Skrivelse/håndbog om statens uddannelsesstøtte 1988/89

Skrivelse/håndbog om statens uddannelsesstøtte 1988/89

INDHOLD

Indledning side 7

1. Administrationens opbygning

1.1. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte side 9

1.2. Uddannelsesinstitutionens opgaver side 9

1.3. Ankenævnet for Uddannelsesstøtten side 9

1.4. Undervisnings- og Forskningsministeriet side 10

1.5. Rådet for Uddannelsesstøtten side 10

2 . Ansøgningsprocedure

2.1. Ansøgningsprocedure side 10

2.2. Ansøgningsfrister side 10

2.3. Indkomstkontrol side 10

3. Støtteformer

3.1. Stipendium side 11

3.2. Studielån side 12

3.3. Overgangsordninger for dem, der har påbegyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988 side 13

3.3.1. Forhøjet studielån side 13

3.3.2. Statsgaranteret lån side 13

4. Betingelser for støtte

4.1. Betingelser, der angår uddannelsen side 13

4.1.1. Godkendelse af uddannelser side 14

4.1.2. Godkendte ungdomsuddannelser side 14

4.1.3. Godkendte videregående uddannelser side 15

4.1.4. Løn under uddannelsen side 17

4.1.5. Enkeltfagsundervisning side 17

4.1.6. Uddannelser i udlandet side 17

4.1.7. Studieophold i udlandet side 18

4.2. Betingelser, der angår den uddannelsessøgende side 18

4.2.1. Udlændinge side 18

4.2.1.1. Sydslesvigere side 18

4.2.1.2. Islandske statsborgere side 19

4.2.1.3. Flygtninge side 19

4.2.1.4. Indrejst sammen med forældre side 19

4.2.1.5. Børn af visse EF-borgere side 19

4.2.1.6. Betingelser om erhvervsarbejde og sidestillede forhold side 19

4.2.1.7. Særligt tilknytning til Danmark side 20

4.2.1.8. Uddannelsesstøtte fra hjemlandet side 20

4.2.1.9. Særligt skema side 20

4.2.2. Anden offentlig støtte side 20

4.2.3. Studieaktivitet side 21

4.3. Tiden for støtte side 21

4.3.1. Ungdomsuddannelser side 21

4.3.2. Videregående uddannelser side 21

4.3.2.1. Studietidens længde (forsinkelse i studiet - studieskift og flere uddannelser) side 21

4.4. Betingelser, der angår ansøgers økonomiske forhold side 22

4.4.1. Bruttoindkomst side 23

4.4.2. Formueforhold side 24

4.4.3. Indkomstkontrol side 26

4.5. Betingelser, der angår ansøgers forældres økonomiske forhold side 27

4.5.1. Ansøger ikke fyldt 19 år side 27

4.5.2. Søskende side 28

4.5.3. Støtte på grundlag af forældres aktuelle økonomiske forhold side 28

4.5.4. Ændringer i forældreindkomst i løbet af støtteperioden side 28

5. Ændring af tildelt støtte i løbet af støtteåret på grund af ændringer i støttemodtagers økonomiske og uddannelsesmæssige forhold/oplysningspligt

5.1. Regulering af støtte side 29

5.2. Oplysningspligt for støttemodtagere side 29

5.3. Skæringstidspunkter side 30

5.4. Oplysningspligt for tidligere støttemodtagere side 30

5.5. Uddannelsesinstitutioners oplysningspligt side 30

6. Forrentning og tilbagebetaling af tidligere ydede statslån og statsgaranterede studielån i banker og sparekasser m.v.

6.1. Lån 4 side 31

6.2. Statsgaranterede studielån side 31

6.3. Lån 3 side 32

6.4. Lån 1 side 32

7. Tilskud til befordring side 33

8. SU-reformen videreføres i 1989

8.1. Klippekort side 33

8.1.2. Overgangsregler for uddannelsessøgende, der har været indskrevet ved en videregående uddannelse før 1. august 1989 side 34

Bilag side 35

Indledning

Loven om statens uddannelsesstøtte er ændret med virkning fra 1. august 1988 og 1. august 1989.

De væsentligste nye regler for støtteåret 1988/89 er

- støtten består af stipendium og studielån

- støttesatserne er forhøjet og forenklet

- uddannelsessøgende, der ikke mere kan få stipendium og studielån, har mulighed for at få statsgaranti til optagelse af lån i banker og sparekasser

- grænsen for forældreindkomstafhængigheden nedsættes fra 20 år til 19 år. Afhængigheden gælder nu kun stipendium, ikke studielån

- 18-årige uddannelsessøgende, hvis stipendium nedsættes på grund af forældrenes socialindkomster, kan i stedet få mere i studielån eller forhøje fribeløbet. Studielånet kan forhøjes ud over de 16.000 kr., eller fribeløbet kan forhøjes ud over de 34.000 kr. med det beløb, som stipendiet nedsættes med. For 18-årige ansøgere anvendes forældrenes socialindkomst for 1988 med et tillæg på 6,6%

- Egenindkomstgrænsen bliver 34.000 kr. (fribeløbet). I

egenindkomsten medregnes ikke tildelt stipendium

- egenformuegrænsen forhøjes til 100.000 kr. Af den formue, der ligger over 100.000 kr., medregnes 75% til indkomsten

- 18-årige uddannelsessøgende i videregående uddannelse, der har lang transportvej mellem uddannelsesinstitution og bopæl, kan få dækket halvdelen af udgiften til transport

- uddannelsessøgende under uddannelse på Færøerne får ikke statens uddannelsesstøtte efter 1. august 1988

- færinger under uddannelse i Danmark får statens uddannelsesstøtte efter almindelige gældende regler

Om ændringerne med virkning fra 1. august 1989 henvises til afsnit 8.

Undervisningsministeriet udsteder en bekendtgørelse i henhold til loven. Når bekendtgørelsen foreligger vil den blive sendt til dem, der får tilsendt håndbogen.

Håndbogens del 1 (blå blade) indeholder en oversigt over administrationens opbygning og en kort omtale af ansøgningsprocedure, ansøgningsfrister og indkomstkontrol.

Del 2 (hvide blade) er en uddybende fremstilling af de gældende regler.

Del 3 (gule blade) indeholder følgende bilag: loven om statens uddannelsesstøtte, cirkulære om uddannelsesinstitutionernes opgaver ved tildeling af statens uddannelsesstøtte, oversigt over beløbssatser og stipendietabel (afhængig af forældreindkomster).

Håndbogen retter sig fortrinsvis til uddannelsesinstitutionerne, men sendes også til sagsbehandlere i social- og sundhedsforvaltninger og på arbejdsformidlingskontorer og til bibliotekernes læsesale.

Håndbogen er også af interesse for de uddannelsessøgende. Styrelsen anmoder derfor uddannelsesinstitutionerne om at lægge håndbogen frem på et sted, hvor den er let tilgængelig for de uddannelsessøgende.

1. Administrationens opbygning.

1.1. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (SU-styrelsen), der er en styrelse under Undervisnings- og Forskningsministeriet, administrerer statens uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende.

Styrelsen har adressen Danasvej 30, 1910 Frederiksberg C. Styrelsen er åben for personlig henvendelse kl. 12-15 mandag-fredag.

Styrelsen har telefon nr. 01 21 46 66.

Direkte telefonforbindelse med en sektion eller medarbejder i styrelsen kan man få ved fra trykknaptelefon at taste 01 21 20 55 + lokalnummer.

1.2. Uddannelsesinstitutionens opgaver

De enkelte uddannelsesinstitutioner bistår styrelsen i forbindelse med støttetildelingen.

Uddannelsesinstitutionen kan til varetagelsen af opgaverne nedsætte et stipendienævn, hvor repræsentanter for lærere og uddannelsessøgende skal have sæde.

Reglerne om uddannelsesinstitutionernes opgaver m.v. er fastsat i cirkulære om uddannelsesinstitutionernes opgaver ved tildeling af statens uddannelsesstøtte, bilag 2. Uddannelsesinstitutionens væsentligste opgaver er at modtage og behandle ansøgninger, at informere og vejlede de uddannelsessøgende og at videregive meddelelser til styrelsen.

Forespørgsler om støttetildelingen m.v. skal rettes til uddannelsesinstitutionen. Afgørelser, der træffes af institutionen, kan indklages for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Først, når styrelsens afgørelse foreligger, kan sagen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten.

1.3. Ankenævnet for Uddannelsesstøtten

Afgørelser, der er truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte vedrørende

1) grundlaget for tildeling og beregning af støtte til en uddannelsessøgende,

2) en støttemodtagers tilbagebetaling af støtte,

kan indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, der træffer den endelige administrative afgørelse.

Nævnet består af en formand, der skal opfylde de almindelige

betingelser for at kunne blive dommer, og to andre medlemmer. Undervisningsministeren beskikker medlemmerne for et tidsrum af 4 år. Ministeren har fastsat en forretningsorden for ankenævnets virksomhed. Ankenævnets adresse er: Vestergade 29-31, 1456 København K. Telefonnr. 01 92 53 00.

Fristen for at indbringe en afgørelse for ankenævnet er 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen. Bliver fristen overskredet, kan ankenævnet indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelsen, når denne af særlige grunde er undskyldelig. Klageberettiget er den, som afgørelsen vedrører.

1.4.Undervisnings- og Forsknings- ministeriet

Afgørelser om godkendelse af en uddannelse i Danmark eller i udlandet som støtteberettigende kan indbringes for Undervisnings- og Forskningsministeriet, Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K. 1.5. Rådet for Uddannelsesstøtten

Undervisningsministeren har nedsat et råd, Rådet for Uddannelsesstøtten, der har til opgave at rådgive ministeren i spørgsmål vedrørende uddannelsesstøtten. Medlemmerne beskikkes for et tidsrum af 4 år. Rådets adresse er: Danasvej 30, 1910 Frederiksberg C.

2. Ansøgningsprocedure

2.1. Ansøgningsprocedure

Støtteåret går fra 1. august til 31. juli. Uddannelsesstøtte tildeles efter ansøgning. Ansøgning skal ske på et ansøgningsskema, der er udarbejdet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Ansøgningsskemaet udleveres af uddannelsesinstitutionen sammen med en vejledning til skemaet. Denne vejledning er ligeledes udarbejdet af styrelsen.

Den uddannelsessøgende skal aflevere eller indsende sin ansøgning til uddannelsesinstitutionen, og efter at have behandlet ansøgningerne i overensstemmelse med cirkulære om uddannelsesinstitutionernes opgaver ved tildeling af statens uddannelsesstøtte, videresender uddannelsesinstitutionen ansøgningerne til styrelsen.

2.2. Ansøgningsfrister

En ansøgning for 1988/89 skal for at blive behandlet være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 1. maj 1989. En ændringsansøgning for 1988/89 skal for at blive behandlet være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 1. juni 1989.

Ansøgninger, der er poststemplet d. 1. maj eller modtages i uddannelsesinstitutionerne senest med morgenposten den 2. maj, anses dog for rettidige. Man kan desuden se bort fra fristen i helt ekstraordinære situationer, som ansøger ikke selv er skyld i, f.eks. akut hospitalsindlæggelse umiddelbart før ansøgningsfristens udløb.

Rigtigt udfyldte ansøgninger, der modtages i styrelsen i perioden maj

måned 1988 til udgangen af juni måned 1988, kan, hvis de ikke kræver

særlig behandling, forventes at give udbetaling af første

stipendierate i løbet af første uge i august 1988.

2.3. Indkomstkontrol

Efter støtteårets udløb sender styrelsen et indkomstkontrolskema til alle, som har fået uddannelsesstøtte i støtteåret. Skemaet skal sendes tilbage til styrelsen i udfyldt og underskrevet stand, inden for den frist, der er angivet på skemaet.

3. Støtteformer

Statens uddannelsesstøtte gives i form af

- stipendium og

- studielån

De maksimale støttebeløb, som den enkelte støttemodtager kan få,

udgør følgende

Pr. år Pr. måned Udeboende kr. kr. stipendium........................ 36.000 3.000 studielån......................... 16.000 1.333 -------- ------- 52.000 4.333 Hjemmeboende stipendium........................ 22.000 1.833 studielån......................... 16.000 1.333 -------- ------- 38.000 3.166

Er støtteperioden kortere end støtteåret, nedsættes beløbene forholdsmæssigt.

De almindelige betingelser for at få uddannelsesstøtte fremgår af afsnittene 4.1. - 4.3.

Tildelingen af stipendier og studielån er endvidere afhængig af den uddannelsessøgendes indkomst- og formueforhold, se afsnit 4.4.

For uddannelsessøgende, der ikke er fyldt 19 år, er tildelingen af stipendier tillige afhængig af den uddannelsessøgendes forældres indtægts- og formueforhold, se afsnit 4.5.

Uddannelsessøgende, der ikke er fyldt 19 år, kan få studielån ud over 16.000 kr., hvis stipendiet nedsættes eller bortfalder på grund af forældrenes indtægts- og formueforhold, se afsnit 4.5.

Det mistede stipendium kan erstattes af et studielån, eller fribeløbet kan forhøjes.

Uddannelsessøgende, der i folkeregistret står tilmeldt den ene eller begge forældres adresse, er hjemmeboende. Uddannelsessøgende, der står tilmeldt en adresse forskellig fra begge forældres, er udeboende.

Om overgangsordninger for dem, der har påbegyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988, se afsnit 3.3.

3.1. Stipendium

Tildelte stipendier udbetales forud i månedlige rater til postgirokonto eller konto i pengeinstitut i Danmark. Stipendiebeløb på under 1200 kr. for et år bortfalder.

Uddannelsessøgende, der betaler undervisningsafgift i forbindelse med uddannelsen, kan yderligere få et stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgiften. Stipendiet svarer til 85% af den faktiske undervisningsafgift, dog højst 14.500 kr. For uddannelsessøgende under 19 år aftrappes stipendietillægget afhængig af forældrenes økonomiske forhold efter samme regler som den almindelige stipendiestøtte, se afsnit 4.5.

For uddannelsessøgende, som efter særlige regler opnår hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter (f.eks. elever på sygeplejeskolerne, søfartsskolerne og efg-elever på skolehjem), foretages et fradrag i stipendiestøtten. Fradraget i den efter de almindelige regler beregnede stipendiestøtte er 13.800 kr. for gratis kost og logi og for gratis kost alene 6.300 kr. årligt.

Stipendiestøtte er skattepligtig B-indkomst for modtageren.

3.2. Studielån

Styrelsen udbetaler studielån forud i månedlige rater. Studielån på under 1200 kr. for et år bortfalder. Første udbetaling af studielån vil dog først ske 2-3 uger efter, at lånebeviset er modtaget i styrelsen, underskrevet af låntager. Lånetilsagnet bortfalder normalt, hvis lånebeviset ikke er tilbagesendt til styrelsen senest den 10. juni 1989, eller hvis låntager har givet afkald på lånet. Studielån kan ikke ydes til uddannelsessøgende, der modtager hjælp til uddannelsen efter § 42, stk. 1, i lov om social bistand.

Låneraterne forrentes fra den første i måneden efter udbetalingen.

Lånet (og de påløbne renter) forrentes i uddannelsestiden med 4% og derefter med 1% over diskontoen. Diskontoen er pr. 15. februar 1988 7%. Hvis udviklingen i renteniveauet taler for det, kan renten på 4% ændres ved lov for den resterende del af uddannelsestiden.

Ved uddannelsestiden forstås det tidsrum, hvori låntager gennemgår offentligt anerkendte uddannelser, ulønnede eller lønnede, af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og tilrettelagt på heltidsbasis. Uddannelser i udlandet kan medregnes i uddannelsestiden, hvis uddannelsen er offentligt anerkendt i uddannelseslandet og af en sådan art, at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark, og forudsat at de øvrige nævnte betingelser er opfyldt. Uddannelsestiden ophører, når uddannelsen afsluttes eller afbrydes, medmindre låntager inden for 15 måneder begynder eller genoptager en uddannelse, som opfylder de oven for nævnte betingelser. Styrelsen kan bestemme, at en låntagers uddannelsestid skal betragtes som ophørt, selv om låntagers uddannelse ikke er afsluttet eller afbrudt, når låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv.

Tilbagebetaling af studielån med påløbne renter skal ske til styrelsen og begynde 1 år efter, at uddannelsen ophører, dog tidligst den 1. august. Låntager får i god tid, inden tilbagebetalingen skal begynde, tilsendt oplysninger om gældens størrelse, tilbagebetalingsperiodens længde og ydelsens størrelse. Tilbagebetalingsperiodens længde afhænger af gældens størrelse. Den længste tilbagebetalingsperiode er 15 år, og den korteste er 7 år. Der betales lige store ydelser hver anden måned. Beløbet kan dog ikke være lavere end 200 kr. pr. gang.

Styrelsen kan efter ansøgning give udsættelse med tilbagebetalingen

eller lempelse i tilbagebetalingsvilkårene, hvis låntager f.eks. på

grund af værnepligt, sygdom, arbejdsløshed eller store afdragsbyrder

på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan

overholde den fastsatte tilbagebetalingsordning.

3.3. Overgangsordninger for dem, der har påbegyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988

3.3.1. Forhøjet Studielån

Som en overgangsordning kan udeboende uddannelsessøgende, der er fyldt 22 år før den 15. marts 1988, og som før dette tidspunkt har påbegyndt en videregående uddannelse, få forhøjet studielånet til op til 19.700 kr. for et helt støtteår. Ordningen bortfalder ved udgangen af støtteåret 1992/93.

3.3.2. Statsgaranteret lån

Som en overgangsordning kan uddannelsessøgende, der før den 15. marts 1988 har påbegyndt en videregående uddannelse i indtil 1 år få statsgaranti for lån i pengeinstitutter på op til 47.400 kr. for et helt støtteår. Statsgarantien er ikke afhængig af ansøgers egenindkomst, men ansøgerne skal opfylde støttebetingelserne efter lovens § 7 og skal have overskredet den tid, hvori de kan få stipendium. I forbindelse med afslutningen af en uddannelse kan garantien ydes i endnu højst 1 år.

Ordningen bortfalder ved udgangen af støtteåret 1992/93. Lånet optages i et pengeinstitut i Danmark og forrentes med en variabel rente, der til enhver tid fastsættes af pengeinstituttet. Tilbagebetalingen skal normalt begynde et år efter, at uddannelsen er afsluttet eller afbrudt, se afsnit 6.2.

4. Betingelser for støtte

4.1. Betingelser, der angår uddannelsen

En uddannelse skal, for at der kan ydes støtte til de pågældende

uddannelsessøgende,

- være en offentligt anerkendt ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, der gives på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution,

- være ulønnet, se dog 4.1.4,

- være af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og

- være tilrettelagt som heltidsundervisning, se dog afsnit 4.1.5.

4.1.1. Godkendelse af uddannelser

Styrelsen godkender offentligt anerkendte ungdomsuddannelser og offentligt anerkendte videregående uddannelser som støtteberettigende.

Ansøgning om godkendelse som støtteberettigende uddannelse indsendes til styrelsen af vedkommende uddannelsesinstitution eller af den myndighed eller organisation, der er ansvarlig for tilrettelæggelsen af uddannelsen. Ansøgningen skal være ledsaget af oplysninger om uddannelsen og om, hvilken offentlig myndighed der har anerkendt den.

4.1.2. Godkendte ungdomsuddannelser

Følgende uddannelser er for tiden godkendt som støtteberettigende

ungdomsuddannelser

beskæftigelsesvejleder

blomsterbinderkursus (Beder Gartnerskole)

edb-assistent (på handelsskoler)

enkeltfagsundervisning (heltidskursus til anerkendte eksaminer på folkeskole- og højere forberedelseseksamens-niveau)

(se afsnit 4.1.5.)

erhvervsfaglige grunduddannelser (basisåret)

erhvervsfagligt grundkursus inden for søfartsområdet

farveriassistent

fodterapeut

folkeskole

grundskolekursus (privat)

gymnasiale suppleringskursus (se afsnit 4.1.5.)

gymnasium (studentereksamen)

højere forberedelseseksamen (HF-kursus)

højere handelseksamen (HHX)

højere teknisk eksamen (HTX)

industrilaborant

klinikassistent (Tandlægehøjskole)

konfektionsassistent

levnedsmiddelassistent

maskinistuddannelse

plejehjemsassistent

radiotelegrafist

skibskok

skipperskoleuddannelser (kyst-, sætte- og fiskeskipper)

studenterkursus sygeplejerske (forskole)

teknikumuddannelsens adgangsprøve

teknisk assistent

teknisk tegner

tekstilassistent

værkstedsskoler/værkstedskurser

4.1.3. Godkendte videregående uddannelser

Følgende uddannelser er for tiden godkendt som støtteberettigende videregående uddannelser

akademiingeniør

arkitekt

bevægelses-/afspændings-/ og rytmikpædagog

bibliotekar

billedkunst ved kunstakademierne

boligkonsulent (indretningsarkitekt) på Frederiksberg Tekniske Skole

byggetekniker

byggeteknisk mesterskole

bygningskonstruktør

børnehave- og fritidspædagog

civilingeniør

datamatiker

driftslederkursus (Beder Gartnerskole)

dyrlæge (veterinær)

døvetolk (Handelshøjskolen i København)

eksportskoleuddannelsen

eksporttekniker

elektroniktekniker

el-installatør

ergoterapeut

erhvervsanalytiker

erhvervssproglig/administrativ uddannelse

erhvervssproglige dagstudier (erhvervssproglig korrespondenteksamen/prøve med mindst 2 sprog. EA-cand.ling.-merc.- og cand.interpret.-studiet) og sproglig-økonomisk uddannelse

erhvervsøkonomiske dagstudier (HA- og cand-merc.-studiet, erhvervsøkonomi/datalogi, erhvervsøkonomi/jura og erhvervsøkonomi/matematik)

farmaceut

filmskoleuddannelsen

fiskeriteknolog

fysioterapeut

grafonom (Grafisk Højskole)

guldsmedehøjskolen

GVS-mesterkursus

havebrugskandidat (hortonom)

hotel- og restaurationsuddannelsen

husholdningslærer

husholdningsvidenskab, Nordisk Højskole

håndarbejdslærer

idrætslærer (Paul-Petersens Institut)

jordbrugsøkonom

jordemoder

journalist (Danmarks Journalisthøjskole)

journalistik tillægsuddannelse

jægerskole, Kalø

kemotekniker

kirkemusikskoler (Vestervig og Løgumkloster)

klinisk tandtekniker

konferencetolk

konservator (Kunstakademiets Konservatorskole)

konserveringstekniker (Kunstakademiets Konservatorskole)

kunsthåndværkerskoleuddannelserne

kunstpædagog

laboratorietekniker

landbrugskandidat (agronom)

landinspektør

landmålingstekniker

ledende og instruerende klinisk-kemisk hospitalslaborant

ledende og undervisende ergo- og fysioterapeut

levnedsmiddeltekniker

levnedsmiddelvidenskab

lærer

malerfagets svende- og diplomskole

maskinmester (almindelig)

maskinmester (udvidet)

maskintekniker

mejeriingeniør

mejeritekniker

merkantil el

mikroinstruktør

miljøtekniker

musikkonservatorieuddannelserne

måletekniker

naturgastekniker

pastoralseminariet

produktionstekniker

produktudvikler (konfektionsskolen i Herning)

revisorkandidat

skibsfører/styrmand

skovbrug (forstkandidat)

skovtekniker

skuespilleruddannelsen

socialpædagog

socialrådgiver

specialkursus i husholdning ved Århus Universitet

sygeplejerskehøjskole, Danmarks

tandlæge

tandplejer

teknikumingeniør

trafikflyver

trætekniker

universiteternes kandidat- og magisteruddannelser

VVS-tekniker

4.1.4. Løn under uddannelsen

Styrelsen godkender en uddannelse, der består af lønnede og ulønnede perioder, som støtteberettigende i de ulønnede perioder af et støtteår, hvis de udgør mindst 1 sammenhængende måned. Er de lønnede perioder af et støtteår af mindre end 3 måneders varighed, er uddannelsen støtteberettigende i hele året.

4.1.5. Enkeltfagsundervisning

Ved prøveforberedende enkeltfagsundervisning til folkeskolens afgangsprøver og udvidede afgangsprøver, til højere forberedelseseksamen eller til lignende undervisning på tilsvarende niveau i ungdomsuddannelser er kravet om heltidsundervisning opfyldt, hvis den uddannelsessøgende deltager i mindst 20 ugentlige undervisningstimer. Deltagelse i fag på forskellige niveauer kan kombineres. Deltagerne skal følge hele undervisningen på samme kursus. Styrelsen kan dog i særlige tilfælde efter indstilling fra uddannelsesinstitutionen godkende, at deltagere, der følger enkelte fag på andre enkeltfagskurser, bliver støtteberettigede.

Deltagerne i undervisningen på gymnasiale suppleringskurser skal følge undervisningen i mindst 16 ugentlige undervisningstimer. Hvis den uddannelsessøgende har mindre end 16 timer, men samtidig er tilmeldt enkeltfagsundervisning på folkeskole- eller HF-niveau, kræves der mindst 20 ugentlige undervisningstimer.

4.1.6. Uddannelser i udlandet

Der kan gives støtte til visse uddannelser i udlandet til danske statsborgere og til uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne under punkt 4.2.1.5.

Styrelsen godkender uddannelser i udlandet som støtteberettigende.

En uddannelse, der foregår i et andet nordisk land, kan godkendes som støtteberettigende, hvis den giver en erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse i Danmark, eller hvis den indgår som en del af eller kan give adgang til en kompetencegivende uddannelse i Danmark.

En uddannelse i det øvrige udland kan godkendes som støtteberettigende, hvis den opfylder de samme betingelser som en uddannelse i et andet nordisk land, og hvis en principielt tilsvarende uddannelse ikke findes i Danmark.

Studier i udlandet er dog støtteberettigende i normalt op til 2 år, hvis de ville give adgang til uddannelsesstøtte, hvis de foregik i Danmark. Se også under punkt 4.1.7.

I øvrigt gælder der samme betingelser for at godkende en uddannelse i udlandet som støtteberettigende, som gælder for godkendelse af en uddannelse i Danmark, jfr. ovenfor under 4.1. Støtten, herunder stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgift, gives i samme former, under samme betingelser og efter samme regler, som gælder for støtte til uddannelser i Danmark. Studietiden i udlandet medregnes ved opgørelsen af den forbrugte studietid. Udbetaling sker kun til postgirokonto eller pengeinstitut i Danmark.

Ansøgning om støtte til en uddannelse i udlandet indsendes til styrelsen. Med ansøgningen skal følge detaljerede oplysninger om den udenlandske uddannelse i form af studieplaner, brochurer m.v.

Der kan ikke gives støtte til uddannelsessøgende, som får uddannelsesstøtte efter studielandets regler.

Klager over styrelsens afgørelser om godkendelse af en uddannelse i udlandet som støtteberettigende indsendes til Undervisnings- og Forskningsministeriet, departementet, Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K. Klager over andre afgørelser vedrørende støtte til uddannelser i udlandet sendes til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, jfr. ovenfor under 1.3.

4.1.7. Studieophold i udlandet

Den uddannelsessøgende kan medtage sin uddannelsesstøtte fra Danmark under studieophold i udlandet, hvis opholdet er af højst 2 års varighed. Den længste støtteberettigende studietid, se pkt. 4.3.2. , for uddannelsen i Danmark forlænges dog ikke, fordi den uddannelsessøgende får støtte til et studieophold i udlandet. Ansøgning om støtte indsendes på sædvanlig måde til den uddannelsesinstitution i Danmark, hvor den uddannelsessøgende er indskrevet.

Hvis den uddannelsessøgende får stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgifter ved den danske uddannelsesinstitution, bortfalder dette stipendium under studieopholdet. Er studieopholdet i udlandet forbundet med betaling af undervisningsafgifter, gives der supplerende stipendier under samme betingelser som under uddannelse i Danmark.

4.2. Betingelser, der angår den uddannelsessøgende

Uddannelsesstøtte gives til uddannelsessøgende, som

- er fyldt 18 år (støtte gives tidligst fra den 1. i måneden efter det fyldte 18. år),

- er danske statsborgere eller ligestilles med danske statsborgere,

-ikke modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne,

- er studieaktive.

4.2.1. Udlændinge

Støtte kan normalt kun gives til danske statsborgere. I visse tilfælde kan der dog gives støtte til uddannelsessøgende, der ikke har dansk statsborgerskab, under uddannelse i Danmark.

Følgende udlændinge har adgang til uddannelsesstøtte som danske statsborgere under uddannelse i Danmark

4.2.1.1. Sydslesvigere Sydslesvigere. Tilhørsforholdet godtgøres ved at fremlægge bevis for afgang fra Duborgskolen i Flensborg eller anden dansk skole. Kan sådant bevis ikke fremlægges, forelægger styrelsen ansøgningen for Sydslesvigsk Kultursamfund.

4.2.1.2. Islandske Statsborgere

Islandske statsborgere, der den 6. marts 1946 var eller på noget tidspunkt inden for de sidste 10 år før den 6. marts 1946 har været bosat her i landet, jfr. § 2 i lov om ophævelse af dansk-islandsk forbundslov.

4.2.1.3. Flygtninge

Personer, der af Justitsministeriet er overgivet til Dansk Flygtningehjælp. Foreligger dokumentation fra flygtningehjælpen eller socialforvaltningen herom, udfyldes kun ansøgningsskemaet. Der skal ikke vedlægges »oplysningsskema for UDLÆNDINGE«.

4.2.1.4. Indrejst sammen med forældre

Personer, der samtidig med deres forældre tager fast ophold i Danmark, og som ved indrejsen i Danmark ikke er fyldt 20 år.

4.2.1.5. Børn af visse EF-borgere

Børn af statsborgere fra de europæiske fællesskabers andre medlemsstater, hvis disse statsborgere enten er eller har været beskæftiget som lønmodtagere i Danmark eller udøver eller har udøvet virksomhed her i landet i henhold til fællesskabernes regler om etableringsret og udveksling af tjenesteydelser. Det er dog en betingelse, at børnene er kommet til Danmark i forbindelse med forældrenes virksomhed her i landet, og fortsat bor her. I disse tilfælde gives der også støtte til støtteberettigende uddannelser uden for Danmark.

4.2.1.6. Betingelser om erhvervsarbejde og sidestillede forhold

Personer, der umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i 2 år eller derover med mindst halvtidserhvervsarbejde. Med erhvervsarbejde sidestilles

1) Pasning af egne børn under 12 år.

2) Praktikarbejde forud for en uddannelse.

3) Registrerede perioder af arbejdsløshed eller arbejdsmarkedsuddannelse, dog ikke ud over sammenlagt 1 år inden for det oven for nævnte sammenhængende ophold i Danmark i 2 år eller derover.

4) Sygdomsperioder, der ikke afbryder ansættelsesforhold.

Hvis erhvervsarbejdet ikke har været sammenhængende eller ikke har ligget umiddelbart før ansøgningstidspunktet, har den uddannelsessøgende dog adgang til uddannelsesstøtte, hvis de mellemliggende perioder har været af følgende art

a. Registrerede perioder af arbejdsløshed og arbejdsmarkedsuddannelse ud over de oven for under 3) nævnte.

b. Perioder af tilsammen højst 6 måneders varighed, der er anvendt til at gennemføre en uddannelse.

c. Sygdomsperioder ud over de oven for under 4) omhandlede.

d. Militærtjeneste i hjemlandet.

4.2.1.7. Særlig tilknytning til Danmark

Styrelsen kan for andre udlændinge end statsborgere fra de øvrige nordiske lande se bort fra kravene under punkt 4.2.1.6., hvis der foreligger ganske særlige tilknytningsforhold til Danmark. Familietilknytning i form af ægteskab med en dansk statsborger eller børn med en dansk statsborger kan indgå i vurderingen, men er ikke i sig selv udslaggivende.

4.2.1.8. Uddannelsesstøtte fra hjemlandet

Statsborgere fra de øvrige nordiske lande og tyske statsborgere, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis de under uddannelsen får støtte fra hjemlandet. Udlændinge i øvrigt har ikke ret til at få uddannelsesstøtte, hvis de gennemgår en uddannelse, der giver adgang til uddannelsesstøtte efter hjemlandets regler.

4.2.1.9. Særligt skema

Støtteansøgning fra en udlænding, der ikke tidligere har fået statens uddannelsesstøtte, skal indsendes sammen med »oplysningsskema for UDLÆNDINGE« (formular 4). Flygtninge kan dog umiddelbart indgive ansøgning om uddannelsesstøtte, og ansøgningen vedlægges bekræftelse fra Dansk Flygtningehjælp eller socialforvaltningen for anerkendelsen som flygtning.

Alle - bortset fra statsborgere fra de nordiske lande og flygtninge - skal oplyse, hvor længe deres opholdstilladelse er gyldig.

4.2.2. Anden offentlig støtte

Uddannelsessøgende, der får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, er udelukket fra at få stipendium og

studielån. Dette gælder f.eks. uddannelsessøgende, der

- får folkepension eller førtidspension i henhold til lov om social pension,

- får efterløn,

- er omfattet af reglerne om støtte til elever på folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler,

- får støtte i henhold til Grønlands hjemmestyres studiestøtteordning,

- er under afsoning i kriminalforsorgens anstalter,

- får uddannelsesstøtte under uddannelse i udlandet efter uddannelseslandets regler herom,

- får arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesydelse i henhold til reglerne om arbejdstilbud til ledige.

Uddannelsessøgende, der i henhold til den sociale bistandslovs § 42, stk. 1, modtager hjælp til uddannelse, kan søge stipendium, men kan ikke samtidig få studielån eller statsgaranteret lån. Uddannelsessøgende, der modtager støtte i henhold til andre bestemmelser i bistandsloven, barselsdagpenge eller sygedagpenge, kan søge uddannelsesstøtte efter de almindelige regler.

4.2.3. Studieaktivitet

Uddannelsesstøtte forudsætter, at den uddannelsessøgende er studieaktiv. Uddannelsesinstitutionen skal på grundlag af ansøgerens præstationer under uddannelsen vurdere studieaktiviteten, herunder vurdere om der ydes en aktiv studiemæssig indsats, der sætter den pågældende i stand til at gennemføre uddannelsen uden væsentlig overskridelse af den sædvanlige studietid. Arbejde, som er pålagt den uddannelsessøgende i henhold til styrelseslovgivningen, rådsarbejde eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold, kan efter ansøgning i indtil 1 år sidestilles med studieaktivitet.

Hvis uddannelsesinstitutionen finder, at en uddannelsessøgende ikke er studieaktiv, skal dette straks meddeles til styrelsen. Meddelelsen skal være begrundet. Styrelsen sender herefter meddelelsen til udtalelse hos den uddannelsessøgende med en frist. Derefter træffer styrelsen afgørelse om støtteudbetaling skal standses. Når uddannelsesinstitutionen finder, at den uddannelsessøgende på ny er studieaktiv, skal uddannelsesinstitutionen straks give styrelsen meddelelse herom med angivelse af, fra hvilket tidspunkt betingelsen er opfyldt.

4.3. Tiden for støtte

4.3.1. Ungdomsuddannelser

Der gives støtte til gennemførelse af ungdomsuddannelser. For ungdomsuddannelser gælder der ingen tidsmæssige begrænsninger, ligesom der ikke er grænser for antallet af uddannelser.

Dog skal den uddannelsessøgende være studieaktiv, jfr. 4.2.3.

4.3.2. Videregående uddannelser

I støtteåret 1988/89 kan uddannelsessøgende i offentligt anerkendte videregående uddannelser højst få stipendiestøtte og studielån i indtil 1 år efter den sædvanlige studietids ophør. Ved opgørelsen af studietiden for en igangværende uddannelse medregnes indskrivningsperioder ved tidligere afsluttede eller afbrudte, støtteberettigende videregående uddannelser, selv om der ikke er ydet støtte.

4.3.2.1. Studietidens længde (forsinkelse i studiet - studieskift og flere uddannelser)

Styrelsen kan godkende, at der midlertidigt for en gruppe af uddannelsessøgende anvendes en anden studietid for en deleksamen eller for et helt studium end den sædvanlige, når studietiden for disse uddannelsessøgende er forlænget på grund af ganske særlige forhold, f.eks. ændringer i studieplanerne, kødannelser og lignende.

Styrelsen kan forlænge støttetiden, hvis studium har været udelukket på grund af særlige forhold, som f.eks.

1) rådsarbejde eller lignende i indtil 1 år, sygdom, graviditet, fødsel, videnskabeligt arbejde,

2) erhvervsarbejde, aftjening af værnepligt eller manglende børnepasningsmuligheder.

Det er en betingelse for, at der kan ses bort fra de under 1) og 2) nævnte perioder, at studiet er forsinket på grund af de nævnte særlige forhold. Det er endvidere en betingelse for, at der kan ses bort fra de under 2) nævnte perioder, at støtte, herunder statsgaranteret lån, ikke er modtaget.

Styrelsen kan endvidere forlænge støttetiden, hvis der har været perioder, i hvilke den uddannelsessøgende af faglige grunde har været udelukket fra at modtage støtte, f.eks. fordi den godkendte studietid for en deleksamen har været overskredet, eller fordi den uddannelsessøgende i øvrigt på grund af sit hidtidige studieforløb ikke har kunnet anses for at være studieaktiv. Der kan dog på dette grundlag i det samlede studieforløb højst ses bort fra i alt 3 år.

Endelig kan styrelsen forlænge støttetiden, hvis der foreligger andre særlige forhold.

Styrelsen kan godkende, at der ikke sker medregning af indskrivningstiden i videregående uddannelser, der

1) er umiddelbart adgangsgivende til eller

2) ligger på et væsentligt lavere uddannelsesniveau end den igangværende uddannelse.

Ved uddannelser, hvor den almindelige adgangsbetingelse er studenter-, højere forberedelses-eller højere handelseksamen, og hvor den uddannelsessøgende har en af disse eksaminer, kan der ikke ses bort fra en tidligere videregående uddannelse. Hvis den uddannelsessøgende derimod ikke har den almindeligt adgangsgivende eksamen, men optages på grundlag af en anden videregående uddannelse, kan der ved beregningen af den anvendte studietid bortses fra indtil 3 år.

Under ganske særlige omstændigheder kan styrelsen se bort fra andre uddannelser end de under 1) og 2) nævnte.

Ansøgning om dispensation i tilfælde, hvor studietiden ved en tidligere afbrudt eller afsluttet videregående uddannelse ikke menes at burde tages i betragtning, må indeholde oplysning om grunden til studieskiftet, ligesom gennemførte kurser m.v. under den tidligere uddannelse og eksamensresultater m.v. under den nye uddannelse bør oplyses. Se iøvrigt overgangsreglerne i punkt 8.

4.4. Betingelser, der angår ansøgers økonomiske forhold

Tildeling af stipendium og studielån er afhængig af den uddannelsessøgendes indkomst- og formueforhold: egenindkomsten. Ved egenindkomsten forstås ansøgers samlede indtjening i støtteperioden eller støtteperioderne uden fradrag (bruttoindkomsten), men med tillæg af 75% af den del af ansøgers nettoformue, der overstiger 100.000 kr. pr. 31. december 1987. Hvis nettoformuen er væsentlig mindre ved støtteperiodens begyndelse, kan styrelsen efter ansøgning opgøre nettoformuen på dette tidspunkt. Er der i sådanne tilfælde flere støtteperioder i et støtteår, opgøres nettoformuen ved begyndelsen af første støtteperiode. I støtteåret 1988/89 kan en uddannelsessøgende have en egenindkomst på 34.000 kr. (fribeløbet) uden, at der sker nedsættelse af stipendium og studielån.

Fribeløbet forhøjes med 14.100 kr. for hvert af den uddannelsessøgendes egne børn eller adoptivbørn, som er under 18 år. Forhøjelsen gives for hele støtteperioden, hvis betingelserne for forhøjelsen er tilstede i en del af støtteperioden. Det tildelte stipendium medregnes ikke i egenindkomsten (fribeløbet).

Hvis den uddannelsessøgende har selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der i erhvervsindkomsten fradrages udgifter, der er forbundet med at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter skattevæsenets regler. Evt. underskud kan ikke modregnes i anden indkomst.

Overstiger egenindkomsten i støtteåret 34.000 kr., nedsættes stipendium og studielån. Så længe der er både stipendium og studielån til rest, fordeles nedsættelsen med halvdelen på stipendiet og halvdelen på lånet. Derefter sker nedsættelsen fuldt ud i stipendiet henholdsvis studielånet for 18-årige. Nedsættelsen sker altid, som om der er søgt størst muligt studielån.

Er støtteperioden kortere end støtteåret (12 måneder), f.eks. fordi ansøger først fylder 18 år i løbet af støtteåret, nedsættes egenindkomstgrænsen, tillæg for børn og formuetillæg forholdsmæssigt.

Ansøgers egenindkomst tages foreløbig i betragtning på grundlag af oplysningerne i ansøgningsskemaet om, hvad egenindkomsten forventes at ville udgøre i støtteperioden. Hvis en uddannelsessøgende har flere støtteperioder inden for samme støtteår, beror støttetildelingen på en samlet opgørelse af den uddannelsessøgendes indtægter i støtteårets støtteperioder og formueforholdene. Den uddannelsessøgendes egenindkomst er da de samlede indkomster i støtteperioderne med tillæg af 75% af den del af nettoformuen, der den 31. december 1987 overstiger 100.000 kr. Hvis det er nettoformuen ved støtteperiodens begyndelse, der skal lægges til grund, opgøres nettoformuen ved den første støtteperiodes begyndelse. Se punkt 4.4.2. Er støtteperioderne sammenlagt kortere end støtteåret, reguleres formuetillæg, fradrag og fribeløbet forholdsmæssigt.

4.4.1. Bruttoindkomst

Ansøgers egenindkomst er enhver indkomst, der henføres til eller indgår i den skattepligtige almindelige indkomst, bortset fra tildelt stipendium. Se iøvrigt nedenfor. Hvis ansøger har indkomst i udlandet, der ikke er skattepligtig i Danmark, og indkomst på Færøerne og i Grønland, medregnes denne. Særlig indkomst medregnes ikke.

Som indkomst skal medregnes den uddannelsessøgendes samlede indkomster uden fradrag af nogen art i støtteperioden (eller støtteperioder inden for samme støtteår), f.eks. indtægt fra ansættelsesforhold, indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed, indtægt som medhjælpende ægtefælle, rente eller udbytte, indtægt af udlejning af fast ejendom eller løsøre, syge- og barselsdagpenge, afkast (renter) af erstatninger, der er udbetalt som engangsbeløb. Det samme gælder legater, medmindre de er givet med uddannelsesformål for øje. Det anvendte indkomstbegreb er bruttoindkomsten. Fradrag i indkomsten anerkendes således ikke. For selvstændige erhvervsdrivende og ejere af udlejningsejendomme anerkendes dog fradrag i erhvervsindkomsten for udgifter, der er forbundet med at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter skattevæsenets regler. Evt. underskud kan ikke modregnes i anden indkomst.

Følgende indkomster medregnes ikke: stipendium, løbende udbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, f.eks. erstatning for tab af erhvervsevne og meenerstatning, tilskud til tilbagebetaling af statsgaranteret studielån i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning herom, renter og præmie af beløb på en uddannelseskonto i henhold til lov om uddannelsesopsparing, støtte fra forældre, herunder bidrag fastsat af statsamtet og løbende udbetalinger på børnepension, lejeværdi af egen bolig, boligsikring, børnetilskud, hjælp ydet efter § 42, stk. 1, i loven om social bistand og supplerende hjælp i henhold til bistandsloven. Ansøgers ægtefælles indkomst medregnes heller ikke. Studielån er ikke skattepligtig indkomst.

Indkomsten, herunder eventuelle feriepenge, skal medregnes for den periode, hvori den indtjenes, uanset udbetalingstidspunktet. Indtægten angives for hele den støtteperiode, der er angivet i ansøgningsskemaets rubrik B som den forventede støtteperiode, selv om ansøgeren f.eks. først i løbet af denne fylder 19 år og kun søger støtte fra det fyldte 19. år. Angående den endelige opgørelse af egenindkomsten, henvises til 4.4.3.

4.4.2. Formueforhold

Ansøgers nettoformue er den skattepligtige nettoformue. Har ansøger formue på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, som ikke er skattepligtig i Danmark, medregnes denne.

Af det beløb, hvormed en ansøgers nettoformue (formueposter minus gældsposter) pr. 31. december 1987 overstiger 100.000 kr., lægges 75% til indkomsten. Er støtteperioden kortere end støtteåret, sker der ved støtteberegningen en forholdsmæssig reduktion i tillægget.

Hvis nettoformuen er væsentlig mindre ved støtteperiodens begyndelse, kan styrelsen efter ansøgning opgøre nettoformuen på dette tidspunkt. Har en ansøger i sådanne tilfælde flere støtteperioder inden for samme støtteår, anvendes nettoformuen ved første støtteperiodes begyndelse.

Opgørelse af formue i fast ejendom (herunder ejerlejlighed) sker altid på grundlag af kontantejendomsværdien ifølge den årsregulering/årsomvurdering, der forelå ved udgangen af 1987. (jf. dog afsnittet om gældsposter se nedenfor.)

Andelslejlighed medregnes med den regulerede nettoværdi af andelsbeviset ifølge foreningens årsregnskab, opgjort pr. 31. december 1987.

Opgørelsen af formueposter (aktiver) og gældsposter (passiver) sker efter skattevæsenets regler. Vedrørende fastsættelse af kursværdien for pantebreve kan nedenstående tabel udarbejdet af skattevæsenet, anvendes som vejledende for fastsættelse af værdien.

Tabel til kursfastsættelse af pantebreve

--------------------------------------------------------------------- Fra 4 Fra 7 Fra 10 Fra 15 20 år til til til til og under under under under derover 7 år 10 år 15 år 20 år Rentefod p.a. Restløbetid --------------------------------------------------------------------- under 6%... 75- 85 70- 80 60- 75 55- 70 50- 65 fra 6 til under 8%... 80- 90 75- 85 70- 80 65- 75 60- 70 fra 8 til under 10%... 85- 95 80- 90 80- 90 75- 85 70- 80 fra 10 til under 12%... 90-100 90-100 85- 95 85- 95 80- 95 fra 12 til under 14%... 95-105 95-105 95-105 95-105 95-105 fra 14 til under 16%... 100-105 105-110 105-115 105-115 110-120 fra 16 til under 18%... 105-110 110-115 115-120 120-130 120-135 fra 18 til under 20%... 110-115 120-125 125-130 135-140 135-145 20% og derover......... 120-125 125-130 135-140 145-150 150-160

For pantebreve, der kan indfries til pari, skal der ikke anvendes en kurs over 100.

Se iøvrigt punkt 9 og 17 i: »Sådan udfyldes selvangivelsen. Vejledning for selvangivelsen 1987.«

Obligationer og aktier medregnes til kursværdien.

Arv medregnes efter skattevæsenets regler.

Nettoformuen opgøres som nævnt efter skattevæsenets regler.

Styrelsen ser dog bort fra: Engangserstatninger i.h.t. lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, f.eks. erstatning for tab af erhvervsevne og meenerstatning, beløb, der i henhold til lov om uddannelsesopsparing er indsat på en uddannelseskonto, båndlagte kapitaler, medmindre båndlæggelsen er foretaget af ansøger selv eller af en af ansøgers nært beslægtede i forbindelse med gaveoverdragelse.

En gift ansøger skal ved opgørelsen af nettoformuen kun medtage sin del af ægtefællernes formue- og/eller gældsposter.

Selv om der i et ægteskab er fælleseje, er ægtefællerne i princippet selvstændige personer med hver sin formue, idet hver af dem ejer det, de hver især har indbragt i ægteskabet eller senere har erhvervet f.eks. ved indtjening, arv eller gave. Tilsvarende henregnes til den enkelte ægtefælle de gældsposter, som han/hun havde ved ægteskabets indgåelse eller senere har pådraget sig (herunder studiegæld). Dette gælder, uanset hvordan formue og gæld skattemæssigt er placeret.

Med hensyn til fast ejendom gælder som hovedregel, at den, der har underskrevet skødet, anses for ejer. Har begge ægtefæller underskrevet skødet, betragtes hver af ægtefællerne som ejer af halvdelen, medmindre anden fordeling fremgår af skødet. Dokumentation i form af tingbogsattest kan kræves. Kan en formue eller en gældspost ikke beviseligt henføres til den ene af ægtefællerne, medregner ansøgeren halvdelen af det pågældende beløb. Er ansøger blevet separeret eller skilt, er det også ansøgers nettoformue pr. 31. december 1987, der lægges til grund. Er nettoformuen blevet væsentligt mindre ved støtteperiodens begyndelse, kan styrelsen efter ansøgning opgøre nettoformuen på dette tidspunkt.

Ved opgørelse af gældsposterne (passiverne) skal der i nogle tilfælde ske en kursfastsættelse af restgælden. Dette skal således ske for pantegæld i fast ejendom i form af sælgerpantebreve og gæld til realkreditinstitutter. Der henvises i øvrigt til de retningslinier for, hvilke typer gældsposter der skal kursfastsættes, som statsskattedirektoratet har anført i brochuren: »Sådan udfyldes selvangivelsen. Vejledning for selvangivelsen 1987« punkt 15 til 18.

4.4.3. Indkomstkontrol (tilbagebetaling - supplerende tildeling - indkomst forud for uddannelsens begyndelse og efter uddannelsens ophør -indkomstperiode)

Stipendium og studielån tildeles i støtteperioden foreløbigt på grundlag af ansøgers oplysninger om forventet egenindkomst. Ved støtteårets udløb sender Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte hver støttemodtager et skema til angivelse af den faktisk opnåede egenindkomst i støtteperioden. Skemaet skal snarest tilbagesendes til styrelsen i udfyldt stand. Hvis skemaet ikke tilbagesendes til styrelsen, vil hele støtten for 1988/89 blive krævet tilbagebetalt med renter.

Har egenindkomsten overskredet 34.000 kr. (fribeløbet) skal det overskydende stipendiebeløb og studielån med påløbne renter straks tilbagebetales.

Om nedsættelsen af stipendium og studielån se punkt 4.4. og for de 18-årige punkt 4.5.1.

Hvis støttemodtageren ikke kan betale gælden straks, kan styrelsen ud fra gældens størrelse fastsætte en periode, over hvilken gælden skal betales. Den længste tilbagebetalingsperiode er 5 år, og den laveste ydelse er 200 kr. om måneden. Styrelsen kan efter ansøgning give lempelser i tilbagebetalingen, når forholdene i det konkrete tilfælde taler herfor. Gælden forrentes fra kravets fremsættelse med 1% over den til enhver tid gældende diskonto.

På indkomstkontrolskemaet for 1988/89 kan den uddannelsessøgende under »Særlige forhold« gøre opmærksom på, at han/ hun mener at have krav på supplerende stipendium og studielån, hvis tildelingen er blevet reduceret på grund af en tidligere oplyst forventet egenindkomst, der var større end den faktiske egenindkomst.

Ved den endelige opgørelse af egenindkomsten opgøres indkomsten samlet for hele støtteåret (1/8 - 31/7), hvis den uddannelsessøgende i hele støtteåret har været indskrevet på en støtteberettigende uddannelse og var fyldt 18 år og ikke har været udelukket fra støtte på grund af manglende studieaktivitet eller overskridelse af tiden for støtte. Dette gælder også, selv om støttemodtageren har anmodet om at få standset støtteudbetalingen på grund af for høj egenindkomst. Fradrages en eller flere perioder, nedsættes fribeløbet forholdsmæssigt.

Har en støttemodtager ikke været under uddannelse i støtteåret 1987/88, kan styrelsen efter anmodning godkende, at indtægten i de måneder af støtteåret 1988/89, der ligger forud for uddannelsens begyndelse, ikke medregnes ved opgørelsen af egenindkomsten. Der kan ikke modtages støtte for disse måneder, og eventuelt for meget udbetalt støtte skal tilbagebetales. Er uddannelsen afbrudt eller afsluttet i juni måned, og er støttemodtageren ikke under uddannelse i det følgende støtteår, kan styrelsen efter anmodning herom godkende, at der ved beregningen af egenindkomsten ses bort fra indkomsterne i juli måned, mod at støtten for juli måned tilbagebetales. Fribeløbet nedsættes forholdsmæssigt.

Det afgørende er således ikke, om den uddannelsessøgende modtager støtte i hele støtteåret, men at den uddannelsessøgende er støtteberettiget. Indtægten medregnes således eksempelvis for hele støtteåret, selv om den uddannelsessøgende kun får uddannelsesstøtte halvdelen af året (fylder 19 år i januar og har været udelukket fra stipendium på grund af forældreøkonomien).

Ved den endelige opgørelse af egenindkomsten medregnes formuetillægget på grundlag af nettoformuen.

4.5. Betingelser, der angår ansøgers forældres økonomiske forhold

4.5.1. Ansøger ikke fyldt 19 år. (socialindkomst - forældre gift med hinanden - forældre skilt eller separeret - »teknisk forældreløse«)

For ansøgere, der ikke er fyldt 19 år, er tildelingen af stipendier i støtteåret 1988/89 afhængig af ansøgers forældres samlede socialindkomst for 1988 med et tillæg på 6,6%. Socialindkomsten for 1988 er fastsat på grundlag af de økonomiske forhold i 1986. Der kan tildeles maksimalt stipendium, hvis forældrenes samlede korrigerede socialindkomst for 1988 med et tillæg på 6,6% ikke overstiger 167.700 kr. Ved højere korrigeret socialindkomst aftrappes stipendiestøtten og bortfalder ved en korrigeret socialindkomst på 274.700 kr. Se iøvrigt tabellen bilag 4.

Det er kun stipendiet, der nedsættes og eventuelt bortfalder på grund af forældrenes socialindkomst. Studielånet nedsættes ikke, men kan forhøjes i takt med nedsættelsen af stipendiet. Bortfalder således stipendiet helt, kan den uddannelsessøgende som udeboende få et lån på op til 52.000 kr. og som hjemmeboende op til 38.000 kr. Er den uddannelsessøgende kun 18 år en del af støtteperioden, nedsættes beløbene forholdsmæssigt.

Udnyttes muligheden ikke for at få forhøjet studielånet, sker der i stedet en forhøjelse af fribeløbet.

Bortfalder stipendiet (36.000 kr.) helt, og der kun søges forhøjet studielån på 10.000 kr., forhøjes fribeløbet med 26.000 kr., d.v.s. at der ialt må tjenes 60.000 kr. (34.000 kr. + 26.000 kr.). Hvis der tjenes mere end fribeløbet, nedsættes studielånet tilsvarende, indtil studielånet når ned på 16.000 kr. Derefter sker nedsættelsen efter de almindelige gældende regler.

Se punkt 4.4.

Forældrenes socialindkomster sammenlægges, når begge forældre lever, er gift med hinanden og ikke separerede.

Er den uddannelsessøgendes forældre ikke gift med hinanden, eller er de separeret, tages kun socialindkomsten for den af forældrene, der senest alene har haft forældremyndigheden, i betragtning. Har ingen af forældrene alene haft forældremyndigheden, tages socialindkomsten i betragtning for den af forældrene, den uddannelsessøgende ved støtteperiodens begyndelse er nærmest knyttet til.

Lever kun den ene af forældrene, kan styrelsen se bort fra dennes socialindkomst, hvis det godtgøres, at den uddannelsessøgende gennem en meget lang årrække ikke har haft kontakt med denne, og støtte har været eller ville være tildelt på grundlag af afdødes socialindkomst.

4.5.2. Søskende

Har ansøgeren søskende, der er under 18 år, eller søskende der i løbet af støtteperioden er under 18 eller er 18 år og under uddannelse, fradrages i forældrenes indkomst 17.800 kr. pr. søskende. Er betingelsen opfyldt i en del af støtteperioden, gives fradraget for hele støtteperioden.

4.5.3. Støtte på grundlag af forældrenes aktuelle økonomiske forhold

Hvis ansøgers forældres bruttoindkomst er faldet væsentligt i forhold til indkomståret 1986, og dette skyldes længerevarende arbejdsløshed, langvarig sygdom, konkurs, betalingsstandsning eller andre særlige forhold, kan styrelsen efter ansøgning fastsætte et nyt beregningsgrundlag. Dette beregningsgrundlag fastsættes for den del af støtteperioden, der ligger efter tidspunktet for indkomstnedgangen, på grundlag af forældrenes forventede bruttoindkomst i perioden og de fradrag, tillæg og den formue, der indgår i socialindkomsten for 1988. Fradrag og tillæg forhøjes med 6,6%. Dog kan der tages hensyn til, at forældrene ikke længere har pensionsbidrag, lønmodtagerfradrag eller lignende. Det samme gælder i tilfælde af forældrenes overgang til pension eller efterløn. Ændrer det fastlagte grundlag sig væsentligt, kan styrelsen efter anmodning ændre beregningen. Formueændringer siden 31. december 1986 vil normalt ikke kunne give anledning til fravigelse af reglerne om forældreøkonomiens indflydelse på støtteberegningen.

4.5.4. Ændringer i forældreindkomst i løbet af støtteperioden

Hvis ansøgers forældres forhold ændrer sig i løbet af støtteperioden, ændres den tildelte støtte i følgende tilfælde efter anmodning på et ændringsansøgningsskema fra støttemodtager

1) Hvis forældrenes bruttoindkomster falder i løbet af støtteperioden, og der er grundlag for støtteberegning på grundlag af forældrenes aktuelle indkomstforhold i overensstemmelse med 4.5.3.

2) Forældres separation, skilsmisse eller død hvis dette indebærer, at det tildelte stipendium kan forhøjes, fordi kun den ene af forældrenes socialindkomst herefter skal danne grundlag for støtteberegningen.

3) Ændrer skattemyndighederne forældrenes socialindkomster for støtteperioden, lægges de ændrede socialindkomster til grund.

Ændringer, der har betydning for støttetildelingen har som hovedregel virkning fra den 1. i måneden efter begivenhedens indtræden.

5. Ændring af tildelt støtte i løbet af støtteåret på grund af ændringer i støttemodtagers

økonomiske og uddannelsesmæssige forhold/oplysningspligt.

5.1. Regulering af støtte

Efter anmodning (på ændringsansøgningsskema) fra støttemodtager vil støttetildelingen kunne blive reguleret i løbet af støtteåret i følgende tilfælde

1) Støttemodtagerens egenindkomst ændres væsentligt i forhold til det forventede beløb.

2) Støttemodtageren får et barn eller adopterer et barn i løbet af støtteperioden.

3) Støttemodtageren bliver i løbet af støtteperioden udeboende i stedet for hjemmeboende.

5.2. Oplysningspligt for støttemodtagere

En uddannelsessøgende, som søger om at få tildelt uddannelsesstøtte skal give alle de oplysninger, som er nødvendige for støttetildelingen om sine studiemæssige og økonomiske forhold. Oplysningerne, der afgives under strafansvar, afgives på ansøgningsskemaet.

Sker der i løbet af støtteperioden ændringer i de økonomiske eller uddannelsesmæssige forhold, skal den uddannelsessøgende straks give oplysning herom til uddannelsesinstitutionen. Det gælder oplysninger om

- uddannelsens afbrydelse,

- uddannelsens afslutning før det tidspunkt, som er anført i støtteansøgningen,

- orlov fra uddannelsen,

- lønnede praktikperioder, som indgår som en del af uddannelsen, uden at det er oplyst på ansøgningsskemaet, jfr. afsnit 4.1.4.

- ændring i boligstatus fra udeboende til hjemmeboende.

- tildeling af en anden offentlig ydelse, som tilsigter at dække leveomkostningerne, f.eks. folke-eller førtidspension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesydelse, højskolestøtte, hjælp efter § 42, stk. 1, i bistandsloven (udelukker kun studielån og statsgaranteret lån),

- hel eller delvis fritagelse for at betale opholdsudgifter på kostskoler, skolehjem m.v.,

- de ugentlige undervisningstimer ved enkeltfagsundervisning eller på gymnasialt suppleringskursus falder under den fastsatte grænse.

5.3. Skæringstidspunkter

Ændringer, der har betydning for støttetildelingen, har virkning fra den 1. i en måned, hvis ændringen sker fra dette tidspunkt, og ellers fra månedens udgang. Hvis den uddannelsessøgende får anden offentlig ydelse, som udelukker uddannelsesstøtte helt eller delvist, eller hvis den uddannelsessøgende erklæres ikke-studieaktiv, har ændringen virkning fra et tidspunkt, der fastsættes af styrelsen i det enkelte tilfælde. Hvis betingelserne for at få forhøjet fribeløbet på grund af egne børn er tilstede i en del af støtteperioden, gives forhøjelsen for hele perioden.

5.4. Oplysningspligt for tidligere støttemodtagere

Den uddannelsessøgende skal give meddelelse til styrelsen om uddannelsens afslutning eller afbrydelse, hvis vedkommende tidligere har fået statslån eller statsgaranteret lån, selv om den pågældende ikke længere modtager støtte.

5.5. Uddannelsesinstitutioners oplysningspligt

Uddannelsesinstitutionen skal, straks den er blevet bekendt med forholdene, give oplysning til styrelsen om forhold, som har betydning for tildeling af støtte og tilbagebetaling af støtte.

Det gælder oplysning om

- uddannelsens afbrydelse,

- uddannelsens afslutning,

- orlov,

- ændring af boligstatus fra udeboende til hjemmeboende,

- tildeling af anden offentlig ydelse, som f.eks. folke- eller førtidspension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesydelse, højskolestøtte, hjælp efter § 42, stk. 1, i bistandsloven (udelukker kun studielån og statsgaranteret lån),

- hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter,

- lønnede praktikperioder, som indgår som et led i uddannelsen, uden at det er oplyst på ansøgningsskemaet, jfr. afsnit 4.1.4.

- manglende studieaktivitet,

- de ugentlige undervisningstimer ved enkeltfagsundervisning eller på gymnasialt suppleringskursus falder under den fastsatte grænse.

Se i øvrigt cirkulære om uddannelsesinstitutionernes opgaver ved tildeling af statens uddannelsesstøtte, bilag 2.

6. Forrentning og tilbagebetaling af tidligere ydede statslån og statsgaranterede studielån i banker og sparekasser m.v.

6.1. Lån 4

Lån 4. Låneraterne forrentes fra den første i måneden efter udbetalingen. Lånet (og de påløbne renter) forrentes i uddannelsestiden med 3% under den til enhver tid gældende diskonto og derefter med 1% over diskontoen. Diskontoen er pr. 15. februar 1988 7%.

Ved uddannelsestiden forstås det tidsrum, hvori låntager gennemgår offentligt anerkendte uddannelser, ulønnede eller lønnede, af mindst 3 måneders varighed og tilrettelagt på heltidsbasis. Uddannelser i udlandet kan medregnes i uddannelsestiden, hvis uddannelsen er offentligt anerkendt i uddannelseslandet og af en sådan art, at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark, og forudsat at de øvrige nævnte betingelser er opfyldt. Uddannelsestiden ophører, når uddannelsen afsluttes eller afbrydes, medmindre låntager inden for 15 måneder begynder eller genoptager en uddannelse, som opfylder de oven for nævnte betingelser. Styrelsen kan bestemme, at en låntagers uddannelsestid skal betragtes som ophørt, selv om låntagers uddannelse ikke er afsluttet eller afbrudt, når låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv.

Tilbagebetaling af statslån med påløbne renter skal begynde 1 år efter, at uddannelsen ophører, dog tidligst den 1. august. Låntager får i god tid, inden tilbagebetalingen skal begynde, tilsendt oplysninger om gældens størrelse, tilbagebetalingsperiodens længde og ydelsens størrelse. Tilbagebetalingsperiodens længde afhænger af gældens størrelse. Den længste tilbagebetalingsperiode er 15 år, og den korteste er 7 år. Der betales lige store ydelser hver anden måned. Beløbet kan dog ikke være lavere end 200 kr. pr. gang.

Styrelsen kan efter ansøgning give udsættelse med tilbagebetalingen eller lempelse i tilbagebetalingsvilkårene, hvis låntager f.eks. på grund af værnepligt, sygdom, arbejdsløshed eller store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde den fastsatte tilbagebetalingsordning.

6.2. Statsgaranterede studielån

Uddannelsessøgende, der tidligere har optaget statsgaranteret lån i et pengeinstitut, men endnu ikke hævet hele beløbet, kan fortsat hæve på lånet, indtil uddannelsen afsluttes eller afbrydes. Lånet forrentes under og efter uddannelsen med en variabel rente, der til enhver tid fastsættes af det pågældende pengeinstitut. Låntager er normalt først forpligtet til at begynde tilbagebetalingen af lånet et år efter det tidspunkt, hvor uddannelsen afsluttes eller afbrydes. I garantierklæringen var angivet et forventet afslutningstidspunkt, som pengeinstituttet retter sig efter. Hvis der var udstedt flere garantierklæringer, retter pengeinstituttet sig efter det forventede afslutningstidspunkt i den sidst udstedte erklæring. Hvis låntager ikke har afsluttet uddannelsen på dette forventede tidspunkt, kan styrelsen fastsætte et nyt, hvis låntager retter henvendelse herom med dokumentation for stadig at være under uddannelse.

Aftale om tilbagebetalingen skal inden tilbagebetalingstidspunktet indgås skriftligt mellem låntager og pengeinstitut, på en formular, der er forhåndsgodkendt af styrelsen. Tilbagebetalingen skal ske med passende rater i forhold til gældens størrelse og inden for garantiperioden. Garantien ophører senest 15 år efter, at uddannelsen er afsluttet eller afbrudt, men kan forlænges af styrelsen, når omstændighederne taler for det. Styrelsen kan endvidere bestemme, at tilbagebetalingen skal begynde på et tidligere tidspunkt, hvis låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv.

Styrelsen kan bestemme, at tilbagebetalingen skal begynde på et senere tidspunkt, hvis låntager ikke kan indgå en tilbagebetalingsordning, og dette skyldes arbejdsløshed, sygdom, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder. Låntager skal rette henvendelse herom til styrelsen med dokumentation for det pågældende forhold.

Hvis låntager ikke kan overholde en allerede indgået tilbagebetalingsordning, kan en midlertidig nedsættelse af ydelsen eller en midlertidig udsættelse med betalingen aftales med det pågældende pengeinstitut uden henvendelse herom til styrelsen. Låntager må i givet fald selv rette henvendelse til pengeinstituttet.

Indgår låntager ikke aftale om tilbagebetaling, eller betaler låntager ikke tilbagebetalingsydelser til tiden, forfalder gælden til betaling, og pengeinstituttet kan forlange lånet indfriet af styrelsen. Efter indfrielsen overgives fordringen til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, som søger kravet inddrevet hos låntager. Forrentningen af sådanne indfriede lån fastsættes af finansministeren.

6.3. Lån 3

Lån 3, der af Ungdommens Uddannelsesfonds midler sidste gang tildeltes i støtteåret 1969/70, er rentefri.

Tilbagebetalingen begyndes normalt 1 år efter uddannelsens afslutning eller afbrydelse, og tilbagebetalingen sker med halvårlige ydelser.

Der kan gives udsættelse med tilbagebetalingen eller lempelse i tilbagebetalingsvilkårene, hvis låntageren ikke kan overholde den fastsatte afviklingsordning på grund af dokumenteret fortsat uddannelse, værnepligt, sygdom, arbejdsløshed eller store afdragsbyrder på anden studiegæld. Udsættelse vil normalt medføre, at de fremtidige ydelser bliver forhøjet.

6.4. Lån 1

Lån 1 er rentefrit inden for et normalt uddannelsesforløb, men forrentes derefter med 1% over diskontoen. Forrentningen af disse lån begynder normalt fra det tidspunkt, hvor den uddannelsessøgende ikke længere anses for berettiget til at opnå uddannelsesstøtte, herunder statsgaranti for studielån i pengeinstitutter i Danmark. For lån 1, der kunne ydes i støtteårene fra og med 1970/71 og til og med 1974/75, gælder samme regler for tilbagebetalingens begyndelse som for lån 3. Tilbagebetalingen sker med kvartalsvise ydelser og principielt over 10 år.

Under uddannelser, som består dels af støtteberettigede perioder, dels af ikke-støtteberettigede perioder, forrentes lån 1 under de ikke-støtteberettigede perioder.

Der gælder samme regler om udsættelse med tilbagebetaling som for lån 3.

7. Tilskud til befordring

18-årige uddannelsessøgende i videregående uddannelser kan få tilskud til halvdelen af udgifterne til transport med offentlige transportmidler fra bopæl til uddannelsessted. De nærmere regler om dette befordringstilskud fastsættes af Undervisnings- og Forskningsministeriet.

8. SU-reformen videreføres i 1989

8.1. Klippekort

2. del af SU-reformen træder i kraft d. 1. august 1989 og indebærer, at støttetiden til videregående uddannelser kommer til at svare til den normerede studietid, men også at den uddannelsessøgende selv kan placere støtten (klippekort).

Reglerne bliver følgende

1. Til en videregående uddannelse gives der uddannelsesstøtte svarende til den normerede studietid. Den uddannelsessøgende bestemmer selv støttens placering i studieforløbet. Den uddannelsessøgende får et »klippekort« med et antal »klip«. Hvert klip svarer til en måneds støtte. Hvert støtteår kan der fravælges indtil 4 måneders støtte, som kan anvendes på et senere tidspunkt. Ved f.eks. kun at tage 8 eller 10 »klip« pr. år kan støttetiden strækkes.

2. Er uddannelsen normeret med en studietid på mere end 4 år, kan den uddannelsessøgende også anvende opsparede »klip« til at doble støtten i de sidste 12 måneder af uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal afgive erklæring om, at uddannelsen kan afsluttes inden for 12 måneder.

3. Uddannelsessøgende, som fravælger »klip«, kan øge fribeløbet med 5.700 kr. pr. »klip«.

4. Ved opgørelse af støttetiden for en igangværende uddannelse medregnes perioder, hvori der er oppebåret stipendium til tidligere afsluttede eller afbrudte videregående uddannelser. Ved opgørelsen af støttetiden medregnes ikke støttetid til en uddannelse, der er afbrudt inden for de første 12 måneder, samt støttetid, der er forbrugt til en prøve, som den uddannelsessøgende ikke har bestået. Der kan ialt bortses fra højst 12 støttemåneder. Der kan kun bortses fra støttetid ved den første afbrudte uddannelse.

8.1.2. Overgangsregler for uddannelsessøgende, der har været indskrevet ved en videregående uddannelse før 1. august 1989

Der vil blive tildelt støtte efter de nye støttetidsregler fra 1. august 1989, selv om den uddannelsessøgende ikke først da starter på en videregående uddannelse. Har den uddannelsessøgende påbegyndt en videregående uddannelse før 1. august 1989, vil indplaceringen i klippekortsystemet ske således

1. Uddannelsessøgende, der har påbegyndt en videregående uddannelse før den 15. marts 1988, indplaceres i klippekortsystemet med en støttetid svarende til sædvanlig studietid plus 1 år med fradrag af indskrivningsperioder ved den igangværende uddannelse samt ved en eventuelt afsluttet eller afbrudt videregående uddannelse, uanset om der har været ydet uddannelsesstøtte.

2. Uddannelsessøgende, der har påbegyndt en videregående uddannelse den 15. marts 1988 eller senere indplaceres i klippekortsystemet med en støttetid svarende til normeret studietid. Heri fradrages tidligere indskrivningsperioder, som beskrevet under 1.

BILAGSDEL

Bilag 1.

Lov om statens uddannelsesstøtte.

Bilaget udelades. Der henvises til Z LBK 468 19880802

Bilag 2.

Cirkulære om uddannelsesinstitutionernes opgaver ved tildeling af

statens uddannelsesstøtte.

Bilaget udelades. Der henvises til Z CIR 41 19880330.

Bilag 3.

Beløbssatser i Støtteåret 1988/89.

1. Stipendium og studielån (højeste beløb) Stipendium Studielån 1.1. Hjemmeboende........................... 22.000 kr. 16.000 kr. 1.2. Udeboende.............................. 36.000 kr. 16.000 kr. 2. Egenindkomst 2.1. Fribeløb (egenindkomstgrænse) .................. 34.000 kr. 2.2. Egenformuegrænse ............................... 100.000 kr. 2.3. Tillæg pr. barn................................. 14.100 kr. 3. Forældreindkomst (socialindkomst 1988 + 6,6% - kun 18-årige) 3.1. Nedre grænse for maksimalt stipendium........... 167.700 kr. 3.2. Øvre grænse for stipendium...................... 274.700 kr. 3.3. Fradrag pr. søskende............................ 17.800 kr. 4. Fradrag for kost og logi ...................... 13.800 kr. 4.1. Fradrag for kost alene.......................... 6.300 kr. 5. Stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgifter (maksimalt) ............ 14.500 kr. 6. Befordringstilskud (kun 18-årige i videregående uddannelse) .................................... 50% 7. Overgangsordninger (påbegyndt videregående uddannelse før 15. marts 1988) 7.1. Studielån (udeboende - 22 år for 15. marts 1988) 19.700 kr. 7.2. Statsgaranteret lån (overskredet tiden for stipendium)................................. 47.400 kr.

Bilag 4.

Stipendietabel (afhængig af forældreindkomster) Helårsstøtte 1988/89 (12 mdr.) for ansøgere på 18 år under hensyn

til forældres økonomiske forhold. (Er støtteperioden mindre end 12

måneder, nedsættes stipendiet forholdsmæssigt.)

--------------------------------------------------------------------- Forældres Stipendium Stipendium korrigerede hjemmeboende udeboende socialindkomst --------------------------------------------------------------------- kr. kr. kr. 167.700 og derunder 22.000 36.000 168.000 21.942 35.902 169.000 21.747 35.577 170.000 21.553 35.252 171.000 21.358 34.927 172.000 21.164 34.601 173.000 20.970 34.276 174.000 20.775 33.951 175.000 20.581 33.626 176.000 20.387 33.301 177.000 20.192 32.975 178.000 19.998 32.650 179.000 19.803 32.325 180.000 19.609 32.000 181.000 19.415 31.674 182.000 19.220 31.349 183.000 19.026 31.024 184.000 18.831 30.699 185.000 18.637 30.373 186.000 18.443 30.048 187.000 18.248 29.723 188.000 18.054 29.398 189.000 17.859 29.072 190.000 17.665 28.747 191.000 17.471 28.422 192.000 17.276 28.097 193.000 17.082 27.772 194.000 16.887 27.446 195.000 16.693 27.121 196.000 16.499 26.796 197.000 16.304 26.471 198.000 16.110 26.145 199.000 15.915 25.820 200.000 15.721 25.495 201.000 15.527 25.170 202.000 15.332 24.844 203.000 15.138 24.519 204.000 14.943 24.194 205.000 14.749 23.869 206.000 14.555 23.543 207.000 14.360 23.218 208.000 14.166 22.893 209.000 13.972 22.568 210.000 13.777 22.242 211.000 13.583 21.917 212.000 13.388 21.592 213.000 13.194 21.267 214.000 13.000 20.942 215.000 12.805 20.616 216.000 12.611 20.291 217.000 12.416 19.966 218.000 12.222 19.641 219.000 12.028 19.315 220.000 11.833 18.990 221.000 11.639 18.665 222.000 11.444 18.340 223.000 11.250 18.014 224.000 11.056 17.689 225.000 10.861 17.364 226.000 10.667 17.039 227.000 10.472 16.713 228.000 10.278 16.388 229.000 10.084 16.063 230.000 9.889 15.738 231.000 9.695 15.413 232.000 9.500 15.087 233.000 9.306 14.762 234.000 9.112 14.437 235.000 8.917 14.112 236.000 8.723 13.786 237.000 8.528 13.461 238.000 8.334 13.136 239.000 8.140 12.811 240.000 7.945 12.485 241.000 7.751 12.160 242.000 7.557 11.835 243.000 7.362 11.510 244.000 7.168 11.184 245.000 6.973 10.859 246.000 6.779 10.534 247.000 6.585 10.209 248.000 6.390 9.883 249.000 6.196 9.558 250.000 6.001 9.233 251.000 5.807 8.908 252.000 5.613 8.583 253.000 5.418 8.257 254.000 5.224 7.932 255.000 5.029 7.607 256.000 4.835 7.282 257.000 4.641 6.956 258.000 4.446 6.631 259.000 4.252 6.306 260.000 4.057 5.981 261.000 3.863 5.655 262.000 3.669 5.330 263.000 3.474 5.005 264.000 3.280 4.680 265.000 3.085 4.354 266.000 2.891 4.029 267.000 2.697 3.704 268.000 2.502 3.379 269.000 2.308 3.054 270.000 2.113 2.728 271.000 1.919 2.403 272.000 1.725 2.078 273.000 1.530 1.753 274.000 1.336 1.427 274.699 1.200 1.200 274.700 0 0

Ingen