Vejledning. Toldregler Rejsende med bopæl i Danmark (Rejsegodsfolder)
Statutory Text (2 Articles)
Vejledning. Toldregler Rejsende med bopæl i Danmark
(Rejsegodsfolder)
Toldregler
Rejsende med bopæl i Danmark
April 1988
Afgiftsfri indkørsel
Andre varer
end spiritus, vin, tobak, kaffe, te, parfume og toiletvand
Når varernes værdi er højst 275 kr.
De kan indføre varerne afgiftsfrit, hvis de ikke er
omfattet af de begrænsninger, som står nedenfor.
Når varernes værdi er over 275 kr.
Hvis De har været på indkøbsrejse
De kan ikke indføre varer afgiftsfrit, hvis værdien er over 275 kr.
Hvis De har været på ferie- eller
forretningsrejse mv.
De kan indføre varerne afgiftsfrit på følgende betingelser
- at de kan betrages som sædvanlige indkøb på rejsen
- at den samlede værdi er højst 2750 kr. for varer købt i EF-lande (en enkelt vare højst 2200 kr.) 350 kr. for varer købt i andre lande
- at de er købt i beskattet stand. Varer til en værdi af højst 350 kr, kan dog være købt i ubeskattet stand.
- at de ikke er omfattet af de begrænsninger, som står nedenfor.
Begrænsninger
For varer købt på fly
De kan kun indføre parfumevarer, chokolade- og sukkervarer og indtil 4 liter øl uden afgift.
For varer købt på færger
De kan kun indføre parfumevarer, indtil 1 kg chokolade- og sukkervarer og indtil 4 liter øl uden afgift.
De skal dog altid betale afgift af parfumevarer, der er købt på skibsruter i Flensborg Fjord, mellem Rømø og Sild, ved Øresund og på korte nordiske ruter.
For øl
Aldersgrænsen er 17 år, og De kan højst indføre 10 liter øl uden afgift. Det svarer til 30 almindelige flasker.
For brændstof
Brændstof kan ikke indføres afgiftsfrit. Dog kan rejsende for hver biler medbringe indtil 10 liter motorbrændstof i transportable beholdere - ud over indholdet i bilens tank.
Forklaringer
For »andre varer«
Indkøbsrejser
Rejser, der har til formål at indføre varer afgiftsfrit.
Normalt betragter Toldvæsenet en rejse på under 24 timer som en indkøbsrejse.
Sædvanlige indkøb
Følgende varer har mulighed for afgiftsfrihed, hvis de - under hensyn til varernes mængde, rejsemålet og rejsens varighed - kan betragtes som sædvanlige indkøb på den pågældende rejse
- beklædningsgenstande og fodtøj
- tasker, tegnebøger, smykker, pyntegenstande
- armbåndsure, fotografiapparater, kikkerter
- fyldepenne, barbermaskiner, hårtørrere
- bøger, grammofonplader, compact-discs, legetøj
- andre personlige effekter
- chokolade- og sukkervarer
- parfumevarer og øl
Følgende varer kan ikke indføres afgiftsfrit
- køle- og fryseskabe, el-ovne og køkkenmaskiner
- tv- og radioapparater, højttalere, video- og CD-afspillere mm
- støvsugere, boremaskiner mv.
- cykler, autotilbehør og plæneklippere
- møbler og bygningsmaterialer
- andre varer til brug i boligen, husholdningen eller til transport
EF-lande er Belgien, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Storbritannien og Vesttyskland.
Andre lande omfatter også Færøerne og Grønland samt de spanske områder Ceuta, Melilla og De Kanariske Øer.
Beskattede varer er varer, der er købt i almindelig detailhandel, inkl. det pågældende lands skatter og afgifter.
Ubeskattede varer er varer, der er købt afgiftsfrit, f.eks, på fly og færger eller i lufthavne.
Parfumevarer er cremer, pudder, læbestifter, deodoranter, neglelak, øjenkosmetik, frisercreme, brillantine og barbersprit.
Forklaringer
For spiritus, vin, tobak mv.
Spiritus
Destillerede drikkevarer og andre alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold over 22 pct.
Hedvin
Destillerede drikkevarer, andre spiritusholdige drikkevarer og aperitifer på basis af vin eller alkohol, med et alkoholindhold på 22 pct eller derunder. Mousserende vin og hedvin.
Som eksempler på hedvin kan nævnes portvin, sherry og madeira.
Bordvin
Anden (ikke-mousserende) vin, f.eks. hvidvin, rødvin og roseevin,
Groftskåret røgtobak
Ved groftskåret røgtobak forstås røgtobak, hvor tobakspartiklerne har en snitbredde på mindst 1,5 mm.
Parfume
Den »rigtige« parfume i små flasker mv.
Toiletvand
Fortyndet parfume, f.eks. eau de cologne.
Afgiftsfri indkørsel
Spiritus, vin, tobak, kaffe, te, parfume og toiletvand Varer som er - beskattet stand - ikke-EF-lande indkøbt i i EF - fly, færge og lufthavn - ubeskattet stand i EF -------------------------------------------------------------- Efter ophold uden - over - under - over - under for Danmark 48 timer 48 timer 48 timer 48 timer Spiritus over 22 pct. 1,5 liter ingen 1 liter ingen eller Hedvin ikke over 22 pct. samt mouserende vin 3 liter 3 liter 2 liter 2 liter Bordvin 4 liter 4 liter 2 liter 2 liter Cigaretter 300 stk 60 stk 200 stk 60 stk eller Cigarillos (max 3g/stk) 150 stk 150 stk 100 stk 100 stk eller Cigarer 75 stk 75 stk 50 stk 50 stk eller Røgtobak (groft- skåren) 400 g 400 g 250 g 250 g eller Røgtobak (fint- skåren) 400 g 100 g 250 g 100 g Kaffe 1000 g 1000 g 500 g 500 g eller Kaffeekstrakt 400 g 400 g 200 g 200 g Te 200 g 200 g 100 g 100 g eller Teekstrakt 80 g 80 g 40 g 40 g Parfume 75 g 75 g 50 g 50 g Toiletvand 3/8 liter 3/8 liter 1/4 liter 1/4 liter
Samtidig indførsel af beskattede og ubeskattede varer
Hvis De både har beskattede og ubeskattede varer med ved indrejse fra et EF-land, må den samlede afgiftsfri mængde ikke være større end den mængde, der er anført for varer, som er indkøbt i beskattet stand i EF.
De kan se under Forklaringer for »andre varer«, hvad der forstås ved beskattede varer og ubeskattede varer.
Begrænsninger for salg på skibe
I kiosker på skibe i fart mellem anløbssteder ved Flensborg Fjord, mellem Rømø og Sild, ved Øresund eller på korte nordiske ruter må der højst sælges 20 cigaretter (eller 10 cigarer eller cigarillos eller 50 g røgtobak) pr rejsende i hver rejseretning.
Alderskrav ved afgiftsfri indførsel
Spiritus, vin og tobak: 17 år
Kaffe og kaffeekstrakt: 15 år
Te, parfume og toiletvand: ingen
Toldbehandling
Ved ankomst
Når De ankommer til toldområdet, har De pligt til uopfordret at standse op for toldkontrol og angive de medbragte varer, hvis de ikke utvivlsomt kan indføres told- og afgiftsfrit, eller hvis varerne er undergivet særlige indførselsbestemmelser. De skal mundtligt angive de medbragte varer og i øvrigt give toldvæsenet alle oplysninger, der er nødvendige for kontrollen.
De skal selv vise toldvæsenet alle rum og gemmer i Deres bagage, bil og båd mv. De skal også selv pakke bagagen ud og pakke den ned igen.
Rød og grøn kanal
Ved nogle indrejsesteder kan De vælge at passere gennem »rød eller grøn kanal«. Dette er vist ved skiltning som nedenfor.
De skal bruge den røde kanal
- hvis De medbringer varer, som ikke må indføres afgiftsfrit
- hvis De medbringer varer, som er omfattet af særlige indførselsbestemmelser
- hvis De er i tvivl, om varerne kan indføres frit
- I andre tilfælde kan De benytte den grønne kanal.
Ved at benytte den grønne kanal angiver De over for toldvæsenet, at De kun medbringer varer, som kan indføres afgiftsfrit og varer, som ikke er omfattet af særlige indførselsbestemmelser.
De skal selv angive varerne.
De skal standse op på toldvæsenets forlangende.
Betingelser i øvrigt
For at De kan opnå afgiftsfrihed, skal varerne ved indførselen medbringes af Dem, så De personligt kan forevise varerne for toldvæsenet på indrejsestedet.
Ved toldbehandlingen har De pligt til at dokumentere, at betingelserne for afgiftsfrihed er til stede, f.eks. varigheden af opholdet i udlandet, aldersbetingelserne eller varens beskaffenhed og pris. Det er toldvæsenet, der afgør om dokumentationen er fyldestgørende.
Hvis De ikke har den nødvendige dokumentation ved toldbehandlingen, kan De ikke indføre varerne afgiftsfrit. Toldvæsenet kan ikke tage hensyn til senere fremskaffet dokumentation. Det er endvidere en betingelse for afgiftsfriheden, at De er ejer af varerne og at indførselen finder sted lejlighedsvis, dvs højst een gang inden for 24 timer. Varerne skal være bestemt til Deres eget brug eller til gaver. Indførselen må ikke være erhvervsmæssig, og varerne må ikke videresælges efter indførselen.
Mistet bagage
Hvis De har mistet Deres bagage under opholdet i udlandet eller på rejsen til Danmark, skal De af hensyn til bagagens senere indførsel angive dels de medbragte varer og dels de varer, der er i den mistede bagage. Denne angivelse skal ske til toldvæsenet straks ved indrejsen inden De forlader toldkontrollen.
Rejseudstyr
Rejseudstyr, som De har haft med ved udrejsen fra Danmark, kan De frittage med ind i landet igen. Men vær opmærksom på, at toldvæsenet kan kræve dokumentation for, at det er købt i og medbragt fra Danmark.
Rejseudstyr, der er købt i udlandet, er omfattet af reglerne for »andre varer«
Rejseudstyr er f.eks. tøj, ure, smykker, toiletsager, fotografiapparater, musikinstrumenter, radio- og tv-apparater, båndoptagere, sports-, jagt- og fiskeriudstyr samt personal computers med tilbehør.
Afrejseland
Hvis De kommer med fly eller skib her til landet, betragtes De som indrejst fra det land, hvor det sidste udenlandske afgangssted ligger. For eksempel betragtes et fly, der på en rejse fra
Jugoslavien til Danmark er mellemlandet i Frankrig eller Vesttyskland, som kommende fra et EF-land.
Hvis De har været på rejse i et EF-land, men rejser hjem via et ikke-EF-land, kan De dog indføre varer efter de bestemmelser, der gælder for varer købt i EF-lande. Men så skal De dokumentere, at varerne er købt på almindelige beskatningsbetingelser på et EF-lands hjemmemarked, og at De ikke har fået tilbagebetalt afgifter på varerne.
Særlige indførselsbestemmelser
For en række varer gælder veterinære, sundhedsmæssige eller sikkerhedsmæssige indførselsbestemmelser. Som eksempel kan nævnes
- Hunde og katte
- Kød mv,
- Lægemidler
- Våben og sprængstoffer
- Fyrværkeri, herunder bordbomber
- Vilde dyr og planter omfattet af WashingtonKonventionen, samt produkter heraf af enhver art
Indførsel af sådanne varer kræver ofte tilladelse fra andre danske myndigheder. Nærmere oplysning kan fås hos toldvæsenet.
Indførsel af kød mv, (f.eks. fersk, frosset eller røget) kræver som hovedregel tilladelse fra Landbrugsministeriet eller Veterinærdirektoratet. Undtaget er dog kødvarer i helkonserves i rimelige mængder til privat forbrug. Ved helkonserves forstås varer, der ved varmebehandling i dåse eller anden solid pakning er gjort holdbare ved stuetemperatur.
NB. Narkotika og gifte må ikke indføres i Danmark.
Godtgørelse af udenlandsk moms
Til brug ved godtgørelse af moms i udlandet kan De få attest fra toldvæsenet om, at varerne er indført til Danmark. Der skal i forbindelse hermed betales dansk moms af varerne. Ordningen gælder kun varer, som De har købt med moms i
- et EF-land, hvis enhedsværdien overstiger 2200kr
- Finland, Norge eller Sverige, hvis enhedsværdien overstiger 1200 kr.
Ved varernes toldbehandling ved indrejsen kan toldvæsenet efter Deres anmodning attestere for varernes indførsel. Attesten gives på fakturaen eller et tilsvarende bilag, der er beregnet til returnering til sælgeren til brug ved godtgørelse af moms i købslandet.
Hvis De har mere med
Betaling
Hvis De har varer med i større omfang end tilladt for opnåelse af afgiftsfrihed, og hvis varerne angives fortoldvæsenet, kan de indføres mod betaling af afgifter.
De kan dog kun medføre indtil 5 helflasker (ca 3,75 liter) spiritus og indtil 15 liter vin til eget brug mod betaling.
Told og afgifter er for tiden (april 1988) følgende for nedennævnte varer
3/4 I snaps, 45% ca. 110 kr.
3/4 I whisky, 40% ca. 125 kr.
3/4 I cognac, 40% ca. 156 kr.
200 stk. cigaretter ca. 236 kr.
3/4 I bordvin ca. 16 kr.
3/4 I hedvin ca. 27 kr.
Af visse vine, der som følge af indhold af bitter- eller aroma/stoffer, sukker mv. har karakter af spiritus, skal der betales afgifter som af spiritus. Det gælder f.eks. visse aperitifvine. Bestemmelsen har ingen indflydelse på spørgsmålet om omfanget af afgiftsfriheden efter rejsegodsbestemmelserne.
Overtrædelse og straf
Overtrædelse af reglerne om indførsel af varer straffes efter toldloven, og samtidig skal der betales told og afgifter af varerne.
Når smugleriet er af mindre omfang, er straffen bøde, der almindeligvis fastsættes til 2 gange told- og afgiftsbeløbet af de ulovligt indførte varer.
Overtrædelse i større omfang behandles som politisager og indbringes for domstolene. Smugleri af denne art straffes med bøde, hæfte eller fængsel.
Ingen