Kundgørelse for Forsvaret. B. 13-1988. BESTEMMELSER om godtgørelse af merudgifter ved tjenesterejser.

Kapitel 1.

Bestemmelsernes område og formål.

§ 1. Aftalen gælder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Stk.2. Aftalen gælder ikke for tjenesterejser til, i og fra Grønland.

Stk.3. De ydelser, der hjemles i denne aftale, har til formål at godtgøre merudgifter, som tjenestemænd påføres ved tjenesterejser.

Bmk.

1. Bestemmelserne er gældende for tjenestemænd, personel ansat på tjenestemandslignende vilkår samt kontrakt- og overenskomstansat personel, i det omfang dette i henhold til indgåede overenskomster og aftaler følger de for tjenestemænd fastsatte regler.

2. Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen og de direkte under Forsvarsministeriet hørende myndigheder, institutioner mv. fastsætter for de herunder hørende myndigheder/tjenestesteder mv. de nærmere forvaltningsmæssige retningslinier for iværksættelse, attestation mv. af tjenesterejser og udstationering i ind-og udland, herunder hvilke underlagte myndigheder/tjenestesteder der kan iværksætte sådanne rejser.

3. For så vidt angår iværksættelse m.v. af tjenesterejser specielt til udlandet henvises til Kundgørelse for Forsvaret B. 16-1987.

4. Tilrettelæggelsen af rejseaktivitet og anvendelsen af aftalens regler i forbindelse hermed skal ske med udgangspunkt i hensynet til en økonomisk og rationel drift sammenholdt med aftalens formål: at godtgøre den rejsendes merudgifter.

Kapitel 2.

Befordringsudgifter.

Offentlige befordringsmidler.

§ 2. Udgifter til befordring med lokaltog, S-tog, bybus, lufthavnsbus mv. - samt i særlige tilfælde udgifter til taxi - godtgøres efter regning, jf. dog stk. 2.

Stk.2. Stk. 1. finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor udgifter til lokaltransport anses for godtgjort gennem ydelse af time- og dagpenge, jf. § 15, stk. 1, eller fast godtgørelse, jf. § 34, stk. 1.

Bmk.

1. Ved påbegyndelse og afslutning af tjenesterejser kan der under hensyntagen til afstand, bagagens art mv. ydes godtgørelse efter regning for befordring til/fra hovedbefordringsmidlet med lokaltog, S-tog, bybus, lufthavnsbus mv. eller i særlige tilfælde taxi, herunder når andre offentlige transportmidler ikke kan anvendes. Godtgørelsen kan alene ydes for befordring mellem det faste tjenestested eller bopælen og hovedbefordringsmidlet. Der kan dog maksimalt ydes godtgørelse svarende til, at tjenesterejsen påbegyndes og/eller afsluttes på tjenestestedet.

2. Ved ankomst til og afrejse fra bestemmelsesstedet kan der ligeledes ydes godtgørelse efter regning for befordring mellem hotel (logi) eller midlertidigt tjenestested og hovedbefordringsmidlet.

3. Øvrige udgifter til lokaltransport på bestemmelsesstedet godtgøres ikke særskilt, men anses for dækket af time- og dagpengene.

Kapitel 3.

Udgifter til måltider mv. og overnatning ved rejser i Danmark (bortset fra Grønland) og på Færøerne.

§ 3. Ved jernbanebefordring godtgøres billetudgiften til 1.klasse for tjenestemænd i lønramme 23-40 og til 2.klasse for tjenestemænd i lønramme 1-22.

Bmk.

1. I tilfælde, hvor der under tjenesterejser/frirejser anvendes månedskort, der er anskaffet for egen regning, ydes der godtgørelse med et beløb svarende til billetprisen for en i øvrigt godtgørelsesberettiget strækning, dog for flere tjenesterejser inden for kortets gyldighedsperiode højst med et beløb svarende til udgiften til det anskaffede månedskort.

2. Såfremt der for egen regning er anskaffet landsrabatkort fra DSB, der giver adgang til køb af billetter til halv pris, ydes der, indtil kortets pris er dækket, godtgørelse med et beløb svarende til den fulde billetpris for omhandlede strækning. Herefter godtgøres alene den faktiske billetpris (halv billetpris).

Stk. 2. Benyttes sovevogn, kan udgiften til enekupe (single eller special) godtgøres for tjenestemænd i lønramme 23-40 og til flersengskupee (tourist) for tjenestemænd i lønramme 1-22.

Kapitel 4.

Udgifter til måltider mv. og overnatning ved rejser i udlandet.

Fast godtgørelse.

§ 4. Ved skibsbefordring godtgøres billetudgiften og eventuelt

tillæg for køje, jf. stk.2.

Stk. 2. Benyttes kammer (kahyt), kan udgiften til almindeligt enekammer godtgøres for tjenestemænd i lønramme 23-40, og til fælleskammer for tjenestemænd i lønramme 1-22.

Kapitel 5.

Øvrige udgifter ved tjenesterejser.

§ 5. Ved flyrejser på europæiske ruter (inkl. Færøerne og Grønland) godtgøres billetudgiften til turist- eller økonomiklasse, eventuelt business class eller tilsvarende befordringsklasse.

Stk. 2. Ved flyrejser på oversøiske ruter godtgøres billetudgiften til almindelig 1.klasse for tjenestemænd i lønrammerne 38-40, til business class eller tilsvarende befordringsklasse for tjenestemænd i lønramme 23-37 og til turist- eller økonomiklasse, eventuelt business class eller tilsvarende befordringsklasse for tjenestemænd i lønramme 1-22.

Bmk.

Det kan bemærkes, at der ved oversøiske flyruter eller oversøiske destinationer (intercontinentale ruter) både forstås rejse fra f.eks. Danmark til første oversøiske destination og videre rejse herfra.

Kapitel 6.

Ikrafttrædelsesbestemmelser.

§ 6. I tilfælde hvor en tjenestemand i lavere lønramme på tjenesterejse ledsager en tjenestemand i højere lønramme i samme tjenstlige anledning, og det findes påkrævet, at de benytter samme befordringsklasse, kan der ydes tjenestemanden i den lavere lønramme godtgørelse for benyttelse af den højere befordringsklasse.

§ 7. Hvis en tjenestemand på tjenesterejse benytter dyrere befordringsklasse, end han efter foranstående bestemmelser er berettiget til, må han selv afholde de dermed forbundne meromkostninger.

Stk. 2. Foretrækker en tjenestemand at rejse på billigere måde end foran angivet, godtgøres kun den faktisk afholdte befordringsudgift.

Bmk.

Befordringsudgifter godtgøres mod dokumentation. Der kan derfor ikke udbetales kontantbeløb svarende til den udgift, der ville have været tale om, hvis offentlige transportmidler havde været benyttet, hvis dette rent faktisk ikke har været tilfældet, f.eks. hvis man har fået kørelejlighed.

§ 8. Bestemmelserne i §§ 3, 4 og 5 kan fraviges ved aftale mellem pågældende minister og vedkommende centralorganisation eller den organisation, som måtte blive bemyndiget hertil. Der kan dog ikke aftales regler, der udvider adgangen til at godtgøre billetudgifter til 1.klasse på flyrejser.

Bmk.

Myndigheder og institutioner kan uden forelæggelse for Forsvarsministeriet indgå aftale om fravigelse af de genrelle regler om befordringsklasse. Der kan dog ikke aftales regler, der udvider adgangen til at godtgøre billetudgifter til 1.klasse på flyrejser. I overvejelser vedrørende indgåelse af specielle aftaler om befordringsklasse kan f.eks. indgå forhold vedrørende de pågældende rejsers varighed og formål samt muligheder for at spare udgifter til dyrere befordringsmidler.

Ved indgåelse af sådanne aftaler fremsendes 2 eksemplarer af aftalen efterfølgende til Forsvarsministeriet.

Eget befordringsmiddel.

§ 9. Benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser kan kun finde sted, såfremt der foreligger forudgående godkendelse heraf.

Bmk.

Statens eller andre offentlige befordringsmidler skal fortrinsvis benyttes på tjenesterejser. Benyttelse af eget befordringsmiddel kan dog tillades, når forholdene taler derfor, specielt når det i det givne tilfælde alle forhold taget i betragtning er mest økonomisk for staten.

§ 10. Hvis der med en stilling er forbundet regelmæssig kørsel i egen bil, kan der udfærdiges skriftlig bemyndigelse til tjenestemanden med afgrænsning af de rejser samt den kørselsmængde, som vil kunne foretages i henhold til bemyndigelsen.

Stk. 2. Der ydes følgende godtgørelse pr. km

A. Kørsel i henhold til bemyndigelse efter stk.1: Indtil 12.000 km i et finansår ......... 206 øre Ud over 12.000 km i et finansår ......... 111 øre B. Anden godkendt kørsel ................... 111 øre

Stk. 3. Hvis tjenestemanden oppebærer kørselsgodtgørelse fra flere statslige eller andre offentlige myndigheder, kan godtgørelse med 206 øre pr. km højst oppebæres for i alt 12.000 km i et finansår.

Stk. 4. Anvendes egen bil på tjenesterejser til udlandet, udgør godtgørelsen 111 øre pr. km, uanset om der er udfærdiget skriftlig bemyndigelse til tjenstlig kørsel i indlandet i henhold til stk.1.

Bmk.

1. Skriftlig bemyndigelse til regelmæssig benyttelse af eget befordringsmiddel til tjenstlig kørsel kan gives af Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen og de direkte under Forsvarsministeriet hørende myndigheder, institutioner mv., til chefer for myndigheder, institutioner mv. dog af Forsvarsministeriet. Ansøgning om sådan tilladelse skal indeholde oplysninger om afgrænsningen af rejserne samt om kørselsmængden i forbindelse med den ansøgte bemyndigelse. Den udstedende myndigheds skriftlige bemyndigelse skal indeholde oplysninger om afgrænsningen af de rejser samt den kørselsmængde, som vil kunne foretages i henhold til bemyndigelsen. Genpart af bemyndigelsen fremsendes til Rigsrevisionen.

2. Ovennævnte myndigheder/institutioner mv. kan efter behov delegere nævnte udstedelsesbemyndigelse til underlagte myndigheder.

3. Der bør kun udfærdiges skriftlig bemyndigelse til anvendelse af egen bil på tjenesterejser i henhold til aftalens § 10, stk. 1, når der er tale om regelmæssig kørsel af et vist større omfang, der normalt ikke bør være mindre end 5.000 km årlig. I tilfælde, hvor særlige tjenstlige hensyn gør sig gældende, vil bemyndigelse dog kunne gives, selv om den årlige kørselsmængde på tjenesterejser er mindre end 5.000 km. Som eksempel herpå kan nævnes hyppige, men korte tjenesterejser, hvor anvendelse af andet befordringsmiddel vil medføre, at tjenesterejserne ikke kan udføres inden for en rimelig tid eller på en for staten tilstrækkelig økonomisk måde.

4. Den nævnte mulighed for at give kørselsbemyndigelse, selv om den årlige kørselsmængde på tjenesterejser er mindre end 5.000 km årlig, kan således benyttes, hvor den kompetente myndighed efter en vurdering af omstændighederne i det konkrete tilfælde skønner, at særlige tjenstlige hensyn gør sig gældende. Det er imidlertid ikke meningen med bestemmelsen at åbne mulighed for generelt at statuere, at særlige tjenstlige hensyn foreligger for alt personale med kørselsbehov ved en bestemt institution. Ved vurderingen af kørselsmængden skal der ikke anlægges forskellig betragtning på henholdsvis heltids- og deltidsansatte.

5. Regninger med anmodning om udbetaling af km-godtgørelse skal som hidtil indeholde oplysninger om

a) Tidspunktet for kørslens påbegyndelse og afslutning

b) Antal kørte km ifølge km-tæller

c) Kørslens øjemed

d) Turens hovedpunkter.

Foranstående oplysninger kan eventuelt fremgå af køresedler, som indsendes med regningerne.

6. I de tilfælde, hvor km-godtgørelse oppebæres efter taksterne i § 10, stk.2 punkt A, skal regningen tillige indeholde oplysning om det af vedkommende tjenestemand i den forløbne del af finansåret samlede antal kørte km for staten eller anden offentlig myndighed, der er godtgjort med den høje takst.

7. Godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser ydes for det antal km, der er kørt i forbindelse med tjenesterejsen. Der kan dog ikke ydes godtgørelse for flere km, end der ville være kørt på tjenesterejsen, såfremt denne var påbegyndt og/eller afsluttet på tjenestestedet.

8. Anvendes eget befordringsmiddel på tjenesterejser til udlandet, beregnes km-godtgørelsen i henhold til km-afstandstabel efter takst B, idet korteste rute forudsættes benyttet. Herudover kan der godtgøres eventuel udgift til færge. I rejseordren gives oplysning om den tabelafstand t/r, som km-godtgørelsen beregnes efter. Km-godtgørelse for lokal kørsel på bestemmelsesstedet forudsættes afholdt af den faste godtgørelse. Der kan endvidere ikke ydes godtgørelse for flere km, end der ville være kørt på tjenesterejsen, såfremt denne var påbegyndt og/eller afsluttet på tjenestestedet.

9. Såfremt udgiften til kørsel i eget befordringsmidddel til udlandet overstiger udgiften til offentligt befordringsmiddel (normalt jernbane, med mindre udgiften til andet offentligt befordringsmiddel er mindre) på tilsvarende strækning, kan der alene ydes godtgørelse med et beløb, svarende til billetprisen til berettigede klasse til dette befordringsmiddel.

10. Eventuel forøgelse af rejsetiden ud over den tid, rejsen ville have varet ved brug af det offentlige befordringsmiddel (normalt jernbane), der ellers ville være benyttet, som anvendelse af eget befordringsmiddel måtte medføre, forudsættes normalt afskrevet den pågældendes tilgodehavende ferie eller anden indtjent frihed med et til medgåede fulde arbejdsdage svarende antal hverdage.

11. Ved benyttelse af eget befordringsmiddel - såvel bruger som passager - på tjenesterejser i udlandet kan der maksimalt beregnes diæter for den tid, der ville være medgået ved benyttelse af det offentlige befordringsmiddel, der ligger til grund for beregning af befordringsgodtgørelse. I rejseordren oplyses de i rejseplanen anførte tidspunkter for afrejse og ankomst, der lægges til grund for beregning af diæter.

§ 11. Hvis der gives en tjenestemand tilladelse til at leje bil uden fører til benyttelse på tjenesterejser, godtgøres udgifterne i forbindelse med lejemålet.

Bmk.

I tilfælde hvor der gives en tjenestemand tilladelse til at leje bil uden fører under en tjenesterejse, refunderes udgifterne i forbindelse med lejemålet. Sådan tilladelse bør kun gives undtagelsesvis, og når særlige forhold taler derfor.

§ 12. Ved benyttelse af motorcykler og kabinescootere ydes der en godtgørelse på 111 øre pr. km.

§ 13. Ved benyttelse af knallerter og cykler ydes der en godtgørelse på 20 øre pr. km.

Stk.2. Cykelgodtgørelse kan ikke overstige 280 kr. pr. finansår.

Bmk.

Supplerende bestemmelser vedrørende befordring mv. inden for særlige områder.

1. Der henvises til de særlige bestemmelser om godtgørelse af befordringsudgifter eller fri befordring for

- personel, der forflyttes,

- stampersonel, der deltager i civiluddannelse,

- personel til pligtig tjeneste (værnepligtstjeneste) og konstabelelever,

- personel i hjemmeværnet,

- personel med fast tjenestested i udlandet.

2. På grundlag af de særlige transportproblemer i forbindelse med medtagelse af udrustning mv. kan der til officerer af reserven, der indkaldes til rådighedstjeneste, ydes enten km-godtgørelse efter takst B eller godtgørelse for dokumenterede udgifter til offentlige kollektive befordringsmidler for rejsen mellem bopæl og indkommanderingsstedet.

§ 14. Til dækning af udgifter til måltider mv. samt overnatning uden for hjemmet ved tjenesterejser i Danmark (bortset fra Grønland) og på Færøerne ydes godtgørelse efter bestemmelserne i §§ 15-33.

Stk. 2. De i stk.1 nævnte bestemmelser gælder tillige for tjenesterejser, der medfører kortvarige grænseoverskridelser til nabolande uden at nødvendiggøre overnatning i udlandet.

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte bestemmelser gælder ikke for rejser, for hvilke der ydes køre- og sejlpenge, kosttilskud mv. eller udkommandogodtgørelse i henhold til henholdsvis § 109, § 113 eller § 115 i lov nr. 154 af 7. juni 1958 om lønninger og pensioner mv. til statens tjenestemænd eller aftaler i henhold til tjenestemandslovens § 45, der afløser disse bestemmelser, samt for rejser, for hvilke merudgifter anses for godtgjort gennem andre særlige tillægsordninger.

Bmk.

1. Der kan ikke ydes timepenge eller fri kost/kostpenge/særlig godtgørelse til militært personel under tjenesterejser, der ikke er forbundet med overnatning. Tilsvarende gælder militært personel, der vælger at oppebære godtgørelse efter regning.

2. Merudgifter under deltagelse i øvelser, sejlads med flådens skibe mv. samt under ophold i øvelses-/skydelejre mv. godtgøres efter bestemmelser fastsat i særlig kundgørelse.

Time- og dagpenge.

§ 15. Til dækning af merudgifter til måltider og småfornødenheder, lokaltransport på bestemmelsesstedet (taxi, bus m.m.) og indskrivning af rejsegods etc. ydes time- og dagpenge med de i § 18 anførte beløb.

Stk.2. Dagpenge ydes for hver fulde 24 timers fravær fra tjenestestedet. For overskydende timer samt for fravær, der ikke varer 24 timer, ydes timepenge pr. påbegyndt time.

Stk.3. Fraværet regnes fra det tidspunkt, da tjenestemanden forlader tjenestestedet eller det andet sted, hvor tjenesterejsen påbegyndes, til det tidspunkt, da tjenestemanden vender tilbage til tjenestestedet eller det andet sted, hvor tjenesterejsen afsluttes.

Foretages rejsen med offentligt befordringsmiddel, regnes fraværet fra befordringsmidlets planmæssige afgangstidspunkt til dets faktiske hjemkomsttidspunkt.

§ 16. Der ydes ikke time- og dagpenge i følgende tilfælde

a. For rejser, der ikke strækker sig ud over 8 km fra tjenestestedet.

b. For rejser, der ikke har en varighed af mindst 5 timer.

c. For rejser inden for et område bestående af Københavns og Frederiksberg kommuner.

d. Hvor tjenestemanden har mere end eet fast tjenestested, og rejsen mellem tjenestestederne ikke medfører overnatning uden for hjemmet.

e. Hvor tjenestemanden har et nærmere afgrænset distrikt som tjenestested, og rejsen inden for distriktet ikke medfører overnatning uden for hjemmet.

Bmk.

1. Tjenestestedet er, hvor ikke andet er fastsat, den anviste arbejdsplads (værksted, depot, kontor, kaserne osv.), således at grænsen 8 km beregnes herfra. Er der tildelt den pågældende et bestemt distrikt som dagligt arbejdsfelt, regnes dette som tjenestestedet.

2. Der vil ikke kunne ydes dagpenge og timepenge inden for det militære område (øvelsesområde, flyvestation el.lign.), hvor det faste tjenestested er beliggende.

3. Opmærksomheden henledes på, at der efter bestemmelserne i § 16, d. og e., ikke kan ydes timepenge i tilfælde, hvor rejser mellem mere end eet fast tjenestested (arbejdssted) og rejser inden for et distrikt ikke medfører overnatning uden for hjemmet.

§ 17. Hvis tjenestemanden får forplejning vederlagsfrit i forbindels

e med tjenesterejser, reduceres dagpenge til en fjerdedel til dækning af de øvrige med opholdet forbundne udgifter. Modtager tjenestemanden kun enkelte måltider, skal dagpengene og timepengene reduceres tilsvarende, hvorved morgenmåltid beregnes til 15 pct., frokost til 30 pct. og middag til 30 pct. af dagpengebeløbet.

Bmk.

De nøjagtige fradragsbeløb i tilfælde, hvor tjenestemanden vederlagsfrit får fuld eller delvis kost, fremgår af Kundgørelse for Forsvaret A. Aftalens § 17 omhandler efter sin ordlyd alene fradrag i dagpengene. Såfremt imidlertid en tjenestemand under et fravær, for hvilket der ydes timepenge, vederlagsfrit modtager måltider, foretages fradrag for hver enkelt måltid med de satser, der som nævnt er anført i Kundgørelse for Forsvaret A. Dog må fradraget ikke overskride det samlede timepengebeløb for de pågældende timer.

§ 18. Grundbeløbet for dagpenge udgør 117,15 kr. og reguleres som anført i § 32.

Stk. 2. Timepenge udgør 1/24 af det til enhver tid gældende dagpengebeløb, jf. stk. 1 og § 32.

Stk.3. De regulerede satser for time- og dagpenge fremgår af bilag 1.

Nattillæg.

§ 19. Til dækning af udgifter til overnatning uden for hjemmet ydes nattillæg enten efter dokumentation for afholdte udgifter inden for et maksimumsbeløb (hoteldispositionsbeløb), jf. § 21, eller med et fast beløb, jf. § 22.

Stk.2. Nattillæg kan kun ydes, såfremt der er tilbragt mindst 4 timer af tidsrummet mellem kl. 22 og kl. 8 uden for tjenestestedet.

Stk.3. Til tjenestemænd, der på tjenesterejsen disponerer over det benyttede befordringsmiddel, og som påbegynder eller afslutter rejsen inden for det i stk. 2 nævnte tidsrum, samt til sådanne tjenestemænds eventuelle ledsagere kan nattillæg i forbindelse med henholdsvis udrejsen og hjemrejsen alene ydes efter bestemmelserne i § 21.

§ 20. Nattillæg kan ikke ydes i følgende tilfælde

a. Når der af styrelsen stilles soverum til rådighed for tjenestemanden, eller der under rejse med offentligt befordringsmiddel er mulighed for at få dækket udgiften til soveplads i sovevogn eller skibskahyt. Ved soverum forstås værelse med seng (sovesofa el.l.) og sengeklæder samt adgang til bad og toilet.

b. Når tjenestemanden - bortset fra en kortere passagerrejse ud og hjem - er tjenstgørende under hele fraværet fra tjenestestedet, herunder når der vel har været tjenestefri ophold under fraværet, men hvert af disse har været af en varighed af højst 2 1/2 time.

Stk. 2. Hvorvidt tjenesten på det fremmede sted skal bestrides ved daglige hen- og tilbagerejser eller ved overnatning på det fremmede sted, afgøres af vedkommende styrelse under hensyntagen til tjenestemandens ønsker. Overnatning på det fremmede sted bør normalt ikke finde sted, såfremt rejsetiden mellem tjenestestedet og det fremmede sted er under 1 time.

Hvis tjenesten på det fremmede sted bestrides ved daglige hen- og tilbagerejser, medregnes rejsetiden som tjeneste i overensstemmelse med reglerne herom i de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler.

§ 21. Inden for de i bilag 1 anførte maksimumsbeløb (hoteldispositionsbeløb) pr. overnatning dækkes dokumenterede udgifter til hotelværelse, herunder betjeningsafgift vedrørende værelset og eventuelle sædvanemæssige drikkepenge til hotelpersonalet.

Stk.2. Hvis der i prisen for værelset er inkluderet betaling for morgenmåltid, reduceres regningsbeløbet for værelset med et hertil svarende beløb. Hvis ikke andet er oplyst af tjenestemanden, fastsættes prisen for morgenmåltidet til 15 pct. af det i § 18 nævnte dagpengebeløb. Hvis morgenmåltidet er obligatorisk på hotellet, fastsættes prisen for morgenmåltidet ved afregning af tjenesterejsen til maksimalt 15 pct. af dagpengebeløbet.

Stk.3. Deles hotelværelset med en person, som ikke er berettiget til godtgørelse i henhold til denne aftale, godtgøres højst 2/3 af værelsets pris og højst det fastsatte hoteldispositionsbeløb.

Stk.4. I særlige tilfælde kan større udgifter til hotelværelse end de i stk.1 anførte maksimumsbeløb godtgøres med godkendelse af den pågældende styrelse.

Bmk.

1. Direktoratet for Statens Indkøb indgår prisaftaler med en række hoteller. Værelsespriserne ifølge disse aftaler holder sig inden for de i § 21, stk. 1 fastsatte hoteldispositionsbeløb.

2. Oplysning om anvendelsen af statens hotelaftaler fremgår af den vejledning, som Direktoratet for Statens Indkøb udsender herom sammen med prisaftalerne. Aftalerne har alene gyldighed for statens personale samt på tjenesterejser, der foretages for statens regning. Aftalehotellerne bør i muligt omfang benyttes.

3. Såfremt det ikke er muligt at leje værelse på et af aftalehotellerne, eller såfremt målet for tjenesterejsen har en sådan beliggenhed, at benyttelse af et aftalehotel vil medføre en ikke uvæsentlig forøgelse af transporttiden eller transportomkostningerne, kan andet hotel benyttes inden for de i § 21, stk. 1, anførte maksimumsbeløb.

4. I særlige tilfælde kan større udgifter til hotelværelse end de i § 21, stk. 1, anførte maksimumsbeløb godtgøres med godkendelse af den pågældende styrelse, jf. § 21, stk. 4. Særlige tilfælde foreligger f.eks., hvis der ikke er indgået hotelaftaler i det pågældende område, eller hvis der ikke er plads på aftalehotellet, og det ikke er muligt at skaffe et værelse på et andet hotel inden for de i aftalen anførte maksimumsbeløb.

5. Endvidere henledes opmærksomheden på, at det i § 21, stk. 1, nævnte hoteldispositionsbeløb alene skal dække prisen for et værelse uden morgenmåltid, hvad enten morgenmåltid er obligatorisk eller ej.

6. Såfremt den af hotellet opgivne værelsespris omfatter morgenmåltid, reduceres regningsbeløbet med et hertil svarende beløb, således at det beløb, der herefter resterer, er det beløb, som kan godtgøres inden for de i § 21, stk.1, fastsatte rammer.

7. Det skal fremgå af regningen, hvorvidt morgenmåltid er inkluderet i den betalte værelsespris og i bekræftende fald med hvilket beløb. Kan dette undtagelsesvis ikke oplyses, fastsættes prisen for morgenmåltidet til 15 pct. af det i § 18 nævnte dagpengebeløb. For så vidt angår aftalehotellerne fremgår prisen for morgenmåltidet direkte af prisaftalerne.

8. Hvis morgenmåltid er obligatorisk på hotellet, fradrages det i regningsbeløbet med et beløb svarende til maksimalt 15 pct. af dagpengebeløbet. En eventuel overskridelse af hoteldispositionsbeløbet som følge af en difference mellem en af hotellet oplyst pris for morgenmad og nævnte 15 pct. af dagpengebeløbet godtgøres af den pågældende styrelse.

§ 22. Hvis en tjenestemand, der har krav på nattillæg, vælger ikke at forelægge den i § 21 nævnte dokumentation for afholdte overnatningsudgifter, ydes et fast nattillæg på 64,87 kr. i grundbeløb, der reguleres som anført i § 32.

Bmk.

Udgifter til leje af privat værelse, lejlighed eller andre former for overnatning afholdes af det udokumenterede natillæg.

Udstationering.

§ 23. Ved udstationering forstås i denne aftale

a. at en tjenestemand beordres til at gøre midlertidig tjeneste et andet sted end tjenestestedet,

b. at det ved den midlertidige tjenestes påbegyndelse eller senere er tilkendegivet tjenestemanden, at den midlertidige tjeneste vil vare mindst 28 dage samme sted regnet fra den midlertidige tjenestes påbegyndelse eller fra tidspunktet for en senere tilkendegivelse, og

c. at den midlertidige tjeneste medfører overnatning uden for hjemmet.

§ 24. Under udstationering ydes godtgørelse i henhold til reglerne om time- og dagpenge samt nattillæg, idet dog de i §§ 18, 21 og 22 fastsatte takster og maksimumsbeløb nedsættes med 1/3 fra og med den 29. dag efter den midlertidige tjenestes påbegyndelse eller det senere tidspunkt, hvor udstationering måtte være tilkendegivet.

Under udstationering på Færøerne nedsættes dog de i §§ 18 og 21 fastsatte takster kun med 1/6.

Stk. 2. Fraværets længde beregnes på samme måde som anført i § 15, stk. 3.

§ 25. Vedkommende styrelses chef kan dispensere fra reglen i § 24, stk. 1, om nedsættelse af satserne efter 28 døgn, når der foreligger særlige forhold, således at en nedsættelse vil forekomme urimelig.

§ 26. Fravær fra udstationeringsstedet af de i §§ 27 og 28 anførte grunde bevirker ikke, at udstationeringen ophører.

For hvert fulde døgn, dette fravær varer, udskydes dog det i § 24, stk.1, anførte tidspunkt for nedsættelse tilsvarende.

§ 27. Hvis en udstationeret tjenestemand foretager tjenesterejser fra udstationeringsstedet, der medfører overnatning uden for udstationeringsstedet, ydes der ham på dette andet sted nattillæg, jf. §§ 19-22. Oppebærer tjenestemanden under udstationeringen dagpenge på udstationeringsstedet uden reduktion i henhold til § 24, stk. 1, tilkommer der ham ikke time- og dagpenge for tjenesterejsen fra udstationeringsstedet. Oppebærer tjenestemanden reducerede dagpenge på udstationeringsstedet i henhold til § 24, stk. 1, ydes der timepenge som tillæg til dagpengene, dog således at der i alt for hvert påbegyndt døgn - regnet fra tidspunktet for udstationeringens begyndelse - højst kan oppebæres fulde dagpenge, jf. § 18, stk.1.

Bortfald af godtgørelse under rejser, der medfører overnatning, sam

t under udstationering.

§ 28. Under tjenesterejser, der medfører overnatning uden for hjemmet, samt under udstationering ydes ikke time- og dagpenge samt nattillæg i følgende tilfælde

a. Under midlertidig tjeneste på det faste tjenestested.

b. Under ferie samt på sådanne fridage, arbejdsfrie dage og øvrig tjenestefrihed, som gives i direkte tilslutning til ferie.

c. Under ophold på hospital, rekreationshjem e.l. og sygeophold i hjemmet.

§ 29. Hvis en tjenestemand under tjenesterejse fra det midlertidige opholdssted eller i de i § 28 nævnte tilfælde har løbende udgifter til logi mv. på det midlertidige opholdssted, dækkes disse efter regning, hvis det må anses for en økonomisk rimelig disposition fortsat at afholde sådanne udgifter.

Udgifter ved rejser til hjemmet under tjenesterejse eller udstationering.

§ 30. Tjenestemænd, der opretholder husførelse på eller ved det faste tjenestested, kan for hver uges fravær få godtgjort dokumenterede udgifter til offentlige befordringsmidler i henhold til stk.2 og 3 til en hen- og tilbagerejse til hjemmet under forudsætning af, at rejsen ikke medfører gener for tjenestens tilrettelæggelse og udførelse.

Stk. 2. Der kan ikke ydes godtgørelse for højere befordringsklasse end den, tjenestemanden efter reglerne for tjenesterejser er berettiget til, eller faktisk er benyttet. Hvis fly benyttes, skal den pågældende selv afholde differencen mellem flybillettens pris og prisen for den rejsehjemmel, tjenestemanden i øvrigt er berettiget til.

Stk. 3. Ved de i stk.1 nævnte hjemrejser kan der ydes godtgørelse for benyttelse af eget motorkøretøj efter laveste sats samt godtgørelse for udgifter til færgebilletter for fører og motorkøretøj, forudsat at de samlede udgifter bliver mindre, end hvis der ved rejsen udelukkende var anvendt offentlige befordringsmidler.

Stk. 4. Under de i stk.1 nævnte hjemrejser udbetales timepenge, jf. § 18 og § 24, for 12 timer uanset fraværets længde, dog højst for det antal timer, fraværet varer.

Bmk.

1. Bestemmelsen omfatter ikke enlige tjenestemænd. For at »opretholde husførelse« skal tjenestemanden have familie, dvs. ægtefælle og/eller barn/børn. Med »ægtefælle« sidestilles en papirløs samlever.

2. Hjemrejsen behøver ikke nødvendigvis at ske hver uge eller i en weekend. Der er principielt intet til hinder for, at en tjenestemand »sparer rejser sammen«, sålænge det kan forenes med tjenestens tarv. Dog skal rejserne, for at der kan ydes godtgørelse, være afviklet inden udstationeringens ophør.

3. Efter praksis ydes nattillæg under hjemrejserne. Der kan dog ikke ydes udokumenteret nattillæg for hjemrejseperioder, hvis tjenestemanden iøvrigt vælger godtgørelse af dokumenterede udgifter til hotelværelse de andre udstationeringsdage.

4. Under hjemrejserne udbetales endvidere timepenge for 12 timer uanset længden af fraværet fra det midlertidige tjenestested, dog højst for det antal timer, fraværet varer. Timepengene er beregnet til at dække merudgifter til mad mv. under rejsen mellem det midlertidige tjenestested og hjemmet, og de beregnes fra tidspunktet for hjemrejsens påbegyndelse. Fra samme tidspunkt afbrydes den løbende beregning af time- og dagpenge på det midlertidige tjenestested.

5. Reglen om, at der ydes timepenge for 12 timer i forbindelse med en hjemrejse, er baseret på den gennemsnitsbetragtning, at hjemrejserne som hovedregel foretages i weekender, og derfor har en varighed af 2 døgn. Hvis en hjemrejse imidlertid suppleres med andre fridage, ydes time- og dagpenge på sådanne dage. Dette betyder konkret, at der i alle tilfælde pr. hjemrejse højst kan ske fradrag for 36 timer i de time- og dagpenge, der udbetales på det midlertidige tjenestested, nemlig time- og dagpenge for de 2 døgn (= 48 timer), en hjemrejse gennemsnitligt varer, minus 12 timer (de timepenge, der ydes for transporttiden). Sammenhold dog reglen i aftalens § 28, om specielle situationer af fravær fra det midlertidige tjenestested, herunder ferie, hvor der ikke ydes time- og dagpenge.

Godtgørelse af udgifter efter regning.

§ 31. Tjenestemænd i lønrammerne 37-40 kan vælge at få godtgjort rimelige merudgifter under tjenesterejser og ved udstationering efter regning i stedet for godtgørelse efter bestemmelserne i §§ 14-30.

Stk.2. Et i medfør af stk.1 truffet valg er bindende i 5 år. Er der ikke inden udløbet af 5-års perioden fremsat ønske om en ændring, er valget bindende for en ny 5-års periode.

Bmk.

1. Når man vælger at rejse efter regning, skal meddelelse herom indsendes til Forsvarsministeriet med efterretning til Rigsrevisionen.

2. Såfremt en tjenestemand har valgt at rejse efter regning i stedet for at oppebære time- og dagpenge mv. under tjenesterejser og udstationering, kan han kun beregne sig godtgørelse for faktisk afholdte udgifter, uanset at eventuelle ledsagere får udbetalt højere beløb i dagpenge og timepenge efter de herom gældende regler. Den godtgørelse, der kan udbetales en tjenestemand, der rejser efter regning, kan endvidere ikke overstige det rimelige og bør hovedsagelig dække udgifter til hotelværelse og fortæring.

Regulering af satser.

§ 32. De i §§ 18 og 22 fastsatte grundbeløb forhøjes eller nedsættes i overensstemmelse med udsvingene i månedsprisindekset for restaurant, hotel mv. (reguleringspristal januar 1980 = 100).

Stk. 2. Regulering i henhold til stk. 1 sker på grundlag af månedsprisindekset for januar og juli for tidsrummene henholdsvis 1.april - 30.september og 1.oktober - 31.marts.

Lokale aftaler.

§ 33. I ganske særlige tilfælde, hvor det er åbenbart, at anvendelsen af reglerne i §§ 15-30 medfører ydelse af time- og dagpenge mv., uden at der er påført tjenestemanden merudgifter, der står i rimeligt forhold hertil, kan reglerne fraviges ved aftale mellem pågældende minister og vedkommende centralorganisation eller den organisation, som måtte blive bemyndiget hertil.

Stk. 2. For rejser. der ikke medfører overnatning uden for hjemmet, kan bestemmelserne i § 16 fraviges ved aftale mellem pågældende minister og vedkommende centralorganisation eller den organisation, som måtte blive bemyndiget hertil, hvis forholdene taler derfor. Eventuelle godtgørelsesbeløb i henhold til sådanne aftaler fastsættes i timepenge eller som multipla af timepenge, jf. §§ 18 og 32, og kan pr. dag højst udgøre 2/3 af dagpenge.

Stk. 3. I tilfælde, der ikke er omfattet af stk. 1 og stk. 2, kan reglerne i §§ 15-30 efter bemyndigelse fra Finansministeren fraviges ved aftale mellem pågældende minister og vedkommende centralorganisation eller den organisation, som måtte blive bemyndiget hertil. Sådanne aftaler kan alene indgås for grupper af tjenestemænd, for hvem ganske særlige forhold gør sig gældende under tjenesterejser.

Bmk.

1. § 33, stk. 1, åbner mulighed for, at myndigheder og institutioner mv. kan indgå aftale om fravigelse af §§ 15-30, hvor anvendelse af disse regler medfører, at der ydes tjenestemanden en højere godtgørelse, end de faktiske merudgifter berettiger til. Der er ikke begrænsninger med hensyn til bestemmelser, der kan fraviges.

Ved indgåelse af sådanne aftaler fremsendes 2 eksemplarer af aftalen efterfølgende til Forsvarsministeriet.

2. For rejser, der ikke medfører overnatning uden for hjemmet, er der i § 33, stk.2, hjemmel til, at vedkommende myndighed/institution mv. kan aftale ændringer til bestemmelsen i § 16 uden forelæggelse for Forsvarsministeriet, jf. dog aftalens § 14, bmk.

Sådanne aftaler kan indgås, når forholdene taler derfor, d.v.s. i tilfælde, hvor der kan opnås en bedre overensstemmelse mellem godtgørelser og påførte merudgifter, end de generelle bestemmelser giver mulighed for.

Eventuelle godtgørelsesbeløb fastsættes af hensyn til fremtidig regulering enten i timepenge eller som faste godtgørelsesbeløb i form af multipla af timepenge. I alle tilfælde kan godtgørelsesbeløb pr. dag højst udgøre 2/3 af dagpenge.

Ved indgåelse af lokale aftaler for rejser, der ikke medfører overnatning uden for hjemmet, fremsendes 2 eksemplarer af aftalen efterfølgende til Forsvarsministeriet.

3. Indgåelse af aftaler om fravigelse af de generelle regler i andre tilfælde end nævnt i bmk. 1 og 2 kan alene finde sted efter bemyndigelse fra Forsvarsministeriet og kun for grupper af tjenestemænd, for hvem ganske særlige forhold gør sig gældende, jf. § 33, stk. 3.

§ 34. Til dækning af merudgifter til måltider og småfornødenheder, lokaltransport på bestemmelsesstedet (taxi, bus m.m.) og indskrivning af rejsegods etc. ydes en fast godtgørelse med de i bilag 2 eller 3 anførte beløb. De i bilag 3 nævnte godtgørelser fastsættes af Finansministeriet efter samråd med Udenrigsministeriet.

Stk.2. Den faste godtgørelse beregnes for hver påbegyndt time af rejsens varighed (henrejse, ophold, tilbagerejse) som 1/24 af den for opholdslandet anførte sats. Ved beregningen af rejsens varighed finder § 15, stk. 3, anvendelse. Hvis der foretages tjenstlige ophold af længere varighed i Danmark (herunder eventuelt overnatning) under henrejsen til bestemmelseslandet, beregnes godtgørelse i bestemmelseslandets satser dog først fra det tidspunkt, hvor rejsen genoptages, mens udgifter indtil da godtgøres efter bestemmelserne i § 15, stk. 1 og 2 og §§ 16-18; tilsvarende gælder for tilbagerejsen.

Bmk.

1. Den faste godtgørelse ved rejser til udlandet, jf. § 34, beregnes nu for hver påbegyndt time af rejsens varighed i stedet for som hidtil for hver påbegyndt halve døgn. Samtidig beregnes godtgørelsen efter opholdslandets satser for hele rejsens varighed. Hvis rejsen til bestemmelseslandet afbrydes af et tjenstligt ophold i Danmark af længere varighed, hvorved forstås et ophold på 4 timer eller derover, herunder ophold, der er forbundet med overnatning, beregnes godtgørelse i bestemmelseslandets satser dog først, når rejsen genoptages, og der beregnes time- og dagpenge indtil da.

2. Ved »tjenstlige ophold« forstås tjenstlige møder mv., men ikke f.eks. ophold i lufthavnen som følge af flyforsinkelser. Ophold, der er forbundet med overnatning, vil altid - uanset årsag og varighed - være et »tjenstligt ophold af længere varighed«.

3. For den tid, der medgår til gennemrejse af fremmed land, kan der, hvis der efter styrelsens skøn konkret er behov derfor, ydes fast godtgørelse efter gennemrejselandets satser i stedet for bestemmelseslandets.

Stk. 3. Hvor det tjenstlige ophold i et land fortsættes med et tjenstligt ophold i et andet land, anvendes satsen for det andet land fra udløbet af den time, der er påbegyndt i det første land.

Stk. 4. Hvis udgifterne til måltider på forhånd er dækket eller ikke skal afholdes af tjenestemanden, reduceres den i stk.1 anførte faste godtgørelse til 1/4, hvoraf afholdes de øvrige med opholdet forbundne udgifter. Ydes kun enkelte måltider, skal den faste godtgørelse reduceres tilsvarende, hvorved morgenmåtidet beregnes til 15 pct., frokost til 30 pct. og middag til 30 pct. af den faste godtgørelse.

Bmk.

Der skal ikke finde reduktion sted, når tjenestemanden modtager en invitation af privat eller tilfældig karakter, mens det på den anden side er uden betydning, hvilken institution mv. der står bag en invitation i tilknytning til tjenesterejsen.

Stk. 5. For rejsetid med transportmidler, hvor der i billetprisen er inkluderet udgift til fortæring, ydes ingen godtgørelse, og tiden medregnes ikke som tjenesterejse ved beregningen af rejsegodtgørelse.

Bmk.

1. For rejsetid med transportmidler, hvor der i billetprisen er inkluderet udgift til fortæring, typisk fly, ydes ingen godtgørelse.

2. Sådan rejsetid fradrages derfor ved opgørelse af, antal timer/dage for hvilke, der beregnes fast godtgørelse.

3. Det er kun den faktiske rejsetid med flyet mv., der fradrages. Fradrag forudsætter, at der er serveret mindst et egentligt måltid under rejsen, dvs. et måltid, der med rimelighed kan betragtes som et morgen-, frokost- eller middagsmåltid.

Hoteldispositionsbeløb og fast nattillæg.

§ 35. Inden for de i bilag 2 anførte maksimumsbeløb (hoteldispositionsbeløb) pr. overnatning dækkes dokumenterede udgifter til hotelværelse, herunder betjeningsafgift vedrørende værelset og eventuelle sædvanemæssige drikkepenge til hotelpersonalet.

Stk. 2. For tjenesterejser til lande omfattet af bilag 3 er der ikke fastsat hoteldispositionsbeløb, men rimelige udgifter til et hotelværelse med bad (ikke luksushotel) dækkes efter regning.

Stk. 3. Er der i prisen for værelset inkluderet betaling for morgenmåltid, reduceres regningsbeløbet for værelset med et hertil svarende beløb. Hvis ikke andet er oplyst af tjenestemanden, fastsættes prisen for morgenmåltidet til 15 pct. af den i § 34, stk. 1, nævnte faste godtgørelse.

Hvis morgenmåltidet er obligatorisk på hotellet, fastsættes prisen for morgenmåltidet ved afregning af tjenesterejsen til maksimalt 15 pct. af den faste godtgørelse.

Stk. 4. Hvis en tjenestemand vælger ikke at forelægge den i stk.1 eller 2 nævnte dokumentation for afholdte overnatningsudgifter, ydes et nattillæg, der udgør 1/3 af hoteldispositionsbeløbet for det pågældende land, for lande omfattet af bilag 3 dog 1/3 af den faste godtgørelse for det pågældende land.

Bmk.

Nattillæg kan ikke ydes, når der under en tjenesterejse stilles overnatningsmuligheder til rådighed, herunder i tog, bus o.l.

Stk. 5. Deles hotelværelset med en person, som ikke er berettiget til godtgørelse i henhold til denne aftale, godtgøres højst 2/3 af værelsets pris og højst det fastsatte hoteldispositionsbeløb.

Bmk.

1. For så vidt angår de i § 35, anførte lande, er der af Direktoratet for Statens Indkøb indgået prisaftaler med en række hoteller. Oplysning om anvendelsen af statens hotelaftaler i udlandet fremgår af den vejledning, som Direktoratet for Statens Indkøb udsender herom sammen med prisaftalerne. Aftalehotellerne bør benyttes i muligt omfang. Aftalerne har alene gyldighed for statens personale samt på tjenesterejser, der foretages for statens regning.

2. Såfremt det ikke er muligt at leje værelse inden for hoteldispositionsbeløbet, kan der under de i aftalens § 36, stk. 2, nævnte betingelser dispenseres fra det anførte maksimumsbeløb.

3. For så vidt angår fradrag for morgenmåltid, jf. § 35, stk. 3, henvises til bmk. 5-8 til § 21.

§ 36. De i bilag 2 og 3 anførte satser er maksimumsbeløb, således at der skal ydes lavere beløb, hvor særlige arrangementer for indkvartering mv. træffes, f.eks. under internationale konferencer, under fællesrejser eller under rejser i det pågældende udlands provins, samt i øvrigt når det må skønnes passende, f.eks. under hensyn til, at tjenestemanden modtager delvis forplejning uden betaling e.l.

Stk. 2. Større udgifter til hotelværelse end de i bilag 2 anførte maksimumsbeløb (hoteldispositionsbeløb) kan kun godtgøres med godkendelse af den pågældende styrelses chef og kun under ganske ekstraordinære omstændigheder.

Bmk.

1. Der ydes nedsat fast godtgørelse under kursusophold, udveksling o.lign., når indkvartering og bespisning finder sted på militært etablissement, kursussted mv. mod betaling enten gennem den betalte kursusafgift eller af vedkommende selv. Tilsvarende gælder under andre udstationeringer i udlandet, hvor ophold er beordret på militært etablissement mv. Under individuelle tjenesterejser/udstationeringer i udlandet, hvor der ikke er truffet særlige bestemmelser om indkvartering og bespisning, oppebæres den fulde faste godtgørelse, uanset hvor indlogering finder sted.

2. I kursusbeskrivelser o.lign. forudsættes på grundlag af foreliggende oplysninger om vilkår for øvrige elever, herunder værtsnationens egne elever, fastsat bestemmelser for indkvartering, bespisning mv., herunder elevernes adgang til at oppebære godtgørelse under ophold uden for uddannelsesstedet. Udgifter for ophold uden for kursusstedet kan således normalt kun godtgøres i de tilfælde, hvor en tilsvarende tilladelse til at få dækket udgifter for ophold uden for kursusstedet kan gives værtsnationens egne elever.

3. Til personel, der indkvarteres og bespises på militært etablissement, kursussted o.lign., og som i perioder, hvor kursusvirksomheden er indstillet, må tage ophold uden for, ydes i disse perioder godtgørelse efter de i §§ 34-35 fastsatte regler. Såfremt det militære etablissement, kursussted o.lign. forlades af øvrige elever på lørdage, søndage og helligdage, kan der efter nærmere fastsatte bestemmelser ydes det nedsatte beløb for det pågældende land.

4. I perioder, hvor ophold i udlandet ikke er nødvendiggjort af tjenstlige årsager, skal hjemrejse foretages, såfremt udgiften til dagpengeydelser mv. i sådanne perioder vil være større end udgiften til hjemrejse på billigste måde (incl. time- og dagpenge samt de af hjemrejsen foranledigede større dagpengeydelser efter tilbagekomsten til opholdsstedet). Under eventuel hjemrejse vil der ikke kunne ydes godtgørelse til hel eller delvis opretholdelse af bolig i udlandet.

5. Under tjenesterejser fra det midlertidige opholdssted beregnes der ydelser efter de normale godtgørelsessatser.

Såfremt der under sådanne tjenesterejser afholdes løbende udgifter til logi mv. på det midlertidige opholdssted, kan disse udgifter godtgøres efter regning i tilfælde, hvor den pågældende er på et længerevarende ophold i udlandet (lejet møbleret værelse/mindre, møbleret lejlighed), og hvor det må anses for en økonomisk rimelig disposition fortsat at afholde sådanne udgifter. Efter tilbagekomsten fortsætter beregningen af dagpengeydelser mv. med samme satser som forud for tjenesterejsen. Såfremt tjenesterejsen påbegyndes inden udløbet af de første 28 døgn, udskydes tidspunktet for nedsættelse af godtgørelserne, indtil opholdet på det midlertidige opholdssted sammenlagt har varet 28 døgn.

Udstationering.

§ 37. Såfremt tjenstligt ophold på samme sted varer ud over 28 døgn, nedsættes de i bilag 2 og 3 anførte beløb, såvel den faste godtgørelse som hoteldispositionsbeløb, med 25 pct. fra og med det 29. døgn.

Stk. 2. Den pågældende styrelses chef kan dispensere fra reglen i stk.1 om nedsættelse af satserne efter det 28. døgn, når der foreligger særlige forhold, således at en nedsættelse ville forekomme urimelig.

Bmk.

1. Ved beordret udstationering til længerevarende efteruddannelse på 12 måneder og derover i udlandet af gift personel kan der godtgøres dokumenterede befordringsudgifter i et af følgende tilfælde

- ved medtagelse af familie (ægtefælle/samlever og børn, der forsørges) til udlandet,

- ved besøg af familie (ægtefælle/samlever og børn, der forsørges) i udlandet,

- ved besøgsrejse til familie (ægtefælle/samlever og børn, der forsørges) i Danmark.

Ved medtagelse samt besøg af familie kan der ikke ydes godtgørelse for andre udgifter end befordring.

Bestemmelse om adgang til medtagelse af familie træffes af Forsvarskommandoen og Hjemmeværnskommandoen for personel ansat under de respektive myndigheder og af Forsvarsministeriet for øvrigt personel.

Ved medtagelse af samlever skal der forevises samleverattest.

2. Under ophold på US-baser uden for USA ydes særlige US- dollardagpenge, jf. Kundgørelse for Forsvaret A.

Ekstraordinære ændringer i satserne.

§ 38. Sker der afgørende ændringer i prisudviklingen for enkelte lande, før det findes hensigtsmæssigt at indgå ny aftale om ændring af de i bilag 2 nævnte satser, fastsætter Finansministeriet nye midlertidige satser.

Charterrejse, rabatordninger.

§ 39. Charterrejse kan kun benyttes, hvor det alle forhold taget i betragtning skønnes mest økonomisk for staten, og alene efter forud indhentet godkendelse fra den pågældende styrelse. Kun den i tjenstligt øjemed faktisk afholdte udgift kan fås godtgjort. Omfatter rejsens pris tillige betaling for måltider, som kan benyttes af tjenestemanden, skal den faste godtgørelse nedsættes forholdsmæssigt, jf. § 34, stk. 4.

Bmk.

Spørgsmålet om benyttelse af charterrejse afgøres af de direkte under Forsvarsministeriet hørende myndigheder, institutioner mv.

Stk. 2. Benyttes en charterrejse af længere varighed, end det tjenstlige ophold nødvendiggør, således at overskydende tid anvendes som feriedage, ydes der ikke fast godtgørelse for feriedagene.

Bmk.

Såfremt der i charterrejsens pris er inkluderet fuld pension, reduceres med hele den faste godtgørelse (100 pct.). Såfremt der kun er inkluderet 1 eller 2 måltider, foretages en forholdsmæssig reduktion efter de i § 34, stk. 4 nævnte principper, i denne situation 20 pct. for morgenmåltid og 40 pct. for henholdsvis frokost og middag.

§ 40. Hvis der anvendes rabatordninger vedrørende befordringsudgifter, der indebærer en forlængelse af tjenestemandens ophold i udlandet, kan der ydes godtgørelse efter bestemmelserne i §§ 34-36 for hele rejsens varighed. Anvendelse af rabatordninger, som indebærer en forlængelse af tjenestemandens ophold i udlandet, forudsætter, at tjenestemanden er indforstået med det forlængede ophold, og at der kan opnås en for staten rimelig besparelse alle forhold taget i betragtning.

Bmk.

For at rabatordninger kan anvendes, skal besparelsen vedr. befordringsudgifter være større end de forøgede omkostninger til fast godtgørelse, overnatning mv. forårsaget af det forlængede ophold, sådan at der alt i alt bliver tale om en besparelse af rimeligt omfang for staten. I den forbindelse bemærkes, at det forlængede ophold er et tjenstligt, men arbejdsfrit ophold. Tjenestemanden skal derfor ikke - sådan som tilfældet typisk er, når charterrejser benyttes - anvende feriedage i anledning af det forlængede ophold.

Dette betyder samtidigt, at styrelsen skal have med i sin samlede vurdering, at tjenestemanden ikke er til rådighed på tjenestestedet.

Forsikring.

§ 41. Rejsegodsforsikring, rejseulykkesforsikring samt syge- og hjemtransportforsikring tegnes indtil videre som anført i Finansministeriets cirkulære af 23. marts 1987 (LP-nr.018/87) om etablering af kollektiv statslig forsikringsordning for tjenesterejser i udlandet, jf. bilag 4 (se bmk.).

Stk. 2. Under ophold på hospital e.l. bortfalder den faste godtgørelse, og udgifter til hotel mv. skal søges undgået eller begrænset mest muligt.

Bmk.

De tidligere aftalte bestemmelser om forsikring og akut sygdom ved tjenesterejser i udlandet er indtil videre erstattet af bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære af 23. marts 1987 (LP.nr. 018/87) om etablering af kollektiv statslig forsikringsordning for tjenesterejser i udlandet. Cirkulæret er fordelt til myndigheder og institutioner ved Forsvarsministeriets skrivelse 6.kt.566.76-1.0742 af 31. marts 1987. Forsikringsordningen er midlertidig og gælder til udgangen af april 1989. Finansministeriet vil senere udsende meddelelse om den efter udgangen af april 1989 gældende ordning vedrørende forsikring ved tjenesterejser i udlandet.

§ 42. Fornødne udgifter til tjenstlige breve, telegrammer og telefonsamtaler etc. godtgøres efter regning, ligesom udgiften til indskrivning af tjenstlig bagage godtgøres særskilt mod fornøden dokumentation. når udgiften af tjenstlige grunde har været nødvendig.

Stk. 2. Nødvendige parkeringsudgifter kan godtgøres mod dokumentation eller mod erklæring fra tjenestemanden, såfremt dokumentation ikke er mulig.

Stk.3. For godtgørelse af andre udgifter skal foreligge særlig tjenstlig begrundelse og fornøden dokumentation.

§ 43. Aftalen træder i kraft den 1. april 1988, således at der for det døgn under tjenesterejsen, henholdsvis udstationeringen, som er påbegyndt inden tidspunktet for ændrede reglers og satsers ikrafttræden, ydes godtgørelse efter de tidligere regler og satser.

Stk.2. Kundgørelse for Forsvaret B.17, 18 og 19-1979 sættes ud af kraft.

6.kt.87-56672-2

P.M.V.

E.B.

Ole Buch.

Kundgørelse for Forsvaret. B. 13-1988. BESTEMMELSER om godtgørelse af merudgifter ved tjenesterejser.

Grundlaget for nærværende kundgørelse er Finansministeriets cirkulære LP. nr. 46/88 af 15. april 1988, indeholdende aftalen mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation I, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation og Lærernes Centralorganisation af 15.april 1988 om godtgørelse af merudgifter ved tjenesterejser.

Hvor der i aftaleteksten er henvist til bilagene 1-3, indeholdende de aktuelle beløb pr.1.april 1988, henvises i alle tilfælde til gældende Kundgørelse for Forsvaret A.

Ingen