Vejledning om bistandslovens bestemmelser om døgnophold for børn og unge

BILAG 1

SOCIALPÆDAGOGISKE KRAV TIL SKIBSPROJEKTER MED MELLEM 4 OG 10 ELEVER OMBORD

1. Efter industriministeriets bekendtgørelse nr. 525 af 30. oktober 1981 om sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold i skoleskibe mv. fastsætter Søfartsstyrelsen vilkårene for socialpædagogiske skibsprojekter.

Søfartsstyrelsen har i forskrifter af 23. marts 1982 fastsat vilkårene for godkendelse af skibe, der anvendes som uddannelsesskibe, socialpædagogiske projekter, lejrskoleskibe, lystfiskerskibe, klubskibe eller til lignende særlige formål, som ikke er egentlig passagersejlads (rutesejlads o.lign.).

Som supplement til Søfartsstyrelsens forskrifter er der fastsat følgende krav til socialpædagogiske skibsprojekter med mellem 4 og 10 elever ombord

2. TILSYN OG OPFØLGNING

De kommuner, der henviser unge til et socialpædagogisk skibsprojekt, er ansvarlige for, at der for hvert enkelt skibsprojekt etableres et generelt socialpædagogisk tilsyn. Det betyder, at der for hvert enkelt skibsprojekt skal være een kommune, amtskommune eller anden offentlig myndighed, som på de henvisende kommuners vegne er ansvarlig for og udfører et generelt socialpædagogisk tilsyn. Dette tilsyn må kun udføres af offentlig myndighed og kan derfor ikke overdrages til private eller private organisationer mv.

Etableringen af det generelle socialpædagogiske tilsyn fritager ikke de enkelte henvisende kommuner for ansvaret efter bistandsloven til at føre tilsyn med den unge eller følge den unges uddannelse mv. under hele projektforløbet.

Den kommune, amtskommune eller anden offentlig myndighed, som efter aftale med de henvisende kommuner har påtaget sig ansvaret for og forpligtelsen til at udføre det generelle socialpædagogiske tilsyn, skal meddele dette til Søfartsstyrelsen.

3. Det generelle socialpædagogiske tilsyn har følgende opgaver

a) I samarbejde med den kommune, der har henvist eleven, at medvirke ved visitationen af eleven,

b) aflægge anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i hele projektperioden (som omfatter såvel forskolen som den efterfølgende sejlads). Der må ikke være mere end 2 måneder mellem hvert tilsynsbesøg.

c) foretage en vurdering af socialmedarbejdernes forudsætninger for deltagelse i det pågældende projekt.

4. Der må højst være 10 elever ombord på hvert enkelt skibsprojekt. Eleverne skal som hovedregel være fyldt 16 år. Udover den faste besætning skal der være et antal kvalificerede lærere principielt i forholdet 1 lærer til 3 elever, således at der skal være 1 lærer, når elevantallet er 4 eller 5, 2 lærere, når elevantallet er 6, 7 eller 8, og 3 lærere, når elevantallet er 9 eller 10. Der henvises iøvrigt til Søfartsstyrelsens forskrifter om besætning, opholdsrum mv.

5. Ved et projekts igangsættelse skal der gennemføres en forskole i Danmark af mindst 14 dages varighed. Er der planlagt og godkendt sejlads uden for området Skagen-Færder, Kalmar-Rügenwalde, skal forskolen være af 3 måneders varighed, heraf 1 måned i land og 2 måneders prøvesejlads i danske farvande. Beslutning om forlængelse af forskolen træffes ved samråd mellem det generelle socialpædagogiske tilsyn og Søfartsstyrelsen ud fra en vurdering af elevernes og socialmedarbejdernes baggrund og forudsætninger, projektets varighed og i hvilke farvande, sejladsen skal foregå.

I forskolen indgår et kursus i søsikkerhed, der er godkendt af Søfartsstyrelsen. Kurset skal være gennemført, inden sejlads kan påbegyndes. I den øvrige del af forskolen kan der sejles fra solopgang til solnedgang. Under forskolen af 3 måneders varighed skal de 2 måneders prøvesejlads gennemføres som togter af længere varighed.

Ved forskolens afslutning vurderer det generelle social-pædagogiske tilsyn om og under hvilke nærmere betingelser, projektet og den enkelte elev kan fortsætte, herunder om tilsynsbesøgene skal foretages med kortere mellemrum end de fastsatte 2 måneder.

I vurderingen indgår

a) Elevernes aktiviteter i forskoleperioden, herunder undervisning, arbejde og fritidsaktiviteter,

b) elevernes egnethed til fortsat at deltage i projektet,

c) en vurdering af samarbejdet ombord,

d) den maritime drift af skibet,

Det generelle socialpædagogiske tilsyn sender vurderingen til de pågældende elevers kommuner.

6. I den fortsatte projektperiode skal der mindst een gang hver 2. måned fremsendes en rapport til det generelle social-pædagogiske tilsyn. Denne rapport skal udarbejdes af de ombordværende socialmedarbejdere og skal indeholde følgende

a) Den enkelte elevs udviklingsforløb,

b) samarbejde mellem elever, socialmedarbejdere og besætning,

c) forholdene ombord iøvrigt.

Hver enkelt elev skal have adgang til at supplere og kommentere rapporten inden fremsendelsen.

Skibsføreren skal have adgang til at supplere og kommentere rapporten for så vidt angår b og c.

Det generelle sociapædagogiske tilsyn videresender rapporten til de pågældende elevers kommuner med eventuelle bemærkninger.Endvidere skal Søfartsstyrelsen orienteres om oplysninger af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning i rapporten.

7. I det omfang eleven opholder sig ombord på et skib eller i udlandet, kan det generelle socialpædagogiske tilsyn træffe uopsættelige beslutninger om eleven herunder hjemsendelse uden forudgående forelæggelse for den kommune, der har henvist eleven.

8. Det forudsættes, at kun de elever og socialmedarbejdere, der har gennemført forskolen, deltager i den fortsatte del af projektet.

Enkelte elever og socialmedarbejdere kan dog udskiftes/optages i det godkendte projekt, såfremt det generelle socialpædagogiske tilsyn godkender dette.

Elever og socialmedarbejdere, der tilgår et igangværende projekt, skal som minimum have gennemgået søsikkerhedskurset.

Vejledning om bistandslovens bestemmelser om døgnophold for børn og unge

-INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING

I. OMFANGET AF KOMMUNERS OG AMTSKOMMUNERS HANDLEFRIHED

II. DET SOCIALE UDVALGS SÆRLIGE FORPLIGTELSER OVERFOR BØRN OG UNGE

Tilsyn

Hjælpeforanstaltninger herunder anbringelse udenfor eget hjem

III. PRIVAT FAMILIEPLEJE

Generelt om plejetilladelse

Undersøgelser ved plejetilladelser

Plejetilladelse ved plejeforhold af længere varighed

Plejetilladelse ved plejeforhold af kortere varighed

Plejeforhold med henblik på adoption

Privat familiepleje hos biologiske forældre

Tilsyn med private plejehjem

Udenlandske børn

Forskellige bestemmelser

IV. FORMIDLET DØGNOPHOLD FOR BØRN OG UNGE

Forskellige typer af formidlet døgnophold

Opholdssteder for børn og unge, der modtager indtil 4 personer

Opholdssteder for børn og unge, der modtager flere end 4 personer

Indholdet af kommunens/amtskommunens godkendelsesbeføjelse

Socialpædagogiske skibsprojekter

Skibsprojekter med mellem 4 og 10 unge ombord

Skibsprojekter for indtil 3 unge

Døgninstitutioner

Forsøg

Samarbejdet mellem amtskommunen og kommunerne

V. DET SOCIALE UDVALGS OPGAVER FØR, UNDER OG EFTER ANBRINGELSEN UDEN FOR HJEMMET

Valg af anbringelsessted

Det sociale udvalgs opgaver ved den konkrete anbringelse

Hjælpeforanstaltninger for unge over 18 år

Kost- og efterskoler

Domfældte

Børn med vidtgående fysisk eller psykisk handicap

Plejeanbringelse hos biologiske forældre

Plejeforældre får tillagt forældremyndigheden over plejebarnet

Ophold uden for Danmark

Afgrænsning til støtte efter §42

Tilsyn med børn og unge under ophold uden for hjemmet

Forbindelsen mellem barnet og dets hjem

Hjemgivelse

VI. DØGNFORANSTALTNINGERNES DRIFTSMÆSSIGE FORHOLD

Økonomi

Forældrenes og barnets eller den unges betaling

Daglig drift

Særligt om opholdssteder

Døgninstitutioner (ledelse, elev-, medarbejder- og

forældreindflydelse)

Personale

Offentlig omtale mv.

Det pædagogiske arbejde

Tavsheds- og oplysningspligt

Tilsyn med døgnophold

Lommepenge mv.

Andre bestemmelser

VII. KLAGEADGANG

Særregler

VIII BESTEMMELSER SOM VEJLEDNINGEN ERSTATTER

Bilag 1. Socialpædagogiske krav til skibsprojekter med mellem 4 og 10

elever ombord.

Stikordsliste

INDLEDNING

Denne vejledning er en revideret udgave af socialstyrelsens vejledning nr. 4 af 21. november 1984 om forvaltningen af bistandslovens bestemmelser om døgnforanstaltninger og privat familiepleje for børn og unge. Ved revisionen er der foretaget enkelte rettelser af fejl samt konsekvensrettelser som følge af lovændringer, bl.a. lov nr. 584 af 19. december 1985 om ændring af bistandslovens og børnetilskudsloven og lov nr. 230 af 6. juni 1985 om ændring af myndighedsloven.

Derudover er enkelte punkter uddybet og suppleret, hvor der har vist sig at være behov for tydeliggørelse af teksten.

I afsnit IV og V er endvidere indarbejdet socialstyrelsens vejledning nr. 10 af 2. august 1982 om anvendelse af socialpædagogiske skibsprojekter med indtil 3 unge i forbindelse med ophold udenfor hjemmet i medfør af bistandsloven. Det samme gælder vejledning nr. 3 af 5. oktober 1984 om undersøgelse og vurdering af opholdssteder for børn og unge, der modtager flere end 4 personer, jfr. bistandslovens § 66, stk. 2, samt socialstyrelsens vejledning nr. 6 af 19. december 1984 om opholdsbetaling mv. ved formidlet døgnophold, herunder familiepleje for børn og unge, jfr. bistandslovens § 66, stk. 5.

Vejledningen omhandler ikke bestemmelser om regnskab, revision, forældrebetaling og egenbetaling, hjælpeforanstaltninger uden samtykke, vedtægts- og overenskomstforhold for selvejende institutioner og magtanvendelse på området, men vejledningen henviser til bestemmelser derom.

Hvor der henvises til en paragraf uden nærmere angivelse, er der tale om en bestemmelse i bistandsloven, mens titel er angivet ved alle andre forskrifter, der henvises til.

Vejledningen omhandler alene bestemmelserne om egentlige døgnforanstaltninger. Om alternativer til døgnforanstaltninger henvises til socialstyrelsens publikation "Koks" i Familien - familierettede projekter som forebyggelse af eller alternativer til at anbringe børn væk fra familien.

I. OMFANGET AF KOMMUNERS OG AMTSKOMMUNERS HANDLEFRIHED

1. Bistandsloven indeholder meget få bindende regler på døgninstitutions- og familieplejeområdet for børn og unge.

Der er derfor meget vide rammer for kommunernes og amtskommunernes handlemuligheder på området.

I det følgende nævnes dels de begrænsninger, der følger af bistandsloven, dels de begrænsninger, der følger af bindende forskrifter (bekendtgørelser eller cirkulærer) udstedt i henhold til bistandsloven

1) INSTITUTIONERNES DRIFTSFORM

I § 96 stilles der krav om, at døgninstitutioner for børn og unge skal være amtskommunale, kommunale eller selvejende med amtskommunal overenskomst.

2) DØGNPLEJE

Der skal foreligge en vurdering af egnetheden forud for meddelelsen af tilladelser efter § 65 eller godkendelse efter § 66.

3) HJÆLPEFORANSTALTNINGER

Ifølge § 35 kan amtsankenævnet, såfremt det sociale udvalg ikke foretager de fornødne undersøgelser eller undlader at iværksætte påkrævede hjælpeforanstaltninger, træffe beslutning herom og pålægge udvalget at gennemføre dem. Tilsvarende beføjelser har den sociale ankestyrelse.

4) TILSYN

Der er pålagt det sociale udvalg og amtsrådet tilsynsforpligtelser med henholdsvis børn og unge med ophold udenfor eget hjem og med institutioner, jfr. §§ 32, 65, 66 og 98.

5) FORBINDELSEN MELLEM BARNET OG DETS HJEM

I § 67 er det pålagt det sociale udvalg at sørge for, at forbindelsen mellem et barn og dets hjem holdes ved lige under barnets ophold uden for hjemmet, og der er givet regler for proceduren ved afbrydelse af forbindelsen.

6) UDGIFTSFORDELING

I § 135, stk. 3 og 6, er udgiftsfordelingen mellem kommuner og amtskommuner for ophold i institutioner under amtskommunerne og opholdssteder fastsat.

7) FORÆLDREBETALING

I §§ 66, stk. 6 og 100, jfr. socialministeriets bekendtgørelse om betaling for ophold i døgninstitutioner og i opholdssteder for børn og unge er der fastsat regler for, hvordan forældrebetalingen og den unges egen betaling beregnes.

8) MAGTANVENDELSE

I § 14, stk. 5 og 6, jfr. socialministeriets bekendtgørelse nr. 885 af 11. december 1986 om magtanvendelse mv. i døgninstitutioner for børn og unge og i døgnopholdssteder for børn og unge for flere end 4 personer, er der bl.a. fastsat bindende regler om indberetninger mv. om foretagen magtanvendelse mv. i døgninstitutioner for børn og unge og i døgnopholdssteder for børn og unge for flere end 4 personer. Der er ligeledes i bekendtgørelsen givet bindende regler om amtsrådets behandling af sager herom.

At der på området kun er fastsat få bindende regler i henhold til bistandsloven, udelukker ikke, at der efter anden lovgivning, i aftaler og overenskomster eller efter almindelige retsgrundsætninger er yderligere begrænsninger i kommunernes og amtskommunernes handlefrihed.

Her tænkes bl.a. på byggestyrelsens krav efter bygnings-reglementet, indenrigsministeriets krav til budget og konto-planer, sundhedsministeriets krav til de sundhedsmæssige forhold og arbejdsministeriets arbejdstidsregler og arbejdsmiljølovens krav til arbejdsstedets indretning.

Også på disse områder kan der dog være en større frihed for kommunerne og amtskommunerne til at disponere, end det ofte antages. Dette gælder fx muligheden for at tillade institutionerne at disponere frit mellem forskellige konti i en institutions budget.

De nævnte bindinger efter bistandsloven er angivet i vejledningen.

Herudover kan vejledningens oplysninger om lovens forarbejder og praksis indgå i vurderingen af den konkrete forvaltningsudøvelse.

Om mulighederne for at fravige reglerne om socialpædagogiske tilbud og andre institutionsformer med hjemmel i § 138 b henvises til pkt. 29.

II. DET SOCIALE UDVALGS SÆRLIGE FORPLIGTELSER OVERFOR BØRN OG UNGE

TILSYN

2. Forpligtelsen til opsøgende virksomhed i § 28 er i § 32, stk. 1, skærpet til en pligt til at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge i kommunen lever. Herudover påhviler det det sociale udvalg at støtte forældrene med hensyn til børnenes opdragelse og pleje.

Endvidere fremgår det af § 32, at det sociale udvalg skal sørge for, at barnets forhold undersøges, hvis det må antages, at et barn trænger til særlig støtte. Hvis det er påkrævet, skal det sociale udvalg lade barnet undersøge af en læge eller psykolog, eventuelt med henvisning til et rådgivningscenter.

Ligeledes påhviler det det sociale udvalg at yde forældremyndighedens indehaver eller den, der faktisk sørger for barnet, særlig vejledning og støtte, når barnet har vanskeligheder i forhold til sine daglige omgivelser, skolen eller samfundet, eller når barnet i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold.

Hvis ingen har forældremyndigheden over et barn, skal det sociale udvalg ifølge bistandslovens § 32, stk. 2, i fornødent omfang medvirke til, at statsamtet udpeger en egnet indehaver af forældremyndigheden, der samtidig bliver værge.

Om nødvendigt skal det sociale udvalg yde en aktiv indsats for at finde en rimelig løsning på barnets situation. Dette gælder, hvad enten udvalget tager sagen op på eget initiativ, eller hvis statsamtet anmoder om en udtalelse.

Afgørelsen træffes af statsamtet.

Det sociale udvalg bør endvidere påse, om der er behov for at få udpeget en midlertidig ad hoc indehaver af forældremyndigheden, fx når der ikke umiddelbart er en ansøger, eller hvor der er tvist om forældremyndighedens placering.

Skal værge iøvrigt beskikkes for mindreårig, skal det sociale udvalg i fornødent omfang foranledige, at statsamtet beskikker denne.

Disse bestemmelser suppleres af regler om videregående hjælpe- foranstaltninger for børn og unge i §§ 33 ff og 123 ff.

Tilsynspligten er fortrinsvis af mere generel karakter. Det sociale udvalg skal i almindelighed være opmærksom på de forhold, børn og unge i kommunen lever under, for at vurdere, om det er påkrævet at tage initiativ til mere almene foranstaltninger.

Pligten til at drage omsorg for, at de i loven omhandlede foranstaltninger for børn og unge er til rådighed i fornødent omfang, påhviler henholdsvis kommunalbestyrelsen og amtsrådet. Det er imidlertid det sociale udvalgs opgave at henlede disse og andre myndigheders opmærksomhed på uhensigtsmæssige forhold, der eksempelvis kan vedrøre bolig- og trafikforhold samt fritidsbeskæftigelse, hvor ændringer af mere almen karakter må skønnes påkrævet af hensyn til børnene og de unge. Det sociale udvalg må derfor holde sig orienteret om, hvilke foranstaltninger der findes i kommunen, såvel kommunale som private, og optage kontakt med personer og organer, der kan medvirke til at belyse forholdene, fx embedslægen.

Ved udførelsen af disse opgaver kan der i vidt omfang være tale om

samarbejde med andre forvaltningsområder indenfor kommunen (fx med

skoleforvaltningen) eller udenfor kommunen (fx med

arbejdsmarkedsmyndighederne eller med politimyndighederne). Det

gælder ikke mindst med hensyn til en forebyggende indsats.

Tilsynspligten har imidlertid også en mere konkret karakter, idet det sociale udvalg i sin opsøgende virksomhed specielt må være opmærksom på omstændigheder, der giver formodning om, at børn og unge, der normalt ikke selv kan eller tør rette henvendelse til det sociale udvalg, har behov for hjælp.

Når det sociale udvalg har fundet, at hjælpeforanstaltninger er påkrævet af hensyn til barnets eller den unges tarv, jfr. § 33, er der en særlig forpligtelse til at føre tilsyn med, at den pågældende foranstaltning tilgodeser barnets eller den unges behov.

Endelig skal amtsrådet ved sit socialcenter, sine institutioner mv. yde det sociale udvalg vejledning og konsulentstøtte med hensyn til udvalgets virksomhed for børn og unge. Denne forpligtelse omfatter såvel planlægning som udførelse af det sociale udvalgs virksomhed for børn og unge herunder forebyggelse af, at ophold uden for hjemmet bliver nødvendigt.

HJÆLPEFORANSTALTNINGER HERUNDER ANBRINGELSE UDENFOR EGET HJEM

3. Det kan blive nødvendigt at træffe beslutning om ophold udenfor eget hjem, når det sociale udvalg finder, at mindre indgribende foranstaltninger såsom rådgivning og vejledning, henstilling og pålæg, eller beskikkelse af personlig rådgiver for barnet eller den unge ikke har kunnet afhjælpe problemerne. I visse tilfælde kan der træffes en sådan beslutning uden først at prøve mindre indgribende foranstaltninger, hvor barnet eller den unge har akut behov for hjælp.

Det er forældremyndighedens indehaver, der skal give tilladelse til anbringelsen. Reglerne om fælles forældremyndighed indebærer, at det vil blive hyppigere forekommende, at forældre, der ikke lever sammen, har fælles forældremyndighed over deres fælles børn. I sådanne tilfælde skal begge forældrene give samtykke.

Dette gælder uanset, om barnet bor fast hos den ene af forældrene.

Er forholdene hos den ene af forældrene som barnet bor hos, af en sådan karakter, at det er påkrævet, at barnet ikke bliver boende der, skal det sociale udvalg i samarbejde med begge forældre undersøge, hvor barnet kan bo. Da den anden af forældrene har del i forældremyndigheden og dermed pligt til at drage omsorg for barnet, skal det sociale udvalg undersøge, om barnet nu kan få ophold hos denne anden af forældrene.

Kan forældrene blive enige herom, er der ikke grundlag for at iværksætte hjælpeforanstaltninger i form af anbringelse uden for hjemmet.

Ønsker den af forældrene, som barnet bor hos, at barnet skal anbringes uden for hjemmet og ikke hos den anden af forældrene, der er indstillet på at have barnet boende, må denne kræve den fælles forældremyndighed bragt til ophør og forældremyndigheden tillagt sig, jfr. myndighedslovens § 10. Ønsker den anden af forældrene ikke at kræve den fælles forældremyndighed bragt til ophør, må der iværksættes hjælpeforanstaltninger over for dem begge. Barnet vil ikke af det sociale udvalg kunne anbringes hos den anden af forældrene, som har del i forældremyndigheden.

Er forholdene hos den af forældrene, som barnet bor hos, sådanne, at det er absolut påkrævet af hensyn til barnets velfærd, at barnet ikke bliver boende hos denne, kan en anbringelse af et barn uden for hjemmet efter bistandslovens § 123, stk. 1, nr. 1, kun ske i forhold til begge forældre, der har del i forældre-myndigheden. Har den anden af forældrene gode forhold, og er denne indstillet på at få barnet boende, vil der normalt ikke være grundlag for at tvangsfjerne barnet. Er den af forældrene, som barnet bor hos enig i, at barnet kan bo hos den anden, kan barnet blot flytte, hvorfor det sociale udvalg i almindelighed ikke behøver at iværksætte hjælpeforanstaltninger for barnet. Ønsker den af forældrene, som barnet bor hos, imidlertid ikke at give slip på barnet, mens den anden af forældrene ønsker at få barnet boende, kan denne anden af forældrene anlægge sag om at få forældremyndigheden alene, jfr. myndighedslovens § 10. Er der behov for at få barnet flyttet hurtigt, kan der træffes midlertidig afgørelse om forældremyndigheden efter myndighedslovens § 18. Er den anden af forældrene således indstillet på at opfylde den omsorgspligt, der ligger i at have del i forældremyndigheden, vil der som absolut udgangspunkt ikke være grundlag for at tvangsanbringe et barn uden for hjemmet efter bistandlovens § 123, stk. 1, nr. 1.

Er der behov for øjeblikkelig indgriben, fx i tilfælde af akut vanrøgt, kan det være nødvendigt at gribe til en foreløbig beslutning efter bistandslovens § 127, stk. 1. En sådan afgørelse har virkning over for begge forældre, der har del i forældremyndigheden, og begge forældre skal derfor inden 24 timer efter afgørelsen have skriftlig meddelelse herom og tilbud om advokatbistand, jfr. § 127, stk. 1, 2. og 3. pkt. I forbindelse med en sådan foreløbig afgørelse kan det forekomme, at der ikke har været den nødvendige tid til at kontakte den anden af forældrene. Det kan derfor forekomme, at der træffes en sådan tvangsforanstaltning over for denne, uanset om denne er egnet og villig til at have barnet boende. Viser dette sig at være tilfældet, kan den midlertidige foranstaltning imidlertid ophæves, således at barnet kan hjemgives. Dette kan ske derved, at forældrene bliver enige om, at barnet flytter over til den anden af forældrene, eller at forældremyndigheden - eventuelt ved en midlertidig afgørelse - tillægges denne.

Vedrørende ændrede opholdskommuneregler som følge af fælles

forældremyndighed henvises til Socialministeriets vejledning af 23.

december 1985: Vejledning om ændrede regler i bistandsloven og

børnetilskudsloven som følge af fælles forældremyndighed.

Det sociale udvalgs beslutning om anbringelse udenfor hjemmet skal altid træffes efter § 33, stk. 1, nr. 3. Det vil sige, at beslutninger om ophold udenfor hjemmet ikke kan træffes i forbindelse med henstilling efter § 33, stk. 1, nr. 1.

Henstilling eller pålæg efter § 33, stk. 1, nr. 1, kan normalt kun gives om foranstaltninger, der kan gennemføres, medens barnet opholder sig i eget hjem. Det sociale udvalg kan dog fx meddele henstillinger eller pålæg til forældremyndighedens indehaver eller den, der faktisk sørger for barnet i medfør af § 33, stk. 1 nr. 1, mens et barn har ophold i privat familiepleje, fx hos bedsteforældrene, ligesom der kan ydes hjælp til dækning af udgifter, der står i direkte sammenhæng med henstillinger eller pålæg, forudsat at forsørgeren ikke selv har midler hertil, jfr. § 46 b.

Det sociale udvalg skal i alle tilfælde, hvor barnet eller den unge opholder sig udenfor eget hjem efter udvalgets beslutning, ved kontakt med forældre og opholdssted følge barnet eller den unge og træffe beslutninger om behandling og uddannelse eller flytning til andet anbringelsessted. Specielt har det sociale udvalg en forpligtelse til at påse, at opholdet udenfor eget hjem ikke udstrækkes længere end påkrævet.4. Efter § 34 skal beslutning om hjælpeforanstaltning efter § 33 træffes i et møde i det sociale udvalg, såfremt forældremyndighedens indehaver ikke ønsker en sådan foranstaltning iværksat. Anbringelse udenfor hjemmet uden samtykke kan kun iværksættes eller opretholdes, når betingelserne i lovens afsnit VIII er opfyldt, jfr. socialministeriets cirkulære af 21. maj 1982 om hjælpeforanstaltninger uden samtykke efter bistandsloven.

III PRIVAT FAMILIEPLEJE

GENERELT OM PLEJETILLADELSE

5. Som privat familiepleje anses ethvert tilfælde, hvor et barn midlertidigt eller varigt bor hos andre end den, der har forældremyndigheden, uden at det sociale udvalg i forældrenes opholdskommune har medvirket ved anbringelsen. Dette gælder også ved ophold af længere varighed hos den af de biologiske forældre, der ikke har del i forældremyndigheden. Hvis forældremyndighedens indehaver ganske midlertidigt anbringer et barn på ferie eller lignende hos slægtninge eller bekendte, kommer reglerne om plejetilladelse ikke til anvendelse.

Privat familiepleje er ikke en hjælpeforanstaltning efter det sociale udvalgs beslutning.

Imidlertid er de undersøgelser, der skal foretages i forbindelse med udstedelse af plejetilladelse til privat familiepleje, i vidt omfang de samme, som skal foretages ved anbringelse i formidlet døgnophold efter det sociale udvalgs beslutning.

Efter § 65 må ingen modtage et barn under 14 år i privat familiepleje uden at have tilladelse dertil fra det sociale udvalg, og der kan ikke gives tilladelse til at have flere end 4 børn i pleje, med mindre der er tale om søskende.

Plejetilladelsen udstedes af den kommune, hvor plejeforældrene bor.

Det sociale udvalg må kun udstede plejetilladelse til et bestemt barn efter undersøgelse af dettes forhold, og det påhviler den, der anbringer eller medvirker til anbringelse af et barn i familiepleje, at sikre sig, at plejehjemmet har plejetilladelse til dette barn fra det sociale udvalg i plejeforældrenes opholdskommune.

Der kræves ikke plejetilladelse til at modtage et barn over 14 år i privat familiepleje.

Formidles et ferie- eller rekreationsophold af en forening eller komite, gælder reglerne i pkt. 14.

6. Inden der foretages en nærmere undersøgelse i anledning af en ansøgning om plejetilladelse, bør det sociale udvalg eventuelt i samarbejde med det sociale udvalg i forældrenes opholdskommune sikre sig, at forældremyndighedens indehaver er bekendt med de muligheder, der efter §§ 32, 33, stk. 1 nr. 1 og 2, jfr. § 46 b og 46 c er for at yde støtte med henblik på, at barnet kan blive i sit eget hjem.

Der bør herudover gives såvel forældremyndighedens indehaver som ansøgerne orientering om, at forældremyndighedens indehaver normalt til enhver tid er berettiget til at bringe plejeforholdet til ophør ved ensidig beslutning om, at barnet skal flyttes til et andet opholdssted eller hjemtages.

Der bør endvidere gives forældremyndighedens indehaver orientering om, at det sociale udvalg i plejeforældrenes bopælskommune kan træffe beslutning om, at et barn ikke uden rimelig grund må flyttes fra en familiepleje, og at flytning eller hjemtagelse efter 2 års ophold i privat familiepleje kun kan ske efter forudgående tilladelse fra det sociale udvalg, jfr. §§ 65, stk. 5, og 124, stk. 1, jfr. § 126.

Det har stor betydning, at forbindelsen mellem barnet og dets forældre opretholdes, medmindre plejeanbringelsen sker med henblik på adoption.

Det sociale udvalg skal tilbagekalde plejetilladelsen, når forudsætningerne for dens opretholdelse ikke længere er til stede, herunder når barnet fylder 14 år.

7. Efter § 65, stk. 3, må hjem, der modtager flere end 4 børn under 18 år i familiepleje, og som drives af private uden offentlige midler, kun oprettes og drives med tilladelse af amtskommunens social- og sundhedsudvalg.

Tilladelsen meddeles med en bestemt person som leder og for bestemte lokaler, og forud for første tilladelse indhentes en erklæring fra det stedlige sociale udvalg.

Der kan fastsættes særlige begrænsninger i tilladelsens omfang, fx. med hensyn til tilsyn, ledelse og bygningsmæssige forhold.

UNDERSØGELSER VED PLEJETILLADELSER

8. Karakteren af undersøgelserne er forskellig, afhængig af om der er tale om plejeforhold af længere varighed, kortere varighed eller med henblik på adoption.

PLEJEFORHOLD AF LÆNGERE VARIGHED

Ved plejeforhold af længere varighed opstår der ofte et følelsesmæssigt forhold mellem plejebarnet og plejeforældrene, der kan ligestilles med et adoptionsforhold. Dette gælder især for mindre børn, og i nogle tilfælde resulterer plejeforholdet i ansøgning om adoption. Ved afgørelser om plejetilladelse i disse tilfælde bør der derfor normalt lægges vægt på tilsvarende forhold som ved ansøgning om adoption. Herved undgås også, at et langvarigt plejeforhold må afbrydes, fordi adoptionsmyndighederne ikke kan godkende plejeforældrene som adoptanter.

Den undersøgende myndighed bør ved den første orienterende samtale om en længerevarende plejeanbringelse anmode ansøgerne om at give oplysninger om alder, samlivets varighed, antal børn i hjemmet, økonomi, helbredsforhold mv.

På grundlag heraf kan sagsbehandleren få mulighed for at vurdere, om der foreligger forhold, der taler afgørende imod, at der meddeles plejetilladelse. Hvis det er tilfældet, bør der ikke foretages yderligere undersøgelser.

Plejetilladelse bør normalt nægtes ansøgere, der er enlige, eller ansøgere, hvis samliv har været så kort (mindre end 3 år), at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for forholdets stabilitet.

Ligeledes bør der ikke være over 40 års aldersforskel mellem ansøger og barn.

Hvis oplysningerne ikke taler imod, at der meddeles plejetilladelse, indhentes der oplysninger, der fastslår ansøgernes identitet og dokumenterer deres indtægtsforhold.

Endvidere indhentes med ansøgernes tilladelse straffeattester vedrørende ansøgerne fra kriminalregisteret, jfr. de af justitsministeriet den 28. december 1979 med seneste ændringer af 10. november 1982 fastsatte forskrifter for Det centrale Kriminalregister. Straffeattesterne rekvireres af den godkendende myndighed fra den politikreds, hvor ansøgerne bor. I begæringen anføres, at straffeattesterne skal benyttes i forbindelse med ansøgning om tilladelse til at have børn i privat familiepleje.

Herudover bør ansøgerne i en helbredserklæring stå inde for, at de helbredsmæssigt er i stand til at påtage sig opgaven. Egentlige helbredsattester for ansøgerne og for plejebarnet indhentes, når det sociale udvalg finder anledning hertil. Den kommune, der forlanger helbredsattest, afholder udgiften dertil.

Ved samtaler med ansøgerne bør sagsbehandleren herefter søge at få afklaret, om plejeforholdet vil være til gavn for det pågældende barn. Det er væsentligt ved disse samtaler at få nærmere oplysninger om ansøgernes motiv til at ønske at få barnet i pleje og deres forventninger til plejebarnet og plejeforholdet.

Endvidere drøftes plejebarnets biologiske baggrund. Der tænkes her på de oplysninger om plejebarnet og dets forældre, der er nødvendige for, at ansøgerne og sagsbehandleren kan tage stilling til, om ansøgerne er i stand til at tage sig af barnet på den bedst mulige måde.

Sagsbehandleren bør søge at danne sig et indtryk af forholdene i ansøgerfamilien, hvor megen tid familien har sammen, deres baggrund og interesser, deres forhold til egne børn og forestillinger om børneopdragelse samt deres kendskab til børn og unge, såfremt der ikke er børn i hjemmet.

Endvidere drøftes bolig og omgivelserne, familiens kontakt udadtil, herunder fritidsmuligheder, skole osv.

PLEJEFORHOLD AF KORTERE VARIGHED

9. I plejeforhold, der må forventes kun at ville vare nogle få måneder, foretager det sociale udvalg kun begrænsede undersøgelser, medmindre der er formodning om, at opholt i ansøgernes hjem ikke kan antages at være til gavn for dette barn.

I sager om plejeanbringelse hos nære slægtninge af barnet eller hos

personer, som gennem nært eller længerevarende bekendtskab er særlig

nært knyttet til barnets forældre gælder tilsvarende regler, også

selv om plejeanbringelsen må forventes at ville vare mere end nogle

få måneder. Drejer det sig om udenlandske børn iagttages reglerne i

pkt. 8.

Inden afgørelsen indhentes dog altid med ansøgernes tilladelse straffeattester for ansøgerne, jfr. pkt. 8. Opholdet og dets baggrund, herunder ansøgernes mulighed for at passe barnet, drøftes nærmere under besøg i ansøgernes hjem.

Plejetilladelse til plejeforhold af kortere varighed meddeles altid for et begrænset tidsrum. Hvis der ikke kan fastsættes et omtrentligt tidspunkt for hjemtagelsen af barnet, tages sagen op påny efter reglerne i pkt. 8.

PLEJEFORHOLD MED HENBLIK PÅ ADOPTION

10. For at undgå, at de sociale udvalg griber ind i adoptions- myndighedernes behandling af sager, der kræver adoptionssamrådets godkendelser, bør de ikke udstede plejetilladelse, før ansøgerne er godkendt som adoptanter til barnet.

Godkendes ansøgerne som adoptanter til et bestemt barn, sendes sagen til det sociale udvalg i ansøgernes opholdskommune, der meddeler plejetilladelse med henblik på adoption. Plejetilladelsen bør tidsbegrænses under hensyn til det forventede tidspunkt for adoptionsbevillingens udfærdigelse.

I de af justitsministeriets bekendtgørelse nr. 597 af 5. september 1986 § 5, stk. 2, omfattede tilfælde, hvorefter adoptions- samrådets godkendelse ikke kræves ved adoption af børn, som ansøgerne gennem nært og længerevarende bekendtskab er særlig knyttet til, indhenter statsamtet hos det sociale udvalg en erklæring om, hvorvidt ansøgerne efter de gældende regler om plejetilladelse opfylder betingelserne for at have et barn i pleje. Det skal herved oplyses, hvilke undersøgelser der ligger til grund for erklæringen, og om der er forhold, der gør det tvivlsomt, om adoption er til gavn for barnet.

Det vil i almindelighed være unødvendigt at indhente en erklæring fra det sociale udvalg, hvis der ansøges om adoption af ægtefælles barn eller adoptivbarn, jfr. § 17 stk. 2, i familieretsdirektoratets cirkulære nr. 99 af 5. september 1986.

PRIVAT FAMILIEPLEJE HOS BIOLOGISKE FORÆLDRE Ved længerevarende anbringelse i privat familiepleje hos den af de biologiske forældre, som ikke har del i forældremyndigheden skal der udstedes en plejetilladelse i henhold til § 65.

Såfremt den af forældrene, der har forældremyndigheden, har anbragt barnet hos den anden af forældrene, kan det sociale udvalg ikke (som tidligere) nedlægge forbud mod hjemtagelse, jfr. § 124, stk. 2. Der er i det omhandlede tilfælde reelt tale om en tvist mellem forældre om forældremyndigheden. Den af forældrene, som ikke har forældremyndigheden, bør derfor henvises til at rejse en sådan sag efter ægteskabsloven eller myndighedsloven for domstolene, i særlige tilfælde ved statsamtet.

TILSYNET MED PRIVATE PLEJEHJEM 11. Efter § 65, stk. 5, fører det sociale udvalg i pleje- forældrenes opholdskommune tilsyn med forholdene i plejehjemmet. Tilsynet bør udøves på det sociale udvalgs vegne af personer med særlige forudsætninger for arbejdet og bør ske ved, at der aflægges besøg i plejehjemmet så ofte, som omstændighederne tilsiger. Besøgene kan ske uanmeldt.

Hvis barnet er i pleje hos en nær slægtning eller den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, kan tilsynet begrænses.

Den tilsynsførende bør udarbejde en rapport om plejeforholdet en gang om året til det sociale udvalg. Hvis der er forhold i plejehjemmet eller hos barnet, der giver anledning til bemærkninger, bør der udarbejdes en ekstra indberetning om det til det sociale udvalg, som må tage stilling til, om plejeforholdet fortsat er til gavn for barnet.

UDENLANDSKE BØRN 12. Ved ansøgning om plejetilladelse til et udenlandsk barn, bør det sociale udvalg sikre sig, at ansøgerne har opnået opholds- tilladelse for det pågældende barn

. Ved plejeanbringelse af udenlandske børn anvendes altid reglerne for plejeforhold af længere varighed, jfr. pkt. 8.

Nordiske børn er fritaget for opholdstilladelse, jfr. lov nr. 90 af 26. februar 1986 (udlændingeloven).

Et barn, der ikke er statsborger i Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige, må ikke bringes her til landet med henblik på adoption, før der foreligger opholdstilladelse og eventuelt rejsevisum.

Er barnet født her i landet, og var moderen på fødselstidspunktet ikke bosat her, må barnet ikke uden opholdstilladelse opholde sig her med henblik på adoption, jfr. kapitel 4 i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 597 af 5. september 1986.

Har et barn ikke opholdstilladelse vil Direktoratet for Udlændinge underrette det sociale udvalg i barnets opholdskommune og anmode udvalget om enten at drage omsorg for barnets udrejse eller at træffe afgørelse om, hvor barnet midlertidigt skal anbringes. Træffes der ikke bestemmelse om barnets udrejse, må udvalget så vidt muligt undgå, at valget af barnets midlertidige anbringelsessted foregriber den endelige afgørelse om ansøgernes godkendelse som adoptanter. Barnet bør derfor almindeligvis anbringes et neutralt sted.

Vedrørende opholdstilladelse mv. henvises til direktoratet for udlændinge, Absalonsgade 9, 1658 København V.

Opholdstilladelse i medfør af udlændingslovens § 9, stk. 2, nr. 1, til mindreårige med henblik på varigt ophold hos andre end forældremyndighedens indehaver gives efter ansøgning, når ganske særlige omstændigheder foreligger, og når plejeforholdet anbefales af det sociale udvalg på grundlag af tilsvarende undersøgelser som ved adoption af udenlandske børn. Det er herved en betingelse, at plejeforældrene afgiver erklæring om at ville påtage sig forsørgelsen af barnet.

Der henvises til udlændingebekendtgørelse nr. 19 af 18. januar 1984 § 23, hvorefter opholdstilladelse endvidere kan gives med henblik på adoption, der anbefales af adoptionssamrådet eller adoptionsnævnet samt i tilfælde, hvor der foreligger en særlig begrundelse for, at barnet opholder sig hos dets nærmeste familie, eller når ganske særlige omstændigheder foreligger, hos andre. Opholdstilladelse med henblik på adoption kan ikke meddeles, før der foreligger en udtalelse fra familieretsdirektoratet om, at adoption vil kunne gennemføres, jfr. udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 3.

Forespørgsler om reglerne for behandling af godkendelsessager i øvrigt rettes til familieretsdirektoratet, familieretskontoret, Holmens Kanal 20, 1216 København K.

FORSKELLIGE BESTEMMELSER 13. Det sociale udvalg bør føre en fortegnelse over alle børn i familiepleje i kommunen.

Flytter plejeforældre til en anden kommune, underretter det sociale udvalg i fraflytningskommunen det sociale udvalg i tilflytningskommunen om plejeforholdet. Det sociale udvalg i tilflytningskommunen tager selv stilling til, om forudsætningerne for tilladelsen fortsat er til stede.

14. Foreninger og komiteer, der formidler anbringelse af børn under 14 år i feriehjem sender almindeligvis senest 8 dage før børnenes afrejse til feriehjemmene en fortegnelse over de hjem, der modtager feriebørn efter henvisning fra foreningen eller komiteen, til de sociale udvalg i de kommuner, hvor børnene anbringes. Det sociale udvalg kvitterer for meddelelsen og, hvis der på fortegnelsen er opført et hjem, som efter de oplysninger, der foreligger for det sociale udvalg, må anses for uegnet til at modtage feriebørn, underrettes vedkommende forening eller komite derom, under hensyn til det sociale udvalgs tilsynsforpligtelse med børn, der opholder sig i kommunen, jfr. § 32, stk. 1. På tilsvarende måde underretter det sociale udvalg vedkommende forening og komite, hvis det senere erfarer, at forholdene i et feriehjem ikke er forsvarlige.

Det sociale udvalg bør påse, at barnet ikke bliver i hjemmet udover den angivne ferieperiode.

Såfremt forholdene nødvendiggør, at et feriebarns ophold i det pågældende hjem bringes til øjeblikkeligt ophør, skal det stedlige sociale udvalg straks sørge for, at barnet sendes hjem eller anbringes et andet sted.

Ved kortvarige anbringelser af børn under 14 år på rekreation i private hjem, formidlet af foreninger og komiteer, finder tilsvarende regler anvendelse.

IV. FORMIDLET DØGNOPHOLD FOR BØRN OG UNGE

FORSKELLIGE TYPER AF FORMIDLET DØGNOPHOLD

15. Anbringelse udenfor hjemmet efter § 33, stk. 1, nr. 3, kan ske i følgende anbringelsessteder

- opholdssteder for børn og unge, der modtager indtil 4 personer og er godkendt som egnede af det stedlige sociale udvalg, herunder almindelige plejefamilier, egne værelser samt kollegier og kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over sin bolig.

- opholdssteder for børn og unge, der modtager flere end 4 personer og er godkendt som egnede af social- og sundhedsudvalget i den stedlige amtskommune,

- opholdssteder, der er godkendt af anden offentlig myndighed efter reglerne herom, fx kost- og efterskoler,

- socialpædagogiske skibsprojekter henholdsvis med indtil 3 unge og med mellem 4 og 10 unge ombord, når de med Statens Skibstilsyn aftalte regler følges,

- døgninstitutioner for børn og unge under amtskommunalt driftsansvar

OPHOLDSSTEDER FOR BØRN OG UNGE, DER MODTAGER INDTIL 4 PERSONER

16. Efter § 66, stk. 1, skal disse opholdssteder være godkendt som egnede af det stedlige sociale udvalg.

Det drejer sig fortrinsvis om almindelige plejefamilier, men også om plejefamilier, hvis hovedbeskæftigelse det er at have børn og unge i pleje, og som ofte har en faglig relevant uddannelse eller en særlig erfaring i dette arbejde.

Det er også det stedlige sociale udvalgs opgave at godkende kollektiver og andre opholdssteder i det omfang, disse opholdssteder modtager højst 4 personer. Der kan træffes aftale mellem en kommune og amtskommunen om, at amtskommunen foretager de fornødne undersøgelser og vurderinger i disse tilfælde. Såfremt kommunen selv foretager vurderingen kan det under pkt. 18 anførte vedrørende undersøgelse af opholdssteder, der modtager flere end 4 personer, også være vejledende for kommunerne.

Hvis en ung skal anbringes på et værelse og har brug for personlig støtte, skal det sociale udvalg godkende værelset som egnet opholdssted og føre tilsyn med den unge, jfr. pkt. 46.

I kollegier eller kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over sin bolig, anses den enkelte bolig for opholdssted, og disse opholdssteder skal derfor godkendes af den stedlige kommune. Dette gælder, uanset om der er visse fælles faciliteter eller ydes en begrænset personlig støtte til de unge.

I tvivlstilfælde aftales det mellem den stedlige kommune og den stedlige amtskommune, om der skal foretages amtskommunal eller alene kommunal vurdering.

Selvom de fornødne undersøgelser på det sociale udvalgs vegne foretages fx. af en plejehjemsforening eller en konsulent fra amtskommunen, træffes afgørelsen på det således tilvejebragte grundlag altid af det stedlige sociale udvalg.

17. Udvalget skal vurdere stedet med henblik på at kunne give en generel godkendelse af egnetheden af såvel de fysiske rammer som af det socialpædagogiske indhold.

I vurderingen bør indgå bl.a. antal voksne, samspillet mellem disse, herunder omfanget af udearbejde, eventuelt faglig relevant baggrund eller særlig erfaring fra beslægtede opgaver. Endvidere bør indgå antal og alder af eventuelle egne børn.

Vedrørende helbredserklæringer og vedrørende straffeattester henvises til pkt. 8.

Herudover vurderes økonomien. Såfremt det drejer sig om et opholdssted, hvor hovedbeskæftigelsen retter sig imod en socialpædagogisk indsats til de personer, der har ophold på stedet, sker dette på grundlag af et driftsbudget.

OPHOLDSSTEDER FOR BØRN OG UNGE, DER MODTAGER FLERE END 4 PERSONER

18. Det er social- og sundhedsudvalget i den stedlige amtskommune, der efter § 66, stk. 2, skal godkende opholdssteder, der modtager flere end 4 personer.

Med godkendelsen udtrykker social- og sundhedsudvalget, at det anser opholdsstedet for egnet til, at de sociale udvalg kan benytte stedet til ophold for op til et bestemt antal børn/unge, eventuelt med nærmere angivelse fx af de aldersgrupper eller særlige karakteristika hos de børn/unge, som stedet er fundet egnet til at modtage.

De opholdssteder, som skal vurderes, er meget forskellige. Som eksempler kan nævnes udvidede, utraditionelle familieplejer, ideologisk prægede fællesskaber, kollektiver med vægt på tilbud i nærmiljøet, kollektiver med vægt på internt arbejde og uddannelse og produktions- og arbejdstræningsprojekter.

Opholdssteder, der er opdelt i mindre enheder bestående af et antal medarbejdere og børn og unge med fælles opholdssted, er omfattet af § 66, stk. 2, hvis det samlede antal personer, som stedet er indstillet på at modtage, overstiger 4.

Opholdssteder, der hører under andre offentlige myndigheder, skal ikke godkendes af den stedlige amtskommune, fx kostskoler og efterskoler mv., der hører under undervisningsministeriet, jfr. § 66, stk. 2.

19. Opholdsstedet vurderes som en helhed, hvilket indebærer en samlet vurdering af for eksempel opholdsstedets socialpædagogiske tilbud, herunder antal medarbejdere og deres personlige/faglige ressourcer sammenholdt med stedets fysiske rammer og de organisatoriske/økonomiske forhold. Endvidere må vurderingen omfatte de alders- og persongrupper, som opholdsstedet er indstillet på at modtage og den betaling, som opkræves for opholdet.

For mindre børn er det vigtigt, at de har fælles bolig med nogle medarbejdere. For unge/voksne kan det være udviklende som en overgangsfase til en selvstændig tilværelse at få egen bolig eller bo i et fællesskab med afpasset støtte fra medarbejderne.

Modtages der børn i skolealderen, er det væsentligt, at opholdsstedet kan samarbejde med skolen, og at der kan sikres støtte til skolearbejdet, eventuelt i form af effektiv hjemmeundervisning.

Hvis opholdsstedet modtager større børn og unge, må opholdsstedet tilbyde meningsfulde og udviklende aktiviteter, herunder undervisning og social praktisk træning.

Det er væsentligt, at opholdsstedet er indstillet på relevant kontakt og samarbejde med børnenes og de unges familier.

Mulighederne for at støtte børnene og de unge i tiden fra de forlader opholdsstedet, til de har fået fodfæste i den nye tilværelse, må indgå i vurderingen af opholdsstedet.

Vedrørende helbredserklæring og straffeattest henvises til pkt. 8.

Det er ikke hensigten, at amtskommunen i sin egnethedsvurdering af opholdssteder skal lægge samme kriterier til grund som ved indgåelse af driftsoverenskomst med døgninstitutioner for børn og unge i henhold til bistandslovens § 96.

Godkendte opholdssteder for flere end 4 personer dækker over en række - indbyrdes forskellige - anbringelsesmuligheder mellem den mere traditionelle familiepleje og den egentlige døgninstitution.

Det er vigtigt at fastholde denne bredde i anbringelsesmulighederne og de udviklingsmuligheder denne bredde giver mulighed for.

Det er således ikke forudsat, at opholdsstedernes organisatoriske og økonomiske forhold opstilles og vurderes ud fra de for amtskommunale døgninstitutioner gældende og kendte forhold.

Der bør fx ikke stilles så strenge krav til de fysiske rammer og faciliteter, men de myndighedskrav, der i øvrigt måtte være, må selvfølgelig overholdes. En amtskommunal godkendelse indebærer ikke, at amtskommunen har taget stilling til andre myndigheders krav. Opholdsstedet må forinden selv sikre sig de fornødne tilladelser fra andre relevante myndigheder samt sikre sig, at regler i anden lovgivning iøvrigt kan opfyldes.

Ved godkendelse af opholdsstedet efter bistandsloven er selve organisationsformen ikke afgørende, men det er vigtigt, at der findes regler om beslutnignskompetance, hæftelse, regnskab, revision og budgettering.

Endvidere må der være bestemmelser om anvendelse af et eventuelt overskud, såfremt opholdsstedet som sådant nedlægges.

Ved vurderingen af privat ejede opholdssteder skal godkendelsesmyndigheden særligt være opmærksom på, at der ikke for offentlige midler foretages en formueopsamling i forbindelse med den socialpædagogiske virksomhed, eksempelvis afdrag på prioritetsgæld eller anden gæld.

Opholdsstedet bør have en vedtægt, hvoraf fremgår navn og hjemsted, formål, egenkapital, udpegning af ledelse og ledelsens opgaver og dispositionsret overfor trediemand, hæftelse for gældsforpligtelser, hvorledes der skal forholdes med budgetlægning, regnskabsførelse og revision, vedtægtsændring og anvendelse af kapitalen i tilfælde af nedlæggelse.

For de selvejende institutioner, der er tilmeldt fondsregistret stilles der særlige krav til vedtægtsudformning, jfr. Lov nr. 300 af 6. juni 1984 om fonde og visse foreninger.

Der bør ikke stilles krav om, at konteringsformen svarer til en amtskommunal kontoplan, men budgetrammen må vurderes som en helhed.

I forbindelse med den løbende opfølgning af opholdsstedets virksomhed foretager amtskommunen en vurdering af regnskabet.

-INDHOLDET AF KOMMUNENS/AMTSKOMMUNENS GODKENDELSESBEFØJELSE

20. Resultatet af kommunens/amtskommunens vurdering bør munde ud i en begrundet, skriftlig afgørelse. Et eventuelt afslag på godkendelse som egnet opholdssted kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jfr. § 66, stk. 3.

I ganske særlige tilfælde kan det være rimeligt at forsyne opholdsstedet med en foreløbig godkendelse.

Kan en ansøgning om generel godkendelse ikke imødekommes, bør kommunen/amtskommunen nærmere begrunde afslaget.

Kommune/amtskommune kan ikke på forhånd afvise at foretage en generel egnethedsvurdering, selv om der ikke lokalt er brug for de pågældende pladser. Det har ikke været hensigten at begrænse den hidtidige adgang til at benytte sig af opholdssteder beliggende uden for egen kommune/amtskommune, når blot der forinden er foretaget en generel egnethedsvurdering ved de stedlige sociale myndigheder.

Opholdsstedet skal dog på forhånd kunne sandsynliggøre, at det vil blive anvendt af en kommune som anbringelsessted.

Det bør af godkendelsen fremgå, til hvilken nærmere beskrevet gruppe børn og unge opholdsstedet skønnes at være særligt egnet.

Kommunen/amtskommunen skal herefter følge udviklingen i opholdsstedet og påse, at der ikke modtages flere personer, end opholdsstedet er godkendt til. Kommunen/amtskommunen underretter de anbringende kommuner om ændringer i gruppen, såfremt endnu en person ønskes placeret i opholdsstedet.

Godkendelsen indebærer, at der i opholdssteder over 4 personer fra amtskommunens side foretages en løbende faglig støtte og vurdering for at sikre det socialpædagogiske indhold og for at kunne give kommunerne kvalificeret vejledning ved valget af egnet opholdssted.

Opholdsstederne kan ændre sig, fx ved udskiftning af medarbejdere, hvorved stedets pædagogiske ressourcer forøges eller formindskes, hvilket kan få konsekvenser for det antal eller den type børn og unge, der kan modtages.

Såfremt kommunen/amtskommunen finder, at forholdene på opholdsstedet ikke er acceptable, og godkendelsen derfor må trækkes tilbage, skal de anbringende myndigheder underrettes herom, således at de kan sørge for, at børnene og de unge forlader stedet og får tilbudt andet opholdssted. Dette bør foregå på en måde og over en periode, der tager fornødent hensyn til dem, der har ophold på stedet.

SOCIALPÆDAGOGISKE SKIBSPROJEKTER

21. Ophold i socialpædagogiske skibsprojekter kan finde sted enten efter reglerne om døgninstitutioner for børn og unge i § 96 eller efter reglerne om formidlet døgnophold efter § 66. Skibsprojekter skal godkendes af Søfartsstyrelsen efter følgende retningslinier

SKIBSPROJEKTER MED MELLEM 4 OG 10 UNGE OMBORD

Søfartsstyrelsen har i forskrift af 23. marts 1982 fastsat vilkårene for godkendelse af skibe, der anvendes som uddannelsesskibe, socialpædagogiske projekter, lejrskoleskibe, lystfiskerskibe, klubskibe eller til lignende særlige formål, som ikke er egentlig passagersejlads. Det vil af det konkrete skibs farttilladelse fremgå, om selve skibet er godkendt i henhold til disse forskrifter.

For så vidt angår det socialpædagogiske tilsyn mv. har Søfartsstyrelsen som vilkår for godkendelse af skibsprojekter for 4-10 unge bl.a. fastsat, at en offentlig myndighed påtager sig opgaverne i forbindelse med visitation og tilsyn på de anbringende kommuners vegne. Det er ikke muligt at delegere tilsynsforpligtelsen mv. til en privat organisation.

Reglen har siden indførelsen i 1982 bevirket, at såvel kommuner som amtskommuner har fungeret som koordinator i forhold til Søfartsstyrelsen, medens det formelle ansvar principielt stadig har ligget hos de anbringende myndigheder.

De socialpædagogiske krav til skibsprojekter med mellem 4 og 10 unge ombord er optrykt i bilag 1.

SKIBSPROJEKTER FOR INDTIL 3 UNGE

Socialpædagogiske projekter med højst 3 elever kan iværksættes af den pågældende sociale myndighed. Det anbringende sociale udvalg skal dog i hvert enkelt tilfælde i forbindelse med den konkrete anbringelse have dokumentation af skibsfører eller reder for følgende

a) Lastskib, fiskeskib, passagerskib.

Skibet skal have gyldig fartshjemmel, og der skal være godkendte opholdsrum for alle ombordværende. Af skibets tilsynsbog skal det fremgå, om skibet er indrettet til at sejle med 1, 2 eller 3 elever.

b) Lystfartøj.

Fartøjer under 20 tons skal være godkendt efter reglerne for udlejningsfartøjer for det antal personer, der maximalt befinder sig ombord. Disse regler kan fås ved henvendelse til Søfartsstyrelsen.

Fartøjer på 20 tons og derover skal have gyldig fartshjemmel, og der skal være godkendte opholdsrum for alle ombordværende.

Sejladsen skal foregå inden for linierne Skagen-Færder, Kalmar- Rügenwalde.

c) Bemanding.

Skibe på 20 bruttoregistertons og derover samt alle passagerskibe skal være bemandet i overensstemmelse med lov om skibes besætning. Skibe under 20 bruttoregistertons, bortset fra lastskibe udenfor kystfart og passagerskibe - uanset fartområde, skal være bemandet med mindst 2 voksne personer (18 år og derover), hvoraf den ene mindst skal have bevis som yachtskipper af 3. grad og den anden skal have mindst 1 års dokumenteret sejlererfaring.

Kontrollen af ovennævnte kvalifikationer er ikke indbefattet i Søfartsstyrelsens syn af skibet, men kan efter anmodning fra det anbringende sociale udvalg medtages.

For lastskibe under 20 bruttoregistertons udenfor kystfart,fastsættes bemandingen af direktøren for Søfartsstyrelsen.

Dokumentation for at skibsprojektet er godkendt af Søfartsstyrelsen, jfr. pkt. a, b og c, skal foreligge inden der træffes aftale om en konkret placering af en ung.

Har skibsprojektet en fast landbase, dvs. omfatter projektet et landophold, indgår dokumentationen for opfyldelse af pkt. a, b og c i det stedlige sociale udvalgs godkendelse efter § 66, stk. 1.

Der gælder ikke særlige regler for udøvelsen af tilsynet med de unge ombord på skibsprojekter for indtil 3 unge. Dvs. at det er det anbringende sociale udvalg, der løbende fører tilsyn. Det skal i denne forbindelse understreges, at Søfartsstyrelsen for så vidt angår projekter for 4 - 10 unge fastsætter tilsynsbesøg til hveranden måned.

Hvis sejlads med lystfartøj, jfr. pkt. b, ønskes foretaget uden for danske farvande, skal Søfartsstyrelsen godkende sejladsen i hvert enkelt tilfælde.

Om støtte til ophold i udlandet efter bistandslovens regler henvises til pkt. 44.

DØGNINSTITUTIONER

22. Efter § 96 skal amtsrådet sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på institutioner, herunder pensioner, til børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet. Denne forpligtelse omfatter også børn og unge som på grund af vidtgående fysisk eller psykisk handicap har et særligt behov for pleje, behandling mv. Endvidere skal amtsrådet sørge for, at der er det nødvendige antal pladser og mulighed for ambulant behandling på institutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer.

23. Amtsrådet kan opfylde sin forpligtelse efter § 96 på følgende måder

a. ved at oprette og drive institutioner, eventuelt i fællesskab med andre amtsråd,

b. ved at indgå aftale med kommuner om anvendelse af kommunalt drevne institutioner,

c. ved at indgå overenskomst med selvejende institutioner, herunder også institutioner, der ligger i andre amtskommuner,

d. ved at indgå aftale med andre amtsråd om benyttelse af pladser på de under a-c nævnte institutioner.

Ved aftale mellem amtsråd og kommunalbestyrelse om anvendelse af kommunalt drevne institutioner sikrer amtsrådet sig, at institutionen er til rådighed, mod at amtsrådet løbende betaler kommunalbestyrelsen de hermed forbundne udgifter til institutionens drift.

Bestemmelser om personaleantal, ansættelse og afskedigelse og løn- og ansættelsesforhold træffes i dette tilfælde af kommunalbestyrelsen.

24. Amtsrådets opgave er beskrevet i § 96, stk. 1, og omfatter døgninstitutioner for de børn og unge, som de sociale udvalg i kommunerne i amtskommunen har besluttet skal anbringes uden for hjemmet, hvad enten det er på grund af pasningsbehov, herunder aflastning, eller fordi der er behov for en særlig socialpædagogisk indsats på grund af adfærdsvanskeligheder, vidtgående fysisk eller psykisk handicap eller andet.

Forpligtelsen omfatter også unge, som ønsker et ophold forlænget ud over det 18. år eller ønsker optagelse efter det 18. år fx på grund af stofmisbrug el.lign. jfr. § 36. Der henvises til pkt. 38.

Amtsrådet har tillige forpligtelse til at stille dagpladser til rådighed for ambulant behandling af børn og unge med sociale adfærdsproblemer, jfr. § 96, stk. 1, sidste punktum.

25. Loven opdeler ikke institutionerne i forskellige typer, og amtsrådene kan derfor kombinere og udnytte institutionerne til børn i forskellige aldersklasser og med forskellige behov for kontakt, behandling, beskæftigelse mv.

Nogle døgninstitutioner er udstyret med en særlig ekspertise, dvs. at der i personalet indgår fx socialrådgivere og psykologer, med henblik på at løse de særlige behandlingsopgaver for børn og unge, og i visse tilfælde for familier og for enlige forældre med børn.

Hermed tænkes der både på børn og unge med adfærdsvanskeligheder i bred forstand og børn og unge med vidtgående fysisk og psykisk handicap, herunder psykotiske børn og unge.

Der er tilknyttet personale til amtskommunernes socialcentre, som bistår døgninstitutionerne, således at de kan omstilles til de behov, som efterspørges af kommunerne, når børn og unge skal anbringes udenfor hjemmet.

26. For hjemmeboende børn og unge, herunder børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, kan der være behov for aflastningspladser, og amtskommunen kan tilgodese dette behov enten ved at have aflastningsinstitutioner eller aflastningspladser på døgninstitutioner for børn og unge eller på særlige daginstitutioner.

27. Der er i tilknytning til enkelte døgninstitutioner etableret sikrede afdelinger, dvs. afdelinger, hvis yderdøre og vinduer kan være konstant aflåst. Der er særlige betingelser for, at børn og unge kan anbringes i disse afdelinger. Der henvises til socialministeriets bekendtgørelse nr. 885 af 11. december 1986 om magtanvendelse mv. i døgninstitutioner for børn og unge og i døgnopholdssteder for børn og unge for flere end 4 personer.

28. Som led i opprioriteringen af det forebyggende arbejde har en del amtskommuner indrettet døgninstitutioner som områdeinstitutioner, og i andre planlægges der sådanne institutioner. Disse institutioner er indstillet på at deltage eksempelvis i opsøgende og forebyggende aktiviteter i lokalområdet, og de kan aktivt inddrages i arbejdet med plejefamilier mv. og kan anvende områdets ressourcer fx skoler og fritidstilbud.

Områdeinstitutionerne dækker et geografisk afgrænset område og modtager i princippet alle derfra. De opnår lokalkendskab gennem medvirken ved visitationer i forbindelse med anbringelsessager i området og varetager herudover faglige konsulentfunktioner i forhold til støttepædagoger og andre, der indenfor området har pædagogiske opgaver i forhold til børn og unge, ligesom de kan have støttefunktioner i forhold til plejefamilier og socialpædagogiske kollektiver.

En variant af områdeinstitutioner er visse ungdomspensioner i store byers boligbyggeri. Ungdomspensionerne kan som område- institutioner indgå som en integreret del af det nære miljø, men henvender sig kun til en afgrænset aldersgruppe.

FORSØG

29. Der er mulighed for at søge støtte til sociale udviklingsprojekter fra de sociale udviklingsmidler. Der kan bl.a. søges om støtte til udviklingsprojekter, der angiver nye veje i støtten til børn og børnefamilier i særlig vanskelige situationer.

Der kan ydes støtte til

- projektforberedelse

- konsulentbistand

- projektledelse og -koordinering

- erfaringsopsamling og evaluering

- formidling

- efteruddannelse

I Socialministeriets vejledning af august 1988 om støtte til social udvikling (SUM) er der nærmere redegjort for støttemuligheder og fremgangsmåde ved ansøgning. Vejledningen og ansøgningsskema fås ved henvendelse til Socialstyrelsen.

Bistandslovens § 138 b giver socialministeren mulighed for i forbindelse med forsøg at tillade fravigelse af bestemmelser i lovens afsnit VI om døgnpleje og VII om institutioner, jfr. socialministeriets vejledning af 29. september 1983 om adgang til at etablere forsøg efter bistandslovens § 138 b og om finansiering af forsøg.

SAMARBEJDET MELLEM AMTSKOMMUNEN OG KOMMUNERNE

30. Planlægningen af døgnophold for børn og unge er en fælles opgave for kommunerne og amtskommunerne.

Samarbejdet forudsætter en udveksling af informationer såvel om aktuelle forhold og overvejelser herom, som om de videre udviklingslinier, hver af parterne forudsætter eller tilsigter. Et redskab for en sådan udvikling og dialog findes fx i det sociale- og sundhedsmæssige planlægningssystem.

Hertil kommer, at som § 32 er udformet, er der skabt grundlag for et samarbejde mellem kommuner og amtskommuner, hvorved den samlede indsats overfor børn og unge styrkes.

Amtskommunerne er forpligtede til at stille konsulentbistand til rådighed for kommunerne, herunder deltage i det opsøgende arbejde, eventuelt ved at institutionspersonalet inddrages i det forebyggende arbejde.

Det anbefales, at kommuner og amtskommuner i fællesskab udarbejder en samlet oversigt - et katalog, evt. i forbindelse med den lokale udbygning af EDB, herunder Kommunedatas døgninstitutions- afregningssystem - for hver amtskommune over alle de døgnforanstaltninger, der benyttes af kommunerne, såvel i den pågældende amtskommune som udenfor amtskommunens grænser.

Hensigten med kataloget er bl.a.

- at få en samlet oversigt, der kan benyttes som et bredt visitationsgrundlag, som er velegnet i forhold til barnets og familiens behov,

- at få et bedre grundlag for amtskommunens planlægning af døgnforanstaltninger mv., både med hensyn til det nødvendige antal pladser og med hensyn til indhold i og særlige opgaver for døgnforanstaltningerne,

- at bidrage til varetagelsen af de nødvendige tilsyns- og godkendelsesforpligtelser samt til en vis kontrol, set i forhold til kvalitet, især overfor ikke-amtskommunale institutioner.

Der vil endvidere være behov for udveksling af kataloger amterne imellem.

31. Det sociale udvalg har kompetencen til at træffe beslutning om et barns anbringelse udenfor hjemmet samt til i samarbejde med amtskommunens social- og sundhedsudvalg at træffe afgørelse om, hvor barnet skal anbringes.

Visitationsbestemmelsen i § 33, stk. 4, anvendes ved alle anbringelser af børn og unge udenfor hjemmet. Visitationen til døgnophold sker i samarbejde mellem kommunale og amtskommunale myndigheder. Døgninstitutionspersonalet eller personale fra plejehjemsforeningerne vil kunne indgå i visitationsarbejdet.

Tilrettelæggelsen af visitationsproceduren og kommunernes og amtskommunernes samarbejde om visitationen vil være afhængig af lokale forhold, herunder især af hvilken sagkundskab kommunen selv råder over og af de enkelte anbringelsessagers karakter. Det er forudsat, at der indgås aftaler mellem amtskommunerne og kommunerne, der sikrer en smidig visitationsordning.

Det er vigtigt, at sådanne aftaler angiver omfanget af den amtskommunale medvirken i visitationen, herunder også samarbejdet om akutte anbringelser. Herudover bør de grundlæggende træk i opgavefordelingen med hensyn til generelle visitationsspørgsmål aftales. Der tænkes her især på opgørelser over anbringelsesbehov, katalog over døgnforanstaltninger mv.

Desuden kan i aftalen indgå nærmere bestemmelser om, hvorledes og i hvilke tilfælde kommunen kan opnå amtskommunens støtte til den enkelte anbringelse, fx til undersøgelser i særlige tilfælde, bistand til den individuelle formidling o.lign. Det er forudsat, at amtskommunen ikke inddrages i ukomplicerede anbringelsessager.

32. Lovgivningen har tillagt amtskommunen visse rådgivnings- og behandlingsopgaver for børn og unge med adfærdsvanskeligheder.

Efter § 17, stk. 2, i lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender opretter amtskommunen et socialcenter under social- og sundhedsforvaltningen, der bl.a. skal yde kommunernes social- og sundhedsforvaltning fornøden bistand og i øvrigt varetage sådanne opgaver, som pålægges centrene i medfør af lovgivningen.

Socialcentrene træder til i alle sager, hvor der er behov for udtalelser fra særligt sagkyndige, som i almindelighed ikke er tilknyttet den enkelte kommunes social- og sundhedsforvaltning.

33. Efter § 87 skal amtsrådet sørge for, at der er mulighed for, at børn og unge med adfærdsvanskeligheder kan blive undersøgt og behandlet i rådgivningscentre.

Rådgivningscentrene kan kun oprettes og drives som amtskommunale institutioner.

De drives af en eller flere amtskommuner i forbindelse med socialcentrene.

Rådgivningscentrene yder de sociale udvalg bistand til løsning af problemer vedrørende børnefamilier med psykiske, sociale og opdragelsesmæssige problemer i form af konsulentstøtte til medarbejderne i kommunernes socialforvaltning. Centrene kan i komplicerede tilfælde foretage selvstændige undersøgelser og behandling af et barn eller en ung og familien og kan støtte forvaltningen i valg af hjælpeforanstaltninger og udarbejde egentlige behandlingsplaner på længere sigt.

Henvendelse om optagelse rettes efter § 89 til centrene, der fortrinsvis kan modtage børn og unge, der henvises af de sociale udvalg. Der er dog også mulighed for, at børn og unge og deres familier kan henvende sig direkte til centrene. Undersøgelsen og behandlingen på rådgivningscentrene er gratis, jfr. § 90.

34. Efter § 96, stk. 1, sidste punktum, skal amtsrådet sørge for, at der er det nødvendige antal pladser og mulighed for ambulant behandling på institutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer. Med hjemmel i denne bestemmelse er der oprettet amtsungdomscentre i næsten alle amtskommuner, men udbygget på forskelligt niveau.

De indeholder som regel tilbud til unge med narkotikamisbrug, alkoholisme eller andre svære psykiske og/eller sociale problemer.

Tilsvarende institutioner kan drives som revaliderings-institutioner, jfr. § 91, stk. 1, og som kombinerede døgn-institutioner for børn og unge og revalideringsinstitutioner.

I øvrigt har amtsungdomscentrene en række opgaver udenfor det egentlige behandlingsarbejde, fx i form af konsulentbistand og opsøgende arbejde. De råder over forskellige typer af behandlingstilbud, fx ungdomsboliger, dagcentre, daghøjskole, værksteder/arbejdshold, opholdssteder og lektiestøtte.

Som led i den ambulante virksomhed samarbejdes der endvidere med social- og sundhedsforvaltningen om ydelse af individuelle revalideringsforanstaltninger efter § 42, stk. 1.

Amtsungdomscentre kan udføre konsulentopgaver, når det drejer sig om unge med alvorlige, sociale og psykiske adfærdsvanskeligheder. Endelig deltager amtsungdomscentre i et omfattende regionalt samarbejde med politiet, kriminalforsorgen, det psykiatriske hospitalsvæsen mv.

V. DET SOCIALE UDVALGS OPGAVER FØR, UNDER OG EFTER ANBRINGELSE UDEN FOR HJEMMET

VALG AF ANBRINGELSESSTED

35. Når det sociale udvalg har besluttet at anbringe et barn udenfor hjemmet, skal udvalget i samarbejde med amtskommunens socialcenter vælge et egnet opholdssted ud fra hensynet til barnet og dets forhold til familien, jfr. §§ 66 og 96. Kan anbringelsen af hensyn til barnets velfærd ikke opsættes, træffes en foreløbig beslutning af det sociale udvalg, jfr. § 33, stk. 4.

Der er ikke efter loven nogen foretrukken anbringelsesform, men det sociale udvalg skal i samarbejde med amtskommunens socialcenter vælge et opholdssted, der vil være til gavn for barnet. Samtidig skal der tages hensyn til, hvad der gavner barnets forhold til familien. Muligheden for at vælge evt. familie, fx bedsteforældre som opholdssted for barnet bør indgå i overvejelserne. Opholdsstedet må under alle omstændigheder vælges ud fra, at det giver de bedste betingelser for barnets eller den unges trivsel og udvikling og må opfylde de krav til personlig omsorg, som må stilles efter barnets alder og modenhed og bistandens karakter i det enkelte tilfælde.

Hvis anbringelsen sker i et opholdssted, der er godkendt af det stedlige sociale udvalg, jfr. pkt. 16 og 17, eller hører under andre offentlige myndigheder, jfr. pkt. 18, er det særligt vigtigt, at det anbringende sociale udvalg foretager supplerende undersøgelser med henblik på vurderingen af, om barnet eller den unge vil være velplaceret i dette opholdssted. De supplerende undersøgelser tager udgangspunkt i den generelle godkendelse. Undersøgelserne vil herefter først og fremmest gå ud på en vurdering af, om de personlige ressourcer i opholdsstedet svarer til barnets eller den unges behov.

DET SOCIALE UDVALGS OPGAVER VED DEN KONKRETE ANBRINGELSE

36. Anbringes barnet eller den unge i et opholdssted godkendt efter §

66 aftaler det sociale udvalg med opholdsstedet om særlige vilkår med hensyn til barnets eller den unges pleje og opdragelse, hvor lang tid opholdet forventes at vare og om, hvilken indsats der i det hele skal ydes af opholdsstedet.

Samtidig aftales arten og omfanget af det sociale udvalgs bistand, herunder den fornødne faglige støtte under opholdet.

Endvidere aftales det nærmere, hvorledes i og i hvilket omfang opholdsstedet skal indgå i et samarbejde med det sociale udvalg om barnets eller den unges kontakt med forældrene.

Det anbefales, at der indgås en skriftlig aftale med opholds-stedet.

Aftalen bør indeholde bestemmelser om opsigelsesvarsel for begge parter samt om opholdsbetalingen og eventuelt nærmere om de enkelte bestanddele af denne.

Sker anbringelsen i en døgninstitution, skal det sociale udvalg ligeledes i samarbejde med institutionen tage stilling til, hvilken indsats der er påkrævet, samt i hvilket omfang barnet eller den unge skal have kontakt med forældrene.

37. Efter § 33, stk. 5, skal det sociale udvalg altid underrette den stedlige kommune og amtskommune forud for anbringelsen, hvis opholdsstedet ligger i en anden kommune end barnets opholdskommune.

Der bør etableres et samarbejde med skolen og skolepsykologisk kontor inden modtagelsen af barnet for at sikre, at barnets skolemæssige behov kan opfyldes ved placeringen.

Endvidere må det anbringende sociale udvalg vurdere lokalsamfundets tilbud generelt, herunder pasnings-, uddannelses- og arbejdstilbud, idet der må tages hensyn til det forhold, at et mindre lokalsamfund kun inden for visse grænser har muligheder for at optage personer med vanskeligheder.

HJÆLPEFORANSTALTNINGER FOR UNGE OVER 18 ÅR

38. Efter § 36 kan hjælpeforanstaltninger opretholdes eller iværksættes efter det 18. år, hvis den unge samtykker heri.

Der er ikke fastsat en aldersgrænse. Der vil typisk være tale om personer i 20-erne med svære adfærds- og misbrugsproblemer eller sent udviklede unge.

Det afgørende er, om den unge under hensyn til sin

personlighedsudvikling kan forventes at få udbytte af den personlige

støtte på opholdsstedet, og om den pågældende ønsker en sådan støtte.

Det er vigtigt, at der udover personlig støtte kan tilbydes og

iværksættes uddannelse eller anden optræning med erhvervsmæssigt

sigte.

Såfremt voksne personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap har behov for lignende tilbud henvises til reglerne i § 68 om familiepleje og bofællesskaber.

Unge erhverver selvstændig opholdskommune, når de fylder 18 år.

Fortsættes en hjælpeforanstaltning udover det 18. år, er opholdskommunen handlekommune, men vil kunne kræve refusion af den anbringende kommune efter § 11.

Det er vigtigt, at den nye handlekommune i denne situation tager kontakt med den tidligere for at sikre, at en igangværende behandlingsplan i videst muligt omfang kan videreføres.

KOST- OG EFTERSKOLER

39. Ved anbringelse på kost- og efterskoler træffer det sociale udvalg aftale med skolen om opholdet, herunder hvilke forpligtelser skolen påtager sig i forhold til barnet og hvilke forpligtelser det sociale udvalg påtager sig i forhold til skolen.

Det sociale udvalg betaler den fastsatte betaling til skolen, og der bliver herefter intet økonomisk mellemværende mellem skolen og forældrene, men det sociale udvalg kan opkræve forældre-betaling efter betalingsbekendtgørelsens regler.

Det sociale udvalg må ved anbringelse i kost- og efterskoler være opmærksom på, at denne form for døgnophold er mest egnet for børn og unge, som kan acceptere et miljø med faste regler. Børnene og de unge må således være forberedt på, at den sociale udvikling i højere grad vil foregå i grupper af jævnaldrende end gennem kontakt med voksne.

DOMFÆLDTE

40. Ifølge Justitsministeriets cirkulære af 6. januar 1985 kan der ske overførsel af domfældte i medfør af straffelovens § 49, stk. 2, til behandlingsinstitutioner. Bistandslovens almindelige regler om visitation og finansiering af udgifter ved opholdet anvendes, bortset fra de særlige regler i cirkulærets § 7, stk. 4, om ydelse af løsladelsesgebyr.

BØRN MED VIDTGÅENDE FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP

41. For børn med vidtgående fysisk eller psykisk handicap må det undersøges, om der er særlige undervisnings- /behandlingsmuligheder, og tages hensyn hertil ved valg af anbringelsessted.

Amtskommunens socialcenter vil med sit kendskab til de eksisterende døgnforanstaltninger indenfor amtskommunen kunne yde det sociale udvalg en væsentlig bistand.

PLEJEANBRINGELSE HOS BIOLOGISKE FORÆLDRE

42. Der er ikke efter § 66, stk. 5, hjemmel til at yde plejeløn for et barn, der er anbragt i pleje hos den af de biologiske forældre, som ikke har del i forældremyndigheden, fordi forældre har forsørgelsespligt overfor deres barn uafhængigt af forældremyndighedens placering, jfr. § 6, og lov om børns retsstilling § 13.

Da barnet er anbragt uden for hjemmet i henhold til bistandsloven udbetales der heller ikke børnetilskud eller børnefamilieydelse, jfr. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt lov om en børnefamilieydelse.

Hvis økonomisk hjælp alligevel er påkrævet i et sådant tilfælde må den ydes efter bistandslovens kontanthjælpsregler, således at der ved udmåling af hjælpen tages hensyn til at barnet har ophold i hjemmet.

PLEJEFORÆLDRE FÅR TILLAGT FORÆLDREMYNDIGHEDEN OVER PLEJEBARNET

43. Såfremt plejeforældre får tillagt forældremyndigheden over plejebarnet, er barnet ikke længere anbragt udenfor hjemmet, idet »hjemmet«, således som dette udtryk anvendes i § 33, er ensbetydende med forældremyndighedens indehaver. I disse tilfælde er der således ikke tale om en anbringelse i medfør af § 33, stk. 1, nr. 3, og der kan ikke betales plejeløn til forældremyndighedens indehaver.

Det er dog kun de biologiske forældre, der har forsørgelsespligt overfor deres børn, jfr. § 6 og lov om børns retsstilling § 13.

Såfremt der derfor er behov for hjælp til forsørgelse af disse børn udover det særlige børnetilskud og andre familieydelser, kan denne ydes efter § 33, stk. 1, nr. 1, jfr. § 46 b.

OPHOLD UDEN FOR DANMARK

44. Efter § 1 er det en forudsætning for ydelse af hjælp, at modtageren opholder sig her i landet.

Der er derfor ikke hjemmel i bistandsloven til at finansiere børn og unges ophold i udlandet. Dette gælder, uanset om anbringelsen formelt sker på en her i landet beliggende foranstaltning, der driver afdelinger eller andre projekter i udlandet. Der er heller ikke hjemmel til at dispensere herfra.

I denne forbindelse ses der dog bort fra kortvarige ferieophold eller lejrskoler, der indgår i en her i landet beliggende foranstaltnings virksomhed.

Tilsvarende er der heller ikke mulighed for at etablere døgnophold for børn og unge på Færøerne og i Grønland.

Der kan dog ydes støtte til ophold på et dansk skib, der sejler i dansk eller udenlandsk farvand under forudsætning af, at skibs- projektet og fartplanen er godkendt af Statens Skibstilsyn, jfr. pkt. 21. Opholdet på skibet anses i dette tilfælde for ophold på dansk territorium.

AFGRÆNSNING TIL STØTTE EFTER § 42

45. I det tilfælde, hvor en ung over 18 år ikke har behov for personlig støtte, men for at bo udenfor hjemmet på uddannelsesstedet eller i nærheden af uddannelsesstedet fx i eget værelse eller kollegium, kan hjælpeforanstaltninger efter § 33, stk. 1, nr. 3, jfr. § 36, ikke anvendes. I disse tilfælde vil der kunne ydes hjælp til uddannelse eller oplæring efter § 42, hvis betingelserne i øvrigt herfor er opfyldt.

Tilsvarende gælder for støtte til unge under 18 år, hvis de som led i en revalideringsplan er under uddannelse uden at have behov for personlig støtte.

TILSYN MED BØRN OG UNGE UNDER OPHOLD UDEN FOR HJEMMET

46. Det sociale udvalg fører med støtte fra amtskommunens socialcenter løbende tilsyn med barnets forhold under dets ophold udenfor hjemmet og overtager hermed et vidtgående ansvar for barnet. Det påhviler udvalget i samarbejde med amtskommunens social- og sundhedsforvaltning at bestemme opholdssted og at drage omsorg for pleje, opdragelse og uddannelse og i øvrigt træffe bestemmelse om barnets personlige forhold i det omfang, der er fornødent. Bestemmelsen træffes så vidt muligt i samarbejde med forældre-myndighedens indehaver, jfr. § 66, stk. 4.

Forældrene bevarer forældremyndigheden til barnets 18. år, og det sociale udvalg træder således ikke i forældrenes sted i tilfælde, hvor lovgivningen kræver forældres samtykke.

Bestemmelsen præciserer, at det sociale udvalg har pligt til at føre tilsyn med barnet med regelmæssige mellemrum og opretholde personlig kontakt med barnet og anbringelsesstedet, uanset om det er anbragt i formidlet døgnophold eller i døgninstitution. Tilsynet kan på det sociale udvalgs vegne udøves af andre med særlige forudsætninger herfor, fx plejehjemsforeningerne, men det endelige ansvar for tilsynets udøvelse påhviler det sociale udvalg.

Det vil være en fordel, hvis tilsynet tilrettelægges således, at det bliver samme person, der har kontakten med barnet og forestår rådgivnings- og vejledningsopgaver over for familien med henblik på barnets tilbagevenden til hjemmet.

FORBINDELSEN MELLEM BARNET OG DETS HJEM

47. Det påhviler det anbringende sociale udvalg i samarbejde med opholdsstedet/institutionen at sørge for, at forbindelsen mellem barnet og dets hjem holdes ved lige. Der kan være tale om besøgskontakt, brevkontakt og telefonkontakt.

Når det er absolut påkrævet af hensyn til barnets velfærd, kan det sociale udvalg dog beslutte at afbryde forbindelsen mellem barnet og forældremyndighedens indehaver for en bestemt periode.

Da disse sager kan være overordentlig følelsesmæssigt belastende for såvel forældre som børn, må de behandles hurtigst muligt, og der må gives en udførlig skriftlig begrundelse for samværdsafbrydelsen. Eventuelle høringer fra andre myndigheder må behandles hurtigst muligt, og svar må afgives inden 14 dage.

Samværsret, der tilkommer den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, bortfalder ikke, fordi barnet eller den unge anbringes udenfor hjemmet, men kan afbrydes eller begrænses af det sociale udvalg i henhold til § 67, stk. 1. Vedrørende klageadgang henvises til pkt. 77.

HJEMGIVELSE

48. Det sociale udvalg bør allerede fra beslutningen om, at barnet eller den unge skal anbringes udenfor hjemmet, om fornødent iværksætte vejledning og rådgivning og andre hjælpeforanstaltninger i henhold til bistandsloven eller formidle samarbejde med andre myndigheder med henblik på at støtte hjemmet, således at barnets eller den unges ophold udenfor hjemmet ikke bliver længere end påkrævet.

Er anbringelse udenfor hjemmet etableret med samtykke af forældremyndighedens indehaver, kan denne eller, hvis den unge ikke længere er under forældremyndighed, den unge selv eller dennes eventuelle værger kræve foranstaltningens ophør, selv om det sociale udvalg er af den opfattelse, at formålet endnu ikke er nået, og at fortsat anbringelse er påkrævet af hensyn til barnets tarv. Det sociale udvalg skal dog vejlede forældrene om sine synspunkter og, såfremt ønske om hjemgivelse fastholdes, overveje, om der bør iværksættes andre hjælpeforanstaltninger til støtte for barnet eller den unge, fx henstilling eller pålæg (§ 33, stk. 1, nr. 1) beskikkelse af personlig rådgiver § 33, stk. 1, nr. 2, og økonomisk hjælp efter §§ 46 b, stk. 1 og 46 c.

Endvidere må det sociale udvalg i en sådan situation overveje, om det er nødvendigt at træde til med hjælpeforanstaltninger uden samtykke, fordi hensynet til barnets eller den unges velfærd gør fortsat anbringelse udenfor hjemmet påkrævet.

Barnet eller den unge og familien bør forberedes på hjemgivelsen gennem besøg i hjemmet, fx week-endbesøg i en periode. Den kontakt, man må forvente der hele tiden har været mellem barnet/den unge og den biologiske familie, må intensiveres i takt med, at familiens problemer løses og situationen bedres. Der kan være tale om, at besøgene bliver hyppigere, evt. med støtte fra en person fra institutionen/opholdsstedet.

Døgninstitutioner eller opholdssteder kan i forbindelse med hjemgivelsen og i en periode herefter yde barnet eller den unge den fornødne støtte efter aftale med det sociale udvalg.

Hjælpeforanstaltninger skal bringes til ophør, når formålet med foranstaltningerne er opnået, eller de i øvrigt ikke længere er påkrævede. Det sociale udvalg bør tage spørgsmålet op, når der er anledning til det, og i hvert fald når den unge fylder 18 år.

VI. DØGNFORANSTALTNINGERNES DRIFTSMÆSSIGE FORHOLD

ØKONOMI

49. Udgifterne vedrørende ophold på døgninstitutioner for børn og unge og vedrørende ophold uden for hjemmet efter §§ 66 og 68 afholdes af pågældendes opholdskommune med 50%, mens resten afholdes af amtskommunen, jfr. § 135, stk. 3 og 6.

For døgninstitutioner i amtskommunalt regi afholder amtskommunen samtlige udgifter og opkræver af de anbringende kommuner en takst, der svarer til 50% af udgifterne.

For alle andre anbringelsessteder afholder de anbringende kommuner de samlede udgifter og får 50% refunderet af amtskommunen.

For opholdssteder, hvis økonomi ikke er baseret på et godkendt budget, omfatter opholdsbetalingen efter bistandslovens § 66 løn, kost og logi, lommepenge mv. og særlige udgifter.

Det sociale udvalg kan forhøje lønnen, hvis der stilles særlige krav til opholdsstedets indsats over for børn og unge, eller hvor opholdsstedet opfylder ekstraordinære, store krav med hensyn til tidsforbrug og kvalifikationer i forbindelse med modtagelse af misbrugere, kriminelle eller børn og unge med svære psykiske eller sociale vanskeligheder.

Lommepenge og arbejdsvederlag mv. samt vedligeholdelse af beklædning afholdes under opholdet over opholdsstedets drift.

Vedrørende udbetaling af lommepenge, arbejdsvederlag og andre ydelser under ophold udenfor hjemmet henvises til pkt. 71 og 72.

Barnet eller den unge kan under opholdet have behov for særlige ydelser, som fx medicin, diætkost, plads i en børnehave, skole eller udgifter til ferie, eller der fx bør anskaffes en cykel. For unge over 18 år kan der yderligere være udgifter til børnebidrag eller A-kasse-kontingent.

For børn og unge med ophold i opholdssteder, jfr. § 66 afholdes udgiften af opholdsstedet efter aftale med det anbringende sociale udvalg, som dækker udgifterne efter dokumentation i det enkelte tilfælde.

For børn og unge med ophold på institution, jfr. § 96 afholdes udgiften over institutionens drift.

Barnet eller den unge bør inden modtagelsen i døgnophold være udstyret med den nødvendige beklædning (indskrivningsudstyr). Det sociale udvalg kan afholde udgifterne hertil efter kontanthjælpsreglerne, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

FORÆLDRENES OG BARNETS ELLER DEN UNGES BETALING

50. I socialministeriets bekendtgørelse om betaling for ophold i døgninstitutioner og opholdssteder for børn og unge er fastsat regler om forældres og børn og unges betaling. Ophold for børn med vidtgående fysisk eller psykisk handicap er gratis for forældrene, når der er et udpræget behandlingssigte.

Forældrebetalingen opkræves af det sociale udvalg, og udvalget indtræder i retten til børnebidrag fra en eventuel bidragspligtig. Med hensyn til udbetaling af børnetilskud og andre familieydelser henvises til lovbekendtgørelse nr. 370 af 13. juni 1986 § 11, stk. 1, nr. 4 om børnetilskud og andre familieydelser.

51. I forbindelse med døgnforanstaltninger afholdes hjælp til uddannelse og til etablering af et arbejdsforhold uden for opholdsstedet/institutionen over døgnforanstaltningens drift. Tilskud til lønudgifter i en overgangsperiode, transportudgifter og udgifter til arbejdstøj afholdes ligeledes af døgnforanstaltninger.

Der henvises til pkt. 45 om samarbejdet med vedkommende social- og sundhedsforvaltning - herunder i givet fald om ydelse af individuel bistand efter § 42, stk. 1, der sker som led i en udslusning og strækker sig over en periode efter opholdet.

Drejer det sig om et længerevarende forløb, fx hvor ophold på en døgninstitution suppleres med ophold på en institution med dagtilbud, kan udgiften ikke afholdes i henhold til § 42, men må afholdes som institutionsudgift.

Det er vigtigt, at der så vidt mulig allerede ved visitationen til døgninstitutionen træffes aftale om, hvilke supplerende foranstaltninger til døgnopholdet fx daginstitution, der eventuelt skal sættes i værk. Det kan i forbindelse hermed aftales, at der betales 2 takster for samme barn.

Vedrørende amtsungdomscentrenes ambulante virksomhed henvises til pkt. 34.

52. Hvis det sociale udvalg finder, at det af hensyn til mulighederne for tilbagevenden til selvstændig tilværelse er nødvendigt, at en person, som er anbragt efter § 36 på en døgninstitution eller et opholdssted, opretholder egen bolig, er der mulighed for at denne udgift kan afholdes af det sociale udvalg som kontanthjælp efter § 37, stk. 3, til den pågældende.

53. Om afholdelse af udgifter til hjælpemidler til personer med ophold i døgninstitutioner for børn og unge henvises til socialstyrelsens vejledning om hjælpemidler, hvorefter institutionen er forpligtet til at afholde udgifter til hjælpemidler, der må anses for sædvanlige for den pågældende institution.

Udgifter til hjælpemidler, der er nødvendige under institutionsanbragte personers ophold i hjemmet i ferier, weekends mv., kan afholdes i henhold til § 58 under forudsætning af, at hjælpemidlet kun benyttes i hjemmet og ikke uden vanskeligheder kan transporteres fra institutionen til hjemmet.

Afgørelse herom træffes af det anbringende sociale udvalg.

Udgiften til anskaffelse af hjælpemidler til personer med ophold i opholdssteder efter § 66 afholdes i henhold til § 58.

54. For så vidt angår kommuners og amtskommuners udlæg af betaling for børn og unge fra Grønland henvises til socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 6 af 14. oktober 1987 om betalingsforhold mv. for personer fra Grønland, der får ophold i Danmark, formidlet af grønlandske sociale myndigheder.

55. I tilfælde, hvor forældre sammen med deres børn får ophold på en døgninstitution, jfr. § 96 eller i et opholdssted, jfr. § 66, betragtes opholdet som en hjælpeforanstaltning til forældrene, og den bestemmelse, der anvendes, skal også omfatte børnene, der har samme forsørgelsesgrundlag som forældrene. Der skal ikke træffes særskilt anbringelsesbeslutning, så længe barnet er sammen med forældrene.

Der skal ikke udbetales børnetilskud og andre familieydelser i de tilfælde, hvor barnet sammen med forældremyndighedsindehaver er optaget i en døgnforanstaltning.

DAGLIG DRIFT

SÆRLIGT OM OPHOLDSSTEDER

56. I opholdssteder for indtil 4 personer vil der typisk være 2 voksne, som har ansvaret for opholdsstedet. Det samlede antal på stedet vil være så lille, at der ikke er behov for formelle regler om medarbejder- og elevindflydelse.

Opholdssteder, der modtager flere end 4 personer, vil sædvanligvis have nogle fastboende voksne, som har ansvaret for det socialpædagogiske indhold i opholdsstedet.

Det vil være almindeligt for disse opholdssteder, at både medarbejdere og de personer, der modtages, har medindflydelse på de beslutninger, der træffes, og medansvar for, at beslutningerne gennemføres, og der er sjældent behov for formelle regler herom.

DØGNINSTITUTIONER

LEDELSE

57. En døgninstitutions leder har ansvaret for den daglige ledelse af institutionen.

Ved selvejende institutioner varetager bestyrelsen den overordnede ledelse.

ELEVINDFLYDELSE

58. Børn og unge på døgninstitutioner bør i videst muligt omfang inddrages i drøftelserne omkring institutionernes daglige drift med henblik på at vænne eleverne til samarbejde og styrke deres selvstændighed.

Dette kan ske gennem regelmæssig afholdelse af møder, hvor der orienteres om udviklingen på institutionen, og leder og medarbejdere kan informeres om børnenes eller de unges opfattelse af institutionen og det daglige arbejde.

Hvor der på institutionen findes et tilstrækkeligt antal børn eller unge, der har den fornødne modenhed, kan det være hensigtsmæssigt at oprette elevråd.

MEDARBEJDERINDFLYDELSE

59. Ved varetagelsen af arbejdsopgaverne må der samarbejdes mellem ledelse og medarbejdere - uanset hvilken samarbejdsform der vælges - i overensstemmelse med de retningslinier, der er fastlagt i de til enhver tid gældende regler om samarbejdsudvalg indenfor den amtskommunale virksomhed.

FORÆLDREINDFLYDELSE

60. Forældre til børn og unge, der er optaget i døgninstitutioner, skal medinddrages i stillingtagen til spørgsmål, der i almindelighed berører deres forhold til institutionen.

Døgninstitutioner bør have forældreråd. Et forældreråd har normalt udtaleret i spørgsmål, der vedrører institutionen, og kan i øvrigt tage ethvert spørgsmål om institutionens drift op til behandling, men forældreråd har normalt ikke nogen indflydelse ved konkrete forhold, herunder ansættelser.

I tilfælde hvor et forældreråd ikke kan etableres kan der i stedet udpeges en talsmand for forældrene.

De selvejende institutioner har normalt forældrerepræsentanter i bestyrelsen. Valgperioden fremgår af vedtægten.

Valg af forældrerepræsentanter til bestyrelse og forældreråd sker ved forældremøder, hvor der i øvrigt kan ske orientering af forældrene om institutionens arbejde og eventuelle planer for institutionens fremtid.

Vedrørende frirejser til forældre til deltagelse i forældremøder mv. henvises til pkt. 74.

PERSONALE

61. Amtsrådet fastsætter personalets antal, sammensætning og uddannelse ved de forskellige former for døgninstitutioner for børn og unge.

Det er vigtigt, at amtsrådet i samarbejde med personalegrupperne gør sig nærmere overvejelser over, hvorledes personalesammensætning, antal og uddannelse (såvel grund- som efter- og videreuddannelse) skal være, for at indholdet bliver i overensstemmelse med de vedtagne målsætninger. Der tages herunder hensyn til de uddannelsesmæssige og andre forudsætninger.Amtsrådet kan også ansætte personale uden specifik uddannelsesbaggrund, men med særlige praktiske evner og erfaringer i forhold til børn og unge.

Amtsrådet kan selv sørge for efteruddannelse på institutionerne ved at tilbyde særlige kurser eller efterspørge dem hos kursuskoordineringsudvalget eller i uddannelsesinstitutionerne.

OFFENTLIG OMTALE ELLER KRITIK, RØMNINGER MV.

62. Hvis der på et opholdssted eller en døgninstitution ind-træffer forhold, der kan medføre offentlig omtale eller kritik, bør institutionens bestyrelse og/eller amtskommunens socialcenter samt de anbringende sociale udvalg omgående underrettes.

Det samme gælder i tilfælde af klager over forholdene på opholds- stedet eller institutionen, ved hyppige rømninger og i tilfælde af ulykker eller dødsfald blandt børnene eller de unge.

DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE

63. Amtsrådet følger den pædagogiske virksomheds indhold og udviklingen af de metoder, som arbejdet løbende nødvendiggør.

Det sociale udvalg må gennem sin tilsynsvirksomhed sikre, at behandlingen af de børn og unge, der med udvalgets medvirken har døgnophold uden for hjemmet, sker på en sådan måde, at børnene og de unge bliver bedst muligt egnede til at vende tilbage til deres hjem eller til at indlede en selvstændig tilværelse.

Forud for optagelse må der til brug for opholdsstedet/institutionen være tilvejebragt så fyldige oplysninger som muligt om baggrunden for det sociale udvalgs beslutning om opholdet uden for hjemmet.

Optagelsen må forberedes bedst muligt ved oplysninger til forældrene og til barnet eller den unge om opholdsstedet/ institutionen om muligt suppleret med besøg på stedet. 64. Indgriben fra en medarbejders side over konfliktskabende opførsel må kun udføres således, at indgrebet af barnet eller den unge umiddelbart kan forstås som den direkte konsekvens af hans opførsel.

For så vidt der bliver tale om indgreb i form af fysisk magtanvendelse mv. henvises til socialministeriets bekendtgørelse nr. 885 af 11. december 1986 om magtanvendelse mv i døgninstitutioner for børn og unge og i døgnopholdssteder for børn og unge for flere end 4 personer.

Magtanvendelse overfor børn og unge med døgnophold udenfor hjemmet i opholdssteder for børn og unge, der modtager indtil 4 personer, falder ind under straffelovens bestemmelser og magtanvendelse er udelukket i samme omfang som ved øvrige opholdssteder.

Hvis det anbringende sociale udvalg får oplysninger om magtanvendelse i sådanne anbringelsessteder, skal udvalget tage stilling til, om der skal ske anmeldelse til politiet, eller om barnet eventuelt skal flyttes til et andet anbringelsessted.

65. Det er vigtigt, at børn i den undervisningspligtige alder, hvor det overhovedet er muligt, søger de lokale skoler. Også i tilfælde, hvor et barn på grund af alvorlige skoleproblemer anbringes i en institution med egen skole, må det tilstræbes, at barnet snarest muligt flyttes til den lokale folkeskole. Undervisningen i institutionen må i samarbejde med den lokale skole tilrettelægges på en sådan måde, at dette formål fremmes.

Eleverne skal have en undervisning på institutionen af samme indhold og omfang, som den gives i Folkeskolen tilrettelagt, så den svarer til elevernes særlige behov.

Derbør i det hele tilstræbes en så nær kontakt mellem børnene/de unge og det omgivende samfund, som det findes muligt og forsvarligt. Dette gælder fx i forhold til skoler, idrætsforeninger, spejderkorps, ungdomsklubber og andre samlingssteder for børn og unge, ligesom der fx kan skabes en naturlig kontakt til egnens børn og unge ved at give disse adgang til at benytte opholdsstedets/institutionens sportsplads el. lign.

TAVSHEDS- OG OPLYSNINGSPLIGT

66. Bestyrelser, forældreråd og personale i døgninstitutioner og andre opholdssteder for børn og unge, jfr. § 66, har tavshedspligt efter straffelovens § 152 og 152 a-f.

Reglerne om tavshedspligtens omfang og den personkreds, der omfattes heraf, samt regler for videregivelse af oplysninger, er fastsat i forvaltningsloven af 19. december 1985 (nr. 571), kap. 8, jfr. justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven (justitsministeriet 1986, pkt. 145-192).

Forvaltningslovens betydning for SSP samarbejdet fremgår af justitsministeriets notat af 11. december 1986, som er medtaget i det Kriminalpræventive Råds pjece: »Om samarbejde i kommunerne mellem social- og sundhedsforvaltningen, skoler og fritidsforvaltningen og politiet«.

Personalet har efter § 19 pligt til at underrette det sociale udvalg, hvis det får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn og dets familie har behov for social bistand. Der henvises til socialministeriets bekendtgørelse nr. 889 af 11. december 1986 om underretningspligt overfor det sociale udvalg efter bistandsloven.

Efter socialministeriets cirkulære af 15. august 1975 om bistandslovens almindelige bestemmelser pkt. 33 har social- og sundhedsforvaltningen pligt til at anmelde tilfælde, hvor den bliver bekendt med forbrydelser mod børn og unge navnlig i volds og sædelighedssager.

TILSYN MED DØGNOPHOLD

67. Den konkrete tilsynsforpligtelse vedrørende barnet påhviler det anbringende sociale udvalg, jfr. pkt. 46. Dette skal ses i sammenhæng med den tilsynsforpligtelse, som det stedlige sociale udvalg eller den stedlige amtskommunes social- og sundhedsudvalg har som følge af, at de har godkendt opholdsstedet med et nærmere bestemt socialpædagogisk indhold.

Det stedlige sociale udvalgs forpligtelse til at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge lever, jfr. § 32, stk. 1, gælder også for børn og unge med ophold på opholdssteder, godkendt af andre offentlige myndigheder, fx kost- og efterskoler i kommunen.

Efter § 98 er det amtsrådet, der fører det almindelige tilsyn med døgninstitutioner for børn og unge i amtskommunen. Det pædagogiske tilsyn udøves af amtskommunens socialcenter.

For institutioner med overenskomst varetages tilsynet med institutionens ledelse og drift, herunder det pædagogiske arbejde, i forbindelse med udøvelsen af de beføjelser, der tilkommer amtsrådet efter overenskomst.

Tilsynet med de amtskommunale institutioner varetages i henhold til styrelsesvedtægten.

68. Vedrørende tilsyn med skibsprojekter henvises til pkt. 21.

69. Tilsynet bør være opmærksom på nogle særlige forhold, der erfaringsmæssigt kan give anledning til forholdsregler fra amtsrådets social- og sundhedsudvalg eller det sociale udvalg.

Tilsynsmyndigheden bør sikre sig, at både indendørs og udendørs badning sker under fuldt betryggende forhold.

Tilsvarende bør det sikres, at anvendelse af barneseler i videst muligt omfang undgås. Hvor anvendelse af seler undtagelsesvis findes nødvendig, bør kun seler godkendt af Dansk Varefakta Nævn anvendes.

Det bør sikres, at medicin opbevares og udleveres under betryggende forhold, og understreges overfor lederen, at denne har ansvaret for, at den ordinerende læges forskrifter og vejledning vedrørende anvendelsen af den ordinerede medicin nøje følges.

Tilsynet omfatter endvidere de hygiejniske forhold. Vejledning herom vil kunne indhentes hos embedslægen.

Det må påses, at børn og unge regelmæssigt tilses og undersøges af en læge og en tandlæge. Lægetilsynets omfang afhænger af børnenes alder og sundhedstilstand.

Børn under 18 år er omfattet af den kommunale tandpleje i den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregisteret.

Tilsynet bør tillige sikre, at medarbejderne ved anvendelse af maskiner og materialer mv. sørger for, at de regler, der gælder for benyttelsen på tilsvarende områder, overholdes. Der tænkes her især på arbejdsmiljølovens regler om beskæftigelse af børn under 15 år og undervisningsministeriets regler for benyttelse af el- drevne maskiner og anvendelse af glasurer mv. ved sløjdundervisning i skoler.

Tilsynet bør påse, at enhver befordring af børnene og de unge sker under betryggende opsyn af medarbejdere.

For børn med handicap kan fastspænding være påkrævet.

Vejledning vedrørende børneautostole og sikkerhedsseler kan fås ved henvendelse til Rådet for større færdselssikkerhed, Valbygårdsvej 62, 2500 Valby, tlf. (01) 30 13 22.

En institutions kørsel med beboerne anses ikke for erhvervsmæssig personbefordring, når kørslen er vederlagsfri, institutionen ejer bilen, og bilens fører er ansat på institutionen eller er forældre til en af beboerne. Det forudsættes herved, at befordringen ikke er omfattet af justitsministeriets bekendtgørelse af nr. 184 af 13. april 1978 om offentlig befordring af skolelever, som er ændret ved justitsministeriets bekendtgørelse nr. 342 af 24. juni 1981.

Børnene og de unge er erstatningsansvarlige for skadevoldende adfærd efter dansk rets almindelige erstatningsregler. For børnenes uagtsomme skadevoldende adfærd bør der tegnes ansvarsforsikring med mindre de er dækket af forældrenes ansvarsforsikring. Der kan endvidere peges på muligheden for at tegne ansvarsforsikring for ledere og de øvrige medarbejderes erstatningsansvar for uagtsom skadevoldende adfærd.

Der kan normalt ikke tegnes forsikring, der dækker skader forvoldt af en plejeanbragt, på plejefamiliens ejendom eller indbo.

Da det er disse skader, der giver de største problemer i praksis, vil det være hensigtsmæssigt, at det anbringende sociale udvalg og plejefamilien ved indgåelse af aftalen om plejeforholdet bliver enige om nogle retningslinier for, hvornår skaden må bæres af plejefamilien, og hvornår det sociale udvalg ud fra en billighedsbetragtning eventuelt vil træde ind og erstatte skaden helt eller delvist.

Plejefamiliens (eventuelt de biologiske forældres) familieforsikring (indbo- og ansvarsforsikring) dækker ansvar for personskader forvoldt af et plejebarn på plejefamilien og dækker normalt også skader på personer udenfor plejefamilien og deres ejendele, men plejefamilien bør inden modtagelsen sikre sig, at dette er tilfældet.

Børn og unge i formidlet døgnophold efter § 66, stk. 2, og § 96 er forsikret mod følgen af arbejdsskader efter reglerne i arbejdsskadeforsikringsloven, jfr. socialministeriets bekendtgørelse nr. 548 af 12. december 1985 om erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven til personer, der er optaget i institutioner under bistandsloven.

For så vidt angår børn og unge, der opholder sig uden for hjemmet i henhold til § 65 og 66, stk. 1, henvises til lov nr. 450 af 25. juni 1987 om arbejdsskadeforsikring.

70. Der er truffet aftale mellem Danske frivillige Kvindekorps' Samråd, Københavns og Frederiksberg kommuner, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og socialstyrelsen om adgang for medlemmer af Danske Kvinders Beredskab, Danmarks Lottekorps, Kvindeligt Marinekorps og Kvindeligt Flyverkorps til at indgå aftaler med lokale myndigheder om, at deres børn i en beredskabssituation kan anbringes i bl.a. døgninstitutioner for børn og unge (socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 590 af 10. august 1978: Vejledning om gennemførelse af Danske frivillige Kvindekorps' Samråds børneordning med supplement i socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 19 af 15. oktober 1982).

LOMMEPENGE, ARBEJDSVEDERLAG OG ANDRE YDELSER UNDER OPHOLD UDENFOR

HJEMMET

71. Hensigten med udbetalingen af lommepenge mv. er, at børn og unge skal vænnes til at administrere egne penge.

Det sociale udvalg træffer bestemmelse om, hvilke beløb børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, skal have til rådighed i lommepenge, arbejdsvederlag og andre ydelser.

Hvis hjælpeforanstaltninger opretholdes eller iværksættes for unge over 18 år, jfr. § 36, udbetales der lommepenge og arbejdsvederlag mv. under deres ophold i opholdsstedet/institutionen. Det sociale udvalg må være opmærksom på de særlige behov, som unge i denne aldersgruppe har.

72. Lommepengebeløbet tilpasses efter barnets alder og forhøjes ved det 16. år, således at den unge kan betale for visse personlige fornødenheder.

Lommepengene udbetales kontant til børnene og de unge. Unge over 16 år, som har lønnet arbejde, får dog ikke udbetalt lommepenge, men den unge bør mindst have det fastsatte beløb til lommepenge til rådighed, medmindre der er tale om arbejdsvægring mv.

Arbejdsløn, der tilfalder skoleelever ved arbejde for fremmede og ved udførelse af særlige arbejdsopgaver på institutionen, tilfalder som hovedregel barnet eller den unge selv.

Unge, der arbejder i institutionen/opholdsstedet aflønnes med den fastsatte timeløn. Af ugelønnen betales halvdelen for kost, logi og vask. Restbeløbet, der er til rådighed, skal mindst være på det beløb, der er fastsat til lommepenge og beklædning.

Til institutionen/opholdsstedet indbetales, såfremt den unge har arbejde andetsteds, halvdelen af den indtjente løn efter skattetræk, jfr. dog § 9 pkt. 2 i socialministeriets bekendtgørelse nr. 861 af 11. december 1986 om betaling for ophold i døgninstitution for børn og unge og for formidlet døgnophold i opholdssteder for børn og unge.

Udover de egentlige lommepenge og beklædningstilskud kan der gives gaver ved særlige lejligheder, såsom fødselsdag, jul, eksamen, konfirmation og svendeprøve.

Efter anmodning fra forældre eller andre kan der ydes kostpenge til børn og unge ved fravær fra døgninstitutionen/opholdsstedet.

Kostpenge bør svare til det beløb, som anbringelsesstedet sparer ved barnets fravær.

Der bør hvert år fastsættes en maksimumsbetaling for kost, logi og vask.

Der bør ligeledes under hensyn til den almindelige prisudvikling foretages en årlig regulering af taksterne for lommepenge, arbejdsvederlag, beklædning, kostpenge mv. til børn og unge, der er anbragt i formidlet døgnophold og i døgninstitution.

ANDRE BESTEMMELSER

73. Udgifter i forbindelse med ferier og weekender betales af institutionen/opholdsstedet. For børn og unge med vidtgående fysiske og psykiske handicap, der ikke kan rejse alene, kan der ydes frirejse til ledsager. I de særlige tilfælde, hvor barnet eller den unge på grund af sit handicap eller helbredelsestilstand i øvrigt ikke er i stand til at rejse hjem, kan institutionen afholde udgifter til besøgsrejser for forældrene.

Er børn med handicap optaget på en døgninstitution til fuld forsørgelse, skal alle udgifter normalt afholdes af institutionen.

Hvis barnet er i en situation, hvor der arbejdes på, at barnet kan hjemtages fra institutionen, kan der ydes hjælp efter § 48 til sædvanlige merudgifter i forbindelse hermed. Der henvises til Socialministeriets Vejledning om hjælp efter bistandslovens § 48 for så vidt angår arten og omfanget af hjælp til merudgifter ved forsørgelsen på grund af barnets handicap.

74. Institutionen/opholdsstedet kan yde frirejser til forældrene til deltagelse i forældrerådsmøder, forældremøder og behandlingsmøder.

Hvis forbindelsen mellem barnet eller den unge og dets hjem vanskeliggøres af økonomiske grunde, kan det sociale udvalg yde støtte til afholdelse af forældrenes udgifter i forbindelse med besøg hos barnet eller den unge i henhold til § 46 c, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Om frirejser mv. for færøske børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, som er anbragt på døgninstitutioner for børn og unge i Danmark, henvises til Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 691 af 30. maj 1980 om frirejser for færinger med ophold på danske institutioner for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

Om frirejser mv. for grønlandske børn og unge henvises til socialstyrelsens cirkulæreskrivelse om betalingsforhold mv. for personer fra Grønland, der får ophold i Danmark formidlet af de grønlandske sociale myndigheder jfr. pkt. 54.

VII. KLAGEADGANG

75. Efter § 15 kan det sociale udvalgs afgørelser efter bistandsloven, medmindre andet er bestemt i loven, indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg kommuner for Den sociale Ankestyrelse. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men Den sociale Ankestyrelse kan optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel betydning, jfr. § 15, stk. 3.

Amtskommunens social- og sundhedsudvalgs afgørelser efter bistandsloven kan indbringes for Den sociale Ankestyrelse, medmindre andet er bestemt i loven, jfr. § 15, stk. 5.

Afgørelser, der er truffet af Københavns magistrat og Frederiksberg kommunalbestyrelse kan normalt indbringes for Den sociale Ankestyrelse.

Der henvises til Socialministeriets vejledning af 11. januar 1988 om klageregler og tilsyn på det sociale område.

Hovedreglen er herefter, at afgørelser, der træffes af det sociale udvalg, kun kan indbringes for en klageinstans. Det drejer sig eksempelvis om afgørelser om optagelse i institutioner eller anbringelse i døgnpleje.

Ved socialministeriets bekendtgørelse nr. 122 af 28.3.85 om indsendelse af klager over afgørelser truffet af sociale udvalg/magistrat og regionale nævn inden for de sociale områder og om genvurdering i forbindelse med klager (Remonstration) indføres den regel, at klager over afgørelser indsendes til den myndighed, som har truffet afgørelsen.

SÆRREGLER

76. Det sociale udvalgs afgørelser efter § 65, stk. 5 og § 124, stk. 1, vedrørende flytning og hjemtagelse af et barn i privat familiepleje træffes efter de særlige regler i § 126.

Disse afgørelser kan efter § 128 indbringes direkte for Den sociale Ankestyrelse. Ankestyrelsens beslutninger kan ifølge § 129 kræves forelagt Landsretten.

Der er i § 128, stk. 2, tillagt plejeforældrene ankeadgang for så vidt angår beslutninger, hvorefter det sociale udvalg tillader, at et barn flyttes eller hjemtages, jfr. § 65, stk. 5, og § 124.

Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter bistandsloven afgøres efter § 16 af det amtsankenævn, hvorunder den kommune, mod hvem forpligtelsen gøres gældende, hører. Hvis forpligtelsen gøres gældende mod Københavns eller Frederiksberg kommuner, afgøres sagen af Ankestyrelsen.

Amtsankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner at sagen er af principiel betydning.

En af en kommune fremsat klage over en anden kommunes overtrædelse af de i bistandslovens § 66, stk. 1 og 2 og § 33, stk. 5 indeholdte regler vil kunne indbringes for tilsynsrådet i det amt, hvorunder den kommune, mod hvem klagen fremføres, hører, såfremt forholdet ikke bringes til ophør uanset henstilling herom fra den stedlige kommune.77. Plejeforældres klage over plejelønnens størrelse kan ikke indbringes for socialstyrelsen/socialministeriet, da der er tale om et aftalespørgsmål mellem en kommune og en plejefamilie.

Afgørelser vedrørende godkendelse af opholdssted for børn og unge efter § 66, stk. 1 og stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Klager over afgørelser truffet af det sociale udvalg om afbrydelse af forbindelsen mellem barnet og forældremyndighedsindehaveren indtil 3 måneder behandles i medfør af § 67, stk. 3, af socialstyrelsen.

Hvis afbrydelsen af forbindelsen mellem barnet og forældremyndighedsindehaveren varer udover 3 måneder, skal beslutningen i medfør af § 67, stk. 4, træffes efter reglerne i § 126.

Det sociale udvalgs afgørelse efter § 67, stk. 4, vil i overensstemmelse med bistandslovens almindelige klagesystem kunne indbringes for amtsankenævnet.

Klager over begrænsninger/afbrydelser i forbindelsen mellem barnet og andre slægtninge, herunder den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, behandles af socialstyrelsen som et spørgsmål vedrørende bistandsudøvelsen, jfr. nedenfor.

Socialstyrelsen/socialministeren kan som social tilsynsmyndighed tage spørgsmål vedrørende bistandsudøvelsen op til nærmere undersøgelse, jfr. pkt. 24 i socialministeriets cirkulære af 15. august 1975 om bistandslovens almindelige bestemmelser. En sådan undersøgelse kan resultere i en udtalelse, der kan indeholde en kritik eller vejledning til kommunalbestyrelse/amtsråd om fortolkningen af regler mv. Derimod er der ikke adgang for de sociale tilsynsmyndigheder til at ændre en afgørelse, der er truffet af de kommunale myndigheder. Dette bør understreges i vejledningen til klageren.

Ved klager over personalets optræden, manglende svar, manglende begrundelse eller klagevejledning, ekspeditionstid, sagsbehandling samt personalenormering vil der kunne klages til kommunalbestyrelse/amtsråd.

VIII. BESTEMMELSER, SOM VEJLEDNINGEN ERSTATTER

Foranstående træder i stedet for følgende forskrifter

Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 10 af 2. august 1982 om anvendelse af socialpædagogiske skibsprojekter med indtil 3 unge i forbindelse med ophold udenfor hjemmet i medfør af bistandslovens § 33, stk. 1.1, jfr. § 46, stk. 2, § 33, 1.3, jfr. § 66, § 96 og § 42.

Socialstyrelsens vejledning nr. 3 af 5. oktober 1984 om undersøgelse og vurdering af opholdssteder for børn og unge, der modtager flere end 4 personer, jfr. bistandslovens § 66, stk. 2.

Socialstyrelsens vejledning nr. 4 af 21. november 1984 om forvaltningen af bistandslovens bestemmelser om døgnforanstaltninger og privat familiepleje for børn og unge.

Socialstyrelsens vejledning nr. 6 af 19. december 1984 om opholdsbetaling mv. ved formidlet døgnophold, herunder familiepleje for børn og unge, jfr. bistandslovens § 66, stk. 5.

Herudover erstatter denne vejledning følgende forskrifter for såvidt angår døgnforanstaltninger for børn og unge

Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 670 af 25. marts 1980 om medarbejderråd ved døgninstitutioner under amtskommunernes ansvar.

Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 681 af 28. marts 1980 om anvendelse af barneseler i daginstitutioner, dagpleje og døgn- institutioner for spæde børn.

Socialstyrelsen, den 27. juli 1988

Ole Høeg

Styrelseschef

/Anders Lynge Madsen

Kontorchef

-STIKORDSREGISTER

A-kasse kontingent

Adoption.

Afbrydelse af samvær

Aflastning

Ambulant behandling

Amtsungdomscentre

Anmeldelsespligt

Ansvarsforsikring

Arbejdsløn

Arbejdsskade

Badning

Barneseler

Bedsteforældre

Befordring

Beklædning

Besøgskontakt

Bistandsudøvelse

Bofællesskab

Bolig egen

Brevkontakt

Børneautostole

Børnebidrag

Børnefamilieydelse

Børnetandpleje

Børnetilskud

Dagtilbud under døgnophold

Domfældte

Efterskole

Egne værelser

Elevindflydelse

Elevråd

Erstatningsansvar

Fastspænding

Ferie

Feriehjem

Flytning (pleje/institution)

Forsikring

Forsørgelsespligt

Forældreindflydelse

Forældreløse børn

Forældremyndighed

Frirejser

Fysiske rammer opholdssted

Fælles forældremyndighed

Færøske børn

Gaver

Grønlandske børn

Helbredsattest

Helbredserklæring

Henstillinger/pålæg

Hjælpemidler

Indskrivningsudstyr

Katalog døgnforanstaltning

Kollegier

Konfirmation

Kostpenge

Kostskoler

Kvindekorps

Kørsel med børn

Lommepenge

Lægetilsyn

Magtanvendelse

Maskiner

Medicin

Medarbejderindflydelse

Narkotikamisbrug

Områdeinstitution

Opholdstilladelse

Organisationsform/opholdssted

Overenskomst

Plejehjemsforening

Politi

Revalidering

Rådgivningscentre

Samværsret

Sikkerhedsseler

Sikrede afdelinger

Skibsprojekter

Skole

Slægtninge

Socialcenter

SSP-samarbejde

Statsamt

Straffeattest

Tandpleje

Telefonkontakt

Tilbagekaldelse af godkendelse

Tilsynsråd

Udenlandske børn

Udlandsophold

Udslusning

Underretningspligt

Undervisning

Undervisningspligt

Vedtægt

Visitation

Værgemål

Ingen