Legislator Case Law & Legislation
C19881832460 DK

Moms

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Vejledning 1988 18324 Historic

Bilag

Vejledning om godtgørelse af afgifterne af olie, el, gas og kul

Momsloven

Forord

Det står i merværdiafgiftsloven (momsloven), at der skal betales moms til statskassen af varer og tjenesteydelser i alle led af den erhvervsmæssige omsætning samt ved indførsel fra udlandet.

Det er således pålagt Dem at opkræve momsen, når Deres virksomhed sælger varer eller tjenesteydelser.

Den moms, De skal betale, er dog kun momsen af den merværdi, som er opstået i virksomheden. Det ordnes rent praktisk ved, at De opkræver moms af salgsprisen, og når De så afregner med toldvæsenet, skal De trække momsen for de varer eller tjenesteydelser, som virksomheden har købt, fra den opkrævede moms. Det beløb, der derved fremkommer, vil være momsen af den værdiforøgelse (merværdi), der er opstået i virksomheden.

De skal kende reglerne for beregningen af momsen og skal føre regnskab over den. Det gælder både for den moms, som De opkræver i forbindelse med salg af varer og tjenesteydelser (salgsmoms), og den moms, som virksomheden har betalt, når den selv køber varer og tjenesteydelser (købsmoms).

Regnskabet over momsen kan De føre i virksomhedens almindelige forretningsregnskab eller i et regnskabshæfte, som De kan få hos toldkamret.

Virksomheder, der har kvartalet eller halvåret som afregningsperiode for momsen (momsperiode), får forud for hver periode tilsendt momsangivelsen, som skal indsendes inden den anførte frist. For eksportvirksomheder, der afregner moms månedsvis eller ugevis, gælder særlige regler.

I de følgende afsnit i vejledningen er der nærmere redegjort for enkelthederne i momssystemet.

Har De brug for flere oplysninger, er De velkommen til at henvende Dem til toldkamret.

Det samme gælder, hvis De ønsker at få tilsendt vejledninger om særlige momsregler. Se omtalen på side 47.

Enhver henvendelse - skriftlig eller mundtlig - beder vi Dem rette til det toldkammer, som Deres virksomhed er knyttet til. Adresse og telefonnummer på Deres toldkammer står på bagsiden af denne vejledning.

Klagevejledning

Toldkamrets afgørelser kan indbringes for Direktoratet for Toldvæsenet, som træffer endelig administrativ afgørelse, medmindre det drejer sig om en sag, der kan indbringes for Momsnævnet, se side 46.

Afgørelser, der er truffet af direktoratet i 1. instans, kan indbringes for Ministeriet for Skatter og Afgifter, Departementet for Told- og Forbrugsafgifter.

En eventuel klage bedes af praktiske grunde sendt gennem det lokale toldkammer.

Momspligtige varer og ydelser

Varer

Der skal betales moms af alle varer - både nye og brugte.

Der skal dog ikke betales moms af aviser samt af visse skibe og fly. Der skal normalt heller ikke betales moms af fast ejendom.

Ydelser

Der skal betales moms af alle tjenesteydelser, som ikke direkte er undtaget fra momspligten.

Føigende ydelser er ifølge loven undtaget fra momspligten

a) Hospitalsbehandling, lægevirksomhed, tandlæge- og anden dentalvirksomhed, kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje.

b) Social forsorg og bistand, herunder vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, observationshjem, plejehjem o lign private eller offentlige institutioner.

c) Skole- og universitetsundervisning, faglig uddannelse, herunder omskoling, samt anden undervisning, der har karakter af egentlig skolemæssig eller faglig uddannelse. Undervisning i sprog, musik, legemsøvelser, håndarbejde, tegning, bogføring og maskinskrivning anses for uddannelse af denne karakter.

d) Kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver o lign.

Momspliglig er dog radio- og fjernsynsudsendelser, teater- og biografforestillinger, koncerter o lign.

e) Sportsaktiviteter og sportsarrangementer, herunder arrangementer, hvortil er knyttet spil på totalisator eller på anden lignende måde.

Momspliglig er dog motorløb og arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere, fodboldkampe dog kun, når der deltager professionelle på begge hold.

f) Personbefordring.

Momspliglig er dog anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end rutekørsel.

g) Postvæsenets tjenesteydelser.

Momspligtig er dog telekommunikation og pakkepost, herunder forsendelse af aviser og uddeling af adresseløse forsendelser.

h) Udlejning, bortforpagtning og administration af fast ejendom.

Momspligtig er dog udlejning af værelser i hoteller, gæstgiverier, moteller o lign, udlejning af værelser i virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1 måned, samt udlejning af camping-, parkerings- og reklameplads.

i) Forsikringsvirksomhed.

j) Bank- og sparekasse- samt finansieringsvirksomhed.

Momspligtig er dog udlejning af bankbokse.

k) Lotterier o lign.

l) Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed.

m) Rejsebureauvirksomhed og turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed mv.

n) Tjenesteydelser udført af bedemænd m fl i direkte tilknytning til bisættelser.

Tjenesteydelser, der ikke er omfattet af ovennævnte grupper, er således i princippet momspligtige.

De momspligtige tjenesteydelser omfatter mange forskellige aktiviteter, der varierer fra branche til branche. Det er ikke muligt at give en udtømmende beskrivelse af disse tjenesteydelser, men for at belyse momspligten nærmere er der i det følgende nævnt nogle mere generelle eksempler på tjenesteydelser, der skal betales moms af

Ydelser i forbindelse med varer

- det arbejde som ydes direkte eller indirekte i forbindelse med varer, fx fremstilling, bearbejdning, udlejning, opbevaring eller transport af varer.

Ydelser i forbindelse med fast ejendom.1)

- det arbejde som ydes i forbindelse med projektering, anlæg, opførelse, ombygning o lign af bygninger og anden fast ejendom.

Serviceprægede ydelser

- advokatvirksomhed

- annoncer og reklamer

- bureauvirksomhed, fx adresse-, artist-, billet-, vagt- og vikarbureauer

- ejendomsmæglervirksomhed

1) Se Afgiftsvejledning Byggemoms

- elektronisk databehandling (edb)

- forlystelser

- hårpleje og skønhedspleje

- konsultativ virksomhed, fx rådgivning, planlægning og rationalisering, markedsføring og -analyse

- mægler- og agenturvirksomhed

- revision og bogføring

- servering i restaurationer

- telefon, telegraf og telex

- udlejning af hotelværelser og parkeringspladser/garager

- undervisning, fx på køreskoler, flyveskoler, sejlerskoler og rideskoler.

Udtrykket »varer/ydelser« bruges senere i vejledningen som betegnelse for momspligtige varer og ydelser.

Registrering

Regietreringspligten

Alle selvstændige erhvervsdrivende, der sælger varer/ydelser, skal registreres hos toldvæsenet, når den erhvervsmæssige omsætning er over 10 000 kr pr år.

Pligten til at lade sig registrere gælder også, selv om salget sker sæsonmæssigt eller lejlighedsvis.

Registreringspligten omfatter både enkeltmandsfirmaer, interessentskaber, aktieselskaber, anpartsselskaber, foreninger m fl og visse offentlige virksomheder.

Udenlandske virksomheder, der ikke har filial eller lignende her i landet, skal registreres ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet.

Registreringspligten gælder som hovedregel kun virksomheder, der sælger varer/ydelser.

Selv om man ikke sælger varer/ydelser, skal man i visse tilfælde momsregistreres og betale moms.

Det gælder bl a for den, der for egen regning udfører følgende byggearbejder: 1)

- opfører, ombygger eller moderniserer bygninger til salg eller udlejning, såfremt vedkommende selv eller ansatte udfører arbejde ved projekteringen eller byggearbejdet

- opfører bygninger eller udfører ombygnings- eller moderniseringsarbejde til eget eller sin virksomheds brug, såfremt

1) Se Afgiftsvejledning Byggemoms

S

ansatte udfører arbejde ved projekteringen eller byggearbejdet.

Reparations- og vedligeholdelsesarbejder til en samlet momspligtig værdi af mere end 50 000 kr årligt ligestilles med ombygningseller moderniseringsarbejde.

Offentlige institutioner skal ikke momsregistreres for ovennævnte byggearbejder, der udføres for egen regning.

Endvidere skal en privat bygherre (selvbygger) ikke registreres, når vedkommende selv udfører ovennævnte byggearbejder på en bygning, hvor bygherren selv har bopæl eller tager bopæl efter færdiggørelsen.

Anmeldelse til registrering skal indsendes til toldkamret senest 8 dage, før den momspligtige virksomhed begynder. Der skal bruges en særlig blanket, som kan fås hos toldkamret.

Toldkamret sender et registreringsbevis til de virksomheder, der bliver registreret.

Register for byerhverv

I toldvæsenets register for byerhverv optages virksomheder inden for handel, industri og servicefag mm. Disse virksomheder har kvartalet som momsperiode. Toldvæsenet kan dog tillade, at eksportvirksomheder anvender måneden eller evt ugen som momsperiode.

Register for landbrug og fiskeri m v

I toldvæsenets register for landbrug og fiskeri mv optages virksomheder inden for landbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug og pelsdyravl.

Disse virksomheder har første og anden halvdel af deres regnskabsår som momsperiode.

Hvis virksomheden også har omsætning som normalt ville medføre, at den skulle optages i registret for byerhverv, skal man meddele dette til toldvæsenet. Salg af varer, der er indkøbt til videresalg, anses for omsætning, der hører under byerhverv, uanset om virksomheden i øvrigt selv producerer og sælger tilsvarende varer. Det gælder eksempelvis gartnere og planteskolers indkøb af frugt og grønt, blomster og andre planter.

Ændringer i virksomhedens forhold

Hvis der sker ændringer i virksomhedens forhold, fx navn, adresse, ansvarlig ledelse, skal virksomheden skriftlig meddele toldkamret det inden 8 dage.

På bagsiden af registreringsbeviset er fortrykt en »ændringsmeddelelse«, som skal udfyldes og indsendes til toldkamret.

Virksomheden sælges eller ophører

Hvis virksomheden sælges, overdrages til en ny indehaver, eller den ophører, skal man afmelde registreringen. Afmeldelsen skal ske på en særlig blanket, som man kan få hos toldkamret.

Reglerne om moms af varer og driftsmidler ved afmeldelse står på side 27.

Lejlighedsvis registrering

Lejlighedsvis registrering, fx i forbindelse med foreningsarrangementer, sker alene for det pågældende arrangement efter aftale med toldkamret.

Fritagelse for registrering

Virksomheder, hvis årlige salg af varer/ydelser ikke overstiger 10 000 kr, skal ikke opkræve moms og skal ikke registreres.

Disse virksomheder er dog omfattet af momslovens kontrolbestemmelser.

Toldkamret kan i visse tilfælde give momsfritagelse for velgørende arrangementer mv.

Der skal ikke betales moms af gas, vand, el og varme, der leveres i forbindelse med udlejning af lokaler. Der er dog i visse tilfælde mulighed for at blive registreret for sådanne leverancer.

Virksomheder, der ikke er registrerede, må ikke anføre momsbeløb eller andre oplysninger om moms på fakturaer.

Frivillig registrering

Virksomheder, der sælger momsfri ydelser, kan i nogle tilfælde også registreres. Dette kan have betydning for virksomheder, der fx udlejer fast ejendom til momsregistrerede virksomheder, eller som sælger ydelser til udlandet.

Virksomheder, der bliver frivilligt registrerede, skal opkræve moms og har fradragsret for moms på samme måde som andre registrerede virksomheder.

Hvis man ønsker at blive frivillig registreret, eller hvis man ønsker at udvide et allerede bestående registreringsforhold med en frivillig registrering, så skal man henvende sig til toldkamret.

Frivillig registrering kan tidligst ophæves 2 år efter registreringen.

Der er udarbejdet en særlig vejledning om frivillig registrering for udlejning, bortforpagtning og salg af fast ejendom, som kan fås ved henvendelse til toldkamret.

Momssatsen

Momsen udgør 22 pct af varens/ydelsens pris. Momsen bliver altså et tillæg til den pris, som er virksomhedens salgspris for den pågældende vare/ydelse.

Hvis en salgspris er med moms, vil det sige, at momsen udgør 18,03 pct af den pris, som køberen skal betale.

Eksempel 1

Salgspris uden moms............ 100 kr 00 øre Moms 22 pct.................... 22 kr 00 øre -------------- Salgspris med moms............. 122 kr 00 øre Eksempel 2 Salgspris med moms............. 122 kr 00 øre Moms 18,03 pct................. 22 kr 00 øre -------------- Salgspris uden moms............ 100 kr 00 øre

Der opkræves moms med 22 pct ved indførsel af varer/ydelser fra udlandet.

Tidligere momssatser

af pris af pris Periode uden moms med moms 3.7.67-31.3.68 10 pct 1/11 1.4.68-28.6.70 12,5 pct 1/9 29.6.70-28.9.75 15 pct 3/23 29.9.75-29.2.76 *) 9,25 pct 8,47 pct 1.3.76-2.10.77 15 pct 3/23 3.10.77-30.9.78 18 pct 15,25 pct 1.10.78-29.6.80 20,25 pct 16,84 pct 30.6.80- 22 pct 18,03 pct

*) Den midlertidige nedsættelse af momsen omfattede ikke følgende ydelser

- salg og udlejning af motorkøretøjer

- elektricitet

- telefon, telegraf, telex o lign

- radio- og fjernsynsudsendelser.

Fakturering

Der skal normalt udstedes faktura ved enhver momspligtig leverance af varer/ydelser. Hvis der udstedes afregningsbilag, kan dette dog træde i stedet for fakturaen.

Ved faktura forstås der i vejledningen det dokument, der af køber og sælger betragtes som anmodning om betaling for leverancen. Regninger, notaer mm anses for fakturaer. Også a conto begæringer kan være udformet således, at de anses for fakturaer.

Ved afregningsbilag forstås der i vejledningen det dokument, der svarer til en faktura, men som udstedes af køber eller den, der formidler salget. Fx udfærdiger mejerier, slagterier og fiskeauktioner afregningsbilag, når de afregner for modtagne leverancer, hvor sælgeren ikke udsteder faktura.

Hvis prisen forhøjes, efter at fakturaen er udstedt, skal der udstedes efterbetalingsfaktura.

Hvis man får varer retur, eller man giver afslag i prisen, efter at fakturaen er udstedt, skal der udstedes en kreditnota.

Undtagelser fra faktureringspligten

Ved salg til private forbrugere kan udstedelse af faktura undlades. Detailhandlere og andre virksomheder, hvis afsætning overvejende sker til private forbrugere, kan også undlade at udstede faktura for andet salg, medmindre modtageren er en registreret virksomhed, der anmoder om en faktura til sit momsregnskab.

Regler for fakturering

Hvornår skal fakturaen udskrives?

Fakturaer og afregningsbilag skal udstedes, når leverancen er afsluttet eller snarest efter. Det vil altså sige, at faktureringen ikke må ske senere, end hvad der er almindeligt inden for branchen (fx uge- eller månedsvis).

Hvis virksomheden kræver, at en del af leverancen skal betales, inden alle varer/ydelser er leveret, skal der udstedes faktura med momsberegning på det a conto beløb, der ønskes betalt.

Hvad skal fakturaen indeholde?

Fakturaer og afregningsbilag samt kreditnotaer skal være nummereret fortløbende og skal udstedes i mindst to eksemplarer. De skal oplyse om

- dato for udstedelsen

- sælgerens navn og adresse

- køberens navn og adresse

- varens eller ydelsens art, mængde (omfang) og pris

- momsbeløbets størrelse.

Momsen kan enten direkte være angivet med et beløb i fakturaen eller være oplyst som 18,03 pct af prisen. En momsregistreret køber kan forlange, at selve momsbeløbet anføres i fakturaen, og at prisen uden moms anføres for de enkelte poster i fakturaen.

Hvis en faktura eller et afregningsbilag omfatter både momspligtige og momsfrie leverancer, skal de momspligtige leverancer opføres for sig selv og med særskilt sammentælling.

Fakturaer på højst 200 kr

Detailhandlere og lignende virksomheder kan ved salg til en momsregistreret kunde undlade at anføre køberens navn og adresse, når det drejer sig om fakturaer på højst 200 kr.

Benzinregninger o lign

Servicestationer kan ved salg af benzin, olie og gas til en momsregistreret kunde anføre køretøjets registreringsnummer på regningen i stedet for køberens navn og adresse. Har køberen ret til fritagelse for gas- eller olieafgift, kræves det, at det af notaen fremgår, hvor meget afgiften udgør - i alt eller pr liter.1)

Fakturaer vedrørende byttehandel

Hvis man sælger varer/ydelser til en momsregistreret virksomhed og får hel eller delvis betaling med varer/ydelser, er det nok, at den ene af parterne udsteder faktura. Men fakturaen skal - foruden de sædvanlige oplysninger om det solgte - også indeholde oplysning om art, mængde (omfang) og pris for det, der er modtaget i bytte. Kan begge parter fuldt ud medregne momsen af det modtagne til den indgående moms, kan momsen beregnes på grundlag af forskelsbeløbet.

Fakturaer uden moms

Virksomheder, der ikke er registrerede, må ikke anføre momsbeløb eller andre oplysninger om moms på fakturaer.

Hvis en ikke-registreret virksomhed modtager et afregningsbilag med moms, skal virksomheden gøre opmærksom på det over for den, der har udstedt afregningsbilaget, og betale momsen tilbage.

Automobilforhandlere kan beregne momsen af brugtvogne efter nogle særlige regler, og forhandleren må i så fald ikke anføre moms i fakturaen.

Prisangivelser

Ved alle prisangivelser for varer/ydelser skal det tydeligt fremgå, hvis priserne ikke er med moms. Det gælder for prisskilte, pristilbud, annoncer, kontrakter o lign.

1) Se vejledningen om godtgørelse af afgifterne af olie, el, gas og kul.

Regnskab

Virksomheden skal føre et regnskab over køb og salg af varer/ydelser, for at virksomheden kan opgøre den moms, der skal betales til toldvæsenet. Regnskabet skal samtidig give toldvæsenet mulighed for at kontrollere, at momsen bliver rigtig opkrævet og indbetalt.

Regnskabet med momsen kan føres i det almindelige forretningsregnskab.

Der skal så oprettes

- konto for udgående moms (salgsmoms) - konto for indgående moms (købsmoms).

Virksomheden kan endvidere oprette en konto for afregning med toldvæsenet (afregningskonto).

Hvis virksomheden eksporterer, eller den har andet salg af varer/ydelser, som er fritaget for momsberegning, skal den desuden oprette en

- konto for eksport mv.

Man kan i stedet vælge at føre regnskabet med momsen i et særligt regnskabshæfte, som man kan få hos toldkamret. Hæftet indeholder den nødvendige vejledning i at føre momsregnskabet.

Hvis man fører købs- og salgskonti med summariske posteringer, skal der i virksomheden foreligge specifikationer (journaler, kladder, edb-kontospecifikationer, kassestrimler eller lignende), som viser, hvorledes de summariske poster er sammensat af enkeltposter.

Regnskabet skal være tilrettelagt således, at toldvæsenet kan sammenholde posteringerne i regnskabet med de tilhørende bilag.

I øvrigt skal regnskabet være indrettet således, at virksomheden kan meddele toldvæsenet oplysninger om dens indkøb af varer/ ydelser og om dens leverancer af varer/ydelser.

Virksomheden skal også føre et regnskab over de energiafgifter, dvs afgifterne af olie, el, gas og kul, som virksomheden kan få godtgjort. Reglerne herom står i vejledningen om godtgørelse af afgifterne af olie, el, gas og kul.

Der er i det følgende gjort nærmere rede for de regler, der gælder for beregningen og opkrævningen af salgsmomsen samt for regnskabet med den opkrævede moms og for købsmomsen.

Kasseregnskab

Virksomheden skal føre kasseregnskab (kassekladde), hvis den er bogføringspligtig efter bogføringsloven eller pålagt regnskabspligt efter skattekontrolloven. I kasseregnskabet skal der så vidt muligt hver dag optages alle ind- og udbetalinger. Det skal gøres for hver enkelt post eller med en samlet sum ifølge specifikationer, hvorpå de enkelte poster er noteret.

Specifikationerne skal være i form af kassestrimler, særskilt førte lister eller lignende, der oplyser om det enkelte beløb.

Virksomheden skal foretage effektive daglige eller efter dens art og omfang jævnlige kasseafstemninger.

Årlig lageropgørelse

Virksomhedens varelager skal tælles op een gang om året, og lagerets værdi skal beregnes. Opgørelsen kan foretages samtidig med virksomhedens almindelige statusopgørelse.

Opbevaring af regnskabsmateriale

Virksomheden skal opbevare regnskabsmaterialet i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår, og det skal være tilgængeligt for toldvæsenet.

Det drejer sig om følgende regnskabsmateriale

- forretningsbøger, fx varekøbsbøger, ordrebøger, bestillingsbøger, varesalgsbøger og salgskladder

- regnskabsbilag, fx indkøbsfakturaer, afregningsbilag, kopier af salgsfakturaer og kreditnotaer, regninger, notaer, fabrikationssedler, arbejdskort, efterposteringsark, kassestrimler og lageroptællingslister

- lageropgørelser.

Salgsmoms (udgående moms)

Virksomheden skal beregne og opkræve moms af

- salget af varer/ydelser

- indehaverens private forbrug af varer/ ydelser, der forhandles af virksomheden

- varer/ydelser, der forhandles af virksomheden, og som bruges til personalet, repræsentation, gaver o lign

- varer/ydelser, der forhandles af virksomheden, og som bruges til momsfrie aktiviteter.

Regnskabet føres enten på grundlag af fakturakopier og afregningsbilag eller på grundlag af modtagne betalinger (kasseregnskabet). Regnskabet med salgsmomsen føres på

- konto for udgående moms.

Kontoen kan enten føres ved at postere momsen af det enkelte salg mm eller ved periodiske posteringer, hvis momsen direkte kan beregnes på grundlag af andre konti, fx salgskonto og privatforbrugskonto.

Hvis man ønsker at postere salgsmomsen periodisk, fx en gang om måneden eller ved momsperiodens udløb, skal man føre de pågældende salgskonti på grundlag af priser med moms. Det momsbeløb, som skal overføres til konto for udgående moms, kan man så beregne som 18,03 pct af periodens samlede beløb.

Hvis man venter med at bogføre sine fakturaer, til kunden betaler, skal der reguleres for dette salg. Reglerne herom står i afsnittet »Regulering for kreditsalg« på side 18.

Når momsperioden er udløbet, skal man gøre kontoen for udgående moms op. Saldoen er det beløb, man skal bruge, når man udfylder rubrikken »Udgående moms« på momsangivelsen.

Det momspligtige salg

Det momspligtige salg - eller den omsætning, som virksomheden skal betale moms af - omfatter hele omsætningen af varer/ ydelser i momsperioden. Det er altså både salg til andre erhvervsvirksomheder og salg til forbrugere.

Der skal dog ikke opkræves moms, når man sælger til udlandet eller sælger aviser, visse skibe og fly. Der er gjort nærmere rede for det momsfrie salg på side 21 og 22.

Hvornår skal salget momses?

Virksomheden skal gøre sit momspligtige salg op for hver momsperiode. Ved opgørelsen er det i princippet tidspunktet for leveringen til kunden, der bestemmer, om salget skal regnes med til den pågældende periodes omsætning.

Med faktura

Hvis virksomheden udsteder faktura i forbindelse med salget, skal man gøre omsætningen op på grundlag af de udstedte fakturaer. Omsætningen i en momsperiode bliver derved summen af det fakturerede salg. Men det er dog en forudsætning, at faktureringen sker inden eller lige efter, at leveringen har fundet sted.

Med afregningsbilag

Hvis afregningen sker på grundlag af et afregningsbilag, skal man regne salget med til omsætningen for den momsperiode, hvori afregningsbilaget er dateret.

Det er dog en forudsætning, at afregningsbilaget udstedes inden eller lige efter, at leveringen har fundet sted.

Kontantsalg

Hvis varer/ydelser betales samtidig med leveringen, kan man gøre det momspligtige salg op direkte på grundlag af modtagne betalinger ifølge kasseregnskabet.

Hvis man sælger varer fra fx vogn eller torvestade, er der ikke altid mulighed for at bruge kasseapparat eller føre lister mm over den enkelte indbetaling. Man må derfor gøre det momspligtige salg op på grundlag af daglige kasseopgørelser, som skal reguleres for særlige ind- og udbetalinger i dagens løb. Endvidere skal man daglig gøre rede for indbetalinger på 100 kr og derover, som modtages fra kunder for tidligere kreditsalg. Kasseopgørelsen kan foretages således

Kassebeholdning ved dagens slutning 2 331 kr 55 øre - kassebeholdning ved dagens begyndelse 610 kr 00 øre --------------- 1 721 kr 55 øre + udbetalinger (varekøb, omkostninger, indsat i bank, beløb udtaget til privat forbrug) 2 335 kr 25 øre --------------- 4 056 kr 80 øre - indbetalinger, der er salget uvedkommende, fx hævet i bank 1 000 kr 00 øre --------------- Dagens salg 3 056 kr 80 øre

Med ugeregning i detailforretning

I detailforretninger, hvor kunderne har ugeregning, regnes dette salg med til den momspligtige omsætning, når kunderne betaler.

Regulering for kreditsalg

Virksomheden kan vente med at bogføre sine fakturaer og afregningsbilag, til kunden betaler. Hvis det er tilfældet, skal der reguleres for det salg, som endnu ikke er betalt, når man gør momsperiodens omsætning op.

Hvis man gør salget op på grundlag af modtagne betalinger (kasseregnskabet), skal man også regulere for eventuelt salg på kredit. Man skal desuden regulere for den indbetaling, som vedrører tidligere kreditsalg.

Reguleringen foretages ved udløbet af perioden, og det sker ved at gøre de udestående fordringer op ved momsperiodens begyndelse og slutning.

Sådanne periodiske reguleringer vedrørende udestående fordringer skal vises ved noteringer i regnskabet.

Eksempel

Salg i kvartalet ifølge kasseregnskabet 250 320 kr 00 øre + udestående fordringer ved kvartalets slutning 32 200 kr 00 øre ----------------- 282 520 kr 00 øre - udestående fordringer ved kvartalets begyndelse 30 100 kr 00 øre ----------------- Momspligtigt salg i kvartalet 252 420 kr 00 øre

Forudbetaling og a conto betaling

Køberen kan betale forud, dvs at betalingen for varer/ydelser sker helt eller delvis

- før leverancen har fundet sted,

- inden leverancen er afsluttet, eller

- inden fakturaen er udstedt.

Sådanne betalinger skal virksomheden regne med til omsætningen, når betalingen modtages. Momsen er 18,03 pct af betalingen.

Hvis der, før betalingen sker, udstedes en a conto begæring med samme oplysninger som en faktura, skal beløbet dog regnes med til omsætningen for den periode, hvori a conto begæringen er dateret.

Kommission og konsignation

Virksomheden skal regne salg af varer, som den har modtaget i kommission eller konsignation, med til den momspligtige omsætning på sædvanlig måde.

Varer i udvalg og på prøve

Varer, som virksomheden leverer i udvalg eller på prøve, kan enten regnes med i omsætningen i den momsperiode, hvor varerne leveres, eller i den momsperiode, hvor salget finder sted.

Salg af driftsmidler

Virksomheden skal opkræve moms som ved andet salg, når den sælger sine driftsmidler (maskiner, køretøjer, inventar o lign), som den har haft fuld eller delvis fradragsret for.

Der gælder dog særlige regler ved ophør, salg eller overdragelse af virksomheden. Reglerne herom står på side 27.

Der gælder endvidere særlige regler for rutebiler og turistbusser.1)

Særlige bestemmelser for landbrug

og fiskeri mv

Er virksomheden registreret under landbrug eller fiskeri, kan man føre regnskabet på grundlag af periodiske opgørelser (uge-, måneds- eller halvårsopgørelser) fra leverandører og aftagere. Opgørelserne skal indeholde samme oplysninger som fakturaer.

Værdiregler

Den momspligtige værdi er det beløb (uden moms), som kunden skal betale for varen eller ydelsen, og det er den værdi, som momsen skal beregnes af.

Momsen skal derfor beregnes af hele salgsprisen, og alle omkostninger skal regnes med. Fx medregnes

- emballering, herunder leje af emballage

- forsendelse, fx kørsel, fragt, porto og transportforsikring, eventuel betaling for rejseudgifter til sælgerens personale

- agentprovision o lign

- service og reklame

- serveringsafgift (drikkepenge).

1) Se Afgiftsvejledning Busmoms

Hvis leverandøren (fx et vandværk) som betingelse for leverancen opkræver tilslutnings- og oprettelsesafgifter eller andre beløb og omkostninger hos modtageren, skal disse beløb regnes med til den momspligtige værdi.

De særlige afgifter (punktafgifter), der er lagt på en række varer, hører også med til den momspligtige værdi. En undtagelse er dog registreringsafgiften af motorkøretøjer, som sælgeren afregner for køberen.

Afbetalings tillæg

Til den momspiigtige værdi hører også finansieringstillæg, afbetalingstillæg o lign, som lægges til købesummen, når man sælger på afbetaling eller kredit.

Rentetillæg og kreditrenter

Når virksomheden sælger på afbetaling eller anden form for kredit, gælder der følgende regler for renterne

Renterne skal regnes med til den momspligtige værdi, hvis de lægges til købesummen eller til restgælden med et samlet beløb uden nærmere angivelse af, hvor stor en del af rentebeløbet, der vedrører de enkelte betalinger (rater).

Derimod skal renterne ikke regnes med til den momspligtige værdi, hvis de beregnes af den til enhver tid skyldige del af købesummen. Det gælder på betingelse af, at det fremgår af købekontrakten, evt i form af en rentetabel, hvor meget renten er af de enkelte betalinger (rater). Det kan også fremgå af bilag vedrørende betalingerne (ratekvitteringer).

Rabatter

Sælgeren kan give køberen rabat, dividende, bonus o lign. Hvis rabatten gives ubetinget, skal den ikke regnes med til den momspligtige værdi. For leverancer, der faktureres, er det dog en forudsætning, at rabatten uden betingelser trækkes fra i fakturabeløbet, inden momsen beregnes.

Hvis rabatten derimod gives på visse betingelser, som ikke er opfyldt ved leveringen (faktureringen), kan den ikke trækkes fra, inden momsen beregnes.

Det gælder fx

- kasserabatter, der kun gives, hvis køberen betaler inden en vis frist

- dividende, bonus o lign godtgørelser, som fx afhænger af størrelsen af modtagerens køb i en bestemt periode, og som først opgøres og udbetales på et senere tidspunkt end leveringen.

Hvis kunden får rabatmærker, skal momsen beregnes af det beløb, som kunden betaler ved det enkelte salg. Der kan ikke foretages regulering af momsen, når rabatmærkerne senere indløses.

Hvis en momsregistreret kunde får udbetalt eller godskrevet rabat mm, efter at leveringen (faktureringen) har fundet sted, kan der beregnes moms af rabatten. Denne moms kan trækkes fra i salgsmomsen. Det er en betingelse for fradraget, at køberen har kunnet regne momsen med til sin købsmoms, og at der udstedes en kreditnota over den ydede rabat mm med momsberegning.

Eksempel på faktura vedrørende byttehandel

Byttehandel

Ved byttehandel forstår man salg, hvor der helt eller delvis betales med andet end penge. Her skal momsen beregnes på grundlag af virksomhedens almindelige salgspris for den pågældende vare/ydelse.

Hvis der ikke foreligger en almindelig salgspris, skal virksomheden beregne momsen på grundlag af en kalkuleret salgspris. Den skal indeholde alle de omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår i den momspligtige værdi for sådanne varer/ydelser.

Hvis både sælger og køber i en byttehandel har fuld fradragsret for købsmomsen, kan momsen beregnes af forskelsbeløbet.

Personalesalg

Når virksomheden sælger til sit eget personale, skal man beregne momsen af den opnåede pris. Momsen skal dog mindst beregnes af indkøbs- eller fremstillingsprisen med tillæg af eventuelle afgifter.

Hvis virksomhedens almindelige salgspris er lavere end indkøbs- eller fremstillingsprisen, fx under udsalg, kan momsen af personalesalget beregnes af den lavere pris.

Salg til udlandet

Der skal ikke beregnes moms af varer, som en registreret virksomhed leverer til udlandet eller til Færøerne og Grønland.

Det samme gælder principielt også for ydelser, der præsteres i udlandet samt på Færøerne og i Grønland, men der gælder dog i visse tilfælde særlige regler.

Den egentlige erhvervsmæssige eksport af varer/ydelser bliver altså ikke belastet med moms.

Fritagelsen gælder også for transport af varer direkte til og fra udlandet. Det samme gælder nødvendigt udstyr og proviant, der leveres direkte til brug i fly og skibe i udenrigsfart, samt ydelser, der udføres for sådanne fly og skibe. Fritagelsen gælder dog ikke for leverancer til sportsfly og lystfartøjer.

Varer, som sælges til udenlandske turister, og som af disse medtages til udlandet som rejsegods, kan i visse tilfælde fritages for moms. De nærmere regler kan man få hos toldkamret.

Reparation af udenlandske køretøjer og salg til ambassader her i landet kan ikke ske uden momsberegning.

Dokumentation

Det er en betingelse for at blive fri for at beregne moms af eksportomsætning, at virksomheden kan fremlægge dokumentation for, at udførslen har fundet sted.

Dokumentationen skal som hovedregel bestå af

- fakturakopi over de udførte varer,

- skriftlig ordre, korrespondance med køberen, bankafregning o lign samt

- udførselsangivelsens eksportørblanket forsynet med attest fra den udførselskontrollerende myndighed.

Yderligere oplysninger

Virksomheden kan få mere udførlig vejledning om momsforholdene i forbindelse med eksport ved at henvende sig til toldkamret. 1)2)

Fritagelser for salgsmoms

Aviser

Man skal ikke beregne moms af aviser, som normalt udkommer med mindst et nummer om måneden. Der gælder særlige regler for, hvad der momsmæssigt kan anses for en avis. Fritagelsen gælder også for distriktsblade, der normalt udkommer med mindst et nummer om måneden, og som indeholder mindst 15 pct redaktionelt stof, der hovedsagelig er aktuelt nyhedsstof.

Man skal heller ikke beregne moms af udenlandske tidsskrifter i et abonnement, der er formidlet mellem abonnenten og den udenlandske udgiver.

Hvis der indgår salg af momsfrie aviser i virksomhedens kasseregnskab, kan dette momsfrie salg opgøres og trækkes fra ved udgangen af hver momsperiode. Det gøres på grundlag af afregninger fra bladhuse.

På samme måde kan man trække salget af postfriske danske frimærker fra på grundlag af kvitteringer fra postvæsenet.

Fly og skibe

Der skal ikke beregnes moms ved salg eller udlejning af fly og af skibe på 5 bruttoregistertons og derover. Der skal heller ikke beregnes moms ved udførelse af reparationsarbejder mm på sådanne fly og skibe. Fritagelsen for at beregne moms gælder dog ikke for sportsfly og lystfartøjer.

1) Se vejledning Moms - salg af ydelser til udlandet

2) Se vejledning Moms - reklameydelser, som købes i eller sælges til udlandet

Vareprøver og reklameartikler

Der skal ikke beregnes moms af sædvanlige vareprøver og reklameartikler, som virksomheden udleverer gratis.

Reklameartikler kan fx være brochurer, notesbøger, kalendere, kuglepenne, askebægre - forsynet med virksomhedens navn, varemærke o lign - til en værdi (indkøbspris) på højst 100 kr.

Erstatningsleverancer

Der skal ikke beregnes moms af erstatningsleverancer, dvs leverancer af varer/ydelser, der er leveret gratis til erstatning for en tidligere leverance.

Erstatninger

Den, der modtager erstatningsbeløb, skal ikke beregne moms af beløbet, medmindre beløbet må anses som hel eller delvis betaling for momspligtige leverancer.

Varer, der går tabt

Hvis virksomheden mister varer, fx ved brand eller indbrud, skal der ikke beregnes moms af dem. Men virksomheden skal lave en fortegnelse over varerne til brug for toldvæsenets kontrol. Fortegnelsen skal oplyse om varernes art, mængde og værdi, størrelsen af en eventuel erstatning, og om der er sket anmeldelse til politiet.

Fortegnelsen skal opbevares sammen med virksomhedens øvrige regnskabsmateriale.

Regulering af det momspligtige salg

Virksomheden kan i visse tilfælde foretage en regulering af det momspligtige salg. Det gælder

- ved modtagelse af returvarer

- ved indrømmelse af prisafslag mm på allerede solgte varer/ydelser

- ved tab på debitorer.

Når man regulerer, skal man altid bruge den momssats, der gjaldt, da varen/ydelsen blev leveret. Se momssatsen side 10.

Returvarer

Hvis man tager tidligere solgte og momsede varer retur, kan momsen af varernes returværdi trækkes fra i salgsmomsen i følgende tilfælde

- når der er tale om returnering/ombytning med godtgørelse til kunden af den fulde salgspris eller udbetalingen og alle indbetalte afdrag (uden tidsbegrænsning). Det gælder fx også bøger og sølvtøj, som normalt (kutymemæssigt) ombyttes eller tages tilbage af en anden virksomhed inden for samme branche.

Hvis der ved returneringen/ombytningen betales en højere pris for varen, end den var solgt til oprindelig, kan momsen ikke fratrækkes,

- når returneringen/tilbagekøbet finder sted inden 1 år efter handelens indgåelse med delvis godtgørelse af salgsprisen, - når varen tages retur inden for en garantiperiode med delvis godtgørelse af salgsprisen.

Momsen kan kun fratrækkes, når virksomheden i henhold til en skriftlig garantiaftale har forpligtet sig til ubetinget at tage varen tilbage, hvis der inden for garantiperioden konstateres væsentlige fejl og mangler ved det solgte. Er der derimod tale om tilbagekøb, fx ibyttetagning i forbindelse med salg af en anden vare, kan momsen ikke fratrækkes,

- når varer, der er solgt på afbetaling med ejendomsforbehold eller på særlig kontokontrakt (uden ejendomsforbehold), tages tilbage, fordi køberen ikke har opfyldt sine forpligtelser (misligholdt kontrakten).

Prisafslag

Hvis virksomheden giver en kunde afslag i prisen på en tidligere leveret og momset vare/ydelse, kan man trække momsen af prisafslaget fra i salgsmomsen.

Det samme gælder, når en kunde, der har købt på afbetaling, får hel eller delvis godtgørelse af momspligtige administrationsgebyrer og afbetalings- og finansieringstillæg o lign, fordi afbetalingskontrakten indfries tidligere end aftalt.

Betingede rabatter til momsregistrerede kunder

Sælgeren kan give rabat til en kunde, efter at leveringen (faktureringen) har fundet sted. Hvis kunden er momsregistreret, kan der beregnes moms af rabatten, og denne moms kan trækkes fra i salgsmomsen. Det samme gælder, hvis der ydes dividende, bonus o lign.

Fradraget er dog betinget af, at køberen har kunnet regne momsen med til sin købsmoms, og der skal udstedes kreditnota over den ydede rabat med momsberegning.

Tab på debitorer

Hvis virksomheden har konstateret et tab på en udestående fordring for et tidligere momset salg, kan momsen af tabet trækkes fra i salgsmomsen efter følgende regler

- når det ved afslutningen af konkurs- og dødsboer (gældsfragåelsesboer) dokumenteres, at der ikke er opnået fuld dækning for det anmeldte krav.

- når et tilgodehavende ved gennemførelsen af en tvangsakkord (almindelig tvangsakkord eller likvidationsakkord) er nedskrevet med en bestemt andel af fordringen.

- når der ved tiltrædelsen af en frivillig akkord er sket reduktion af kreditorernes krav mod en skyldner, og kreditors tiltrædelse af akkorden har haft til formål at opnå den størst mulige dækning af fordringen.

Ved vurderingen heraf vil det være af betydning,

at akkordforslaget er fremsat af en advokat/brancheforening,

at det til brug ved akkorden fremlagte regnskabsmateriale - aktuel statusopgørelse mv - er udarbejdet af en statsautoriseret eller registreret revisor,

at mindst halvdelen af skyldnerens kreditorer (beregnet efter beløb) har tiltrådt akkorden,

at akkorddividenden er mindst lige så stor som den beregnede dividende ved gennemførelse af konkurs,

at akkorden stort set udtømmer skyldnerens midler, og

at kreditor ikke er skyldneren nærstående, jf konkurslovens § 2.

Der skal kunne fremlægges rimelig dokumentation for de nævnte forhold og for akkorddividendens størrelse, fx i form af en særlig erklæring fra en advokat/brancheforening.

- når det af udskrift af fogedprotokollen fremgår, at udlægsforretning for den pågældende fordring har været forgæves, eller når det ved udskrift af fogedprotokollen kan dokumenteres, at en anden kreditor inden for et tidsrum af højst 6 måneder har foretaget udlægsforretning hos den pågældende debitor uden at kunne opnå fuld dækning for sit tilgodehavende.

- når en personligt drevet virksomheds faste ejendomme, dvs såvel beboelses som erhvervsejendomme, er bortsolgt ved tvangsauktion, uden at kreditor derved har fået dækning for sit tilgodehavende. Det er en forudsætning, at kreditor ved regnskabsmateriale mv vedrørende debitor kan dokumentere, at fordringen er endelig tabt.

- når der i øvrigt kan anses at være foretaget tilstrækkeligt til fordringens inddrivelse. Ved vurderingen heraf må der bl a tages hensyn til fordringens størrelse. Det vil normalt være en forudsætning for at foretage fradrag, at handelsforbindelsen med den pågældende debitor er ophørt mindst 1 år, før fradraget foretages.

Det er altid en betingelse for fradraget, at det fremgår af virksomhedens regnskabsmateriale, hvad der er gjort i anledning af debitors manglende betaling.

Regnskabet skal i øvrigt føres sådan, at det sikres, at de fratrukne beløb bliver momset, hvis de senere skulle indgå helt eller delvis. Der skal dog ikke beregnes moms af den del af evt punktafgifter, fx afgift af vin, spiritus og øl, der indbetales i henhold til konkurslovens § 98.

Hvis virksomheden overtager kundens ejendomme o lign for at inddrive fordringer, så skal spørgsmålet om regulering for et eventuelt tab rejses over for toldkamret.

Der må ikke foretages regulering for momsen for omkostninger (kursdifference), der opstår ved salg eller overdragelse (transport) til tredjemand af et tilgodehavende vedrørende en momsbelagt leverance til en lavere værdi end fordringens pålydende værdi.

Forventet tab

Der kan som hovedregel ikke foretages fradrag for forventet tab på debitorer. For så vidt angår forventet tab på fordringer i konkurs- og dødsboer (gældsfragåelsesboer) kan der dog foretages et foreløbigt fradrag, før bobehandlingen er endelig afsluttet. Det er en forudsætning, at virksomheden er i besiddelse af en erklæring fra boets kurator om, at dividenden ikke forventes at overstige en nærmere angiven procent af fordringen.

Foreløbigt fradrag for forventet tab kan endvidere foretages, når skyldneren har anmeldt betalingsstandsning. Det er en betingelse, at der foreligger en erklæring fra et af skifteretten beskikket tilsyn om, at det må forventes, at de uprivilegerede kreditorer ikke vil kunne opnå dækning ud over en nærmere angivet procent af deres tilgodehavender ved den gunstigste af de kreditorordninger der arbejdes med. Det er endvidere en betingelse, at beregningen af dækningsprocenten bygger på skyldnerens ajourførte status, der på forlangende sendes til toldkamret.

Virksomheden må herefter foretage fornøden regulering i momsregnskabet, når tabet er endeligt opgjort ved boets afslutning.

Privatforbrug og anden udtagelse

Der skal betales moms af de varer, som indehaveren tager til sit privatforbrug fra virksomhedens butik, lager, produktion eller bedrift.

Det samme gælder for varer, som bruges til repræsentation, gaver eller til kost og anden naturalaflønning af personalet.

Der skal også betales moms af tjenesteydelser for virksomhedens indehaver og af tjenesteydelser, der bruges som gaver o lign.

Der skal endvidere betales moms af varer/ydelser, der tages i brug i forbindelse med virksomhedens evt momsfrie aktiviteter.

Momsen skal beregnes af indkøbs- eller fremstillingsprisen uden moms, men med eventuelle andre afgifter lagt til, og den skal regnes med til den udgående moms i den momsperiode, hvor de pågældende varer/ydelser er udtaget.

Angivelse af privatforbruget

Regnskabet med momsen på privatforbruget kan enten føres ved daglige noteringer eller ved periodiske posteringer.

Hvis man fx handler med fødevarer eller andre dagligvarer, og det derfor ikke er praktisk muligt hver dag at notere, hvad man tager til sit privatforbrug, så kan man i stedet angive et samlet beløb for hver momsperiode. Beløbet kan regnes ud på grundlag af et skøn over, hvor meget man har brugt i den pågældende momsperiode. Man kan også regne beløbet ud på grundlag af et skøn over årsforbruget.

Landbrugsvirksomheder

I landbrugsvirksomheder skal der foretages notering i momsregnskabet, når der udtages kød fra bedriften til eget forbrug, herunder til kost til folkehold.

* Momsen kan afregnes med

- 3,20 kr pr kg okse- og kalvekød

- 3,20 kr pr kg heste-, fåre- og lammekød

- 1,65 kr pr kg svinekød

Momsen af eget forbrug af fjerkræ (herunder æg) og mælk kan afregnes med følgende beløb for hver person pr halvår

* - fjerkræ med 11 kr - mælk med 23 kr.

Landbrugsvirksomheder skal ikke betale moms af kartofler og havesager af egen avl, som anvendes til eget forbrug.

Driftsmidler

Hvis driftsmidler (maskiner, køretøjer, inventar o lign) i en virksomhed overgår til privat brug eller til andre formål, hvor man ikke kan trække købsmomsen fra, skal der betales moms af disse driftsmidler. Det gælder fx, hvis virksomhedens indehaver overflytter inventar fra virksomheden til brug i sin privatbolig.

Den momspligtige værdi er indkøbsprisen uden moms, reduceret med 20 pct for hvert hele år, der er gået siden tidspunktet for indkøbet.

For driftsmidler, der ved anskaffelsen har kostet over 50 000 kr uden moms, gælder dog særlige regler om regulering af købsmoms. Disse regler, der også omfatter fast ejendom (herunder lokaler), står på side 34.

Byggeri for egen regning

Der gælder særlige regler for byggearbejder, der udføres for egen regning. Der skal i visse tilfælde betales moms af opførelse, ombygning, modernisering, reparation og vedligeholdelse, selv om arbejdet sker for egen regning.1)

Moms ved ophør, salg eller

overdragelse af virksomheden 2)

Når en virksomhed afmelder sin momsregistrering, hæfter virksomheden (boet) for momsen af eventuelle beholdninger af varer og driftsmidler. Blanketten til afmeldelse kan man få hos toldkamret.

1) Se Afgiftsvejledning Byggemoms

2) Se Vejledning Moms - salg af driftsmidler mv.

»Udsalg«

Hvis varelageret og driftsmidlerne sælges ud som led i afviklingen af virksomheden, skal der opkræves moms af salgsprisen efter de almindelige regler.

Salg eller overdragelse til ny ejer

Hvis varelageret og driftsmidlerne sælges eller overdrages som led i overdragelsen af virksomheden eller en del af denne, må der ikke beregnes moms, hvis den ny indehaver er eller bliver momsregistreret. Den tidligere indehaver skal inden 8 dage efter overdragelsen give toldvæsenet skriftlig besked om den ny indehavers navn og adresse og om salgsprisen for varelager og driftsmidler, der overdrages til den ny ejer. Den tidligere ejer hæfter altså for momsen, hvis den ny ejer ikke vil drive registreringspligtig virksomhed.

Hvis man i forbindelse med salget eller overdragelsen beholder varer eller driftsmidler til privat brug eller til andre ikke momspligtige formål, skal de pågældende varer og driftsmidler momses. Momsen skal beregnes af indkøbs- eller fremstillingsprisen uden moms. For driftsmidler kan prisen dog inden momsberegningen nedsættes med 20 pct for hvert hele år, der er gået siden tidspunktet for indkøbet.

Ved salg eller overdragelse mm af driftsmidler, der ved anskaffelsen har kostet over 50 000 kr uden moms, kan der blive tale om regulering af købsmoms. Det gælder også for fast ejendom. Reglerne om regulering af købsmoms står på side 34.

Købsmoms (indgående moms)

Virksomheden har ret til at trække momsen fra på de varer og ydelser, som den har købt til brug for virksomheden. Det gælder både varer/ydelser, der er købt her i landet, og importerede varer. 1)2)

Virksomheden kan trække momsen fra i den momsperiode, hvori fakturaen er dateret. For importerede varer skal momsen dog trækkes fra i overensstemmelse med momsperioden, der står anført i det månedlige kontouddrag, som man får sendt fra toldvæsenet.

Regnskabet med købsmomsen føres på

- konto for indgående moms.

Kontoen kan enten føres ved at postere momsen af det enkelte køb eller ved periodiske posteringer, hvis momsen direkte kan beregnes på grundlag af andre konti, fx varekøbskonto og omkostningskonto. Den moms, som beregnes af toldvæsenet ved import af varer, skal dog altid posteres direkte på kontoen for indgående moms. Som grundlag for posteringen bruges fortoldningsbegæringens debetnota eller det månedlige kontouddrag, som man får sendt fra toldvæsenet. Hvis man bruger debetnotaerne, skal man være opmærksom på, at varer, der er fortoldet (har fået ekspeditionsnummer) de 2 sidste hverdage i måneden, først kan medregnes til den indgående moms i den efterfølgende måned.

Hvis man ønsker at postere købsmomsen periodisk, fx en gang om måneden eller ved momsperiodens udløb, skal man føre de pågældende konti på grundlag af købspriser med moms. Det momsbeløb, som skal overføres til konto for indgående moms, kan man så beregne med 18,03 pct af periodens samlede beløb.

Det er en betingelse for den periodiske postering, at de pågældende konti kun omfatter køb, som er fradragsberettigede. Derfor kan fx en omkostningskonto ikke bruges som grundlag for periodisk postering af momsbeløb, hvis man på kontoen også fører lønudgifter, køb af momsfri ydelser eller køb af varer/ydelser, som ikke er fradragsberettigede.

Hvis man køber varer/ydelser, der ikke udelukkende vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter, har man kun delvis fradragsret for købsmomsen. De nærmere regler, herunder reglerne for regnskabsførelsen i disse tilfælde, står i afsnittet »Delvis fradragsret for købsmoms« på side 30.

Hvis virksomheden har tilrettelagt sin bogføring sådan, at indkøbsfakturaer først bogføres, når man betaler for leverancen, så skal momsen regnes med til købsmomsen i den momsperiode, hvori betalingen sker. Hvis virksomheden vælger denne fremgangsmåde, har man ret til at regulere købsmomsen, så den kommer til at svare til de køb af varer/ydelser, som er faktureret af leverandørerne i perioden. Virksomheden skal foretage reguleringen på grundlag af en specificeret opstilling af gæld tll leverandører ved momsperiodens begyndelse og slutning.

1) Se vejledning Moms - køb af ydelser i udlandet

2) Se vejledning Moms - reklameydelser, som købes i eller sælges til udlandet

Eksempel

Købsmoms ifølge regnskabet (betalte fakturaer mm) 26 550 kr Fakturerede, men ikke betalte leverancer ifølge specifikation - ved kvartalets slutning 42 000 kr - ved kvartalets begyndelse - 30 200 kr ----------- Regulering: 18,03 pct af 11 800 kr = 2 128 kr ------------------------- Købsmoms 28 678 kr

Når momsperioden er udløbet, skal man gøre kontoen for indgående moms op. Der kan i den forbindelse blive tale om at foretage regulering for indkøb, som virksomheden kun har delvis fradragsret for. Saldoen på kontoen er det beløb, man skal bruge, når man udfylder rubrikken »Indgående moms« på momsangivelsen.

Dokumentation for købsmoms

Virksomheden skal kunne dokumentere de momsbeløb, der trækkes fra som købsmoms. Det kan ske ved fakturaer eller afregningsbilag. For varer, som virksomheden har importeret, bruges debetnotaen fra fortoldningsbegæringen samt det månedlige kontouddrag fra toldvæsenet som dokumentation.

Fakturaer og afregningsbilag skal oplyse om

- dato for udstedelsen

- sælgerens navn og adresse

- køberens (dvs virksomhedens) navn og adresse

- varens eller ydelsens art, mængde (omfang) og pris

- momsbeløbets størrelse.

Købers navn skal være det samme som det navn, virksomheden er momsregistreret under. Et ApS kan således ikke få fradrag for fakturaer udstedt til ejeren af ApS'et.

Fakturaer på højst 200 kr fra detailhandlere kan dog bruges som dokumentation, selv om de ikke indeholder oplysning om køberens navn og adresse.

Der er gjort nærmere rede for faktureringskravene i afsnittet »Regler for fakturering« på side 11.

Fakturaer og afregningsbilag, der ikke opfylder disse krav, kan ikke bruges som dokumentation for købsmoms. Købekontrakter og slutsedler kan ikke anerkendes som forskriftsmæssige fakturaer og kan derfor ikke anvendes til dokumentation for købsmoms.

Kreditnotaer

Hvis en leverandør giver kreditnota for et fradragsberettiget køb, skal købsmomsen formindskes med den moms, der er anført på notaen. Det gælder fx kreditnotaer for rabatter, prisafslag og for varer, som returneres til leverandøren. Det gælder også, hvis køberen må lade varer eller driftsmidler gå tilbage på grund af manglende betaling.

Fuld fradragsret for købsmoms

Virksomheden har fuld fradragsret for købsmomsen når det drejer sig om varer/ydelser, der udelukkende vedrører de momspligtige aktiviteter i virksomheden.

Eksempler

Omsætningsvarer

- varer, der købes til videresalg eller udlejning

- varer, der bruges, når man udfører momspligtige ydelser, fx dele der bruges ved reparationer

- materialer til fremstilling af varer - dyr, fx fiskeyngel, høns, kreaturer, pelsdyr og svin

- foderstoffer

- planter, såsæd mm.

Emballage og transport

- emballage, fx indpakningspapir, sække og kasser

- varetransport, fx fragt og pakkeporto.

Driftsmidler

- køb, reparation og vedligeholdelse af driftsmidler, fx maskiner, værktøj, inventar i fabrik, butik eller kontor, fiskerfartøjer (under 5 brt)

- udstyr til fiskerfartøjer, fx radioudstyr, radar, sejl, spilgrej, fiskenet og -garn

- opførelse, reparation og vedligeholdelse af bygninger og anden fast ejendom til brug for virksomheden.

Omkostninger

- brændsel, elektricitet, gas og vand til virksomheden

- telefon

- tryksager og kontorartikler

- rengøring

- arbejdstøj og uniformer, der tilhører virksomheden, og som personalet bruger under arbejdet

- sikkerhedsudstyr

- brandslukningsudstyr

- annoncering

- reklameartikler og reklametryksager.

Delvis fradragsret for købsmoms

For varer og ydelser, som dels bruges i den momspligtige virksomhed, dels bruges privat eller til ikke-momspligtige aktiviteter, skal der ske en opdeling af momsbeløbet for at finde frem til det momsbeløb, der er fradragsret for.

I sådanne tilfælde af »blandet anvendelse« kan virksomheden straks, når købet bogføres, opdele momsbeløbet, således at man kun regner den fradragsberettigede del med. Virksomheden kan også vælge at notere hele beløbet som købsmoms, men skal så ved momsperiodens afslutning på konto for indgående moms trække den del af momsen fra, som ikke kan regnes med til købsmomsen.

Indkøb, der også vedrører

privatforbruget

Momsen af indkøb, der anvendes både af virksomheden og af indehaveren privat, kan medregnes med den andel, som skønsmæssigt vedrører virksomheden.

Det gælder fx indkøb af brændsel, elektricitet, gas, vand og telefon.

Når toldvæsenet vurderer, om den skønsmæssige fordeling af momsen på virksomheden og på privatforbruget er rimelig, vil man normalt lægge den fordeling til grund, som ligningsmyndigheden har godkendt for de pågældende udgifter.

Hvis ligningsmyndigheden ikke har foretaget en sådan fordeling af udgifterne i den pågældende virksomhed, kan man lægge den fordeling til grund, som ligningsmyndighederne normalt anvender.

Medarbejdertelefoner

Man kan medregne halvdelen af momsen på anskaffelse og drift af telefoner, der er installeret hos medarbejdere af hensyn til deres arbejde for virksomheden. Det er en betingelse, at telefonselskabet sender regningen til virksomheden, at den lyder på virksomhedens navn, og at den betales af virksomheden. Hvis virksomheden bagefter opkræver en del af regningsbeløbet hos medarbejderne, og denne del udgør mere end halvdelen, kan man dog kun medregne momsen af virksomhedens andel af regningsbeløbet (den af virksomheden faktisk afholdte udgift).

Indkøb, der både vedrører momspligtig og momsfri omsætning

Virksomheder, som har både momspligtige og momsfrie aktiviteter, har ingen fradragsret for de indkøb, som udelukkende vedrører de momsfrie aktiviteter, dvs virksomhedens afsætning af de ydelser, der er undtaget fra momspligten, jf side 6. Disse momsfrie ydelser må ikke forveksles med momspligtige varer/ydelser, som på visse betingelser kan afsættes uden beregning af moms, fx salg til udlandet.

For de indkøb, som vedrører både de momspligtige og de momsfrie aktiviteter, kan man medregne en del af momsen.

Denne del beregnes på grundlag af forholdet mellem virksomhedens salg af momspligtige varer/ydelser og virksomhedens samlede salg (i begge tilfælde skal momsen ikke regnes med) i det pågældende regnskabsår. Salg af brugte driftsmidler hører med i opgørelsen over salget af momspligtige varer/ydelser.

Når købsmomsen skal gøres op for en momsperiode, kan man bruge det foregående regnskabsårs salgstal til en foreløbig opgørelse. Når regnskabsåret udløber, laver man en opgørelse af det faktiske forhold mellem årets salg af momspligtige varer/ ydelser og det samlede salg. På dette grundlag skal man så lave en endelig regulering af købsmomsen.

Bygninger

Der er ikke fradragsret for lokaler, der bruges til udlejning eller som bolig for virksomhedens indehaver. Det gælder, selv om lokalerne også bruges i den pågældendes erhverv.

Vuggestuer, børnehaver mm og bolig for personale er der heller ikke fradragsret for. Det samme gælder lokaler, der udelukkende bruges til momsfrie aktiviteter.

Hvis virksomheden bliver frivillig registreret for udlejning af lokaler til erhvervsmæssig brug, har man dog fradragsret for disse lokaler. Til gengæld skal man så opkræve moms af lejen.

Opførelse

Hvis man får opført bygninger, der skal bruges til »blandet anvendelse,» gælder der følgende regler for, hvad man kan trække fra som købsmoms

Den moms, der er fradragsret for, er momsen på byggeomkostningerne for de fradragsberettigede lokaler. Den kan regnes ud på grundlag af forholdet mellem de samlede byggeudgifter og de byggeudgifter, der skønnes at vedrøre de fradragsberettigede lokaler.

Hvis lokalerne til de forskellige anvendelser er af samme standard, kan man fordele på grundlag af etagearealet.

Reparation og vedligeholdelse

Der gælder følgende regler for reparation og vedligeholdelse af bygninger, der bruges blandet

Momsen kan trækkes fra som købsmoms i det omfang, den direkte vedrører virksomhedens lokaler (dvs lokaler med fradragsret). Men det er en betingelse, at leverandøren i sin faktura har opdelt prisen for det udførte arbejde.

Momsen på reparation og vedligeholdelse, der ikke direkte vedrører bygningens enkelte lokaler, fx udvendig vedligeholdelse eller reparation af bygningens varmeanlæg, kan trækkes fra som købsmoms på grundlag af etagearealet.

Lokaler, der bruges blandet

Hvis det er et enkelt lokale i en bygning, der bruges blandet, fx et kontor, kan momsen på udgifter i forbindelse med opførelse, reparation og vedligeholdelse trækkes fra i forhold til virksomhedens omsætning, jf afsnittet »Indkøb, der både vedrører momspligtig og momsfri omsætning« på side 31.

Landbrugets tilkørselsveje

Hvis vejen også bruges ved færdsel til og fra beboelsesbygninger, kan der kun trækkes 2/3 af momsen fra på reparation og vedligeholdelse.

Motorkøretøjer

For de mest almindelige motorkøretøjer gælder følgende regler for fradragsret

Motorkøretøjets art Fradragsret ved Moms køb leje drift ved salg ------------------------------------------------------------------- I. Personvogne (herunder også biler ingen ingen ingen ingen på »papegøjeplader«) - uanset om bilen bruges helt eller delvis i virksomheden ------------------------------------------------------------------- II. Vare- og lastvogne med tilladt totalvægt ikke over 3 tons a) bruges kun i virksomheden*) fuld fuld fuld af den fulde salgspris - kørsel mellem bopæl og virksomhed er privat kørsel b) bruges ikke kun i virksomheden*) ingen 1/3 fuld ingen - det er dog en betingelse for fradragsret, at virksomhedens omsætning af varer og momsplig- tige ydelser overstiger 10 000 kr årlig. -------------------------------------------------------------------- III. Vare- og lastvogne med tilladt totalvægt over 3 tons a) bruges kun i virksomheden*) fuld fuld fuld af den fulde salgspris - kørsel mellem bopæl og virksomhed er privat kørsel b) bruges ikke kun i virksomheden*) delvis delvis delvis af den fulde salgspris -------------------------------------------------------------------- IV. Andre motorkøretøjer Reglerne om fradragsret for disse køretøjer kan man få ved at henvende sig til toldkamret.

For køretøjer, der fra kun at have været brugt i virksomheden, overgår til også at blive brugt i forbindelse med et ikke fradragsberettiget formål (fx privat brug), kan der blive tale om, at der skal betales moms. Reglerne herom står i afsnittet »Privatforbrug og anden udtagelse« på side 26.

*) Ved »Virksomheden« forstås de aktiviteter man er momsregistreret for. Hvis køretøjet også bruges til ikke momspligtige aktiviteter, fx undervisning, bruges den således ikke kun i virksomheden.

Ingen fradragsret for købsmoms

Der er ingen fradragsret for momsen på følgende indkøb

- indehaverens privatforbrug. Det gælder også, selv om virksomheden omsætter eller fremstiller sådanne varer selv

- kost eller anden aflønning af personale i form af naturalier

- opførelse, reparation, vedligeholdelse og drift af bolig(er) for virksomhedens indehaver eller personale

- opførelse, drift og vedligeholdelse af lokaler, der kan anses for at indgå som en del af selve boligen

- opførelse og drift af vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, feriehjem, sommerhuse o lign for virksomhedens personale

- byggemodning af arealer, der er bestemt til salg

- vedligeholdelse af veje, der kun bruges som tilkørselsveje til beboelsesbygninger

- hotelophold

- præmier, som bruges ved sælgerkonkurrencer, reklamelotterier, opgavekonkurrencer

- præmier (fx pokaler), som i reklameøjemed gives til sportsklubber o lign

- repræsentation og gaver, fx restaurationsbesøg, tobaksvarer, chokolade, vin, spiritus, blomster.

Endvidere har transportvirksomheder ikke fradragsret i forbindelse med udbetaling af erstatningsbeløb.

Regulering af købsmoms

for investeringsgoder

Ved investeringsgoder forstås

- maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsespris, uden moms, overstiger 50 000 kr og er undergivet værdiforringelse

- fast ejendom

- til- og ombygnings- eller moderniseringsarbejder på fast ejendom

- reparations- og vedligeholdelsesarbejder på fast ejendom til en samlet momspligtig værdi af mere end 50 000 kr.

Hvis virksomheden ved anskaffelse af sådanne driftsmidler eller ved opførelse mv af fast ejendom har haft fradragsret (helt eller delvis), kan der blive tale om, at man senere skal regulere købsmomsen.

Regulering af købsmomsen for et investeringsgode skal nemlig ske, hvis der sker ændring i virksomhedens fradragsret, fx fordi investeringsgodet overgår til at blive brugt til et formål, der ikke er fradragsret for, eller hvis et investeringsgode sælges uden momsberegning, fx salg af fast ejendom.

Der kan på den anden side også blive tale om, at virksomheden kan opnå regulering, hvis man bliver berettiget til større fradrag for et investeringsgode, end man var berettiget til ved anskaffelsen.

Pligten (respektive adgangen) til at foretage regulering gælder for driftsmidler i en periode på 5 år og for fast ejendom i en periode på 10 år, anskaffelsesåret medregnet.

Virksomheden skal derfor sørge for, at regnskabet indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage en regulering af købsmomsen.

Yderligere oplysninger

Man kan få nærmere oplysning om reglerne vedrørende regulering af købsmomsen for investeringsgoder ved at henvende sig til toldkamret.

Fradragsret for afgifterne af olie, el, gas og kul

Virksomheden kan få godtgjort afgifterne af olie, el, gas og kul, som erhvervsmæssigt forbruges i virksomheden til opvarmning, belysning, procesformål mv.

Virksomheden kan også opnå godtgørelse af den indirekte afgiftsbelastning på varme, som modtages fra et fjernvarmeværk eller anden momsregistreret varmeproducent og anvendes til opvarmning og procesformål.

De nærmere regler er beskrevet i vejledningen om godtgørelse af afgifterne af olie, el, gas og kul, der er optrykt på side 51.

Momsangivelse og indbetaling til toldvæsenet

Når momsperioden udløber, sender toldvæsenet en momsangivelse, som skal bruges, når man skal angive salgs- og købsmoms mm. Hvis virksomheden ikke modtager momsangivelsen inden 14 dage efter momsperiodens udløb, skal man henvende sig til toldkamret.

Momsangivelsens indhold

De beløb, der skal anføres i virksomhedens momsangivelse, er

- Udgående moms (salgsmoms)

dvs momsen af salget opgjort efter de regler, der står i afsnittet »Salgsmoms« på side 17.

- Indgående moms (købsmoms)

dvs den moms af købet, som kan trækkes fra, jf reglerne i afsnittet »Købsmoms« på side 28.

- Olie-, el-, gas- og kulafgift

dvs godtgørelse af afgiften på olie, el, gas og kul. De nærmere regler for beregning af disse godtgørelser, som kan trækkes fra, står på side 51.

- Afgiftstilsvaret

dvs det beløb, som skal indbetales til toldvæsenet. Afgiftstilsvaret er således lig med momstilsvaret (forskellen mellem udgående og indgående moms) reduceret med eventuel godtgørelse for olie-, el-, gas- og kulafgift.

I rubrikken afgiftsfri eksport mv skal man anføre værdien af salget til udlandet, salg af aviser og salg mv af momsfrie skibe og fly. Momsangivelsen skal forsynes med dato, og den skal underskrives af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Ansvar og hæftelse

Den, der driver virksomhed for egen regning enten som ejer, forpagter el lign, hæfter for betaling af momsen.

Hvis en udenlandsk virksomhed er registreret ved en herboende repræsentant, hæfter denne og virksomheden solidarisk for betalingen af momsen.

Hvis der er flere virksomheder, der er registreret under eet (fællesregistreret), hæfter de pågældende solidarisk for betaling af momsen, herunder for den moms, der påhviler importerede varer.

Det påhviler den, der hæfter for betaling af momsen, at sørge for, at momsangivelsen udfyldes korrekt og sendes rettidigt til toldkamret.

Byvirksomheder

Den momsangivelse, der sendes til virksomheden, er et giroindbetalingskort.

Blanketten skal udfyldes og bruges normalt på den måde, at virksomheden både angiver og indbetaler momsen pr giro.

Hvis afgiftstilsvaret er negativt eller nul, skal virksomheden efter udfyldelsen blot tilbagesende girokortet som momsangivelse.

Kopi af momsangivelsen til eget brug

På den anden side af giroindbetalingskortet (modsat kvitteringsdelen) er der trykt en kopi til eget brug.

Kopien skal udfyldes med de samme beløb og skal indgå i virksomhedens regnskabsmateriale.

Fristerne for angivelse og indbetaling Sidste frist

Afgiftsperiode: for angivelse

Kvartalet og indbetaling

Januar 1/1 - 31/3 20 maj

April 1/4 - 30/6 20 august

Juli 1/7 - 30/9 20 november

Oktober 1/10- 31/12 20 februar

Landbrugs- og fiskerivirksomheder mv

Den momsangivelse, der sendes til virksomheden, er et brevkort, som skal udfyldes og tilbagesendes som momsangivelse.

Afgiftstilsvaret for hver momsperiode deles i 2 lige store rater, og toldvæsenet sender 2 giroindbetalingskort, som skal bruges ved indbetalingen af disse rater.

Momsbeløb under 10 kr for en momsperiode opkræves dog ikke.

Kopi af momsangivelsen til eget brug

Momsangivelsen indeholder også en kopi til eget brug.

Kopien udfyldes med de samme beløb, og den skal indgå i virksomhedens regnskabsmateriale.

Fristerne for angivelse og indbetaling

Se skemaet nederst på siden.

Regler for rettidig indbetaling

Hvis den sidste rettidige indbetalingsdag er en lørdag, søndag eller helligdag, er den nærmest følgende hverdag den sidste rettidige indbetalingsdag.

Momsen indbetales normalt over giro.

Når man indbetaler, skal man bruge det tilsendte giroindbetalingskort - også når man girerer fra sin egen postgirokonto.

Virksomheder kan tilmelde sig Postens Total Giro (PTG) ved indsendelse af girokortet til Postgirokontoret eller sin bank/sparekasse med anmodning om tilmelding til ordningen. Skyldige beløb vil herefter blive overført til toldvæsenet den sidste rettidige betalingsdag.

Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på postgirokontorets ekspeditionsmåde ved indsendelse af giroindbetalingskort sammen med en check.

Sådanne checks, som postgirokontoret modtager inden kl 9, vil blive indsat på girokontoen samme dag. Først den følgende arbejdsdag vll postgirokontoret overføre beløbet til toldvæsenets postgirokonto.

Hvis virksomheden foretrækker det, kan man indbetale beløbet ved at sende det med check til toldkamret. Giroindbetalingskortet skal vedlægges, hvis man betaler med check.

+++OPSTILBEG+++

Regnskabsår Momsperioderne Sidste frist Sidste frist udløber for indsendelse for indbetaling af angivelse af moms 1. rate 2. rate ----------------------------------------------------------------- 1.1 - 31.12 og juni 20 sept 20 dec 20 marts 1.7 - 30.6 december 20 marts 20 juni 20 sept 1.2 - 31.1 og juli 20 okt 20 jan 20 april 1.8 - 31.7 januar 20 april 20 juli 20 okt 1.3 - 28.2 og august 20 nov 20 feb 20 maj 1.9 - 31.8 februar 20 maj 20 aug 20 nov 1.4 - 31.3 og september 20 dec 20 marts 20 juni 1.10 - 30.9 marts 20 juni 20 sep 20 dec 1.5 - 30.4 og oktober 20 jan 20 april 20 juli 1.11 - 31.10 april 20 juli 20 okt 20 jan 1.6 - 31.5 og november 20 febr 20 maj 20 aug 1.12 - 30.11 maj 20 aug 20 nov 20 feb

+++OPSTILSLUT+++

Toldvæsenet anser betalingen som rettidig hvis

- beløbet indbetales til postvæsenet den sidste rettidige indbetalingsdag, eller

- beløbet overføres til toldvæsenet gennem tilslutning til Postens Total Giro (PTG)

- anmodningen om girering fra afsenderens postgirokonto kan ekspederes i postgirokontoret inden kl 9 dagen efter sidste rettidige indbetalingsdag, eller

- toldkamret modtager checken med første postomdeling dagen efter den sidste rettidige indbetalingsdag.

Udbetaling fra toldvæsenet (negativt afgiftstilsvar)

Hvis virksomhedens købsmoms sammen med olie-, el-, gas- og kulafgift i en momsperiode er større end salgsmomsen, vil forskellen blive udbetalt til virksomheden.

Et sådant negativt afgiftstilsvar kan fx fremkomme

- hvis virksomheden har haft store indkøb, fx maskiner, byggeri eller lagerforøgelse

- hvis virksomheden ikke har haft salgsmoms, fx på grund af sæsonmæssig afsætning

- hvis virksomheden hovedsagelig sælger til udlandet.

Hvis toldkamret har modtaget momsangivelsen rettidigt, finder udbetalingen sted senest 3 uger efter modtagelsen af momsangivelsen.

Virksomheden kan ikke få tilbagebetalt moms af købte driftsmidler mv før udløbet af den momsperiode, hvori købet har fundet sted.

Hvis toldvæsenet ikke kan foretage kontrol af momsangivelsen på grund af virksomhedens forhold (fx ferielukning, bortrejse eller ikke ajourført momsregnskab), kan udbetalingsfristen overskrides.

Det er en betingelse for udbetalingen, at toldkamret har modtaget momsangivelser for tidligere perioder. Hvis virksomheden skylder moms og evt renter mm fra tidligere perioder, vil denne gæld blive modregnet, før udbetalingen. Det gælder også, selv om det skyldige beløb ikke er forfaldent til betaling (fx 2. rate af tilsvaret for den foregående momsperiode for virksomheder inden for landbrug og fiskeri mv).

Hvis virksomheden skylder andre beløb til statskassen, fx told, punktafgifter eller skat, kan en sådan gæld ligeledes modregnes i det negative afgiftstilsvar.

Overskridelse af tidsfrister

For sent indsendt angivelse

Virksomheden skal altid indsende angivelsen rettidigt, selv om den ikke kan betale.

Hvis angivelsen ikke sendes ind rettidigt, forhøjes virksomhedens afgiftstilsvar for den pågældende periode med 1 pct. Forhøjelsen er mindst 300 kr og højst 1 000 kr.

Virksomheden skal ikke selv medregne forhøjelsen i angivelsen. Toldvæsenet sender et giroindbetalingskort, som skal bruges ved betalingen af forhøjelsen.

Hvis der er en ganske særlig grund til den sene angivelse, kan man henvende sig til toldkamret og søge om at blive fritaget for forhøjelsen.

Virksomheder, der ikke sender angivelsen ind rettidigt, kan i øvrigt få bøder.

Hvis toldkamret ikke har modtaget angivelsen, efter at afleveringsfristen er udløbet, kan toldkamret fastsætte et foreløbigt beløb, der skønsmæssigt svarer til virksomhedens afgiftstilsvar.

Men virksomheden skal dog stadig angive sit afgiftstilsvar for den pågældende momsperiode. Der vil så blive reguleret på grundlag af angivelsen, når toldkamret har modtaget og godkendt den.

For sen indbetaling

Hvis momsen ikke indbetales rettidigt, skal der betales 1,3pct i rente om måneden af beløbet for hver påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen, jf nedenfor. Renterne er mindst 10 kr for hver angivelse.

Når toldkamret har foreløbig fastsat afgiftstilsvaret, beregnes renten fra den dag, hvor momsen for den pågældende periode forfaldt til betaling.

For virksomheder i registret for byerhverv er forfaldsdatoen den 1. i den 2. måned efter momsperiodens udløb.

For virksomheder i registret for landbrug og fiskeri er forfaldsdatoen for første rate den 1. i den 6. måned og for anden rate den 1. i den 9. måned efter momsperiodens udløb.

Virksomheden skal ikke selv regne rentebeløb med i momsangivelsen. Toldvæsenet sender et giroindbetalingskort, som skal bruges, når renterne skal betales.

Opmærksomheden henledes endvidere på, at der ved for sen indbetaling af afgiftstilsvar vil kunne ske en forkortelse af virksomhedens momsperiode samt forkortelse af fristen for afgivelse af angivelse og betaling.

Restancer

Momsbeløb, som toldkamret ikke har modtaget efter betalingsfristens udløb, vil med påløbne renter mv blive inddrevet ved foretagelseaf udlæg.

Hvis virksomheden indbetaler moms og renter mv, efter at skylden er overgivet til udlæg, påhviler det tillige virksomheden at betale omkostningerne (retsafgift og andre incassoomkostninger).

Kontrolregler

Kontrollen med virksomhedens momsforhold varetages af det toldkammer, hvor virksomheden er registreret. Navn og adresse på virksomhedens toldkammer står på bagsiden af denne vejledning.

Toldvæsenets kontrolbeføjelser

For at toldvæsenet kan løse opgaven med at kontrollere, at momsen bliver korrekt opkrævet og indbetalt til statskassen, er der efter momsloven tillagt toldvæsenet nogle kontrolbeføjelser.

Toldvæsenet har bl a ret til at foretage eftersyn i lokaler, der bruges af registreringspligtige virksomheder (fx butiks-, fabrikations-, kontor- og lagerlokaler).

Toldvæsenet har endvidere ret til at efterse virksomhedens varebeholdninger, forretningsbøger, regnskabsbilag og andet regnskabsmateriale samt korrespondance. Toldvæsenet kan forlange regnskabet udleveret eller tilsendt.

Toldvæsenet har også ret til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv hos ikke-registrerede virksomheder, som har handelsforbindelse med registrerede virksomheder, og til at få oplysninger fra disse virksomheder om deres salg til eller køb fra registrerede virksomheder.

Pengeinstitutter m fl skal, hvis toldvæsenet ønsker det, oplyse om deres økonomiske mellemværender med navngivne registreringspligtige virksomheder.

Virksomhedens opgaver

Virksomhedens indehaver og de personer, der er ansat i virksomheden, skal yde toldvæsenet fornøden vejledning og hjælp ved eftersynene, fx ved gennemgang af forretningsbøger og andet regnskabsmateriale samt ved opgørelse af kassebeholdning og varelager.

Virksomheden skal, når toldvæsenet ønsker det, udlevere eller indsende sine forretningsbøger, regnskabsbilag og andet regnskabsmateriale samt korrespondance til toldvæsenet. Denne bestemmelse gælder også i de tilfælde, hvor materialet er hos tredjemand (fx revisor eller regnskabskonsulent).

Virksomheden skal også på begæring oplyse om omfanget af dens leverancer af varer/ydelser til registrerede kunder og om dens indkøb af varer/ydelser.

Efterbetaling og skønsmæssig ansættelse

Hvis toldvæsenet konstaterer, at en virksomhed har afgivet forkert momsangivelse, så virksomheden har betalt for lidt i afgift eller fået udbetalt for meget i godtgørelse, så skal virksomheden efterbetale/tilbagebetale det, den skylder.

Hvis størrelsen af det afgiftsbeløb, som virksomheden skylder, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, laver toldvæsenet en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret. Virksomheden kan indbringe en sådan ansættelse for momsnævnet,jf side 46.

Toldvæsenets kontrolarbejde

Toldvæsenets momskontrol foretages enten som regnskabskontrol eller som udbetalingskontrol.

Regnskabskontrol foretages for at tage stilling til virksomhedens samlede regnskabsaflæggelse og momsafregning for et længere tidsrum. Kontrollen kan foretages ved besøg i virksomheden, hvor man normalt vil gennemgå årsregnskaberne for de seneste 4 år og foretage en mere detaljeret revision af regnskabsaflæggelsen for en kortere eller længere del af denne periode. Kontrollen kan også foretages ved, at man anmoder virksomheden om at indsende årsregnskaber for de seneste 4 år samt bilag for eet af årene til gennemgang på toldkamret.

Hvis virksomheden ikke har hørt fra toldvæsenet inden 2 måneder efter afslutningen af en sådan regnskabskontrol, betyder det, at der ikke vil blive foretaget fornyet kontrol af regnskaberne for det kontrollerede tidsrum. Det gælder dog ikke, hvis der senere måtte fremkomme oplysninger, som tyder på, at der er sket betydelige unddragelser, eller at der er sket unddragelser ved forsæt eller grov uagtsomhed.

Udbetalingskontrol gennemføres for at tage stilling til, om et konkret beløb kan udbetales til virksomheden. En sådan kontrol finder sted, når virksomheden angiver et negativt afgiftstilsvar. Udbetalingskontrol foretages normalt ved besøg i virksomheden, inden udbetalingen sker. Ved denne form for kontrol kontrolleres alene de konkrete forhold, som har givet anledning til, at afgiftstilsvaret er negativt i en periode.

Udbetalingskontrol er således kun en foreløbig kontrol, og ikke en endelig godkendelse af virksomhedens regnskab og aktiviteter mv. En senere regnskabskontrol vil derfor også omfatte perioden vedrørende den negative momsangivelse.

Straffebestemmelser

Det er strafbart ved forsæt eller grov uagtsomhed at overtræde momsloven eller de forskrifter, som er udstedt i henhold til loven.

Den, der begår en sådan overtrædelse, kan straffes med bøde.

Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt til at unddrage statskassen moms.

Hvis overtrædelsen begås af aktie-, anparts-, andelsselskaber o lign, kan selskabet som sådant pålægges bødeansvar.

Momsnævnet

Der findes et særligt nævn, momsnævnet, som træffer afgørelser i visse spørgsmål. Nævnet er nedsat i henhold til momsloven.

Nævnet har 6 medlemmer: 2 repræsenterer Ministeriet for Skatter og Afgifter, Departementet for Told- og Forbrugsafgifter, og 4 erhvervslivet. Nævnets formand udpeges af ministeren for skatter og afgifter.

Nævnet har den endelige administrative afgørelse af

- spørgsmål om momspligtens omfang

- spørgsmål om den momspligtige værdi

- spørgsmål om momsfritagelse for skibe og fly samt aviser

- spørgsmål om fradragsret for købsmoms

- spørgsmål om, hvad der er offentlig forsyningsvirksomhed

- klager over skønsmæssige ansættelser af afgiftstilsvaret, som toldvæsenet har foretaget.

Henvendelse til momsnævnet bedes af praktiske grunde ske gennem toldkamret.

Hvis en virksomhed ønsker at indbringe en skønsmæssig ansættelse for nævnet, skal virksomheden anmode om det. Toldkamret skal have anmodningen senest 4 uger efter, at virksomheden har fået skriftlig meddelelse om ansættelsen.

Hvis en virksomhed ønsker at fremstille sin sag mundtlig for nævnet, skal man anmode om det.

Nævnets adresse er

Nævnet vedrørende Merværdiafgift mv

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K.

Vejledning 1988 18324 Historic

Moms

Moms

Januar 1988

Moms

Udgivet af Direktoratet for Toldvæsenet, 1988

Design

Dan Christensen, IDD

ISBN 87-503-7157-6

Tryk: Aarhuus Stiftsbogtrykkerie

Denne udgave af vejledningen træder i stedet for den hidtidige udgave fra 1987.

Vejledningen er ajourført som følge af lovændringer og ændringer i administrativ praksis.

Vigtige ændringer i forhold til den hidtidige udgave er markeret med en stjerne (*).

Indhold

Forord

Momspligtige varer og ydelser

Varer

Ydelser

Registrering

Registreringspligten

Register for byerhverv

Register for landbrug og fiskeri mv

Ændringer i virksomhedens forhold

Virksomheden sælges eller ophører

Lejlighedsvis registrering

Fritagelse for registrering

Frivillig registrering

Momssatsen

Fakturering

Undtagelser fra faktureringspligten

Regler for fakturering

Hvornår skal fakturaen udskrives?

Hvad skal fakturaen indeholde?

Fakturaer på højst 200 kr

Benzinregninger o lign

Fakturaer vedr byttehandel

Fakturaer uden moms

Prisangivelser

Regnekab

Kasseregnskab

Årlig lageropgørelse

Opbevaring af regnskabsmateriale

Salgsmoms (udgående moms)

Det momspligtige salg

Hvornår skal salget momses?

Med faktura

Med afregningsbilag

Kontantsalg

Med ugeregning i detailforretning

Regulering for kreditsalg

Forudbetaling og acontobetaling

Kommission og konsignation

Varer i udvalg og på prøve

Salg af driftsmidler

Særlige bestemmelser

for landbrug og fiskeri mv

Værdiregler

Afbetalingstillæg

Rentetillæg og kreditrenter

Rabatter

Byttehandel

Personalesalg

Salg til udlandet

Dokumentation

Fritagelser for salgsmoms

Aviser

Fly og skibe

Vareprøver og reklameartikler

Erstatningsleverancer

Erstatninger

Varer, der går tabt

Regulering af det momspligtige salg

Returvarer

Prisafslag

Betingede rabatter til momsregistrerede kunder

Tab på debitorer

Forventet tab

Privatforbrug og anden udtagelse

Angivelse af privatforbruget

Landbrugsvirksomheder

Driftsmidler

Byggeri for egen regning

Moms ved ophør, salg eller overdragelse af virksomheden

»Udsalg«

Salg eller overdragelse til ny ejer

Købsmoms (indgående moms)

Dokumentation for købsmoms

Kreditnotaer

Fuld fradragsret for købsmoms

Delvis fradragsret for købsmoms

Indkøb, der også vedrører privatforbruget

Medarbejdertelefoner

Indkøb, der både vedrører momspligtig og momsfri omsætning

Bygninger

Opførelse

Reparation og vedligeholdelse

Lokaler, der bruges blandet

Landbrugets tilkørselsveje

Motorkøretøjer

Ingen fradragsret for købsmoms

Regulering af købsmoms

for investeringsgoder

Fradragsret for afgifterne

af olie, el, gas og kul

Momsangivelse og indbetaling

til toldvæsenet

Momsangivelsens indhold

Ansvar og hæftelse

Byvirksomheder

Kopi af momsangivelsen til eget brug.

Fristerne for angivelse og indbetaling

Landbrugs- og fiskerivirksomheder mv

Kopi af angivelsen til eget brug

Fristerne for angivelse og indbetaling

Regler for rettidig indbetaling

Udbetaling fra toldvæsenet (negativt afgiftstilsvar)

Overskridelse af tidsfrister

For sent indsendt angivelse

For sen indbetaling

Restancer

Kontrolregler

Toldvæsenets kontrolbeføjelser

Virksomhedens opgaver

Efterbetaling og skønsmæssig ansættelse

Toldvæsenets kontrolarbejde

Straffebestemmeldser

Momsnævnet

Specielle vejledninger mm

Stikordsregister

Vejledning 1988 18324 Historic

Ingen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →