Skrivelse om karaktergivning til elever på kursus til højere handelseksamen, som deltager i enkeltfagskurser m.v. som tilvalgsfag (Handelsskolerne)
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om karaktergivning til elever på kursus til højere handelseksamen, som deltager i enkeltfagskurser m.v. som tilvalgsfag
(Handelsskolerne)
Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 764 af 5. november 1986 om højere handelseksamen og direktoratets skrivelse af 29. januar 1987 (II-647) om tilvalgsfag på det 2-årige kursus til højere handelseksamen åbner mulighed for, at eleverne vælger tilvalgsfag der gennemføres ved andre skoleformer, naboskoler eller handelsskolernes enkeltfagskurser.
1. Tilvalgsfag gennemført ved kursus til handelsskolernes statkontrollerede enkeltfagsprøver og/eller naboskoler.
Eleverne deltager i undervisningen efter samme regler som på normalkurset, hvilket bl.a. betyder, at eleverne har mødepligt
Eleverne betaler ikke deltagergebyr (enkeltfagskursus). Den afgivende skole stiller læremidler til rådighed for eleverne.
Elverne skal have årskarakter, og der sker udtrækning til eksamen, efter samme retningslinier som for normalkurset.
De opnåede karakterer for tilvalgsfag gennemført efter denne skrivelse medtages på eksamenbeviset for højere handelseksamen og indgår på lige fod med de øvrige karakterer.
2. Tilvalgsfag gennemført på gymnasiet og kursus til højere forberedelseseksamen.
Elverne deltager i undervisningen efter de regler der gælder ved gymnasiet og hf-kurset. Der er almindelig mødepligt.
Den afgivende skole dækker eventuelle udgifter til læremidler m.v.
På gymnasiet gives både årskarakterer og eksamenskarakterer, hvis faget udtrækkes til eksamen. Disse karakterer medtages på eksamensbeviset for højere handelseksamen og indgår på lige fod med de øvrige karakterer.
På kursus til højere forberedelseseksamen gives ikke årskarakterer (som følge heraf anføres der ikke karakterer i kolonnen med årskarakterer). Den eksamenskarakter eleven opnår på dette kursus medtages på eksamensbeviset for højere handelseksamen i kolonnen med eksamenskaraktorer. Eksamenskarakteren indgår herefter på lige fod med de øvrige karakterer.
P.d.v.
e.b.
H. Kraiberg Knudsen
viceinsp.