Danskopgaven i 1.G. Faglig-pædagogiske vejledning (* 1)

Danskopgaven i 1.G. Faglig-pædagogiske vejledning (* 1)

Formål

Danskopgavens formål er at give eleverne øvelse i at udarbejde en større, sammenhængende skriftlig opgave om et fagligt emne som de selv har valgt i samarbejde med læreren.

De færdigheder der skal opøves igennem processen er emneafgrænsning, arbejdstilrettelæggelse og tidsdisponering, samt planlægning og formulering af selve opgaven. Den større produktform skal give øvelse i emnevalg, emneafgrænsning, formulering af problemstilling, evt. redegørelse for arbejdsproces, formulering af faglige undersøgelsesresultater, opstilling af konklusion og formulering af egne synspunkter i forbindelse med emnet.

I arbejdet indgår normalt en indsamling af materiale. Det kan være en undersøgelse af eksisterende litteratur om et fagligt emne, og det kan være egne iagttagelser i tekster eller andre faglige stofområder. Ofte vil en materialebearbejdning, dvs. en ordning af materialet ud fra overordnede synspunkter, være en del af opgaven.

I forbindelse med opgaven skal der øves hensigtsmæssig citatteknik, kildeangivelse og udformning af litteraturliste. I efterbehandlingen indgår både en proces- og produktevaluering, som bl.a. vurderer med henblik på senere større opgaver som historieopgaven og den større skriftlige opgave i 3.g.

Emnevalg

Danskopgaven i gymnasiet er et led i arbejdet med skriftlig fremstilling, blot skal emnet være inden for faget dansks rammer. Man vil kunne arbejde med traditionelle emner som analyse og fortolkning af et antal tekster, et eller flere forfatterskaber, genrer, litterære perioder, sprogbrug i tekster eller i talen, kulturhistorisk prægede emner, emner fra massemedieområdet, billeder o.a. Arbejdsformen giver også mulighed for at man går i gang med emner som det i det daglige kan være svært at på plads til. Det kan fx være et arbejde omkring det lokale bibliotek, egnens presseforhold eller små litteratursociologiske undersøgelser af forskellig art. Det kan også dreje sig om randområder inden for faget som arbejde med billedforståelse eller humanistisk fortolkning af arkitektur eller byplaner.

Dramatik, videoproduktion, fremstilling af en »skolens radioavis« er andre muligheder, under den forudsætning at der afleveres et sammenhængende skriftligt arbejde i tilknytning hertil. Man må være opmærksom på at arbejder af denne type er meget tidkrævende og ofte ikke vil kunne gennemføres inden for den givne tid.

Det vil som regel være klogt at formulere emnerne som problemstillinger der skal undersøges, og ikke blot som emneområder. Derved fremmer man mulighederne for at komme ud over det reproducerende niveau. Eleverne vil hyppigt vælge alt for omfattende og alt for generelle emner. Det kan være en fordel at finde frem til en overordnet problemstilling for klassen. Det giver mulighed for en samlet indsats og indbyrdes udveksling af erfaringer. Man kan dog også arbejde med forskellige problemområder til forskellige grupper eller med helt individuelle emner.

Arbejdets tilrettelæggelse

Det egentlige arbejde med danskopgaven finder sted inden for den uge der er af sat til den i 1.g. Det vil dog være nødvendigt at gøre et forberedende arbejde tidligere i skoleåret.

Forberedelserne vil naturligt falde i en række typiske faser

1. Første omtale

I forbindelse med den almindelige introduktion til faget dansk i begyndelsen af skoleåret vil det være rimeligt ganske kort at nævne opgaven, dens omfang og placering som en del af det skriftlige arbejde i 1.g.

2. Egentlig præsentation

To til tre måneder før opgaveugen vil det være passende at give en nøjere præsentation af opgaven og bede eleverne begynde at tænke over mulige faglige emner eller områder. Det er en god ide her at udlevere en oversigt over arbejdets forløb til eleverne.

3. Emnevalg og gruppedannelse

Halvanden til to måneder før opgaveugen besluttes emnet eller emnerne og der dannes arbejdsgrupper. Eleverne laver udkast til problemformuleringer og skitserer arbejdsgang, fx fordeling af litteratur- og materialesøgning, i perioden indtil opgaveugen. Der afsættes to til tre dansktimer til gruppedannelse, emnevalg og udkast til disposition med materialeangivelse. Derudover foregår elevernes forberedelser til opgaven uden for skoletiden. Danskopgaven erstatter tre danske stile af normalstørrelse og den del af elevernes hjemmeforberedelse, der normalt ville medgå hertil. Forberedelserne må dog ikke svulme op, men bør holdes inden for et begrænset antal arbejdstimer.

Hver elev eller gruppe afleverer en skitse til disposition med materialeangivelse og udkast til problemformulering til læreren der melder tilbage inden opgaveugen.

4. Opgaveugen afvikles

(Dette afsnit er endvidere udsendt som brev til rektorerne dateret 25. november 1988).

Arbejdet med danskopgaven finder sted i den uge hvor undervisningen i 1.g afsluttes, efter direktoratets nærmere bestemmelse.

Hensigten er at arbejdet med danskopgaven i princippet finder sted i et afgrænset antal timer om dagen. Det er naturligvis hverken muligt eller ønskeligt at forhindre eleverne i at arbejde med opgaven i fritiden, men det er vigtigt at skolen og lærerne ved tilrettelæggelsen af arbejdet og rammerne omkring det søger at skabe en praksis, hvor opgavearbejdet begrænses til et passende antal effektive arbejdstimer i dagtimerne. Ambitionsniveauet må ikke lægges så højt at det tillige beslaglægger al fritid i fem døgn.

Arbejdet med opgaven finder normalt sted i seks timer pr. dag, og normalt på skolen. Skolen stiller arbejdslokaler til rådighed. Eleverne kan medbringe skrivemaskiner, etb og lignende. Skolens datarum bør så vidt muligt være til rådighed og interesserede elever må på forhånd have aftalt brugstid.

En eller to af de fem arbejdsdage kan anvendes til opsøgende arbejde uden for skolen. Mindst tre dage bør være til rådighed til den egentlige affattelse af opgaven. Klassens dansklærer er til rådighed på skolen efter en fastlagt plan. Det er ingen betingelse at læreren er til stede i hele elevernes samlede arbejdstid, men han eller hun må dog være til stede at antal timer hver dag, så eleverne kan få løbende rådgivning under arbejdet.

Elever og lærer er gensidigt forpligtede til at holde hinanden orienteret om arbejdets forløb dag for dag. For dansklærere der har to 1.g-klasser fastlægges der tre timer pr. klasse pr. dag til vejledning. Den enkelte klasse skal, ved en på forhånd udleveret plan, vide hvornår læreren er særskilt til rådighed for netop den.

Ved dagens begyndelse vil det være naturligt med en status over arbejdet lærer og elever (eller elevgrupper) imellem samt en skitse til dagens arbejde. En tilsvarende status kan foretages om eftermiddagen.

Direktoratet vil sørge for at friholde dansklærere med 1.g-klasser for forpligtelser ved mundtlig eksamen og censur i danskopgaveugen. Skolen anmodes om at tage hensyn til lærere med danskopgave ved planlægningen af årsprøveperioden, således at danskopgaven kommer til at indgå i den samlede arbejdsfordeling. Dansklærerens timer på andre klassetrin (2.g, 1.hf) aflyses ikke, med flytninger af hensyn til vejledningen kan være hensigtsmæssige Dansklæreren kan normalt ikke være gangvagt eller vagt ved skriftlige prøver i opgaveugen.

Danskopgaven må forberedes i god tid (mindst et par måneder) før selve opgaveugen. Forberedelserne må, bortset fra nogle få (2-3) undervisningstimer, finde sted uden for undervisningstiden, og de må ikke gå ud over den øvrige undervisning. Der vælges emneområder, diskuteres arbejdsformer, vælges evt. arbejdsgrupper og foretages materiale- og litteratursøgning. Den egentlige skrivning af opgaven finder sted i opgaveugen.

Det er vigtigt at eleverne sørger for at have den afgørende litteratur - primær som sekundær - til rådighed i opgaveugen. I alt vil 18-19.000 1.g-elever skulle benytte sig af biblioteksvæsenet i denne periode, så man vil ikke med kort varsel være sikker på at kunne få netop det materiale man skal bruge. Afgørende afsnit må eventuelt kopieres i tide. Skolen må være indstillet på et vist supplerende indkøb af fx meget efterspurgte tekster og håndbøger i forbindelse med danskopgaven.

Opgaven afleveres til skolens administration senest kl. 15 den sidste opgavedag.

Danskopgaven har status som skriftlig årsprøve i dansk i 1.g. Manglende aflevering, der ikke skyldes, betyder at eleven normalt ikke vil kunne oprykkes i 2.g, jfr. cirkulære om behandling af forsømmelser af 2. september 1988, j.nr. 05-02-56/88.

Tilbageleveringen af den rettede og kommenterede opgave finder sted samlet over for klassen. Skolen skal fastsætte tre timer pr. klasse så sent som muligt og mod oprykningslærerforsamlingen. Tidspunktet skal fremgå af klassens skema over årsprøveperioden. Direktoratet vil sørge for at friholde dansklærere med 1.g-klasser fra eksamination og censur på den sidste mundtlige eksamensdag (normalt onsdag).

Der gives individuel karakter for opgaven. Karakteren indgår i oprykningsgrundlaget for den enkelte elev.

Råd og vink

Om gruppestørrelser

Opgaven kan udarbejdes helt individuelt i alle faser. Det er også muligt at arbejde i mindre grupper, normalt på to til tre medlemmer, der enten har fælles område eller individuelle områder med relation til hinanden. Fagligt giver gruppen mulighed for et dybere og bredere arbejde, og gruppen kan fungere som ideeforum og kritisk diskussionsrum for problemformulering, disposition og evt. de første udkast til enkelte afsnit. Det er værdifuldt at man på et tidligt trin anbringes i en situation hvor men skal redegøre for sine faglige intentioner og erfaringer overfor ligestillede. Det bør tilstræbes at skriveprocessen får en dynamisk karakter hvor eleverne undervejs kritisk og konstruktivt hjælper hinanden med de fælles formuleringer.

Om emnevalg og problemformulering

Det er vigtigt at man tidligt i forløbet når frem til en overkommelig afgrænsning af emnet. Fx vil det i de fleste tilfælde være uoverkommeligt og føre til utilfredsstillende resultater at tage et helt forfatterskab som emne. Man må finde frem til udvalgte dele som især interesserer de pågældende elever. Når denne afgrænsning er sket er næste vigtige skridt at formulere den problemstilling man vil arbejde med: hvorfor har eleverne valgt netop dette emne? Hvad ønsker de at belyse med deres arbejde? Hvad er det de vil have frem?

For hovedparten af eleverne vil det være deres første forsøg med et større selvstændigt skriftligt arbejde. Alle erfaringer peger på en tendens til at vælge for omfattende, store og generelle emner med en deraf følgende risiko for alt for generelle og reproducerende fremstillinger. Det må tilstræbes at eleverne i væsentlige dele af opgaven når ud over det reproducerende og frem til egne iagttagelser og ræsonnementer. Den gode opgavebesvarelse har et kraftigt element af konkretisering og selvstændighed.

Det vil ofte være naturligt at lade overvejelser over emneafgrænsning og problemformulering indgå i besvarelsen.

Om den sproglige udformning

Få opgaver vil formentlig kunne skrives uden væsentlige dele af reproducerende art. Ved en klar vægtning af det selvstændige og personlige arbejde begrænser man det reproducerende. Derved formindsker man også risikoen for at besvarelsen bliver præget af sproglig afsmitning fra forlæggene. Eleverne må i så høj grad som muligt formulere sig om de valgte emner og problemstillinger i deres eget sprog. At kunne gengive andres fremstillinger af og synspunkter på et emne er imidlertid også et væsentligt mål for danskopgaven. Afgørende er sansen for det væsentlige i forlægget ligesom der må tilstræbes en klar citat- og henvisningsteknik.

Danskopgaven er en del af arbejdet med skriftlig fremstilling. Ud over at beskæftige sig med de problemer som arbejdet med den store form fremkalder skal den derfor også benyttes til undervisning i alle andre sider i skriftlig fremstilling.

Om bedømmelsen

Ved bedømmelsen er det vigtigt at den færdige opgave betragtes som led i elevernes læreproces, måske endda som første skridt i retning af en egentlig selvstændig studieaktivitet. For de fleste elever er det nyt at skulle administrere et så omfattende projekt. Ved den samlede vurdering og karakterfastsættelse må man være indstillet på at fejl og mangler af mange typer, såvel i emneafgrænsning, problemformulering, sagsfremstilling som ved faglige konklusioner vil forekomme, selv i gode og middelgode besvarelser. Skævheder og mangler skal selvfølgelig meldes tilbage til eleven således at deres relative vægt ses. Bedømmelsen bør have karakter af støtte til positive intentioner og forstående kritik af fejltagelser. Også kravet om at opgaven skal falde inden for faget dansks område vil utvivlsomt blive overtrådt i nogle tilfælde. Selv om en opgave i sin konkrete, færdige udformning har drejet sig ud over fagets grænser vil det sjældent være rimeligt alene af den grund af benytte de helt lave karakterer.

Om fremskaffelse af materiale

Da samtlige 1.g'er skal arbejde med danskopgaven i samme periode vil der blive tale om en ganske stor belastning af både skolens og de offentlige biblioteker. Det er på forhånd vanskeligt at sige hvor behovet især vil vise sig at være stort, men mange elever vil uden tvivl komme i den situation at der vil være materiale - også væsentligt - som de ikke kan få fat på. Det er vigtigt at understrege at ingen elev kan undlade at aflevere danskopgave med den begrundelse at et bestemt materiale ikke kunne fremskaffes. Område og opgave må vælges sådan at opgaven faktisk kan besvares. Eventuelt må formuleringen af opgaven drejes sådan at den kan besvares med de bøger og det materiale der har kunnet skaffes.

Det anbefales at dansklærerne på den enkelte skole i god tid - helst allerede i januar - holder et møde, hvor man bl.a. enes om en vis styring af emnerne. Især vil det være hensigtsmæssigt hvis overordnede emner for hele klasser vælges sådan at ikke alle elever skal bruge bøger mv. fra det samme felt. Det vil være naturligt med en tidlig kontakt med det lokale bibliotek for bl.a. at aftale former og tider for gensidig information om behovene.

På et sådant møde kan man endvidere tage en række andre emner af fælles interesse omkring danskopgaven op. Det kunne fx være udarbejdelse af fælles biblioteksvejledninger (offentlige biblioteker, skolens bibliotek), retningslinier for kopiering af materiale og opgaver, retningslinier for de enkelte klassers brug af datalokale, skrivemaskiner og andre faciliteter, evt. indkøb af supplerende håndbøger eller anden litteratur til skolens bibliotek.

Om offentlige biblioteker

De offentlige biblioteker har modtaget en generel orientering om danskopgavens art og tidsmæssige placering. Herudover vil der uden tvivl være behov for en lokal kontakt mellem skole og bibliotek. Bibliotekerne vil være interesserede i så tidligt som muligt at vide hvilke emnekredse der arbejdes med, og hvilke elever der har samme emne. Bøger der forventes meget efterspurgte vil således i tide kunne fremskaffes eller holdes tilbage og sættes på læsesal til manges glæde i opgavetiden. Et stykke papir med eleven navn, skole, emneområde og titel samt lærerens navn og telefonnummer vil give elevens bibliotekshenvendelse en lidt officiel karakter og gøre det muligt for biblioteket at kontakte læreren. En klar aftale mellem elever og lærer om en sidste dato, hvorefter et givet materiale ikke længere vil være aktuelt, kan medvirke til at begrænse unødigt ressourceforbrug ved bogbestilling.

I en række tilfælde vil eleverne søge materiale der er for kompliceret eller perifert til deres brug. Det er en del af opgaven at eleverne selv gør erfaringer omkring dette, så det er næppe muligt helt at forhindre fejlbestillinger af denne type. En vis filtrering af materialeønskerne på forhånd ved samtale med eleven vil dog kunne begrænse fejlsøgningerne væsentligt.

Peter Olivarius

Claus Westh