Reglement for jernbanebefordring af farligt gods RID A; III Del - supplementer, supplement III, A prøvning af antændelige, flydende stoffer, hørende til klasserne 3, 6.1. og 8 (* 3)
Statutory Text (2 Articles)
Reglement for jernbanebefordring af farligt gods RID A; III Del - supplementer, supplement III, A prøvning af antændelige, flydende stoffer, hørende til klasserne 3, 6.1. og 8 (* 3)
SUPPLEMENT III
A. prøvning af antændelige, flydende stoffer, hørende til klasserne 3, 6.1 og 6
1300
(1) Flammepunktet bestemmes ved hjælp af et af følgende apparater
a) ved temperaturer, der ikke overstiger 50 grader C: apparat Abel, apparat Abel-Pensky, apparat Luchaire-Finances, apparat Tag,
b) ved temperaturer over 50 grader C: apparat Pensky-Martens, apparat Luchaire-Finances,
c) evt ethvert andet apparat med lukket beholder, hvis resultater ikke afviger mere end 2 grader C fra det, som et af ovennævnte apparater ville give i samme tilfælde.
(2) Til bestemmelse af flammepunktet i malinger, lim og lignende tyktflydende produkter, der indeholder opløsningsmidler, må der kun anvendes apparater og metoder, som er egnede til bestemmelse af flammepunktet i tyktflydende væsker, som
metode A i normerne IP 170/59 eller nyere,
de tyske normer DIN 53 213 og TGL 14 301, blad 2.
1301
Fremgangsmåden ved målingen skal være
a) for apparat Abel, efter IP(* 1) norm 33/44; denne norm kan også anvendes for Abel-Pensky's apparat;
b) for apparat Pensky-Martens, IP(* 1) norm 34/47 eller A S T M (* 2) norm D 93-46;
c) for apparat Tag, A S T M (* 2) norm D 53-46;
d) for apparat Luchaire, efter instruktion, vedføjet fransk ministeriel anordning af 26. oktober 1925, udfærdiget af det franske ministerium for handel og industri og offentliggjort i den franske »Journal Officiel« af 29. oktober 1925.
Hvis der bruges et andet apparat, skal følgende forholdsregler iagttages
1. Prøvningen skal udføres på et sted uden gennemtræk.
2. Prøvevæsken må ikke opvarmes hurtigere end 5 grader C i minuttet.
3. Vågeflammen skal have en længde på 5 mm (+/- 0,5 mm).
4. Vågeflammen skal sættes til beholderens åbning, hver gang væskens temperatur er steget 1 grader C.
1302
I tilfælde af uenighed om klassificeringen af en antændelig væske gælder det af afsenderen foreslåede klassifikationsnummer, hvis en efterprøvning af flammepunktet, udført på den omhandlede væske, giver en værdi, som ikke afviger mere end 2 grader C fra de grænseværdier (henholdsvis 21 grader, 55 grader og 100 grader C), som er nævnt i randnr 301. Hvis en efterprøvning giver en værdi, der afviger mere end 2 grader C fra disse grænseværdier, skal der foretages endnu en efterprøvning, og den højeste af de fundne værdier betragtes da som gældende.
1303
Bestemmelsen af indholdet af peroxid i en væske skal udføres efter følgende fremgangsmåde
I en Erlenmeyerkolbe hældes en mængde p (cirka 5 g, afvejet med 1 cg nøjagtighed) af den væske, der skal prøves; der tilsættes 20 cm3 eddikesyreanhydrid og ca 1 g fast, pulveriseret kaliumjodid; der blandes ved omrøring. Efter 10 minutters forløb opvarmes væsken i 3 minutter til ca 60 grader C; den afkøles i 5 minutter, derpå tilsættes 25 cm3 vand; efter en halv times forløb titreres det frigjorte jod ved hjælp af en 0,1 n opløsning af natriumthiosulfat uden at sætte indikator til; den fuldstændige affarvning viser afslutningen på reaktionen. Hvis n angiver antallet af de nødvendige cm3 af thiosulfatopløsningen, findes prøvens
procentindhold af peroxid (beregnet som H2O2), af formlen 17 n 100 p
1304-1309
(* 1) The Institute of Petroleum, 61 New Cavendish Street, London W.1.
(* 2) American Society for Testing and Materials, 1916 Race Str., Philadelphia 3 (Pa).