Legislator Case Law & Legislation
C19885127449 DK

Reglement for jernbanebefordring af farligt gods RID A II Del - Særlige bestemmelser for de enkelte klasser, Klasse 1a Eksplosive stoffer og genstande (* 3)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Reglement 1988 51274 Historic

Reglement for jernbanebefordring af farligt gods RID A II Del - Særlige bestemmelser for de enkelte klasser, Klasse 1a Eksplosive stoffer og genstande (* 3)

II DEL

Særlige bestemmelser for de enkelte klasser

KLASSE 1 a. EKSPLOSIVE STOFFER OG GENSTANDE

Anm stoffer, som ikke kan bringes til eksplosion med en flamme, og ikke er mere følsomme over for stød eller gnidning end dinitrobenzen (dinitrobenzol), er ikke undergivet bestemmelserne i klasse 1 a.

1. Opregning af stofferne og genstandene

(1) Af de stoffer og genstande, der omfattes af titlen på klasse 1 a, kan kun de i randnr 101 nævnte modtages til befordring og kun på de i randnr 100 (2) til 128 indeholdte betingelser. Disse stoffer og genstande er således RID A -stoffer og -genstande.

Anm Med hensyn til klassificering af opløsninger og blandinger (som f eks præparater og affald), der indeholder en eller flere bestanddele, der er opregnet under randnr 101 henvises tillige til randnr 3 (3).

(2) I de eksplosive stoffer, der kan modtages til befordring, kan nitroglycerol (nitroglycerin) helt eller delvis erstattes af

a) nitroglycol eller

b) dinitrodiethylenglycol eller

C) nitreret sukker (nitreret saccharose) eller

d) en blanding af forannævnte stoffer.

1. Nitrocellulose, højnitreret (f eks skydebomuld), dvs med et nitrogenindhold (kvælstofindhold) på mere end 12,6%, godt stabiliseret og i øvrigt indeholdende

mindst 25% vand eller alkohol (methyl-, ethyl-, n-propyl- eller i~ propyl-, butyl-, amylalkohol eller blandinger af disse), også denatureret, eller blandinger af vand og alkohol, når den ikke er presset.

Se også supplement I, randnr 1100 og 1101.

Anm 1. Nitrocellulose med et nitrogenindhold (kvælstofindhold) på ikke over 12.6 % hører til klasse 4.1. når det er sammensat som anført i randnr 401, punkt 7a), b) eller c).

2. Nitrocellulose i form af nitrocellulosefilmaffald, der er befriet for gelatine, i bånd, blade eller afklip hører til klasse 4.2 (se randnr 431, punkt 4).

2. Krudtmasse, ikke gelatineret, til fremstilling af røgsvagt krudt, men højst 70% vandfri substans og mindst 30% vand; den vandfri substans må ikke indeholde mere 50% nitroglycerol (nitroglycerin) eller lignende, flydende sprængstoffer.

3. Nitrocellulosekrudt, gelatineret, og nitroglycerolholdigt (nitroglycerinholdigt) nitrocellulosekrudt (nitrogiycerolkrudt), gelatineret

a) ikke porøst og ikke støvformigt,

b) porøst eller støvformigt.

Se også supplement 1, randnr 1100 og 1102.

4. Nitrocellulose, blødgjort, med mindst 12%, men mindre end 18% blødgørende bestanddele (som butylphthalat eller et blødgørende stof med mindst samme virkning som butylphthalat), Og hvoraf nitrocellulosens indhold af nitrogen (kvælstof) ikke overstiger 12,8%, også i form af blade (Chips).

Se også supplement I, randnr 1100 og 1102, 1.

Anm Blødgjort nitrocellulose, der indeholder mindst 18% butylphthalat eller andet blødgørende stof af mindst samme virkning som butylphthalat, hører til klasse 4.1 (se randnr 401. punkt 7b) og c)).

5. Nitrocellulosekrudt, ikke gelatineret.

Se også supplement 1, randnr 1100 og 1102.

6. Trinitrotoluen (trinitrotoluol, trotyl), også presset eller støbt, trinitrotoluen (trinitrotoluol), blandet med aluminium, blandinger kaldet flydende trinitrotoluen (trinitrotoluol) og trinitroanisol.

Se også supplement 1, randnr 1100 og 1103.

7 a) Hexyl (hexanitrodiphenylamin) og picrinsyre;

b) pentoliter $(blandinger af pentaerythrittetranitrat og trinitrotoluen (trinitrotoluol, trotyl)) og hexoliter (blandinger af trimethylentrinitramin (hexogen) og trinitrotoluen (trinitrotoluol, trotyl)), med et sådant indhold af trinitrotoluen, at de ikke er mere følsomme over for stød end tetryl;

C) flegmatiseret penthnrit (pentaerythrittetranitrat) og flegmatiseret hexogen (trimethylentrinitramin), flegmatiseret ved tilsætning af en sådan mængde voks, paraffin eller andre lignende stoffer, at de ikke er mere følsomme over for stød end tetryl.

Ad a), b) og C), se også supplement 1, randnr 1100 og 1103.

Anm stofferne, hørende til punkt 7b), og flegmatiseret hexogen, hørende til punkt 7c), kan også indeholde aluminium.

8. Organiske, eksplosive nitroforbindelser

a) opløselige i vand, f eks trinitroresorcinol,

b) uopløselige i vand, f eks tetryl (trinitrophenylmethylnitramin);

C) tetryllegemer uden metalhylster.

Ad a) og b), se også supplement 1, randnr 1100 og 1103.

Anm Bortset fra flydende trinitrotoluen (trinitrotoluol, trotyl) (punkt 6) er flydende, organiske, eksplosive nitroforbindelser udelukket fra befordring.

9. a) Penthrit (pentaerythrittetranitrat), fugtigt, og hexogen (trimethylentrinitramin), fugtigt, det første med et vandindhold på mindst 20%, det andet på mindst 15%, i begge tilfælde overalt i stoffet;

b) pentoliter (blandinger af penthrit og trinitrotoluen (trinitrotoluol, trotyl)), fugtige, og hexoliter (blandinger af hexogen og trinitrotoluen (trinitrotoluol, trotyl)), fugtige, som i tør tilstand er mere følsomme over for stød end tetryl, og med et vandindhold overalt i stoffet på mindst 15%;

C) fugtige blandinger af penthrit eller hexogen med voks, paraffin eller stoffer, der ligner voks og paraffin, som i tør tilstand er mere følsomme over for stød end tetryl, og med et vandindhold overalt i stoffet på mindst 15%;

d) pressede penthritlegemer, uden metalhylster.

Ad a), b) og C), se også supplement 1, randnr 1100 og 1103.

10. a) Benzoylperoxid

1. i tør tilstand eller med mindre end 10% vand;

2. med mindre end 30% flegmatiseringsmidler;

Anm 1. Benzoylperoxid med mindst 10% vand eller med mindst 30% flegmatiseringsmidler hører til klasse 5.2 (se randnr punkt 8a) og b)).

2. Benzoylperoxid med mindst 70% faste. tørre og inerte stoffer er ikke undergivet forskrifteme i RID A .

b) cyclohexanonperoxider -(1 -hydroxy- 1'-hydroperoxy- dicyclohexylperoxid, bis-(1 -hydroxycyclohexyl) peroxid og blandinger af disse to forbindelser)

1. i tør tilstand eller med mindre end 5% vand;

2. med mindre end 30% flegmatiseringsmidler.

Anm 1. Cyclohexanonperoxider og blandinger deraf med mindst 6% vand eller med mindst 30% flegmatiseringsmidler hører til klasse 5.2 (se randnr 561, punkt 9a) og b)).

2. Cyclohexanonperoxider og blandinger deraf med mindst 70% faste. tørre og inehe stoffer er ikke undergivet forskrifterne i RID A .

C) p-chlorbenzoylperoxid

1. i tør tilstand eller med mindre end 10% vand;

2. med mindre end 30% flegmatiseringsmidler.

Anm 1. p-chlorbenzylperoxid med mindst 10% vand eller med mindst 30% flegmatiseringsmidler hører til klasse 5.2 (se 551, punkt 17a) og b)).

2. p-chlorbenzylperoxid med mindst 70% faste. tørre og inerte stoffer er ikke undergivet forskrifterne i RID A .

11. a) Sortkrudt (på kaliumnitratbasis), kornet eller i pulverform;

b) langsomt minekrudt, svarende til sortkrudt (bestående af natriumnitrat, svovl og trækul, stenkul eller brunkul, eller bestående af kaliumnitrat, med eller uden natriumnitrat, svovl, stenkul eller brunkul);

C) patroner af presset sortkrudt eller af krudt, der svarer til presset sortkrudt .

Anm Den sammenpressede masses vægtfylde må ikke være under 1,50.

Ad a) og b), se også supplement 1, randnr 1100 og 1104.

12. a) Pulverformede nitratsprængstoffer , for så vidt de ikke hører til punkterne 11 og 14 a) eller c), der hovedsagelig består af ammoniumnitrat eller en blanding af alkalinitrater eller alkaliske jordarters nitrater med ammoniumchlorid, eller af en blanding af ammoniumnitrat med alkalinitrater eller alkaliske jordarters nitrater og ammoniumchlorid. De kan desuden indeholde brændbare bestanddele (f eks træmel, andet plantemel eller carbonhydrider (kulbrinter)), aromatiske nitroforbindelser, samt nitroglycerin eller nitroglycol eller en blanding af disse, desuden inerte, stabiliserende eller farvende tilsætninger;

b) pulverformede sprængstoffer uden uorganiske nitrater, hovedsagelig bestående af en blanding af inerte stoffer (f eks alkalichlorider med nitroglycerin eller nitrogiycol eller en blanding af disse. De kan desuden indeholde aromatiske nitroforbindelser, samt flegmatiserende, stabiliserende, gelatinerende eller farvende tilsætninger.

Ad a) og b), se også supplement 1, randnr 1100 og 1105.

13. Chloratsprængstoffer og perchloratsprængstoffer, dvs blandinger af chlorater eller perchlorater af alkalimetalier eller alkaliske jordarters metaller med kulstofrige forbindelser.

Se også supplement 1, randnr 1100 og 1106.

14. a) Dynamitter med inert absorptionsmiddel og sprængstoffer, svarende til dynamitter med inert absorptionsmiddel;

b) sprænggelatine, bestående af nitreret bomuld og højst 93% nitrogiycerol (nitroglycerin), og gelatinedynamitter med et indhold, der ikke overstiger 85% nitroglycerol (nitroglycerin);

c) gelatinerede nitratsprængstoffer, der hovedsageligt består af ammoniumnitrat eller en blanding af ammoniumnitrat med nitrater af alkalimetaller eller alkaliske jordarters metaller, hvis indhold af gelatineret nitroglycerin eller gelatineret nitroglycol eller en blanding af disse ikke overstiger 40%. De kan desuden indeholde nitroforbindelser eller brændbare bestanddele (f eks træmel, andet plantemel eller carbonhydrider (kulbrinter)) samt andre inerte eller farvende stoffer.

Ad a), b) og c), se supplement 1 randnr 1100 og 1107.

15. Urenset, tom emballage, der har indeholdt stoffer eller genstande, hørende til klasse 1 a.

2. Befordringsbestemmelser

(Forskrifterne for tom emballage er samlet i afsnit F)

A. De enkelte kolli

1. Almindelige emballeringsforskrifter

102

(1) Emballagen skal være således lukket og så tæt, at intet af indholdet kan slippe ud. Det er forbudt at anvende bånd eller tråde af metal til sikring af emballagens lukning, medmindre det udtrykkeligt er tilladt i emballeringsforskrifterne for de enkelte stoffer eller genstande.

(2) Det materiale, hvoraf emballagen og lukkeindretningerne består, må ikke kunne angribes af indholdet eller danne skadelige eller farlige forbindelser med dette.

(3) Emballagen, herunder lukkeindretningerne, skal helt igennem være så solid og stærk, at den ikke kan blive utæt undervejs, og at den med sikkerhed kan modstå de normale påvirkninger under befordringen. Faste stoffer skal lægges omhyggeligt fast i emballagen - og indvendige pakninger på samme måde i den ydre emballage. Hvis intet andet er foreskrevet i afsnittet »De enkelte stoffers emballering«, kan de indvendige pakninger, enkeltvis eller flere sammen, være anbragt i forsendelsesemballage.

(4) Flasker og andre beholdere af glas skal være fri for fejl, der kan forringe deres styrke; særlig skal de indre spændinger være passende afsvækket. Væggenes tykkelse skal være mindst 2 mm.

(5) Det indre pakningsmateriale skal være afpasset efter indholdets egenskaber; særlig skal det være absorberende, såfremt indholdet er flydende eller kan udsvede væske.

2. De enkelte stoffers emballering

103

(1) De til punkterne 1 og 2 hørende stoffer skal være emballeret

a) i træbeholdere eller i fade af vandtæt pap; disse beholdere og fade skal yderligere indvendig være forsynet med en beklædning, der er uigennemtrængelig for de væsker, de indeholder; deres lukning skal være tæt; eller

b) i uigennemtrængelige sække (f eks af gummi eller egnet plast, der er vanskeligt antændelig), anbragt i en trækasse; eller

c) i indvendig forzinkede eller forblyede jernfade; eller

d) i beholdere af hvidblik eller zink- eller aluminiumblik, der ved hjælp af pakningsmateriale er fast nedpakket i trækasser.

(2) Metalbeholderne skal være forsynet med lukkeindretninger eller sikkerhedsanordninger, der giver efter, når det indre tryk når en størrelse på højst 300 kPa (3 bar). Tilstedeværelsen af disse lukkeindretninger eller sikkerhedsanordninger må hverken nedsætte beholderens styrke eller lukningens sikkerhed.

(3) Nitrocellulose (punkt 1), som kun er vædet med vand, kan emballeres i papfade; pappet skal have fået en særlig behandling, så det er fuldstændig vandtæt; fadenes lukning skal være tæt for vanddamp.

(4) Et kolli med stoffer, hørende til punkt 1, må ikke veje mere end 120 kg, og når det kan rulles, ikke mere end 300 kg; hvis det drejer sig om et papfad, må et kolli dog ikke veje mere end 75 kg.

Et kolli med stoffer, hørende til punkt 2, må ikke veje mere end 75 kg.

104

(1) De til punkterne 3 a) og 4 hørende stoffer skal være emballeret

a) som vognladningsgods

1. i fade af vandtæt pap eller

2. i træ- eller metalemballage, dog ikke af sortblik;

b) som stykgods

1. i dåser af pap, hvidblik eller zink- eller aluminiumblik eller egnet plast, der er vanskeligt antændeligt, eller i poser af tætvævet stof eller af stærkt papir i mindst 2 lag eller i stærkt papir, foret med et folie af aluminium eller egnet plast. Disse dåser og poser skal anbringes i trækasser eller

2. uden forudgående emballering i dåser eller i poser

a. i fade af vandtæt pap eller i trætønder eller

b. i træemballage, som indvendig er beklædt med zink- eller aluminiumblik eller

c. i beholdere af metal. Anvendelse af sortblik er dog udelukket.

(2) Er krudtet i form af rør, stænger, tråde, bånd eller plader, kan det også - uden forudgående emballering i dåser eller poser - emballeres i trækasser.

(3) Metalbeholderne skal være forsynet med lukkeindretninger eller sikkerhedsanordninger, der giver efter, når det indre tryk når en størrelse på højst 300 kPa (3 bar). Tilstedeværelsen af disse lukkeindretninger eller sikkerhedsanordninger må hverken nedsætte beholderens styrke eller lukningens sikkerhed.

(4) Trækassernes lukning kan være sikret ved hjælp af omlagte og spændte tråde eller bånd af et egnet metal. Hvis de er af jern, skal de være overtrukket med et materiale, der ikke frembringer gnister ved stød eller gnidning.

(5) Et kolli må ikke veje mere end 120 kg; hvis det drejer sig om et papfad, dog ikke mere end 75 kg.

105

(1) De til punkterne 3 b) og 5 hørende stoffer skal være emballeret

a) som vognladningsgods

1. i fade af vandtæt pap eller

2. i træ- eller metalemballage, dog ikke af sortblik;

b) som stykgods

1. i dåser af pap, hvidblik eller aluminiumblik. En dåse må ikke indeholde mere end 1 kg krudt og skal være indsvøbt i papir. Disse pakninger skal anbringes i træemballage eller

2. i sække af tætvævet stof eller af stærkt papir i mindst 2 lag eller i stærkt papir foret med et folie af aluminium eller egnet plast. Disse sække skal anbringes i fade af pap eller i trætønder eller anden træemballage, der indvendig er beklædt med zink- eller aluminiumblik, eller i beholdere af zink- eller aluminiumblik, der er fuldstændig foret med træ eller pap.

(2) Metalbeholderne skal være forsynet med lukkeindretninger eller sikkerhedsanordninger, der giver efter, når det indre tryk når en størrelse på højst 300 kPa (3 bar). Tilstedeværelsen af disse lukkeindretninger eller sikkerhedsanordninger må hverken nedsætte beholderens styrke eller lukningens sikkerhed.

(3) Trækassernes lukning kan være sikret ved hjælp af omlagte og spændte tråde eller bånd af et egnet metal. Hvis de er af jern, skal de være overtrukket med et materiale, der ikke frembringer gnister ved stød eller gnidning.

(4) Et kolli som nævnt i afsnit (1) a) må ikke veje mere end 100 kg; hvis det drejer sig om et papfad, må et kolli dog ikke veje mere end 75 kg. Et kolli som nævnt i afsnit (1) b) må ikke veje mere end 75 kg. Det må ikke indeholde mere end 30 kg nitrocellulosekrudt.

106

(1) De til punkt 6 hørende stoffer skal være emballeret i træbeholdere. Til fast trinitrotoluen (trinitrotoluol) og til trinitroanisol kan også anvendes fade af vandtæt pap og til blandinger, kaldet flydende trinitrotoluen (trinitrotoluol), beholdere af jern.

(2) Metalbeholdere skal være forsynet med lukkeindretninger eller sikkerhedsanordninger, der giver efter, når det indre tryk når en størrelse på højst 300 kPa (3 bar). Tilstedeværelsen af disse lukkeindretninger eller sikkerhedsanordninger må hverken nedsætte beholderens styrke eller lukningens sikkerhed.

(3) Et kolli må ikke veje mere end 120 kg eller, hvis det kan rulles, ikke mere end 300 kg; ved anvendelse af et papfad, må kolliet dog ikke veje mere end 75 kg.

107

(1) De til punkt 7 hørende stoffer skal være emballeret

a) stoffer, hørende til punkt 7 a): i træbeholdere eller fade af vandtæt pap. Til emballering af hexyl (hexanitrodiphenylamin) og picrinsyre må der ikke anvendes bly eller blyholdige stoffer (legeringer eller forbindelser).

Picrinsyre i mængder indtil 500 g pr beholder, kan også være i beholdere af glas, porcelæn, stentøj eller lignende materiale eller af egnet plast, som ved hjælp af pakningsmateriale (f eks bølgepap) er fast nedpakket i en trækasse. Beholderne skal være lukket med en prop af kork eller kautsjuk eller egnet plast, som skal fastholdes ved en yderligere indretning (som hætte, kappe, forsegling, tilbinding), som er egnet til at forhindre enhver løsgåen i lukkesystemet under befordringen;

b) stoffer, hørende til punkt 7 b) og c): i mængder indtil 30 kg pr pose eller sæk i poser af lærred, som stoffet ikke kan slippe igennem, eller i sække af stærkt papir eller egnet plast; disse poser og sække skal anbringes i tætte beholdere af træ eller i tætlukkende fade af massivpap (fibre drums) med bund og låg af krydsfiner Kassernes låg skal fastgøres med skruer, fadenes låg med spændring.

(2) Et kolli med de til punkt 7 a) hørende stoffer må ikke veje mere end 120 kg, hvis det drejer sig om en beholder af træ; hvis det drejer sig om et papfad, må et kolli ikke veje mere end 75 kg. Kolli med picrinsyre i skrøbelige beholdere eller beholdere af plast må ikke veje mere end 15 kg. Et kolli med de til punkt 7 b) eller c) hørende stoffer må ikke veje mere end 75 kg; kasser, der med indhold vejer mere end 30 kg, skal være forsynet med gribeindretninger.

108

(1) De til punkt 8 hørende stoffer og genstande skal være emballeret

a) som vognladningsgods

1. stoffer, hørende til punkt 8 a): i beholdere af rustfrit stål eller andet egnet materiale (derved er navnlig bly og dets legeringer udelukket). Nitroforbindelserne skal være fugtet således, at vandindholdet under hele transporten overalt i stoffet er mindst 25%. Metalbeholderne skal være forsynet med lukkeindretninger eller sikkerhedsanordninger, der giver efter, når det indre tryk når en størrelse på højst 300 kPa (3 bar). Tilstedeværelsen af disse lukkeindretninger eller sikkerhedsanordninger må hverken nedsætte beholderens styrke eller lukningens sikkerhed. Bortset fra beholdere af rustfrit stål skal beholderne ved hjælp af pakningsmateriale være fast nedpakket i træemballage;

2. stoffer, hørende til punkt 8 b): i mængder indtil 15 kg pr pose, i poser af lærred eller egnet plast, anbragt i træemballage;

3. Stoffer, hø rende til punkt 8 c): enkeltvis i stærkt papir og anbragt i et antal af højst 100 pr æske, i blikæsker. Højst 100 af disse æsker skal være emballeret i en transportkasse af træ;

b) som stykgods

1. stoffer, hørende til punkt 8 a) og b): i mængder indtil 500 g pr beholder i beholdere af glas, porcelæn, stentøj eller lignende eller egnet plast, som ved hjælp af pakningsmateriale (feks bølgepap) er fast nedpakket i en trækasse.

Et kolli må ikke indeholde mere end 5 kg nitroforbindelser.

Beholderne skal være lukket med en prop af kork eller kautsjuk eller egnet plast, som skal fastholdes ved en yderligere anordning (som hætte, kappe, forsegling, tilbinding), som er egnet til at forhindre enhver løsgåen i lukkesystemet under befordringen;

2. tetryl (punkt 8 b)): i mængder indtil 15 kg pr pose, i poser af lærred eller egnet plast anbragt i emballage af træ. Et kolli må ikke indeholde mere end 30 kg tetryl;

3. genstande, hørende til punkt 8 c): som ovenfor under a) 3.

(2) Et kolli som nævnt i afsnit (1) a) må ikke veje mere end 75 kg; det må ikke indeholde mere end 25 kg af de til punkt 8 a) hørende stoffer eller mere end 50 kg af de til punkt 8 b) hørende stoffer. Et kolli som nævnt i afsnit (1) b) 1 må ikke veje mere end 15 kg og som nævnt i afsnit (1) b) 2 eller 3 ikke mere end 40 kg.

109

(1) De til punkt 9 hørende stoffer og genstande skal være emballeret

a) som vognladningsgods

1. stoffer, hørende til punkt 9 a) - c)

a. i mængder indtil 10 kg pr pose, i poser af lærred eller egnet plast, anbragt i en æske af vandtæt pap eller i en dåse af hvidblik eller aluminium- eller zinkblik eller

b. i mængder indtil 10 kg pr beholder, i beholdere af tilstrækkelig stærkt pap, imprægneret med paraffin eller på anden måde gjort vandtætte.

Dåser af hvidblik eller aluminium- eller zinkblik og æsker eller beholdere af anden slags skal anbringes i en trækasse, indvendig foret med bølgepap; metaldåser skal indbyrdes adskilles af et omslag af bølgepap. En kasse må ikke indeholde mere end fire æsker eller beholdere af anden slags. Kassernes låg skal fastgøres med skruer;

2. penthrit (punkt 9 a)): efter forskrifterne under 1 eller i mængder indtil 5 kg pr beholder, i beholdere af glas, porcelæn, stentøj eller lignende, lukket med en prop af kork eller kautsjuk eller egnet plast; hver beholder skal anbringes i en metalbeholder, der er lufttæt lukket ved svejsning eller lodning og udfyldt med elastisk materiale, således at den indre beholder ligger helt fast, uden at der fremkommer noget tomrum. Højst 4 metalbeholdere må emballeres i en trækasse, indvendig foret med bølgepap, og de skal indbyrdes adskilles af flere lag bølgepap eller af andet materiale, der har samme opgave;

3. genstande, hørende til punkt 9 d): først enkeltvis i stærkt papir og anbragt i mængder indtil 3 kg pr kasse, i papkasser, hvor de ved hjælp af pakningsmateriale skal anbringes således, at de ikke kan bevæge sig; disse kasser skal, højst 10 ad gangen, ved hjælp af pakningsmateriale fast nedpakkes i en trækasse, der lukkes med skruer, således at der overalt mellem papkasserne og transportkassen er et mellemrum på mindst 3 cm, udstoppet med fyldstof;

b) som stykgods

1. stoffer, hørende til punkt 9a) - c)

a. i mængder indtil 10 kg pr pose, i poser, efter forskrifterne under a) 1. a ovenfor eller

b. i mængder indtil 10 kg pr beholder, i beholdere, efter forskrifterne under a) 1. b ovenfor;

c. penthrit (pentaerythrittetranitrat) (punkt 9a)): enten som under foran a og b eller efter forskrifterne ovenfor under a) 2 eller efter forskrifterne nedenfor under d for hexogen;

d. hexogen (punkt 9 a)): som foran under a og b eller i mængder indtil 500 g tørmasse pr beholder, i beholdere af glas, porcelæn, stentøj eller lignende eller egnet plast lukket med en prop af kork eller kautsjuk eller egnet plast. Disse beholdere skal anbringes i en trækasse. De skal indbyrdes adskilles af et omslag af bølgepap og adskilles fra kassens vægge af et mellemrum på mindst 3 cm, udstoppet med fyldstof;

2. genstande, hørende til punkt 9 d): som under a) 3 ovenfor. Et kolli må ikke indeholde mere end 25 kg sprængstof.

(2) Et kolli som nævnt i afsnit (1) a) må ikke veje mere end 75 kg, som nævnt i afsnit (1) b) 1. a eller b ikke mere end 50 kg, som nævnt i d ikke mere end 10 kg og som nævnt i c og i afsnit (1) b) 2 ikke mere end 35 kg. Hvis et kolli som nævnt i afsnit (1) b) vejer mere end 30 kg, skal det være forsynet med gribeindretninger.

110

(1) Stoffer, hørende til punkt 10, skal i mængder indtil 500 g pr pose emballeres i godt tilbundne poser af et egnet, smidigt materiale; hver pose skal anbringes i en dåse af metal, pap eller fiber; disse dåser skal i et antal af højst 30 ved hjælp af pakningsmateriale fast nedpakkes i en transportkasse af træ med helt lukkede sider og med en vægtykkelse på mindst 12 mm.

(2) Et kolli må ikke veje mere end 25 kg.

111

(1) De til punkt 1 1 hørende stoffer og genstande skal være emballeret

a) stoffer, hørende til punkt 11 a) og b)

1. i mængder indtil 2,5 kg pr pose, i poser, anbragt i dåser af pap, hvidblik eller aluminiumblik. Disse skal ved hjælp af pakningsmateriale fast nedpakkes i træemballage eller

2. i sække af tætvævet stof anbragt i tønder eller kasser af træ;

b) genstande, hørende til punkt 11 c): indrullet i modstandsdygtigt papir; hver rulle må ikke veje mere end 300 g. Rullerne skal være anbragt i en trækasse, indvendig foret med modstandsdygtigt papir.

(2) Trækassernes låg skal fastgøres med skruer; hvis disse er af jern, skal de være overtrukket med et materiale, der ikke frembringer gnister ved stød eller gnidning.

(3) Et kolli må ikke veje mere end 75 kg ved befordring som vognladningsgods og ikke mere end 35 kg ved befordring som stykgods.

112

(1) De til punkt 12 hørende stoffer skal være patroneret i hylstre af egnet plast eller af papir. Patronerne kan være dyppet i et bad af paraffin, ceresin eller harpiks eller omhyllet med egnet plast, så de er beskyttet mod fugtighed. Sprængstoffer, der indeholder mere end 8% flydende salpetersyreestere, skal være patroneret i paraffineret eller ceresineret papir eller i et vandtæt plast, som polyethylen. Patronerne skal anbringes i træemballage.

(2) Ikke-paraffinerede eller ikke-ceresinerede patroner eller patroner i ikke-vandtæfte hylstre skal samles i pakker på højst 2,5 kg pr pakke. Sådanne pakker, hvis omslag mindst skal være af stærkt papir, skal dyppes i et bad af paraffin, ceresin eller harpiks eller omhylles med egnet plast, så de er beskyttet mod fugtighed. Pakkerne skal anbringes i træemballage.

(3) Træemballagens lukning kan sikres ved hjælp af omlagte og spændte bånd eller tråde af metal.

(4) Et kolli må ikke veje mere end 75 kg. Det må højst indeholde 50 kg sprængstof.

(5) i stedet for den i afsnittene (1) og (2) foreskrevne træemballage er det ligeledes tilladt at anvende egnede massivpap~ eller bølgepapkasser af tilstrækkelig mekanisk styrke, og hvis klapper i låg og bund skal være lukket med tilstrækkeligt stærke klæbestrimler. Kasserne af massivpap eller bølgepap skal være lavet på en måde, der er godkendt af den kompetente myndighed*) i afsendelseslandet. Et sådant kolli må ikke veje mere end 30 kg; det må ikke indeholde mere end 25 kg sprængstof.

113

(1) De til punkt 13 hørende stoffer skal være patroneret i papirhylstre. Ikke-paraffinerede eller ikke-ceresinerede patroner skal først indrulles i vandtæt papir. De skal ved papiromslag samles til pakker på højst 2,5 kg pr pakke, som ved hjælp af pakningsmateriale skal anbringes fast i træemballage, hvis lukning kan sikres ved hjælp af omlagte og spændte bånd eller tråde af metal.

(2) Et kolli må ikke veje mere end 35 kg og ikke mere end 10 kg, når det drejer sig om en vareprøve.

114

(1) De til punkt 14 hørende stoffer skal være emballeret

a) stoffer, hørende til punkt 14 a): patroneret i hylstre af vandtæt papir eller af egnet plast. Patronerne skal enten samles til pakker ved et omslag af papir eller uden omslag af papir være fast anbragt ved hjælp af pakningsmateriale i papkasser. Pakkerne eller papkasserne skal ved hjælp af inert pakningsmateriale være fast anbragt i træemballage, hvis lukning kan sikres ved hjælp af omlagte og spændte bånd eller tråde af metal;

b) stoffer, hørende til punkt 14 b): patroneret i hylstre af vandtæt papir eller af egnet plast. Patronerne skal være anbragt i en papæske. Papæskerne skal, indhyllet i vandtæt papir, uden tomrum være fast anbragt i trækasser, hvis lukning kan sikres ved hjælp af omlagte og spændte bånd eller tråde af metal;

c) stoffer, hørende til punkt 14 c)

1. patroneret i hylstre af egnet plast eller af papir. Patronerne kan være dyppet i et bad af paraffin, ceresin eller harpiks eller omhyllet med egnet plast, så de er beskyttet mod fugtighed. Sprængstoffer, der indeholder mere end 8% flydende salpetersyreestere, skal være patroneret i paraffineret eller ceresineret papir eller i et vandtæt plast, som polyethylen. Patronerne skal anbringes i træemballage;

2. ikke-paraffinerede eller ikke-ceresinerede patroner eller patroner i ikke-vandtæfte hylstre skal samles i pakker på højst 2,5 kg pr pakke. Sådanne pakker, hvis omslag mindst skal være af stærkt papir, skal dyppes i et bad af paraffin, ceresin eller harpiks eller omhylles med egnet plast, så de er beskyttet mod fugtighed. Pakkerne skal anbringes i træemballage;

3. træemballagens lukning kan sikres ved hjælp af omlagte og spændte bånd eller tråde af metal;

4. i stedet for den under 1 og 2 ovenfor foreskrevne træemballage er det ligeledes tilladt at anvende egnede massivpap- eller bølgepapkasser af tilstrækkelig mekanisk styrke, og hvis klapper i låg og bund skal være lukket med tilstrækkelig stærke klæbestrimler. Kasserne af massivpap eller bølgepap skal være lavet på en måde, der er godkendt af den kompetente myndighed (* 2) i afsendelseslandet.

(2) Et kolli med stoffer, hørende til punkt 14a) eller b), må ikke veje mere end 35 kg og ikke mere end 10 kg, når det drejer sig om en vareprøve. Et kolli med stoffer, hørende til punkt 14c), må ikke veje mere end 75 kg; det må ikke indeholde mere end 50 kg sprængstof; når det drejer sig om emballage som nævnt i (1) c) 4 må et kolli ikke veje mere end 30 kg og ikke indeholde mere end 25 kg sprængstof.

3. Sammenpakning

115

De til eet punkt i randnr 101 hørende stoffer må ikke pakkes sammen til eet kolli, hverken med stoffer, som er opført i det samme punkt eller i et andet punkt i dette randnr, eller med stoffer eller genstande, hørende til andre klasser, eller med andet gods.

Anm De i randnr 108(1)b)1 beskrevne kolli må indeholde organiske nitroforbindelser af forskellig sammensætning og benævnelse.

4. Påskrifter og faresedler på kolliene (se supplement IX)

116

Kolli med picrinsyre (punkt 7a)) skal bære en påskrift med stoffets navn i røde, let læselige og uudslettelige bogstaver. Denne påskrift skal være affattet på et af afsendelseslandets officielle sprog og desuden på fransk (l'acide picrique), tysk (Pikrinsaure) eller italiensk (acido picrinico), medmindre de internationale tariffer eller særlige overenskomster mellem jernbanestyrelserne foreskriver andet .

117

(1) Kolli med stoffer og genstande, hørende til klasse 1 a, skal være forsynet med 1 eksemplar af fareseddel nr 1.

(2) Kolli med skrøbelige beholdere, som ikke er synlige ude fra, skal være forsynet med fareseddel nr 12. Indeholder de skrøbelige beholdere flydende stoffer, skal kolliene - undtagen når det drejer sig om tilsmeltede ampuller - desuden være forsynet med fareseddel nr 11; når det drejer sig om kasser, skal fareseddel nr 11 være anbragt foroven på to modstående sider, og når det drejer sig om anden emballage, på tilsvarende måde.

B. Befordringsart, indskrænkninger i ekspeditionen

118

Stoffer, hørende til punkterne 8a) og b), 9 a), b) og c), 13 og 14a) og b), modtages kun til befordring som vognladningsgods. Sendinger på højst 300 kg, indeholdende stoffer, hørende til punkt 8a) og b), i den i randnr 108 (1) b) foreskrevne emballage, eller indeholdende stoffer, hørende til punkt 9a), b) og c), i den i randnr 109 (1)b) foreskrevne emballage kan dog modtages til befordring som stykgods; det samme gælder vareprøver på højst 100 kg af stoffer, hørende til punkterne 13 og 14a) og b) (se randnr 113 (2) og 114 (2)).

C. Angivelser i fragtbrevet

119

(1) Betegnelsen af godset i fragtbrevet skal svare til en af de i randnr 101 med kursivskrift trykte benævnelser. Hvis stoffets navn ikke er angivet i punkt 8a) og b), skal den handelsmæssige benævnelse bruges. Godsets betegnelse skal suppleres med angivelse af klasse, punkt og eventuelt bogstav samt forkortelsen » RID A » (f eks 11 a, punkt 3a), RID A - 1 a, Ziffer 3a, RID - 1 a, 3 a), RID). I det pågældende felt i fragtbrevet skal anbringes et »X«.

(2) Afsenderen skal i fragtbrevet afgive følgende erklæring: »Godsets beskaffenhed og emballering efter forskrifterne i RID A » - »Beschaffenheit des Gutes und Verpackung entsprechen den Vorschriften des RID« - »La nature de la marchandise et l'emballage sont conformes aux prescriptions du RID«.

(3) For de stoffer, der kun modtages til befordring som vognladningsgods, skal i fragtbrevene foruden mærker og numre, antal og emballagens art tillige angives massen (vægten) af hvert kolli.

(4) Om befordring med danske baners lastbiler, se supplement VII, randnr 1700.

D. Befordringsmidler og tekniske hjælpemidler

1. Forskrifter om vogne og læsning

a. For kolli

120

(1) De til klasse 1 a hørende stoffer og genstande skal læsses i lukkede vogne.

(2) Til befordring som vognladningsgods af stoffer og genstande, hørende til klasse 1 a, må kun anvendes vogne, der er forsynet med reglementerede gnistbeskyttelsesplader, der ikke sidder direkte på vognbunden, med fast og sikkert tag uden sprækker, med tætte vognbunde og med godt sluttende døre og lemme (ventilationsanordninger) (* 3). I vognenes indre må ikke findes fremspringende genstande af jern, som ikke hører til vognenes konstruktion. Vognbunden skal før læsningen rengøres grundigt af afsenderen og navnlig skal alt brandfarligt affald (halm, hø, papir osv) være fjernet. Vognenes døre og lemme (ventilationsanordninger) skal holdes lukket.

(3) Til befordring af hexyl og picrinsyre (punkt 7a)) samt af organiske, eksplosive nitroforbindelser, der er opløselige i vand (punkt 8a)), må der ikke anvendes vogne, hvis vægge er beklædt med bly, vogne, udstyret med forblyede armaturer og beslag, eller vogne, hvis tag er beklædt med bly.

(4) Om anvendelse af vogne med elektriske installationer, se supplement IV.

121

(1) Kolliene skal stuves således i vognene, at de ikke kan bevæge sig. De skal være beskyttet mod gnidning og stød af enhver art. Tønder, fade og beholdere af lignende form skal lægges ned med deres længdeakse i vognens længderetning og ved hjælp af trækiler være sikret mod sidebevægelser. Særlige læsseredskaber skal leveres af afsenderen og skal afleveres sammen med godset til adressaten.

(2) I samme vogn må stykgodssendinger med de til punkterne 8a) og b) og 9a), b) og c) hørende stoffer kun læsses indtil en samlet masse (vægt) af højst 300 kg, og stykgodssendinger med vareprøver af stoffer, hørende til punkterne 13 og 14a) og b), kun indtil en samlet masse (vægt) af 100 kg.

b. For små containere

122

(1) Kolli med de til denne klasse hørende stoffer kan befordres i små containere.

(2) De i randnr 124 omhandlede forbud mod sammenlæsning gælder såvel for det indre af små containere som for vognen, hvori en eller flere små containere befordres.

2. Påskrifter og faresedler på vogne og små containere (se supplement IX)

123

(1) På begge sider af vogne, hvori der er læsset kolli, som er forsynet med fareseddel nr 1, skal den samme fareseddel anbringes.

(2) Små containere, hvori der er læsset stoffer, hørende til denne klasse, skal være forsynet med en fareseddel nr 1.

E. Forbud mod sammenlæsning

124

De til klasse 1 a hørende stoffer og genstande må ikke læsses i vogn sammen med

a) genstande, hørende til klasse 1 b (randnr 131), i kolli, der er forsynet med 2 eksemplarer af fareseddel nr 1;

b) med kolli, der er forsynet med 1 eksemplar af fareseddel nr 4.3, 6.1, 6.1A, 7A, 7B eller 7C;

c) med kolli, der er forsynet med 1 eller 2 eksemplarer af fareseddel nr 3, 4.1, 4.2, 5 eller 8.

125

For sendinger, der ikke må læsses i vogn sammen med visse andre godsarter, skal der udfærdiges særskilt fragtbrev.

F. Tom emballage

126

(1) Emballage, hørende til punkt 15, skal være godt lukket og med sikkerhed lige så tæt som i fyldt tilstand.

(2) Urenset, tom emballage, som har indeholdt stoffer, hørende til punkt 15, skal være forsynet med samme fareseddel som i fyldt tilstand.

(3) Betegnelsen i fragtbrevet skal være: 1' Tom emballage, 1 a, punkt 15, RID A » - »Leere Verpackung, 1 a, Ziffer 15, RID« - »Emballage vide, 1 a, 15 grader, RID«. I det pågældende felt i fragtbrevet skal anbringes et »X«.

G. Andre forskrifter

127

Hexyl og picrinsyre $A6punkt 7a)$A5 samt organiske eksplosive nitroforbindelser, der er opløselige i vand $A6punkt 8a)$A5, skal i pakhuse holdes adskilt fra bly og beholdere af bly.

128 Om godsets behandling på danske stationer gælder i øvrigt følgende

(1) Indlæsningen af de til klasse 1 a hørende stoffer må ikke foregå fra pakhuse eller perroner, men skal ske på et så afsides som muligt liggende sidespor og så kort tid som muligt før afgangen af det tog, hvormed befordringen skal finde sted. Indlæsningen skal foretages af afsenderen, der skal sørge for, at den sker under kyndigt opsyn. Uvedkommende skal holdes borte fra læssepladsen, og når indlæsningen undtagelsesvis sker efter mørkets frembrud, skal pladsen oplyses ved hjælp af faste, højtstående lygter. Der må ikke ryges eller bruges ild eller utildækket lys i eller i nærheden af vognene. Ved læsningen, særlig af dynamitpatroner, skal rystelser omhyggeligt undgås. Kolliene må derfor aldrig kastes.

(2) Bestemmelsesstationen skal forud underrettes af en foranliggende station om sendingens komme samt om, med hvilket tog den kommer. Adressaten skal af bestemmelsesstationen underrettes forud og tillige, når sendingen er ankommet. Er sendingen ikke overtaget af adressaten inden aflæsningsfristens udløb, skal den ufortøvet overtages af ham. I tilfælde af uregelmæssigheder eller forsinket af- eller pålæsning, eller hvis godset er i en sådan tilstand, at det skønnes betænkeligt at opbevare det på stationen eller sende det videre, skal stationen - også eventuelle mellemstationer - straks underrette den foresatte myndighed pr telefon eller fjernskriver og anmode om forholdsordre. Udlæsningen må ikke foregå til pakhuse eller perroner, men skal under iagttagelse af de foran under (1) givne forskrifter ske på et så afsides som muligt liggende sidespor. Den eventuelle lagring skal ske i rum, der ligger afsondret fra pakhusene, og som ikke samtidig benyttes i andet øjemed.

(3) Ved vognladningsvise forsendelser af de til klasse 1 a hørende stoffer og genstande gælder endvidere, at afsendelsstationen skal underrette togledelsen, som foranlediger den videre underretning efter sikkerhedsreglementets bestemmelser.

Reglement 1988 51274 Historic

(* 1) Dansk kompetent myndighed er Justitsministeriet.

(* 2) Danske stationer må til befordring af stoffer og genstande, hørende til klasse 1 a, som vognladningsgods kun anvende vogne, der er udrustet med trinvis løsbare bremser.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →