Legislator Case Law & Legislation
C19882218054 DK

Skrivelse til samtlige videregående uddannelsesinstitutioner om at ikke-medlemmer af faglige organisationer ikke må diskrimineres ved fordeling af puljemidler

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1988 22180 Historic

Skrivelse til samtlige videregående uddannelsesinstitutioner om at ikke-medlemmer af faglige organisationer ikke må diskrimineres ved fordeling af puljemidler

Der har i dagspressen været omtalt eksempler på, at nogle fagforeninger lokalt har stillet sig afvisende overfor at give puljemidler til ikke-medlemmer.

Finansministeren har i den forbindelse understreget, at det vil være helt i strid med forudsætningerne for anvendelsen af puljemidler, hvis organisationsrepræsentanter, nægter at indgå aftaler om bl.a. løntillæg alene med den begrundelse, at der er tale om medarbejdere, som ikke er medlem af den aftalekompetente organisation.

Det er en klar aftale med organisationerne, at ikke-medlemmer ikke må diskrimineres.

Inden for det offentlige fastlægges løn og visse andre ansættelsesvilkår ved aftale med personalets organisationer. Alle de aftaler, der indgås med organisationerne, omfatter helt klart såvel medlemmer som ikke-medlemmer, og de puljer, der aftales ved overenskomsterne beregnes på grundlag af lønsummer, hvori også indgår ikke-medlemmers løn.

Institutionernes ledelse må derfor være opmærksom på, at der ved indstillinger og forhandlinger lokalt med organisationsrepræsentanter om tildeling af personlige tillæg og omklassificering ikke kan tages hensyn til, om en ansat er medlem eller ikke-medlem af en organisation, ligesom ledelsen må være opmærksom på, at den har et ansvar for at informere personalet om puljeordninger og om den procedure, der skal følges ved ansøgning om tildeling af puljemidler.

Det tilføjes, at det - for at undgå gentagne behandlinger af spørgsmålet om fordeling af tillæg af forskellige puljer - efter drøftelse med Akademikernes Centralorganisation er besluttet at udskyde indkaldelse af forslag til puljetillæg til institutioner for videregående uddannelser med henblik på en så vidt muligt samlet stillingtagen til tillægsfordelingen, og at der ikke på indeværende tidspunkt vil kunne tages stilling til eventuelle allerede fremkomne forslag om tildeling af tillæg eller forhøjelse af tillæg af disse puljemidler, men at en stillingtagen må afvente indkaldelse af forslag fra ministeriet og en behandling af forslagene i overensstemmelse med ovenstående.

P.m.v.

Sten Grambye

afd.chef.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →