Legislator Case Law & Legislation
C19881849009 DK

Statsskattedirektoratets cirkulære om færøske, grønlandske, islandske og kinesiske studerende (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1988 18490 Historic

Statsskattedirektoratets cirkulære om færøske, grønlandske, islandske og kinesiske studerende (* 1)

Ligningsrådet har vedtaget følgende

1. Færøske studerende, der opholder sig i Danmark udelukkende i studieøjemed, er fritaget for beskatning af arbejdsvederlag, som er nødvendigt for opholdet her, jfr. artikel 20 i den fra 1. januar 1987 gældende aftale mellem den danske regering og Færøernes Landsstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Det beløb, der er nødvendigt for en studerendes ophold, er for indkomståret 1989 fastsat til 46.000 kr..

2. Det samme beløb skal for indkomståret 1989 lægges til grund som nødvendigt for grønlandske studerendes ophold i Danmark, jfr. artikel 18 i den fra 1. januar 1980 gældende aftale mellem den danske regering og Grønlands Landsstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v..

3. Det samme beløb skal for indkomståret 1989 lægges til grund som nødvendigt for islandske studerendes ophold i Danmark. Det er en betingelse, at studierne ikke er af underordnet betydning i forhold til de tjenesteydelser, for hvilke de omhandlende vederlag er betalt, jfr. afsnit IX i protokollen til den fællesnordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

4. Det samme beløb skal for indkomståret 1989 lægges til grund som nødvendigt for kinesiske studerendes ophold i Danmark. Fritagelse gælder dog kun for arbejde, der ikke har forbindelse med den pågældendes studieophold, jfr. artikel 21 i den fra 1. januar 1987 gældende aftale mellem den danske regering og Folkerepublikken Kina til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Hans Westerberg

Palle Graff

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →