold til lov nr. 355 af 1. juli 1940 om tilsyn med begravelseskasser og ligbrændingsforeninger for begravelseskasser.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →