Vejledning Toldpræference
Statutory Text (5 Articles)
Bilag 1
Ordliste
Attestere
Skriftlig bekræftelse af et dokuments rigtighed. Bekræftelsen gives i form af en underskrift og et stempel.
Brugstariffen
Den danske udgave af EF's fælles brugstarif (TARIC). Brugstariffen omfatter en kolonnedel med toldsatser mv og en bilagsdel med særlige toldordninger.
Bilag 4 indeholder toldpræference- og toldkontingentordninger.
EF (10)
De 10 EF-lande før Spanien og Portugal blev medlem af EF. Det er Belgien, Danmark, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, UK og Vesttyskland.
EF-Tidende
Tidsskrift, der udgives af EF. I L-udgaven offentliggøres alle nye retsakter (love), der vedtages og gælder i EF.
Kumulation
I forhold til oprindelsesreglerne: Videreforarbejdning på varer, der allerede har oprindelse i et andet land inden for den bestemte gruppe af præferenceberettigede lande.
Notificere
Sende en officiel meddelelse fra en regering til en anden. De notificerede U-lande er markeret med en i landefortegnelsen i Brugstariffens bilag 4.15
Reeksport
Genudførsel af en importeret vare i uændret stand.
Tiltrædelsesaftale
Aftale, der fastlægger vilkårene for Spanien og Portugals tiltrædelse og tilpasning til EF Vareområdet med tilhørende toldsatser er optaget i Brugstariffens bilag 4.
Toldafvikling
Som følge af Spanien og Portugals indtræden i EF den 1. januar 1986 nedsættes tolden for varer fra de to lande gradvist hvert år den 1. januar.
For de fleste varer vil al told være afviklet den 1. januar 1993.
Tredjelande
Lande, der ikke er medlem af den sammenslutning, der omtales. For EF's vedkommende altså alle andre lande end EF-lande.
Bilag
Indhold
22 Bilag 1
Ordliste
23 Bilag 2
Varecertifikat EUR 1
25 Bilag 3
Certifikat EUR 2
27 Bilag 4
Fakturaerklæring 1 og 2
28 Bilag 5
Varecertifikat A TR 1 (forside)
29 Bilag 6
Varecertifikat A TR 3 (forside)
30 Bilag 7
Oprindelsescertifikat, form A (forside)
31 Bilag 8
Form APR (forside)
32 Bilag 9
Fremstillingscertifikat
33 Bilag 10
Handicrafts-certifikat
34 Bilag 11
Liste over visse råolieprodukter
35 Bilag 12
Beregningsart-koder
Bilag 4
Fakturaerklæring 1 og 2
Undertegnede eksportør af de af nærværende dokument omfattede varer erklærer, at varerne medmindre andet er angivet (1), opfylder betingelserne for opnåelse af oprindelsesstatus i den præferentielle samhandel
med
................................(2)
og har oprindelse i
.............................(2)(3).
(Sted og dato)
(Underskrift)
(Efter underskriften skal det fulde navn på underskriveren være angivet)
(1) Såfremt der i en faktura også optræder varer, som ikke har oprindelse i EF, Finland, Island, Norge, Sverige, Schweiz eller Østrig, skal eksportøren tydeligt angive disse.
(2) EF, Finland, Island, Norge, Sverige, Schweiz, Østrig.
(3) Der kan henvises til en særlig kolonne i fakturaen, hvor oprindelseslandet for hver vare er angivet.
Vejledning Toldpræference
Dette er en vejledning, der forklarer om mulighederne for at få toldpræference (toldfrihed eller nedsat told) ved indførsel af varer til EF. Den forklarer også om begrænsninger af toldpræferencen ved toldkontingent- og importloftordninger.
Vejledningen retter sig således mest mod virksomheder, der indfører varer fra lande uden for EF.
Indhold
3 Kort om vejledningen
4 Toldpræference
I dette afsnit forklares, hvad toldpræference
er og om betingelserne for at få den.
5 Hvilke lande?
Her nævnes, hvilke lande eller områder toldpræferencen omfatter.
6 Vareområde
Her forklares, hvor man kan se, hvilket vareområde der er omfattet af en præferenceaftale.
7 Oprindelsesregler
Her forklares kort, hvordan en vare får oprindelse. Disse regler er mere udførligt forklaret i vejledningen om Oprindelsesregler, EF-EFTA. Vejledningen fås ved distriktstoldkamrene.
8 Dokumentation
Her forklares, hvilken oprindelsesdokumentation der skal fremlægges, for at varerne kan få præferencetoldbehandling ved indførslen.
12 Forsendelse
Her forklares, hvordan varerne skal være forsendt fra oprindelseslandet, for at de kan få præferencetoldbehandling ved indførslen.
13 Fortoldning
Her forklares, hvad importøren skal foretage sig, og hvilke papirer der skal fremlægges ved fortoldningen, for at varerne kan få præferencetoldbehandling.
16 Toldkontingenter
I dette afsnit forklares om toldkontingentordninger, dvs mængdemæssige begrænsninger af adgangen til præferencetoldbehandling mv.
18 Importlofter
I dette afsnit forklares om importloftordninger, dvs mængdemæssige begrænsninger af adgangen til præferencetoldbehandling.
19 Toldvæsenet
Yderligere oplysninger kan fås ved distriktstoldkamrene, hvis adresser og telefonnumre er anført bagerst i vejledningen.
21 Bilag
Se den særlige bilagsoversigt side 21.
Kort om vejledningen
Den forklarer kun hovedreglerne.
De juridisk gældende regler findes i toldloven, toldbehandlingsbekendtgørelsen samt i de forskellige præferenceaftaler.
Af forståelsesmæssige grunde er reglerne forklaret for indførsel til Danmark. Men reglerne gælder i princippet for indførsel til alle EF-lande.
Nogle af de anvendte ord er forklaret i en ordliste som findes i bilag 1. Disse ord er i vejledningen markeret med en stjerne.
Flere oplysninger kan fås ved distriktstoldkamrene.
Reglerne er beskrevet som de var ved redaktionens slutning ultimo oktober måned 1987. Eventuelle ændringer efter dette tidspunkt er eller vil blive annonceret i Statstidende.
Reglerne i vejledningen gælder i øvrigt fra 1. januar 1988.
Toldpræference
Hvad er toldpræference?
Toldpræference består i, at varer kan indføres toldfrit eller til en lavere toldsats end den, der normalt skal betales for varer fra tredjelande. Det kaldes præferencetoldbehandling.
Præferencetoldbehandling kan ikke fås uden videre. Der er særlige betingelser, der skal være opfyldt, herunder at varen har oprindelse i et land eller et område, som EF har indgået en præferenceaftale med.
Hvilke lande?
De lande (eller områder), som EF har indgået præferenceaftaler med, er følgende
EFTA-landene, dvs Finland, Island, Norge, Schweiz, Sverige og Østrig.
Machreck-landene, dvs Libanon, Egypten, Jordan og Syrien.
Maghreb-landene, dvs Algeriet, Marokko og Tunesien.
Visse andre middelhavslande, dvs Cypern, Malta, Israel, Jugoslavien og Tyrkiet.
AVS- og OLT-landene, dvs lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet samt oversøiske lande og territorier, herunder Grønland.
U-landene, dvs ca 150 udviklingslande. Præferencen er dog kun effektiv over for de U-lande, der har notificeret aftalen.
Håndfremstillede varer, dvs en ordning, der omfatter håndfremstillede varer fra ca 20 U-lande.
De besatte områder, dvs Jordans vestbred og Gaza-striben, som er besat af Israel.
De kanariske Øer, Ceuta og Melilla, som er omfattet af det spanske kongerige, men ikke af EF's toldområde.
Færøerne. (Der findes dog også en særlig toldfrihedsparagraf i toldloven (§ 20)).
Aftalerne er optaget i Brugstariffens bilag 4.
Dette bilag indeholder også Spanien og Portugals tiltrædelsesaftale med EF. Toldsatserne i tiltrædelsesaftalen er altså ikke præferencetoldsatser, men gældende toldsatser i forbindelse med toldafviklingen mellem Spanien og Portugal og EF (10).
Vareområde
Det vareområde, som kan få toldpræference samt præferencetoldsatserne fremgår af de enkelte aftaler. Alle aftalerne er eller bliver offentliggjort i EF-Tidende.
Vareområdet og toldsatserne er for EFTA-aftalernes vedkommende optaget i kolonneafsnittet i Brugstariffen, jf kolonnen »EFTA-told«.
Vareområdet og toldsatserne for de øvrige aftaler er optaget i Brugstariffens bilag 4.
Det præferenceberettigede vareområde og toldsatserne kan skifte fra periode til periode. Det tilrådes derfor, at importørerne er opmærksomme på rettelser udsendt til Brugstariffen og annonceringer i Statstidende om ændringer i præferenceordningerne (og toldkontingentordningerne).
Oprindelsesregler
For at der kan opnås præferencetoldbehandling ved indførslen til EF's toldområde, skal varerne være fremstillet i og have fået oprindelse i et land, som er omfattet af en præferenceaftale.
Reglerne for, hvordan en vare får oprindelse, er forskellige fra aftale til aftale, men er dog opbygget på samme måde.
Efter alle aftaler kan en vare få oprindelse ved at være
Enten
1. Fuldt ud fremstillet i det pågældende land. Dvs, at der alene er brugt materialer, dyrket eller udvundet i det pågældende land.
Eller
2. Tilstrækkeligt forarbejdet i det pågældende land. Dvs, at materialer indført fra andre lande skal være bearbejdet efter bestemte regler. Simple behandlinger af varer giver aldrig oprindelse.
For nogle præferenceaftalers vedkommende kan oprindelse fås inden for en bestemt gruppe af præferenceberettigede lande (kumulation).
Oprindelsesreglerne i EF's præferenceaftaler med EFTA-landene er forklaret i en særlig vejledning herom. Vejledningen kan fås ved hjemtoldkamret.
Dokumentation
Certifikater mv
Varers oprindelse skal dokumenteres ved fortoldningen ved et varecertifikat, et oprindelsescertifikat eller en oprindelseserklæring i fakturaen, alt efter sendingens art og den præferenceaftale, der er tale om.
Den dokumentation, der skal fremlægges under de forskellige aftaler fremgår af oversigten på side 9.
Varecertifikater og oprindelsescertifikater udstedes af eksportøren og skal være
attesteret af toldmyndighederne i afsendelseslandet, medmindre der findes særlige lempelser i den pågældende præferenceaftale, jf oversigten.
De forskellige certifikater er vist i bilag 2-10.
For visse råolieprodukter, jf bilag 11, kan oprindelsen dokumenteres ved et nationalt oprindelsescertifikat attesteret af toldmyndighederne, handelskamret mv i udførselslandet.
Noter til oversigten side 9
a) En eksportør kan have fået autorisation til selv at udstede og attestere EUR 1-varecertifikater.
b) Fakturaerklæring 1 kan afgives af alle autoriserede eksportører for alle sendinger.
c) Fakturaerklæring 2 kan afgives af alle eksportører.
d) LT-certifikat (langtidscertifikat) kan udstedes af autoriserede eksportører, der har fået bemyndigelse hertil. Certifikatet er gyldigt i 12 måneder og vedlægges den første fortoldning, jf afsnittet »Fortoldning«.
e) Der må ikke være udbetalt toldgodtgørelse i oprindelseslandet.
Ombytningscertifikat
I tilfælde, hvor varer afsendt fra et præferenceberettiget U-land til Finland, Norge, Schweiz, Sverige og Østrig, bliver re-eksporteret til Danmark (EF), kan importøren modtage et ombytningscertifikat. Et sådant certifikat er en afskrift af eller en opsplitning af det originale U-landscertifikat, form A. Det skal være attesteret af toldmyndighederne i det pågældende EFTA-land. I certifikatets rubrik 4 skal være anført »REPLACEMENT CERTIFICATE« eller »CERTIFICAT DE REMPLACEMENT«.
Endvidere skal datoen for udstedelsen af det originale U-landscertifikat og dets løbenummer være anført.
Erstatningscerfitikat
I tilfælde, hvor varer afsendt fra et præferenceberettiget land til et andet EF-land, bliver reeksporteret til Danmark, kan importøren modtage et erstatningscertifikat. Et erstatningscertifikat er en afskrift eller opsplitning af det originale oprindelsescertifikat (med den nye leverandørs navn), og det skal være attesteret af toldvæsenet ved det toldsted i EF, hvor varerne befandt sig.
Duplikatcertifikat
Hvis et oprindelsescertifikat er bortkommet, kan der udstedes et duplikat-certifikat.
I rubrikken til bemærkninger (rubrik 4 eller 7) skal være skrevet »DUPLIKAT« eller tilsvarende tekst på et andet officielt sprog. Endvidere skal dato for udstedelsen af det originale oprindelsescertifikat være anført. Duplikatcertifikatet har gyldighed fra denne dag.
For oprindelsesdokumentation udstedt efter lempelsesreglerne kan der kun udstedes et almindeligt certifikat, jf reglerne om efterfølgende udstedt certifikat
Efterfølgende udstedt certifikat
Hvis oprindelsesdokumentationen ikke er udstedt ved varernes udførsel, kan et certifikat undtagelsesvis være udstedt og attesteret efter varernes udførsel. Efterfølgende udstedelse af oprindelsesdokumentation kan kun ske ved et almindeligt certifikat.
I et efterfølgende udstedt certifikat skal der i rubrikken til bemærkninger (rubrik 4 eller 7) være anført »UDSTEDT EFTERFØLGENDE« eller tilsvarende tekst på et andet officielt sprog. Et efterfølgende udstedt certifikat skal være attesteret af toldvæsenet.
Særlig regel
For småforsendelser og varer i personlig bagage kan fås præferencetoldbehandling uden fremlæggelse af oprindelsesdokumentation. Dette kan dog kun ske, hvis værdien af varerne overholder nogle fastsatte beløbsgrænser Beløbsgrænserne er pr. 1. januar 1988
Forsendelse
Forsendelsesreglen
Toldpræference er som hovedregel betinget af, at varerne er forsendt direkte til EF fra det land, hvor de har oprindelse. Dvs, at varernes transport som hovedregel skal foregå uden passage af noget andet lands territorium.
Undtagelse
Varerne må dog forsendes gennem lande uden for EF og det pågældende oprindelsesland på følgende betingelser
- Transporten gennem disse lande har været nødvendig af geografiske grunde.
- Varerne har været under toldkontrol under transporten gennem disse lande.
- Varerne har ikke været forsøgt solgt (eller forbrugt) i disse lande.
- Varerne har kun været underkastet behandlinger, der skal sikre, at deres tilstand bevares under transporten.
Varerne må også have været losset, omladet eller midlertidig oplagret under transporten i andre lande end EF og det pågældende oprindelsesland.
Dokumentation
Varemodtageren skal kunne dokumentere, at forsendelsesreglerne er overholdt. Det sker ved fremlæggelse af fragtdokumentation.
Har varerne været omladet under transporten, kan der fremlægges et gennemgående fragtbrev.
Er der udstedt et nyt fragtbrev undervejs, fordi varerne har været omladet eller oplagret i et tredjeland, skal der ud over fragtdokumentationen fremlægges en erklæring. Denne erklæring skal være afgivet af toldmyndighederne i det tredjeland, hvor varerne har været omladet eller oplagret. Erklæringen skal indeholde følgende oplysninger
- En nøjagtig beskrivelse af varerne.
- Datoen for varernes losning og lastning.
- Navnene på de anvendte skibe mv.
- Omstændighederne, hvorunder varerne har været oplagret i det pågældende land.
Kan den ovennævnte dokumentation ikke fremskaffes, må der fremlægges en anden dokumentation, der kan bevise, at forsendelsesreglerne er overholdt. Dokumentationen skal kunne godkendes af toldvæsenet.
Udstillinger
Hvis en vare er forsendt fra et oprindelsesland til en udstilling i et land uden for EF, og derefter solgt til en varemodtager i EF, er der fastsat særlige forsendelses- og dokumentationsregler. Spørg distriktstoldkamret, hvis dette er aktuelt.
Fortoldning
Anmodning om toldpræference
For at der kan fås toldpræference, skal varemodtageren anmode om det i fortoldningsangivelsen. Det gøres ved, at der i fortoldningsangivelsens rubrik 47 anføres beregningsart-koden i feltet for »art«, og præferencetoldsatsen i feltet for »sats«. Beregningsart-koderne er vist i bilag 12.
Endvidere anføres kontingentløbe-nr i angivelsens rubrik 39, hvis præferencen er mængdemæssigt begrænset af en toldkontingentordning (se afsnittet herom).
Hvis muligheden for toldpræference er ophørt, fordi tolden er genindført under en toldkontingent- eller importloftordning (se afsnittene herom), skal der ikke anmodes om præferencetoldbehandling. I stedet skal koden og satsen for tarifmæssig told anføres.
Dokumentation
Fortoldningsangivelsen skal være vedlagt de dokumenter, der er nødvendige for at få præferencetoldbehandling.
Det drejer sig om
- Oprindelsesdokumentation, jf oversigten side 9.
- Forsendelsesdokumentation (fragtbrev mv).
- Faktura og eventuelt andre dokumenter, der kræves for varernes indførsel.
Et langtidscertifikat (LT-certifikat) skal vedlægges fortoldningsangivelsen første gang det benyttes. I angivelsens rubrik 44 skal anføres nummer og dato på det vedlagte LT-certifikat.
Ved de følgende ekspeditioner skal der som oprindelsesdokumentation alene fremlægges faktura med henvisning til LT-certifikatet. Denne faktura med henvisning er gyldig i 4 måneder. I fortoldningsangivelsen henvises til nummer og dato på den angivelse, som certifikatet blev afgivet sammen med.
Særlige regler
For følgende varer er der særlige angivelses- og dokumentationsregler
- Varer i delsendinger (indføres i adskilt stand).
- Varer, der fortoldes ad flere gange.
- Varer, der er videresolgt før fortoldningen.
Reglerne kan fås oplyst ved distriktstoldkamrene.
Frist til at fremskaffe dokumentation
Hvis varemodtageren ikke kan fremskaffe den nødvendige dokumentation på fortoldningstidspunktet, kan der i fortoldningsangivelsens rubrik 44 anmodes om en frist på 1 måned til at fremskaffe dokumentation. Der opkræves herefter tarifmæssig told. Fristen kan forlænges med indtil 3 måneder, hvis ny anmodning herom fremsættes over for toldvæsenet inden den første frists udløb.
Korrektion
Når der er givet en frist til at fremskaffe dokumentationen, kan fortoldningsekspeditionen korrigeres, hvis der til toldkamret afgives en rettelsesangivelse samtidig med, at dokumentationen fremlægges. Der kan kun fås præferencetoldbehandling eller kontingenttoldbehandling, hvis tolden ikke er genindført den dag, hvor toldvæsenet modtager rettelsesangivelsen.
Regulering (tilbagebetaling)
Har varemodtageren ikke anmodet om præferencetoldbehandling eller er dokumentationen først fremskaffet efter fristens udløb, er der alligevel mulighed for tilbagebetaling af tolden.
Det skal dokumenteres, at varerne var berettiget til præference- eller kontingenttoldbehandling på fortoldningstidspunktet. Der kan kun fås præference- eller kontingenttoldbehandling, hvis tolden ikke er genindført den dag, hvor ansøgning om tilbagebetaling modtages af toldvæsenet.
Der skal afleveres en skriftlig ansøgning om tilbagebetaling inden 3 år efter fortoldningen. Ansøgningen skal indeholde oplysning om virksomhedens navn og adresse, fortoldningstoldkammer samt nummer og dato på fortoldningsangivelsen. Den skal også indeholde en begrundelse for tilbagebetalingen.
Ansøgningen, der også kan afgives på en rettelsesangivelse, skal sendes eller afleveres til hjemtoldkamret.
Der kan kun ske tilbagebetaling, hvis told- og afgiftsbeløbet udgør mindst 75 kr pr fortoldningsangivelse.
Efterbetaling
Toldvæsenet foretager stikprøvevis eller i særlige tilfælde en efterfølgende kontrol af præferencetoldbehandlede varer. Herunder kan de modtagne varecertifikater mv sendes til undersøgelse (verifikation) hos toldmyndighederne i afsendelseslandet.
Hvis varernes oprindelse i det pågældende land ikke kan bekræftes ved undersøgelsen, vil der ske efteropkrævning af tolden. Efteropkrævning kan ske indtil 3 år efter fortoldningen.
Toldkontingenter
Ordningernes betydning
Toldkontingentordninger er mængdemæssige begrænsninger af toldpræference eller anden toldnedsættelse.
Det vil sige, at der kan fås toldpræference mv, indtil den fastsatte mængde under en toldkontingentordning er opbrugt. Det kaldes kontingenttoldbehandling.
Når denne fastsatte mængde (kr, kg, stk mv) er opbrugt, genindføres den tarifmæssige told (se Brugstariffens kolonnedel »Tarifmæssig told«) i resten af kontingentperioden.
Oplysning om ordningerne
Ordningerne iværksættes på grundlag af forordninger vedtaget af EF's Ministerråd og offentliggøres i EF-Tidende.
Ordningerne er endvidere indarbejdet i Brugstariffens bilag 4. Der er dog ordninger, der vedtages af EF med meget kort varsel. De vil, indtil rettelsesblade kan udsendes, kun være annonceret i Statstidende. Det sker ved deres iværksættelse.
I bilag 4 er det 5-cifrede kontingentløbe-nr anført ud for de varer (brugstarifpositioner), hvor præferencen mv er begrænset af kontingenter. Samtidig er de fastsatte mængder anført.
Direktoratet udsender en gang om måneden til hovederhvervsorganisationerne en oversigt over ordningernes udnyttelse. Med jævne mellemrum udsendes en fortegnelse over de ordninger, hvor tolden er genindført.
For ordninger, der er tæt ved at være opbrugt, kan oplysning om den aktuelle udnyttelse fås ved hjemtoldkamret eller Distriktstoldkammer 6 (Nord), der fører kontingentregnskabet her i landet.
Fordeling til landene
Fordeling af kontingentmængderne til medlemslandene i EF kan ske på tre måder
1. Den på EF-plan fastsatte mængde fordeles fuldt ud til medlemslandene, der selv holder regnskab med den tildelte andel.
2. En del af den på EF-plan fastsatte mængde fordeles med en andel til hvert medlemsland. Den anden del bliver i en fællesskabsreserve.
I Brugstariffens bilag 4 er fællesskabsreserve markeret med et »(R)».
Her holder hvert land selv regnskab med den tildelte andel. Når den er opbrugt i et eller flere lande, kan disse trække andele på fællesskabsreserven, indtil den er opbrugt.
3. Hele den på EF-plan fastsatte mængde holdes i en fællesskabsreserve. Her får landene altså ikke nogen andele på forhånd, men skal trække på reserven, hver gang der er en aktuel indførsel af varer under ordningen.
Fordeling til importørerne
I Danmark fordeles kontingenterne efter den såkaldte »mølle-metode« (»først til mølle først malet«). Det vil sige, at de fordeles til importørerne i den rækkefølge, som fortoldningsangivelser med anmodning om kontingenttoldbehandling modtages af toldvæsenet. Dog ligestilles angivelser modtaget inden for samme døgn.
Den dag, hvor kontingentet bliver opbrugt, sker der en fordeling af restmængden i forhold til mængderne ifølge de angivelser, der er modtaget denne dag.
Toldkamrenes behandling af kontingentangivelser og regnskabet med ordningernes udnyttelse tager et stykke tid. Derfor kan det først på tredjedagen efter angivelsens modtagelse afgøres, om en bestemt sending får kontingenttoldbehandling.
Fortoldning
For at der kan fås kontingenttoldbehandling, skal varemodtageren anføre det 5-cifrede kontingentløbe-nr i fortoldningsangivelsens rubrik 39.
Denne anførsel af kontingentløbe-nr skal ske ud over den anførsel af beregningsartkode i rubrik 47, som er omtalt i afsnittet »Toldpræference«.
Det er vigtigt, at kontingentløbenummeret angives i fortoldningsangivelsen. Hvis nummeret ikke er angivet, tælles mængden ikke med i kontingentudnyttelsen. Det medfører efteropkrævning af tolden, hvis kontingentet er opbrugt, når den manglende angivelse konstateres.
Importlofter
Ordningernes betydning
Importloftordninger er mængdemæssige begrænsninger af toldpræference ved indførsel til EF som helhed.
Det vil sige, at der kan fås toldpræference, indtil den fastsatte mængde under et importloft er nået, og EF har truffet afgørelse om genindførelse af tolden.
Når tolden er genindført, opkræves tarifmæssig told i resten af loftperioden.
Oplysning om ordningerne
Ordningerne er offentliggjort i diverse rådsforordninger. De er også markeret i Brugstariffens bilag 4, ved at der i kolonnen »noter« er anført »Loft«. Da et importloft gælder for indførslen til alle EF-lande, er størrelsen ikke anført i bilag 4.
Genindførelse af tolden under en importloftordning offentliggøres af EF i EF-Tidende og af toldvæsenet i Statstidende. Tolden genindføres altid med meget kort varsel (1-3 dage).
Med jævne mellemrum udsender direktoratet til hovederhvervsorganisationerne en fortegnelse over de ordninger, hvor tolden er genindført.
EF-Kommissionen følger udnyttelsen under importloftordningerne ved hjælp af månedlige indberetninger fra medlemslandene. Når et loft er ved at være nået, beder Kommissionen landene om at indberette hver tiende dag. Dette er det eneste signal medlemslandene modtager om, at tolden muligvis er ved at blive genindført.
Oplysning om, hvilke varer der er sat under 10'dages indberetning, kan fås ved Distriktstoldkammer 6 (Nord).
Fortoldning
Udover den normale anmodning om præferencetoldbehandling skal der ikke ske nogen særlig angivelse for varer under importloftordninger.
Importøren har dog pligt til at holde sig orienteret om, hvornår tolden er genindført, så der ikke anmodes om præferencetoldbehandling på et tidspunkt, hvor tolden er genindført. Hvis der fejlagtigt er givet præferencetoldbehandling for en vare, hvor tolden var genindført på fortoldningstidspunktet, vil der ske efteropkrævning af tolden.
Toldvæsenet
Yderligere oplysninger om reglerne ved indførsel af varer med toldpræference kan fås ved distriktstoldkamrene, jf oversigten over toldkamrenes adresser og telefonnumre bagerst i vejledningen.
Ingen