Skrivelse om tillidsmandsregler for tjenestemandslignende ansatte lærere ved handelsskoler (Handelsskolerne)
Table of Provisions (12)
Statutory Text (12 Articles)
§ 1
Stk. 1. På enhver handelsskole med mindst 5 tjenestemandslignende ansatte lærere/overlærere og adjunkter/lektorer samt kvotalønnede timelærere har disse ret til at vælge en tillidsmand, der repræsenterer lærerne i forhold til skolens ledelse.
Stk. 2. Tillidsmanden vælges af og blandt samtlige de med mindst halv beskæftigelse ansatte lærere/overlærere og adjunkter/lektorer samt kvotalønende timelærere på den pågældende skole. Valgbare er lærere, der har været ansat i mindst 1 år. Valget godkendes af HL og skal anmeldes skriftligt over for skolens ledelse. Ledelsen er berettiget til over for HL at gøre begrundet indsigelse mod valget, når dette sker inden 3 uger efter, at ledelsen har modtaget meddelelse om valget af tillidsmand.
Stk. 3. For tillidsmanden vælges normalt samtidig en stedfortræder, som godkendes og anmeldes på samme måde som tillidsmanden, jf. stk. 2. Under tillidsmandens fravær fungerer stedfortræderen i dennes sted og nyder i funktionsperioden samme rettigheder som tillidsmanden. Stedfortræderen er i valgperioden iøvrigt omfattet af bestemmelserne i §§ 7 og 8.
Stk. 4. Valgene gælder for 2 år ad gangen. Ved genvalg skal fornyet anmeldelse ikke finde sted.
§ 2
Stk. 1. På en større skole med flere geografisk adskilte afdelinger kan Undervisningsministeriet, hvor det findes hensigtsmæssigt, godkende, at der vælges flere tillidsmænd. Der træffes samtidig aftale om afgrænsning af den enkelte tillidsmands arbejdsområde.
Stk. 2. På en skole med flere tillidsmænd vælges en af disse som fællestillidsmand. Denne fungerer som tillidsmandsgruppens repræsentant over for skolens ledelse.
§ 3
Stk. 1. Det er tillidsmandens pligt, såvel over for HL som over for skolen at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold. Tilsvarende pligt påhviler skolens ledelse.
Stk. 2. Tillidsmanden fungerer iøvrigt som talsmand for de lærere, denne er valgt iblandt, og kan over for ledelsen forelægge forslag, henstillinger og klager fra lærerne samt optage forhandling om lokale spørgsmål.
Stk 3. Tillidsmanden skal holdes orienteret ved forestående afskedigelser eller andre skridt fra ledelsens side vedrørende tjenesteforhold.
§ 4
Stk. 1. Tillidsmanden må anvende den tid, der er nødvendig til tillidsmandsarbejdets forsvarlige udførelse, dog skal tillindsmanden udføre de denne påhvilede hverv, således at det medfører mindst mulig forstyrrelse af hans arbejde.
Stk. 2. Dersom det er nødvendigt, at tillidsmanden for at opfylde sine forpligtelser, må forlade sin undervisning, skal der forud træffes aftale herom med skolens ledelse eller dennes stedlige repræsentant.
Stk. 3. Såfremt tillidsmanden i en akut situation ikke forud har kunnet træffe aftale herom, jf. stk. 2, skal han omgående underrette skolens ledelsen om fraværet.
§ 5
Under tillidsmandsarbejdet på skolen oppebærer tillidsmanden den sædvanlige løn.
§ 6
I det omfang, der er mulighed derfor, kan der anvises tillidsmændene et passende fælles lokale med telefon, der anvendes til bestridelse af særlige tillidsmandsopgaver.
§ 7
Efter aftale med skolens ledelse gives der tillidsmanden frihed til i passende omfang at deltage i faglige kurser m.v., jf. herved lønnings- og pensionsministeriets cirkulæreskrivelse af 23. juni 1971.
§ 8
Stk. 1. En tillidsmands afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager.
Stk. 2. Forinden en tillidsmand afskediges eller flyttes med den virkning, at vedkommende forhindres i at udføre sit hverv som tillidsmand, skal sagen forhandles mellem Undervisningsministeriet og HL. Varsel om opsigelse kan ikke afgives, førend denne forhandling har fundet sted.
§ 9. Tvivlsspørgsmål og uenighed om forståelsen af disse regler afgøres af Undervisningsministeriet efter forhandling med HL/AC.
§ 10
Reglerne har virkning fra 1. maj 1988.
P.m.v.
e.b.
Hanne Baumann
fm.
Skrivelse om tillidsmandsregler for tjenestemandslignende ansatte lærere ved handelsskoler
(Handelsskolerne)
Vedlagt fremsendes Regler for tillidsmænd for tjenestemandslignende ansatte lærere ved handelsskoler af 7. april 1988.
Reglerne, som Finansministeriet har godkendt kan følges indtil videre, har virkning fra 1. maj 1988.
P.m.v.
e.b.
Hanne Baumann
fm.
Regler for tillidsmænd for tjenestemandslignende ansatte lærere ved handelsskoler
Efter forhandling med HL og AC fastsætter Undervisningsministeriet herved følgende regler for tillidsmænd for tjenestemandslignende ansatte lærere/overlærere og adjunkter/lektorer samt for kvotalønnede timelærere ved handelsskoler.
Ingen