Statsskattedirektoratets cirkulære vedrørende renteperiodisering - indtræden i virksomhedsordningen (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Statsskattedirektoratets cirkulære vedrørende renteperiodisering - indtræden i virksomhedsordningen (* 1)
1. Ved indtræden i virksomhedsordningen er periodisering af virksomhedens renter obligatorisk. I virksomhedsindkomsten skal indgå de renter, der er påløbet i det pågældende år, uanset hvornår de er forfaldne.
Uforfaldne renter, der er påløbet inden overgangsårets begyndelse, kan ikke indgå i virksomhedsindkomsten, men skal medregnes i den skattepligtiges kapitalindkomst på forfaldstidspunktet.
Forudforfaldne renter, som først påløber i overgangsåret skal medregnes i virksomhedsindkomsten. Da de også indgår i indkomstopgørelsen for det foregående år, skal dette år genoptages og korrigeres med det pågældende beløb.
2. Hvis korrektionsbeløbet ikke overstiger 5.000 kr., kan genoptagelse dog undlades under forudsætning af, at beløbet enten medregnes til den skattepligtiges kapitalindkomst i overgangsåret, eller at renteperiodisering ved indtræden i virksomhedsordningen undlades.
Vælger skatteyderen at undlade periodisering ved sin indtræden i ordningen, skal periodiseringen ske ved overgangsårets udløb.
Hans Westerberg
Marianne Mandahl