Cirkulæreskrivelse om fradrag for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Cirkulæreskrivelse om fradrag for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Kommentarer m.v.

At et beløb i skattemæssig henseende betragtes som godtgørelse i anledning af fratræden og derfor anerkendes og beskattes som særlig indkomst medfører ikke, at den skattemæssige behandling af erstatningsbeløbet uden videre kan lægges til grund ved vurderingen af erstatningens betydning i relation til arbejdsløshedsforsikringslovens regler.

Meddelelse om afgørelsen

En sikkerhedsrepræsentant blev afskediget med fratrædelse samme dag uanset et opsigelsesvarsel på 5 måneder. På et timandsmøde var der enighed om, at virksomheden til fuld og endelig afgørelse betalte medlemmet kr. 35.000,-. Beløbet blev af skattemyndighederne anerkendt og beskattet som særlig indkomst, jfr. § 2, nr. 9, i lov om særlig indkomst.

Medlemmet opfattede beløbet som erstatning for uberettiget afskedigelse og begærede dagpenge, idet han under timandsmødet var blevet vejledt om, at han umiddelbart ville være berettiget til dagpenge.

Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse om, at beløbet måtte anses for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, således at beløbet skulle omregnes til fuld arbejdsindtægt for en periode, idet det ikke var godtgjort, at beløbet var udbetalt som erstatning for tort eller lignende.

Medlemmet klagede til Folketingets ombudsmand, der ikke fandt grundlag for at kritisere ankenævnets afgørelse. Ombudsmanden udtalte, at ankenævnets opfattelse, hvorefter den skattemæssige behandling af erstatningsbeløbet ikke uden videre kan lægges til grund ved vurderingen af erstatningens betydning i relation til arbejdsløshedsforsikringslovens regler, ikke kunne give anledning til bemærkninger.

Ombudsmanden udtalte endelig, at det af medlemmet anførte, om ukorrekt vejledning fra fagforeningsrepræsentanternes side i forbindelse med timandsmødet, ikke kan tillægges afgørende betydning.

Arbejdsdirektoratet, den 3. juni 1988