Legislator Case Law & Legislation
C19882224409 DK

Cirkulære om ændring af cirkulære om timelærere, vakancevikarer og vikarer i folkeskolen (Ændret lønforløb for årsvikarer m.v.) (* 1) (Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Ændr.cirkulære (2 sp) 1988 22244 Historic

§ 2

Stk. 1. Cirkulæret har for så vidt angår bestemmelsen i § 1, nr. 2, virkning fra den 1. april 1987. For så vidt angår bestemmelserne i § 1, nr. 3-8 har cirkulæret virkning fra den 1. august 1987.

Med hensyn til ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 1, henvises til Undervisningsministeriets cirkulære af 25. februar 1987 vedrørende pensionssikring af timelærere m.fl., § 1, stk. 1.

Stk. 2. Årsvikarer, der pr. 1. april 1987 har været aflønnet på skalatrin 20 i lønramme 13 og skalatrin 15 i lønramme 9 og opfylder betingelserne, henholdsvis nr. 2 og 3, oprykkes fra denne dato til skalatrin 21 i lønramme 13 og skalatrin 16 i lønramme 9.

Stk. 3. Årsvikarer, der pr. 1. august 1987 har været aflønnet på skalatrinene 14, 15 og 16 i lønramme 9, oprykkes på denne dato med 2 løntrin til skalatrinene 16, 17 og 18 i lønramme 11, hvortil der ydes et særligt tillæg på 1.600,00 årlig, (grundbeløb i niveau 1. oktober 1984), og med bevarelse af tidspunkt for oprykning til næste løntrin.

Stk. 4. Følgende bestemmelser ophæves

1. Cirkulære af 17. juni 1986 om ændring af cirkulære om timelærere, vakancevikarer og vikarer i folkeskolen, nr. 3, 4 og 5.

2. Cirkulære af 12. marts 1987 om ændring af cirkulære om timelærere, vakancevikarer og vikarer i folkeskolen, nr. 7 og 9.

Undervisningsministeriet, den 24. februar 1988

P. m. v.

e. b.

Anne-Marie Plesberg

fm.

Ændr.cirkulære (2 sp) 1988 22244 Historic

Cirkulære om ændring af cirkulære om timelærere, vakancevikarer og vikarer i folkeskolen (Ændret lønforløb for årsvikarer m.v.) (* 1)

(Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)

I medfør af resultatet af forhandlingerne pr. 1. april 1987 mellem Finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer og efter forhandling mellem Lærernes Centralorganisation og Undervisningsministeriet foretages følgende ændringer i Undervisningsministeriets cirkulære af 1. marts 1984, om timelærere, vakancevikarer og vikarer i folkeskolen, som ændret ved cirkulære af 17. juni 1986 og 12. marts 1987 om ændring af cirkulære om timelærere, vakancevikarer og vikarer i folkeskolen

1. § 5 affattes således

»Timelærere er omfattet af Undervisningsministeriets cirkulære af 25. februar 1987 vedrørende pensionssikring af timelærere m.fl.«

2. § 25, stk. 1, affattes således

»Årsvikarer (faglærere) i småbørnslærer- eller lærerstillinger lønnes i lønramme 13, dog således, at kun skalatrinene 18, 20 og 21 finder anvendelse. Ved ansættelsen aflønnes efter skalatrin 18, og der oprykkes til næste skalatrin i forløbet, når årsvikaren (faglæreren) har gjort tjeneste med aflønning på et skalatrin med mindst halvt timetal i mindst 2 år (24 måneder). Årsvikarer (faglærere), der ved ansættelsen har en opgjort lønanciennitet i lærerlønforløbet 13/21/23/24 på mindst 2 år henholdsvis mindst 4 år, aflønnes efter skalatrin 20, henholdsvis 21.«

3. § 25, stk. 2, affattes således

»Årsvikarer i stillinger som børnehaveklasseledere lønnes som tjenestemandsansatte børnehaveklasseledere i lønramme 11, dog således, at kun skalatrinene 16, 17 og 18 finder anvendelse.

Ved ansættelsen aflønnes efter skalatrin 16, og der oprykkes til næste skalatrin i forløbet, når årsvikaren har gjort tjeneste med aflønning på et skalatrin med mindst halvt timetal i mindst 2 år (24 måneder). Årsvikarer, der ved ansættelsen har en opgjort lønanciennitet i lønforløbet for børnehaveklasseledere 11/16 på mindst 2 år henholdsvis mindst 4 år, aflønnes efter henholdsvis skalatrin 17 og 18. Udover lønnen efter skalatrin 16, 17 og 18 ydes der et særligt tillæg på 1.600,00 årlig, (grundbeløb i niveau 1. oktober 1984.)»

4. § 29 affattes således

»Månedslønnede vikarer i småbørnslærer- eller lærerstillinger lønnes på 1. løntrin i lønramme 13 (skalatrin 18). Månedslønnede vikarer i stillinger som børnehaveklasseledere lønnes på 1. løntrin i lønramme 11 (skalatrin 16) med særligt tillæg på kr. 1.600,00 årligt (grundbeløb i niveau 1. oktober 1984) og lønnes i øvrigt efter bestemmelse i § 25, stk. 3 og 4, og § 26. I dele af kalendermåneder udgør betalingen pr. kalenderdag

1 --------------------- månedens kalenderdage

af månedslønnen for de hele kalendermåneder, der er omfattet af vikariatet.«

5. § 31, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Timelønnede vikarer lønnes med timeløn for det faktiske antal læste skematimer samt for evt. timereduktion, der ydes i medfør af stk. 3-6.«

6. § 31, stk. 7 ophæves og erstattes af nyt stk. 7

»For timelønnede vikarer i stillinger som børnehaveklasseledere anvendes bestemmelserne i § 5 om omregning af timer i Undervisningsministeriets cirkulære af 23. juni 1987 om tjenestetid, afspadsering af overtimer, afvikling af undertimer, overtimebetaling og aflønning af børnehaveklasseledere.«

7. § 32, stk. 1, affattes således

»Timelønnen til timelønnede vikarer i småbørnslærer- eller lærerstillinger udgør 1/1609 af årslønnen på 1. løntrin i lønramme 11 (skalatrin 16). Såfremt vikaren opfylder betingelserne i folkeskolelovens § 27, stk. 1 eller stk. 3, om uddannelse m.v., udgør timelønnen 1/1170 af årslønnen på 1. løntrin i lønramme 13 (skalatrin 18).«

8. § 32, stk. 2, affattes således

»Timelønnen til timelønnede vikarer i stillinger som børnehaveklasseledere udgør efter omregning, jf. § 31, stk. 7, 1/2028 af årslønnen på 1. løntrin i lønramme 7 (skalatrin 12). Såfremt vikaren opfylder betingelserne i folkeskolelovens § 28 om uddannelse m.v., udgør timelønnen efter omregning, jf. § 31, stk. 7, 1/1693 af årslønnen på 1. løntrin i lønramme 11 (skalatrin 16). Udover lønnen ydes der et særligt tillæg af samme størrelse som det, der ydes til børnehaveklasseledere, jf. cirkulære af 9. juli 1987 om klassificering af stillinger som børnehaveklasseledere i folkeskolen, p.t. 1.600,00 årlig, grundbeløb i niveau 1. oktober 1984.«

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →