Skrivelse vedrørende information om de ændrede regler for kontanthjælp m.v. pr. 1. april 1989 og forlængelse af betalingsreglerne for varig hjemmehjælp til den 1. juli 1989 samt kompensationsordning vedrørende § 85 a-plejehjem (Til samtlige kommuner)

Skrivelse vedrørende information om de ændrede regler for kontanthjælp m.v. pr. 1. april 1989 og forlængelse af betalingsreglerne for varig hjemmehjælp til den 1. juli 1989 samt kompensationsordning vedrørende § 85 a-plejehjem

(Til samtlige kommuner)

I. Folketinget har den 16. december 1988 vedtaget forslag til lov om ændring af lov om social bistand (Ændring af reglerne om kontanthjælp) L 72.

Loven træder i kraft den 1. april 1989.

Med loven er kontanthjælpen blevet justeret, således at den nu er bragt i et mere rimeligt forhold til lavtlønnen på arbejdsmarkedet og dagpengeniveauet. Dette er et led i regeringens aftale med Kommunernes Landsforening fra juni 1988. Lovens andet hovedsigte er at gøre det lettere for kommunerne at aktivere kontanthjælpsmodtagere.

A. Justeringer af kontanthjælpens størrelse.

1. Kontanthjælpen til unge ikke-forsørgere under 23 år ændres.

De særlige ungesatser for grundydelsen efter bistandslovens § 37, stk. 2, ophæves, og i stedet udbetales der en samlet hjælp til ikke-forsørgere under 23 år svarende til SU-stipendiesatserne for henholdsvis hjemmeboende og udeboende.

Den samlede hjælp ti underhold og boligudgifter efter § 37, stk. 2,

2. pkt., udgør pr. 1. april 1989 1.833 kr. pr. måned for hjemmeboende og 3.000 kr. pr. måned for udeboende.

Endvidere skærpes reglerne for overgangen til den almindelige grundydelse efter § 37, stk. 2, 1. pkt., idet der for fremtiden kræves en indtjening, der overstiger stipendiesatsen for udeboende i en sammenhængende periode på 3 måneder.

2. Ens børnetillæg til alle.

Børnetillæget udbetales med samme beløb, svarende til 5/3 af normalbidraget, til samtlige børn i hjemmet.

Børnetillæget udgør pr. 1. april 1989 1.027 kr. pr. måned.

3. Indførelse af et nyt grænsebeløb for kontanthjælpen.

Det gældende loft over kontanthjælpen for personer, der ikke hidtil har haft højere indtægter, nemlig højeste dagpenge efter § 47 i arbejdsløshedsforsikringsloven med fradrag for skat, erstattes af et grænsebeløb, som pr. 1. april 1989 er på 5.200 kr.

Den samlede kontanthjælp kan efter de nye regler udgøre 5.200 kr. pr. måned for enlige og det dobbelte for ægtepar, med mindre de hidtidige indtægter giver mulighed for at overskride grænsebeløbet. I disse tilfælde kan hjælpen som efter de gældende regler udgøre op til 90 pct. af den hidtidige indtægt.

4. Indførelse af loft over § 42-hjælpen.

Der indføres et loft over § 42-hjælpen, svarende til 10/9 af højeste dagpenge efter § 47 i arbejdsløshedsforsikringsloven med fradrag for skat. Hvis den beregnede hjælp overstiger dette niveau, kan der udbetales en højere hjælp på grundlag af modtagerens tidligere indtægter. Hjælpen kan dog ikke overstige 90 pct. af den hidtidige indtægt.

De særlige uddannelses- og/eller handicapbetingede udgifter holdes uden for loftet.

5. Regulering af kontanthjælpen.

Satserne for unge ikke-forsørgere under 23 år, jf. § 37, stk. 2, 2. pkt., reguleres på samme måde som SU-satserne.

Børnetillæget reguleres fortsat på samme måde som normalbidraget, mens grænsebeløbet i § 37, stk. 5, reguleres på samme måde som grundydelsen i § 37, stk. 2, 1. pkt., d.v.s. med den pct., der bliver fastsat på finansloven for det pågældende år.

Loftet i § 42 reguleres i overensstemmelse med reglerne om dagpenge i arbejdsløshedsforsikringsloven.

I 1989 sker den ingen regulering pr. 1. juli af grundydelsen i § 37, stk. 2, 1. pkt., og grænsebeløbet § 37, stk. 5.

B Aktiverende foranstaltninger.

1. Indtægter ved siden af kontanthjælpen.

Efter § 38, stk. 5, kan en kontanthjælpsmodtager, der har modtaget hjælp i en sammenhængende periode på 3 måneder, tjene 1.000 kr. efter skat om måneden, uden der sker fradrag i kontanthjælpen. Ordningen løber i en sammenhængende periode på 6 måneder, og den samlede »ekstraindtjening« kan højst udgøre 6.000 kr. i perioden.

Denne mulighed for at fravige det almindelige princip i § 38, stk. 1, om, at alle indtægter fratrækkes i kontanthjælpen, kan kun benyttes en gang i et sammenhængende kontanthjælpsforløb.

2. Præcisering af kontanthjælpsmodtageres pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder.

I sammenhæng med den forstærkede indsats for at få kontanthjælpsmodtagere ud af den passive forsørgelse præciseres kravene til kontanthjælpsmodtagerne med hensyn til udnyttelse af deres arbejdsmuligheder.

I sammenhæng med den forstærkede indsats for at få kontanthjælpsmodtagere ud af den passive forsørgelse præciseres kravene til kontanthjælpsmodtagerne med hensyn til udnyttelse af deres arbejdsmuligheder.

En kontanthjælpsmodtager er forpligtet til at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde, uanset om arbejdet er anvist eller henvist, og uanset om det er arbejde på det almindelige arbejdsmarked, arbejde med løntilskud efter lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v., beskæftigelsesprojekter eller arbejdstilbud efter lov om arbejdstilbud til ledige. Kontanthjælpsmodtagere skal ligeledes tage imod tilbud om beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, herunder uddannelsestilbud, som vil kunne medvirke til at bedre de fremtidige erhvervsmuligheder.

Konsekvensen af at afvise disse tilbud vil være, at der ikke kan udbetales kontanthjælp, så længe tilbuddet fortsat står åbent. Bortfalder tilbuddet senere, kan der udbetales kontanthjælp, men hjælpen bør i så fald ydes med tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.

3. Styrkelse af den lokale indsats med henblik på iværksættelse af aktiverende foranstaltninger.

Kommuner, der etablerer en ekstraordinær indsats med særlige beskæftigelses- og uddannelsesordninger for ledige kontanthjælpsmodtagere, kan efter forsøgsbestemmelsen i § 138 a, stk. 2, få overført statens besparelser på kontanthjælpsområdet på tilsvarende måde, som frikommunerne allerede kan få det med hjemmel i frikommuneloven.

De nærmere betingelser for forsøgsordninger efter § 138 a, stk. 2, herunder opgørelsen af den statslige refusion, vil blive fastlagt i forbindelse med socialministerens godkendelse, som skal indhentes i hvert enkelt tilfælde.

Der vil snarest blive udsendt de nødvendige ændringer til Socialministeriets kontanthjælpsvejledning af 5. marts 1987.

II. Kontanthjælpsmodtageres betaling for daginstitutionsophold m.v.

Samtidig med lovens ikrafttræden vil den varslede ændring om, at kontanthjælpsmodtagere skal betale for deres børns ophold i daginstitution m.v. blive gennemført pr. 1. april 1989. Herefter vil kontanthjælpen efter en omregning til skattepligtig indtægt med et særligt fradrag indgå i beregningsgrundlaget for betaling for daginstitutionspladser m.v.

Der vil snarest blive udsendt en ændringsbekendtgørelse til

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 848 af 11. december 1986 om betaling for ophold i daginstitutioner m.v. for børn.

III. Folketinget har den 16. december 1988 ligeledes vedtaget forslag til lov om ændring af lov om social bistand (Ændring af regler om praktisk bistand i hjemmet) L 108.

Loven træder i kraft den 1. januar 1989.

Den medfører, at den gældende betalingsordning for varig hjemmehjælp forlænges til den 1. juli 1989.

Indførelse af gratis varig hjemmehjælp udskydes således foreløbig et halvt år.

Betaling for varig hjemmehjælp sker - ligesom betalingen for midlertidig hjemmehjælp - fra den 1. januar 1989 på grundlag af det nye indkomstgrundlag (personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst) jf. § 2, nr. 1,2,3,4 og 5 i lov nr. 353 af 1. juli 1988 om ændring af indkomstgrundlaget i en række love og om ophævelse af lov om socialindkomst.

For plejehjemsbeboere, der efter den 1. januar 1989 skal have udbetalt deres pension i medfør af bistandslovens § 85 a, betyder forlængelsen af de gældende betalingsregler, at beboerne skal betale for praktisk bistand efter samme regler som personer i egen bolig.

Betalingen for bolig udgør 15 pct. af beboerens indkomst, medens betaling for varme og el svarer til omkostningerne. For praktisk bistand og for øvrige ydelser fastsættes betaling som for personer i eget hjem, jf. § 85 a, stk. 2.

Den enkelte beboer skal efter betaling for de samlede ydelser, herunder praktisk bistand, mindst have et beløb til rådighed, der svarer til beløbet til personlige fornødenheder efter lovens § 84.

For beboere i beskyttede boliger gælder ligeledes, at de fra 1. januar 1989 skal betale for praktisk bistand efter samme regler som personer i egen bolig, jf. § 86.

Personer i plejehjem uden pensionsudbetaling bliver ikke berørt af forlængelsen af betalingsreglerne for varig hjemmehjælp.

Ny bekendtgørelse om betaling for varig hjemmehjælp vil snarest blive udsendt.

Pkt. 10 i Socialstyrelsens vejledning nr. 2 af 18. august 1988 om nogle tilbud til ældre, førtidspensionister m.fl. efter bistandslovens § 60 og §§ 74-86 ophæves.

IV. Folketinget har den 15. december 1988 vedtaget forslag til lov om ændring af lov om social bistand (Ændring af reglerne om finansiering) L 79.

Loven træder i kraft den 1. januar 1989.

Med loven indføres en kompensationsordning for de kommuner, som beslutter at udbetale den sociale pension til plejehjemsbeboere efter bistandslovens § 85 a. Kompensationsbeløbet til kommunen pr. plejehjemsbeboer udgør 950 kr. månedlig i 1989 og 1.000 kr. månedlig i 1990.

Kompensationsordningen er udformet som en puljeordning, hvortil der i 1989 er afsat 48 mio.kr. og i 1990 97 mio.kr. Ud fra de afsatte puljebeløb antages det, at ca. 4000 plejehjemsbeboere vil kunne være omfattet af ordningen i hele 1989 og ca. 8000 i hele 1990.

Aase Olesen

/Birthe Frederiksen

Ingen