Retningslinjer for TP-arbejde på handelsskolerne
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Direktoratet for Erhvervsuddannelserne
Ansøgning om godkendelse af TP-projekt HANDELSSKOLER --------------------------------------------------------------------- Område/skole Forbeholdt direktoratet ---------------------------------------------- Formål: (Projektbeskrivelse vedlægges som bilag) ----------------------------------------------- Projektanvisning: --------------------------------------------------------------------- Timeforbrug: Arbejdsperiode: Antal Pris ---------------------------------- (Start og slutdato) arbejds- pr. Deltagere: (Bilag kan evt. vedlægges) timer:arbejds- Andre deltagere: (Navn og privatadresse) time --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Budget: --------------------------------------------------------------------- Lønudgifter til lærere ved handelsskoler med tillæg af feriepenge, 1,5% Lønudgifter til andre deltagere: (Timesats x arbejdstimer + feriepenge 12,5%) Rejse- og opholdsudgifter i alt: Kontorhold eller andre udgifter: (Arten anføres) --------------------------------------------------------------------- Totale udgifter til projektet -------------------------------------------------------------------- Udgifterne konteres på inst.nr.9761.3023 med angivelse af nedenstående projektnummer. --------------------------------------------------------------------- Forslagsstiller (navn, evt.skole) Dato: Underskrift: ...................... --------------------------------------------------------------------- Forbeholdt direktoratet Projektnummer: Godkendt/ikke godkendt ----------- ---------------------------------------------------------------------
Bilag 2
Vejledning vedr. budgettering of regnskabsaflæggelse m.v. for TP-arbejde ved handelsskolerne.
1. Det overordnede princip.
Udgifterne ved TP-arbejde ved handelsskolerne afholdes over INST. nr. 9761.3023.
Det er denne »institution«, der er såvel bevillingsmodtager som den »institution«, der afholder udgifterne.
TP-bevillinger gives ikke til den enkelte skole.
2. Budget.
På TP-blanketten anføres det antal af arbejdstimer (klokketimer) for hver projektdeltager, der skønnes at ville medgå til arbejdet.
Ved budgetteringen af lønudgifter gælder
1. For lærere ved handelsskoler budgetteres med en timesats, svarende til lønnen pr. arbejdstime for den pågældende lærer, evt. ud fra et skøn.
Ved opgørelsen af den samlede budgetterede lønudgift må tillægges 1 1/2% i feriepenge.
Disse satser er alene vejledende for budgetteringen.
Med hensyn til vederlæggelse henvises til afsnit 3.
2. For lønudgifter til andre deltagere budgetteres med de forventede lønudgifter.
Andre udgifter budgetteres på de forventede omkostninger, fordelt på rejse- og opholdsudgifter samt andre udgifter.
3. Afregning.
3.1 Lærere ved handelsskoler.
Vederlag for TP-arbejde til lærere ved handelsskoler afregnes af den pågældende lærers skole på grundlag af de medgående arbejdstimer, der omregnes til undervisningstimer.
Vederlæggelse sker herefter
Enten i form af godskrivning af den tilsvarende undervisningspligt,
eller -hvis TP-arbejdet foregår uden for den normale undervisningstid- i form af udbetaling af vederlag svarende til aflønning af de beregnede undervisningstimer.
Rejseudgifter m,v. godtgøres i henhold til statens regler herom gennem den pågældende lærers skole.
Ved fremsendelse af bilag m.v. til skolen til afregning skal TP-projektnummeret anføres på bilaget. (Hvis TP-nr. mangler anføres »999«)
Med hensyn til regnskab (bogføring) henvises i det hele til pkt. 4 nedenfor.
3.2 Andre deltagere.
Løn. Vederlæggelse sker gennem Direktoratet for Erhvervsuddannelserne, der anviser udbetaling gennem Statens Centrale Lønanvisning. Til dette formål skal anvendes et særligt blanketsæt, der sendes til de pågældende fra direktoratet i forbindelse med godkendelsen af TP-arbejdet.
Rejseudgifter og andre udgifter. Godtgørelse af rejseudgifter sker i henhold til statens regler herom. Til formålet skal anvendes en rejseafregningsblanket, der sendes til den pågældende i forbindelse med TP-godkendelsen. Originalbilag (herunder billetter, taxakvitteringer og lignende) skal medsendes rejseafregningen.
4. Regnskab.
Skolens afholdte udgifter til et godkendt TP- arbeje »Til INS-posters« på institutionsnummer 9761.3023 for handelsskoler, Højbro Plads, på relevante artskonti og med projektnummer som aktivitetsnummer.
Med hensyn til lærere ved handelsskoler gælder, at lønudgiften skal bogføres, hvad enten vederlæggelse af TP-arbejdet er sket i form af anvisning af lønbeløb over Statens Centrale Lønanvisning eller i form af reduktion af undervisningspligt.
Det bemærkes, at udgifter vedrørende fremmede deltagere i TP-arbejdet, hvor udgiftsbilag indsendes til anvisning i direktoratet, ikke skal bogføres på skolen.
Der henvises i øvrigt til direktoratets regnskabsinstruks: Afsnit nr. 9, Diverse registreringer, Underafsnit 9.2 TP-arbejde.
Retningslinjer for TP-arbejde på handelsskolerne
Hermed fastsættes reviderede retningslinjer for TP-arbejde på handelsskolerne.
Retningslinjerne omfatter: Blanket, TP-projektnummer, godkendelse, budgettering, afregning af vederlag m.v., regnskabsaflæggelse og TP-arbejders resultat.
1. Blanket. Projektnummer.
Fremover skal vedlagte blanket anvendes ved forslag til TP-arbejde.
Blanketten, findes som bilag 1 til denne skrivelse, kan rekvireres i direktoratet, Pædagogisk afdeling II.
Blanketten giver et budgetteringsgrundlag for TP-arbejde, der harmonerer med de indførte budgetterings- og regnskabssystemer på handelsskoleområdet.
På blanketten anfører direktoratet et TP-projektnummer, som skal anvendes i forbindelse med bogføring m.v.
Der bliver udsendt meddelelse til de involverede skoler m.fl. om projektnummer for allerede givne TP-bevillinger for 1988.
Indtil skolen får meddelt et projektnummer, skal skolen anvende projektnummer 999 ved bogføring af udgifter i forbindelse med allerede godkendte TP-projekter.
2. Godkendelse af TP-projekt.
Direktoratets godkendelse - med eventuelle tilføjelser - tjener dels som igangsætningstilladelse/ordre for det pågældende projekt, dels som godkendelse af, at de budgetterede udgifter kan afholdes i henhold til de almindelige regler om anvendelse af given bevillinger. Det bemærkes særligt, at de lønbeløb m.v. der er anført i TP-budgettet, alene er vejledende i forbindelse med budgetteringen.
3. Budgettering, afregning af vederlag m.v. samt regnskabsaflæggelse. Vejledning vedrørende budgettering og regnskabsaflæggelse m.v. for TP-arbejde ved handelsskolerne vedlægges som bilag 2.
Det bemærkes, at alle udgifter ved TP-arbejdet op handelsskolerne skal afholdes over INST.nr.9761.3023 . Der er altså denne »institution«, der er såvel bevillingsmodtager som den »institution«, der afholder udgifterne.TP-bevillinger skal altså ikke betragtes som bevillinger, givet til den enkelte skole.
Samtidig præciseres, at vederlæggelse af TP-arbejde for lære ved handelsskolerne kan ske enten ved at anvise lønbeløb for den anvendte arbejdstid eller i form af godskrivning af tilsvarende undervisningspligt, i overensstemmelse med pkt. 3.1 i bilag 2.
4. TP-arbejdets resultat.
Det bemærkes, at originalmaterialet, hvor intet andet er anført, altid skal indsendes til direktoratet.
Det skal endvidere bemærkes, at TP-arbejdets resultat i alle tilfælde er undervisningsministeriets ejendom.
5. Ophævelse af tidligere regler.
Ovenstående retningslinjer erstatter skrivelse af 31. oktober 1983 (II-576) om retningslinjer for TP-arbejde, samt økonomisk kontors skrivelse af 20. januar 1987 vedrørende TP-arbejde. Endvidere ophæves skrivelse af 31. marts 1978 (I-327) om samme emne i sin helhed.
P.d.v.
Arne Højsteen
udd.kons.