Cirkulære om tjenestetid m.v. for undervisende børnehave-, fritids- og omsorgspædagoger ved den vidtgående specialundervisning i folkeskolen (* 1) (Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)
Statutory Text (5 Articles)
§ 1. Cirkulæret omfatter undervisende børnehave- og fritidshjemslærere samt undervisende omsorgsassistenter ved selvstændige amtskommunale skoler for vidtgående specialundervisning, tilsvarende skoler ved Frederiksberg Kommunes Skole- og Undervisningsvæsen og selvstændige kommunale skole for vidtgående specialundervisning, såfremt en amtskommune afholder udgifterne i henhold til § 40, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, i folkeskoleloven som er omfattet af lov af 8. juni 1978 om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v., herunder sådanne tjenestemænd, som har opretholdt ansættelsesforholdet til staten under udførelse af tjeneste ved de nævnte skoler.
§ 2. Tjenestetiden fastsættes til 1.170 undervisningslektioner årlig, svarende til 29,25 undervisningslektioner a 45 minutter pr. uge i 40 uger. Indtil 2 ugentlige undervisningslektioner kan anvendes til konferencetimer.
Pr. 1. august 1988 fastsættes tjenestetiden til 1.140 undervisningslektioner årlig, svarende til 28,5 undervisningslektioner a 45 minutter pr. uge i 40 uger.
§ 3. I øvrigt følger de af cirkulæret omfattede undervisere bestemmelserne i nedennævnte cirkulærer med de afvigelser, der følger af, at tjenestetiden er fastsat som i § 2 anført
1. Cirkulære af 26. februar 1988 om ledere og lærere ved den vidtgående specialundervisning i folkeskolen.
2. Cirkulære af 26. februar 1988 om aflønning, afspadsering af overtimer, afvikling af undertimer og overtimer, overtimebetaling og vederlæggelse af midlertidige timer for ledere og lærere ved den vidtgående specialundervisning i folkeskolen.
§ 4. Cirkulæret har virkning fra 1. august 1987.
Stk. 2. Følgende bestemmelser ophæves
Cirkulære af 12. oktober 1981 om tjenestetid for og overtimebetaling til undervisende børnehave-, fritids- og omsorgspædagoger ved den vidtgående specialundervisning i folkeskolen.
Cirkulære af 28. november 1986 om ændring af cirkulære af 12. oktober 1981 om tjenestetid for og overtimebetaling til undervisende børnehave-, fritids- og omsorgspædagoger ved den vidtgående specialundervisning i folkeskolen.
Undervisningsministeriet, den 9. april 1988
P.m.v.
e.b.
Kirsten Lippert
fm.
Cirkulære om tjenestetid m.v. for undervisende børnehave-, fritids- og omsorgspædagoger ved den vidtgående specialundervisning i folkeskolen (* 1)
(Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)
I medfør af aftaler af 10. februar 1988 og 25. februar 1988, der er indgået mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation i henhold til § 45, stk. 1, i tjenestemandsloven, fastsættes følgende regler om tjenestetid m.v. for undervisende børnehave-, fritids- og omsorgspædagoger