Statsskattefirektoratets cirkulære om værdiansættelse af forskellige skønsposter for indkomståret 1988 (* 1).
Statutory Text (1 Articles)
Statsskattefirektoratets cirkulære om værdiansættelse af forskellige skønsposter for indkomståret 1988 (* 1).
Ligningsrådet har fastsat følgende vejledende mindstesatser vedrørende 1988
1. Handlendes forbrug af egne varer Handlende, der udtager varer fra lageret til eget forbrug, skal i princippet løbende bogføre det private forbrug. Foreligger der ikke en registrering af eget forbrug, må værdien heraf ansættes skønsmæssigt.
Til brug ved udøvelsen af dette skøn har ligningsrådet fastsat nedenstående vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper. For den enkelte handlende skal værdien ansættes ved en individuel sammensætning af værdien af de varegrupper, som den pågældende handlende har i sin forretning
Fødevarer kr. 9.865 Drikkevarer kr. 2.670 Tobak kr. 7.000 Andet kr. 1.525
For tobak bemærkes, at værdien heraf forudsætter et forbrug på 20 stk. cigaretter om dagen.
De øvrige 3 hovedgrupper: Fødevarer, drikkevarer og andet er sammensat af følgende varegrupper
Brød, mel og gryn kr. 1.180 Kød, kødvarer og konserves kr. 2.860 Fisk og fiskekonserves kr. 465 Mælk, fløde, ost, æg og fedtstof kr. 1.910 Frugt, grøntsager og kartofler kr. 1.460 Kaffe, the, kakao og sukker kr. 940 Andre fødevarer kr. 1.050 Mineralvand m.v. kr. 475 Spiritus kr. 495 Vin kr. 445 Øl kr. 1.025 Andet kr. 230 Vaske- og rengøringsmidler, andre artikler til husholdningsbrug kr. 510 Blomster og planter kr. 300 Aviser, blade og tidsskrifter kr. 510 Toiletartikler kr. 205
Beløbene er eksklusive merværdiafgift. Vareforbruget er angivet pr. person. For børn under 14 år medregnes forbruget med halvdelen af de anførte beløb. Vin, øl og spiritus medregnes dog ikke for børn.
For beklædning og fodtøj er fastsat følgende satser, eksklusive merværdiafgift, pr. person, inklusive børn under 14 år
Beklædning kr. 2.455 Fodtøj kr. 485
Værdien af varegrupper, der ikke er omfattet af cirkulæret, må medregnes efter et konkret skøn.
For restauratører m.v. skal cirkulærets satser lægges til grund med
et passende tillæg for eventuelle manglende varegrupper. Hvor restauratøren ikke selv udfører arbejdet i restauranten, må der tillige foretages et skønsmæssigt tillæg for lønudgifter.
2. Privat andel af telefonudgifter
For erhvervsdrivende, der benytter forretningstelefon privat, fastsættes mindsteværdien af denne benyttelse til kr. 1.065, eksklusive merværdiafgift.
3. Privat andel af elektricitet og varme
Privat andel af elektricitet og varme fastsættes på grundlag af følgende oplysninger om det årlige forbrug
Elforbrug
Til opvarmning 80 kWh pr. kvadratmeter Til varmt vand for 1-4 personer 2.500-3.400 kWh Til lys og husholdning for lejligheder 3.000 kWh for parcelhuse 4.000 kWh
Olieforbrug
For et 1-familieshus på ca. 120-130 kvadratmeter fastsættes olieforbruget til 2.800 l.
Gasforbrug
For et 1-familieshus på 120-130 kvadratmeter fastsættes gasforbruget til 2.400 kubikmeter.
4. Privat hestehold
Udgifterne til hestehold, der ikke er erhvervsmæssigt, ansættes til kr. 2.400, eksklusive merværdiafgift, pr. hest.
Hans Westerberg
Marianne Mandahl