Legislator Case Law & Legislation
C19881835009 DK

Statsskattedirektoratets cirkulære om kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1988 18350 Historic

Statsskattedirektoratets cirkulære om kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien (* 1)

Private pantebreve og gældsbreve kan ansættes til kursværdi ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi i henhold til punkt 19 i Skattedepartementets cirkulære af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning samt ved værdiansættelsen som aktiver på formueopgørelsen.

Nyudstedte pantebreve i enfamiliehuse eller ejerlejligheder med årlig ydelse på 12,61%, heraf rente på 10% p.a., (jf. SD-cirkulære nr. 1987-60 om mindsterenten for halvåret januar - juni 1988) og indestående til udløb over ca. 16 år, vil pr. 1. januar 1988 som hovedregel kunne ansættes efter følgende tabel

Pantebrevets prioritets- Sælgerkurs Hertil stilling angivet i svarende procent af pantets effektive handelsværdi rente Pr. 1. januar 1988 80%-85% 80,25 14,69 85%-95% 76,75 15,65 Pr. 1. oktober 1987 80%-85% 80,50 14,62 85%-95% 77,00 15,57 Pr. 1. juli 1987 80%-85% 81,75 14,30 85%-95% 77,75 15,37

Den effektive rente for cirkulerende pantebreve vil som hovedregel kunne ansættes efter følgende tabel

Pantebrevets prioritets- Effektiv rente stilling angivet i procent af pantets handelsværdi Pr. 1. januar 1988 0 - 65% 13,00 65 - 75% 13,75 75 - 85% 14,75 Pr. 1. oktober 1987 0 - 65% 13,00 65 - 75% 13,50 75 - 85% 14,50 Pr. 1. juli 1987 0 - 65% 12,75 65 - 75% 13,25 75 - 85% 14,00

Ved pantebrevets prioritetsstilling forstås belåningsgrænsen, bestemt ved pantebrevets yderligststående krone.

Hvor pantesikkerheden består i andet end et enfamiliehus eller en ejerlejlighed, vil den effektive rente være højere, end ifølge tabellen. Dette vil ligeledes være tilfældet, hvis den foranstående prioritering er ufordelagtig, eller hvis pantebrevet indeholder bestemmelser, som indebærer risiko for forringelse af prioritetsstillingen.

Hvis et pantebrev indeholder særlige vilkår af betydning for kursansættelsen, f.eks. vilkår om ændringer i forrentnings- eller afdragsvilkårene i løbetiden eller særlige rykningsklausuler, korrigeres kursen for den skønnede indflydelse heraf.

Hvis et pantebrev sikkerhedsmæssigt er placeret over flere af de angivne intervaller, foretages en sammenvejning af de hertil svarende kurser eller effektive renter.

Ved skatte- og afgiftsmæssige værdiansættelser af fast ejendom, jf. punkt 5 i cirkulæret af 17. november 1982 skal Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 252 af 8. maj 1984 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom anvendes på de indestående prioriteter, herunder private pantebreve. Disse skal ved omregningen til kontantværdi kursansættes efter det i bekendtgørelsens § 4 nævnte tabelmateriale, som for 1. kvartal 1988 fremgår af SD-cirkulære 1988-9 af 12. februar 1988 om kontantomregning af overdragelsessummer.

Dette cirkulære afløser SD-cirkulære 1988-2 af 6. januar 1988 om kursudviklingen på sælgerpantebreve.

Hans Westerberg

Erik Eriksen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →