Skrivelse til vejledningsmateriale til brug for lærere vedrørende undervisning om AIDS
Statutory Text (3 Articles)
Bilag
Bilaget udelades, men kan fås ved henvendelse til Direktoratet for Gymnasieskolerne og Højere Forberedelseseksamen.
Skrivelse til vejledningsmateriale til brug for lærere vedrørende undervisning om AIDS
I forbindelse med den danske indsats mod sygdommen AIDS vedtog Folketinget 31. marts 1987 at understrege betydningen af bl.a. en øget oplysningsindsats specielt overfor folkeskolens ældste klasser samt ungdomsuddannelserne.
Den 29. maj 1987 godkendte Folketinget en redegørelse fra Indenrigsministeren om initiativer til intensivering af indsatsen for bekæmpelsen af AIDS sygdommen.
I denne redegørelse hedder det bl.a. at Undervisningsministeriet i samarbejde med kommuner og amtskommuner vil tage initiativ til den nødvendige udbygning af vidensniveauet på uddannelsesstederne og som led heri udsende en vejledning til lærere om, hvorledes AIDS-oplysningsvirksomhed på skoler kan tilrettelægges.
Dette vejledningsmateriale udsendes nu vederlagsfrit til alle skoler og uddannelsesinstitutioner for børn og unge. Skolerne afgør selv, i hvilket omfang de vil gøre brug af materialet og fotokopiering af materialet er tilladt.
Vejledningsmaterialet er udarbejdet af en konsulentgruppe repræsenterende alle skoleformer for 6-19 årige.
Undervisningsministeriet har løbende haft kontakt med såvel Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen som Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark, der alle har godkendt det nu foreliggende vejledningsmateriale.
Vejledningen må iøvrigt ikke give anledning til merudgifter på skolen.
Materialet fremsendes til skolerne i to eksemplarer og bedes indsat i de medfølgende mapper.
Materialet er opbygget som følger: 1. Generelle indledningsafsnit (Kapitel 1, 2 og 3). 2. Afsnit rettet specifikt mod gymnasieskolerne og HF (Kapitlerne 4 og 5). 3. Generelle afsnit med skematisk gennemgang af tilgængeligt materiale om AIDS-spørgsmål, d.v.s. bøger, AV-materiale, tidsskrifter og pjecer samt adresser og telefonnumre af særlig interesse (Kapitlerne 6-11).
Af praktiske årsager er henholdsvis kapitlerne 1-3 og kapitlerne 6-11 pakket sammen.
Rektor bedes påse, at mapperne på de enkelte uddannelsesinstitutioner tilgår lærerrådet samt at lærerrådet gøres opmærksom på, at vejledningsmaterialet er en opfølgning af direktoratets cirkulære af 12. februar 1988 om undervisning i forbindelse med AIDS.
Endelig skal det oplyses, at direktoratets AIDS-konsulent i indeværende skoleår vil stå til rådighed for skolerne. Konsulenten kan kontaktes ved henvendelse til Undervisningsministeriet ved assistent Karin Møller eller assistent Lis Strøm på telefon 01-925300.
Uffe Gravers Pedersen
/Steffen Jensen
Ingen