Legislator Case Law & Legislation
C19882310354 DK

Meddelelse vedrørende tilrettelæggelse af friperioder for kvotalønnede organister\n(Til stiftsøvrighederne)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1988 23103 Historic

Meddelelse vedrørende tilrettelæggelse af friperioder for kvotalønnede organister

(Til stiftsøvrighederne)

I de senest udarbejdede standardregulativer for lønrammelønnede organister er der i afsnit B åbnet mulighed for tilrettelæggelse af friperioder i kvotalønnede stillinger.

Foranlediget af en henvendelse fra de forhandlingsberettigede organisationer har der i Udvalget af 14. januar 1971 vedrørende kirkefunktionærers lønforhold fundet en drøftelse sted vedrørende disse friperioder.

Som følge heraf har man fundet anledning til at henlede stiftsøvrighedens opmærksomhed på problemet.

Organister, hvis stillinger er kvoterede, forudsættes at kunne disponere over den tid, for hvilken de ikke oppebærer løn fra kirken f.eks. til andet arbejde.

Der skal derfor, såfremt organisten anmodes derom, i stillingens regulativ optages bestemmelse om, hvilke friperioder inden for sædvanlig arbejdstid organisten kan disponere over til anden beskæftigelse.

Det bemærkes, at der ikke hermed er sket nogen ændring af de hidtidige forhold på området, men alene en synliggørelse af problematikken som følge af de nye standardregulativer.

Stiftsøvrigheden anmodes om at tage højde herfor i den løbende vejledning, der ydes provstiudvalg, menighedsråd og ansatte.

Kirkeministeriet, den 27. januar 1988

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →