Registrering efter momsloven
Statutory Text (2 Articles)
Registrering efter momsloven
Registreringsanmeldelsen
Momsloven/loven om arbejdsmarkedsbidrag
Marts 1988
Anmeldelse til registrering skal ske på registreringsanmeldelsen Y 1, som fås på toldkamret.
Begge eksemplarer af anmeldelsen skal sendes til toldkamret senest 8 dage før virksomhedens start.
De nærmere regler om moms og arbejdsmarkedsbidrag findes i vejledninger, som kan fås på toldkamret.
Anmeldelsen udfyldes med blokbogstaver eller på skrivemaskine.
Øverst på anmeldelsen afkrydses, hvilke(n) lov(e) virksomheden skal registreres efter.
Anmeldelsen indeholder 3 afsnit.
A. Fælles oplysninger
B. Momsloven
C. Lov om arbejdsmarkedsbidrag
Afsnit A skal altid udfyldes.
Skal man registreres efter momsloven, skal man også registreres efter loven om arbejdsmarkedsbidrag.
Alle 3 afsnit i anmeldelsen skal derfor udfyldes.
Skal man kun registreres efter loven om arbejdsmarkedsbidrag, skal afsnit A og C udfyldes.
A. Fælles oplysninger
Virksomheden skal om driftsform og underskriftsforhold være opmærksom på følgende
Enkeltmandsvirksomheder
Ejerens navn, CPR-nr samt eventuelt SE-nr skal oplyses i anmeldelsen, der skal underskrives af ejeren.
Interessentskaber
Interessenternes navne og CPR-nr samt eventuelle SE-nr skal oplyses i anmeldelsen, der skal underskrives af alle interessenter. Hvis en eller flere af interessenterne er et selskab, skal der vedlægges tegningsudskrifter.
Anmeldelsen skal underskrives af de tegningsberettigede. Er der lavet en interessentskabskontrakt, skal en kopi vedlægges.
Partrederi
Parthavernes navne og CPR-nr samt eventuelle SE-nr skal oplyses i anmeldelsen, der skal underskrives af alle partrederne eller af den bestyrende reder. Underskriver den bestyrende reder alene, skal der vedlægges kopi af den registreringsanmeldelse, der er afgivet til skibsregistret. Den bestyrende reders navn og adresse skal fremgå af denne anmeldelse.
Kommanditselskaber
Komplementarernes navne og CPR-nr samt eventuelle SE-nr skal oplyses i anmeldelsen, der skal underskrives af alle komplementarer. Hvis en eller flere af komplementarerne er et selskab, skal der vedlægges tegningsudskrifter, og anmeldelsen skal underskrives af de tegningsberettigede.
Aktie- og anpartsselskaber u/stiftelse
Kopi af stiftelsesdokument med oplysning om stifternes navne og CPR-nr vedlægges og eventuelle SE-nr skal oplyses i anmeldelsen. Hvis et selskab er ene- eller medstifter af et selskab, skal der vedlægges kopi af tegningsudskrift. Anmeldelsen underskrives af alle stiftere eller af de tegningsberettigede ifølge stiftelsesdokumentet. Hvor selskaber er stiftere, underskrives anmeldelsen af de tegningsberettigede.
Aktie- og anpartsselskaber, der er optaget i Erhvervs- og selskabsstyrelsens register
Udskrift af Erhvervs- og selskabsstyrelsens register vedlægges og eventuelle SE-nr skal oplyses i anmeldelsen. Hvis selskabet er under navneændring mv vedlægges den seneste tegningsudskrift, kopi af ny B-anmeldelse og nye vedtægter. Anmeldelsen skal underskrives af de tegningsberettigede.
Foreninger
Kopier af love og vedtægter vedlægges og eventuelle SE-nr oplyses i anmeldelsen, der skal underskrives af bestyrelsens formand.
Fonde
Kopi af fundatsen vedlægges og eventuelle SE-nr oplyses i anmeldelsen, der skal underskrives af fondsbestyrelsens formand.
Selvejende institutioner
Kopi af love og vedtægter vedlægges og eventuelle SE-nr skal oplyses i anmeldelsen, der skal underskrives af den selvejende institutions ansvarlige ledelse.
B. Momsloven
Virksomhedens momspligtige aktivitet markeres ved afkrydsning i rubrik B 1. De vigtigste varegrupper, arbejds- eller aktivitetsområder oplyses i feltet under afkrydsningsskemaet.
I rubrik B 2 oplyses den tidligere ejers navn, adresse og moms-nr. Afkrydsningsskemaet med oplysninger om overtagelse af varelager, driftsmidler og fast ejendom udfyldes. Hvis virksomheden er nystartet, skal det oplyses.
C. Loven om arbejdsmarkedsbidrag
Virksomhedens bidragspligtige aktivitet markeres ved afkrydsning i rubrik C 1. Hvis aktiviteterne ikke kan beskrives ved afkrydsning i C 1, skal de kort beskrives i rubrik C 2.
Andet
Virksomheder, der erhvervsmæssigt ind- og/eller udfører varer, skal registreres særskilt efter toldloven.
Ingen