Legislator Case Law & Legislation
C19882222754 DK

Skrivelse om praktiske forhold ved studentereksamen kemi mundtlig eksamen - obligatorisk niveau

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1988 22227 Historic

Skrivelse om praktiske forhold ved studentereksamen kemi mundtlig eksamen - obligatorisk niveau

Forberedelsestid: (inklusive instruktion og materialeudlevering): ca. 20 minutter.

Eksaminationstid: (inklusive censur). Der eksamineres 3 eksaminander i timen.

Hjælpemidler: De af skolen udleverede og i undervisningen benyttede lærebøger, tabelværker og andet undervisningsmateriale, der er anført på holdets skema for »læsepensa og eksamensopgivelser.«

Endvidere skriftligt materiale, som er blevet til i forbindelse med undervisningen, relevant apparatur og lommeregner.

Eksamensspørgsmål og eksamination

Eksamensspørgsmålene udformes bredt og skal normalt inddrage eksperimentelt stof. Et eksamensspørgsmål kan udformes som en kort beskrivelse af et emneområde efterfulgt af en række stikord, der virker vejledende, men ikke bindende for eksaminanden.

Under eksaminationen må tabelmateriale, som før har været anvendt i undervisningen, være til rådighed. Herudover er det kun tilladt eksaminanden at støtte sig til notater gjort i forberedelsestiden og det tilrådes, at notaterne har karakter af en disposition.

P.d.v.

Palle Bak Petersen

undervisningsinspektør

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →