Legislator Case Law & Legislation
C19882218954 DK

Skrivelse om omklassificering af stillinger som skolebetjent m.fl. pr. 1. april 1987. (Handelsskoler og tekniske skoler)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1988 22189 Historic

Skrivelse om omklassificering af stillinger som skolebetjent m.fl. pr. 1. april 1987.

(Handelsskoler og tekniske skoler)

I tilslutning til ministeriets cirkulæreskrivelse af 14. september 1987, I-427, angående omklassificering af tjenestemandslignende stillinger i lønramme 5/6,7 og 8 i henhold til aftalen mellem Finansministeriet og COI skal man meddele, at der endvidere er indgået aftale om, at tjenestemandslignende stillinger i lønramme 12, hvortil der kræves en håndværksmæssig uddannelse, omklassificeres til lønramme 11/13. Aftalen har virkning fra 1.april 1987.

Det understreges, at det er en betingelse for omklassificering, at den pågældende stilling forudsætter en håndværksmæssig uddannelse, og at dette er godkendt af ministeriet.

Man skal iøvrigt meddele, at der fra organisationsside er fremsat krav om morarenter som følge af forsinket lønregulering, og i den anledning skal der i overensstemmelse med en fra Finansministeriet afgivet udtalelse gøres opmærksom på, at der til de personer, der er omfattet af omklassificeringsaftalen, skal udbetales morarenter fra tidspunktet efter Finansministeriets udsendelse af aftalen den 7.april 1987, hvor en regulering normalt kunne ske, og til det tidspunkt, hvor reguleringen faktisk fandt sted.

Man anmoder skolerne om hertil samt til Pensionskassen at meddele, navn og stillingsbetegnelse på de ansatte, der omklassificeres i overensstemmelse med det ovenfor anførte.

P.m.v.

e.b.

A. Jahnsen

eksp. sekr.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →