Reglement for jernbanebefordring af farligt gods RID A, III Del - Supplementer, Supplement I, B Forskrifter for prøvningerne (* 6)

Reglement for jernbanebefordring af farligt gods RID A, III Del - Supplementer, Supplement I, B Forskrifter for prøvningerne (* 6)

B. Forskrifter for prøvningerne

1150

(1) Nedenstående fremgangsmåde ved gennemførelse af prøvningerne skal anvendes, når der opstår meningsforskelle om, hvorvidt stofferne kan modtages til jernbanebefordring.

(2) Hvis der følges en anden fremgangsmåde ved udførelse af prøvningerne med hensyn til kontrollen af de i afsnit A i dette supplement angivne stabilitetsbetingelser, skal denne fremgangsmåde føre til samme bedømmelse som den, der ville fremkomme ved de nedenfor angivne fremgangsmåder.

(3) Ved udførelsen af stabilitetsprøvningerne ved opvarmning, som omtales nedenfor, må temperaturen i varmeskabet, hvori prøvestykket befinder sig, ikke afvige mere end 2 grader C fra den foreskrevne temperatur; prøvningens varighed må ikke fraviges med mere end højst 2 minutter, når varigheden er 30 eller 60 minutter, ikke med mere end højst 1 time, når varigheden er 48 timer, og ikke med mere end højst 24 timer, når varigheden er 4 uger.

Varmeskabet skal være således indrettet, at temperaturen, efter at prøvestykket er bragt ind i det, atter når den bestemte højde på højst 5 minutter.

(4) Før de stoffer, der er udtaget som prøver, underkastes de i randnr 1151, 1152, 1153, 1154, 1155 og 1156 nævnte prøvninger, skal de være tørret i mindst 15 timer ved stuetemperatur i en vakuumexsiccator, forsynet med smeltet og kornet calciumchlorid; stoffet skal anbringes i et tyndt lag; af denne grund skal stoffer, der ikke er i pulver- eller trådform, enten knuses eller raspes eller skæres i små stykker. Trykket i exsiccatoren skal bringes ned under 6,5 kPA (0,065 bar).

(5) a) Før tørringen under de under (4) nævnte betingelser skal stoffer, hørende til randnr 101, punkterne 1 (undtagen de, der indeholder paraffin eller et lignende stof), 2, 9a) og b), stoffer, hørende til randnr 401, punkt 7b), underkastes en fortørring i et godt ventileret tørreskab, hvis temperatur er indstillet på 70 grader C, og fortørringen fortsættes, så længe massetabet (vægttabet) pr 15 minutter ikke er under 0,3% af den indvejede mængde.

b) For de til randnr 101, punkterne 1 (når de indeholder paraffin eller et lignende stof), 7c) og 9c) hørende stoffer skal fortørringen foretages som nævnt ovenfor under a), idet dog temperaturen i tørreskabet skal holdes på mellem 40 grader og 45 grader C.

(6) Nitrocellulose, hørende til randnr 401, punkt 7a), skal først underkastes en fortørring under de foran under (5) a) nævnte betingelser; derefter fuldføres tørringen i mindst 15 timer i en exsiccator, forsynet med koncentreret svovlsyre.

Prøvning af den kemiske stabilitet ved varme

1151

Ad randnr 1101 og 1102

a) Prøvning af de i randnr 1101 nævnte stoffer

(1) I hvert af to reagensglas, der har følgende dimensioner: længde .................................. 350 mm, indre diameter .......................... 16 mm, vægtykkelse ............................. 1,5 mm,

anbringes der 1 g af det over calciumchlorid tørrede stof (tørringen skal om nødvendigt ske, efter at stoffet er delt i stykker, hvert af en vægt på ikke over 0,05 g). Begge reagensglassene, der lukkes helt, men løst, anbringes derefter således i et varmeskab, at de er synlige i mindst 4/5 af deres længde og udsat for en konstant temperatur på 132 grader C i 30 minutter. Det fastslås, om der er i dette tidsrum afgives gulbrune, nitrogenholdige dampe, som er særlig let synlige mod en hvid baggrund.

(2) Stoffet betragtes som stabilt, hvis disse dampe ikke viser sig.

b) Prøvning af det i randnr 1102 nævnte krudt

(1) Nitrocellulosekrudt uden nitroglycerol (nitroglycerin), gelatineret eller ikke-gelatineret, og blødgjort nitrocellulose: 3 g af krudtet anbringes i reagensglas af samme art som nævnt under a). Disse anbringes derefter i et varmeskab med en konstant temperatur på 132 grader C.

(2) Nitrocellullosekrudt med nitroglycerol (nitroglycerin): 1 g af krudtet anbringes i reagensglas af samme art som nævnt under a). Disse anbringes derefter i et varmeskab med en konstant temperatur på 110 grader C.

(3) Reagensglassene med det under (1) og (2) nævnte krudt forbliver en time i varmeskabet. I dette tidsrum må ingen nitrogenholdige dampe blive synlige. Konstatering og bedømmelse som under a).

1152

Ad randnr 1103 og 1105

a) Prøvning af de i randnr 1103, punkt 1, nævnte stoffer

(1) To prøver af sprængstoffet, hver af en vægt på 10 g, anbringes i cylindriske glas med en indre diameter på 3 cm og en højde til undersiden af låget på 5 cm. De lukkes godt med de tilhørende låg og opvarmes i et varmeskab, hvori de er let synlige, i 3 timer ved en konstant temperatur på 90 grader C.

(2) I dette tidsrum må ingen nitrogenholdige dampe blive synlige. Konstatering og bedømmelse som i randnr 1151a).

b) Prøvning af de i randnr 1103, punkt 2, og 1105 nævnte stoffer

(1) To prøver af sprængstoffet, hver af en vægt på 10 g, anbringes i cylindriske glas med en indre diameter på 3 cm og en højde til undersiden af låget på 5 cm. De lukkes godt med de tilhørende låg og opvarmes i et varmeskab, hvori de er let synlige, i 48 timer ved en konstant temperatur på 75 grader C.

(2) I dette tidsrum må ingen nitrogenholdige dampe blive synlige. Konstatering og bedømmelse som i randnr 1151 a).

Antændelsestemperatur (se randnr 1101 og 1102)

1153

(1) Antændelsestemperaturen bestemmes ved at opvarme 0,2 g af stoffet i et reagensglas, der er nedsænket i et Wood'sk metalbad. Reagensglasset nedsænkes i badet, når dette har nået 100 grader C. Badets temperatur forøges derefter med 5 grader C pr minut.

(2) Reagensglassene skal have følgende dimensioner: længde .................................... 125 mm, indre diameter ............................ 15 mm, vægtykkelse ............................... 0,5 mm,

og skal være nedsænket 20 mm i badet.

(3) Prøvningen skal gentages 3 gange, og det skal hver gang fastslås, ved hvilken temperatur der indtræder en antændelse af stoffet, dvs langsom eller hurtig forbrænding, forpufning eller detonation.

(4) Den laveste af de ved de 3 prøvninger fastslåede temperaturer er antændelsestemperaturen.

1154

Prøvning af følsomheden for rødglødhede og for antændelse (se randnr 1103-1110)

a) Prøvning i en rødglødende, halvkugleformet jernskål (se randnr 1103-1106 og 1108-1110).

(1) I en til rødglødhede ophedet, halvkugleformet jernskål af 1 mm tykkelse og 120 mm diameter kastes prøver, stigende fra 0,5 g-10 g, af det sprængstof, der skal undersøges.

Der skelnes mellem følgende prøvningsresultater

1. antændelse med langsom forbrænding (ammonnitratsprængstoffer);

2. antændelse med hurtig forbrænding (chloratsprængstoffer);

3. antændelse med voldsom forbrænding og forpufning (sortkrudt);

4. detonation (kviksølvfulminat).

(2) Der skal lægges mærke til den indflydelse, den anvendte sprængstofmængde har på processens forløb.

(3) Det undersøgte sprængstof må ikke udvise nogen væsentlig forskel fra sammenligningssprængstoffet.

(4) Jernskålene skal renses omhyggeligt før hvert forsøg og ofte fornyes.

b) Prøvning af antændeligheden (se randnr 1103-1110).

(1) Det sprængstof, der skal undersøges, anbringes på en jernplade i en lille bunke i mængder, stigende fra 0,5 g indtil 100 g, alt efter udfaldet af den under a) nævnte prøvning.

(2) Toppen af den lille bunke bringes derpå i berøring med flammen fra en tændstik, og det iagttages, om sprængstoffet antændes og forbrænder langsomt, forpuffer eller detonerer, og om det, når det er antændt, brænder videre, selv efter at tændstikken er fjernet. Antændes det ikke, anstilles der en lignende prøvning, idet sprængstoffet bringes i berøring med en gasflamme og der gøres de samme iagttagelser.

(3) Resultaterne af prøvningen sammenlignes med resultaterne for sammenligningssprængstoffet.

c) Prøvning ved forbrænding i et lille, lukket kasse af stålplade (se randnr 1107).

(1) Prøvning ved forbrænding foretages i en lille kubisk kasse af stålplade med 8 cm lange kanter og med en vægtykkelse på 1 mm. Den lille kasse fremstilles af plade af udglødet, blødt stål og lukkes så tæt som muligt ved bukning af lågets kanter (fig. 1).

(2) Drejer det sig om eksplosive stoffer, der er følsomme over for gnidning, bør det - ved at dække det øverste lag med et ark papir - undgås, at eksplosive partikler glider ind mellem kanterne og bliver klemt fast der, når lågets kanter bukkes. Den lille kasse fyldes helt med det eksplosive stof, således at det så vidt muligt får samme vægtfylde som i patronerne. Kassen anbringes forsigtigt i ilden; for at undgå en øjeblikkelig antændelse af det eksplosive stof, skal den lille kasse i forvejen være omhyllet flere gange med indpakningspapir.

En brændestabel på 0,8 m højde forberedes til ilden, idet der på jorden først anbringes et tyndt lag træuld, dernæst ovenpå på langs tre stykker brænde på ca 0,5 m længde og ca 0,25 m Ø; derpå igen på tværs tre andre stykker brænde med samme dimensioner. Over det hele anbringes tre lag finkløvet træ på ca. 0,2 m længde med træuld imellem. På hver side lægges tre eller fire stykker træ med en længde på ca 0,5 m som støtte for brændestabelen for at hindre denne i at falde sammen, medens den brænder. Brændestabelen antændes ved hjælp af en tot antændt træuld.

(3) Det skal undersøges, om det eksplosive stof forpuffer eller eksploderer, hvor længe forbrændingen varer, og hvordan den forløber, og endvidere hvilke forandringer, der sker med den lille kasse.

(4) Prøvningen skal udføres fire gange. Der skal tages et fotografi af de små stålkasser, når de er brugt.

Forbrændingsprøvning

Ad randnr 1154 c)

d) Prøvning ved opvarmning i et stålhylster med drosselskive (stålhylsterprøvningen) (se randnr 1103-1110 og 1112)

(1) Prøvningerne under a)-c) kan suppleres med den følgende prøvning.

(2) Beskrivelse af stålhylstret (fig. 2)

Hylsteret fremstilles ved dybtrækning af en stålplade (* 1), der er egnet dertil. Dimensionerne er

indvendig diameter 24 mm, vægtykkelse 0,5 mm, længde 75 mm. Ved den åbne ende er hylsteret forsynet med en krave. Det lukkes ved, at en trykbestandig drosselskive anbringes på kraven og presses fast mod denne ved hjælp af en ring med udvendigt gevind, der er skubbet op på hylsteret, og en omløbermøtrik, der skrues på ringen. Drosselskiven er af varmebestandigt kromstål (* 2) og 6 mm tyk. For at nedbrydningsluftarter kan slippe ud, anvendes drosselskiver med cylindriske huller med følgende diametre (a): 1,0- 1,5-2,0-2,5-3-4-5- 6-8 - 10- 12 - 14- 16 - 18 - 20 mm; hertil kommer diameteren på 24 mm, når hylstret anvendes uden drosselskive og lukkeindretning. Gevindringen og møtrikken er af krom-mangan-stål, der kan tåle en temperatur på 800 grader C (* 3). Ved anvendelse af drosselskiver med 1-8 mm huller, skal der anvendes møtrikker, hvis hul har en diameter (b) på 10 mm; er skivernes huldiameter mere end 8 mm, skal møtrikhullet være 20 mm. Hvert hylster må kun anvendes til een prøvning. Drosselskiver, gevindringe og møtrikker kan derimod benyttes igen, hvis de ikke er beskadigede. Drosselskivens hul eftermåles efter hver prøvning.

1154

Prøvning ved opvarmning i et stålhylster med drosselskive

Ad randnr 1154 d)

(3) Opvarmnings- og beskyttelsesindretning (fig 3)

Til opvarmningen anvendes bygas med en nedre brændværdi på 16.75 MJ/m3 (standardtilstand) fra 4 brændere, som ved en på gennemstrømningsstyrke 0,6 l/s udvikler en varmeeffekt på 10 kW.

Til beskyttelse mod de ved en ødelæggelse af hylsteret fremkomne sprængstykker foretages opvarmningen i en svejst beskyttelseskasse af stål, tykkelse 10 mm, som er åben i den ene side og for oven. Hylsteret hænges op mellem to stænger med en diameter på 4 mm, som gennem boringer er stukket igennem kassens 2 modstående vægge, og opvarmes af fire Teclubrændere (udvendig rørdiameter 19 mm), af hvilke den nederste opvarmer hylsterets bund, de til højre og til venstre væggene og den bageste lukket. Brændrørene stikkes ind og fastholdes i huller med en diameter på 20 mm, som er boret i beskyttelseskassens vægge. Brænderne antændes samtidig af en vågeflamme og indstilles på stor lufttilførsel, så spidsen af den blå kegle inden i flammerne næsten berører hylsteret.

Hele indretningen står i en prøvestand, der af en stærk væg er skilt fra iagttagelsesrummet. I denne væg er der åbninger, beskyttet af panserglas og stålplader med spalter imellem. Beskyttelseskassen opstilles med den åbne side mod iagttagelsesrummet; det må undgås, at flammerne påvirkes af træk. I forsøgsrummet anbringes en udsugningsanordning for nedbrydningsluftarterne og eksplosionsrøgen.

Findes bygas ikke, kan der til opvarmningen anvendes propangas. I så fald tages propan fra en handelsflaske, som er forsynet med en reduktionsventil (5 kPa (0,05 bar)), gennem en gasmåler (bælggasmåler med 2 l indhold ved 5 kPA (0,05 bar)) og gennem en fordeler til de fire brændere, hvis dyser har en indvendig diameter på 0,8 mm. Hver brænder bruger maksimalt ca 1,7 I propan i minuttet. Gasflaskerne og måleren anbringes uden for prøvestanden.

(4) Prøvningens udførelse

Det eksplosive stof fyldes i hylsteret til 15 mm fra randen, dvs i en højde af 60 mm. Hvis stoffet er pulverformigt, fås det ved forsigtige, lette slag på hylsteret og til slut ved et let tryk med en træpind til at synke sammen. Hvis stoffet er gelatineret, kommes det ned i hylsteret ved hjælp af en spatel; efter hver spatelfuld trykkes det let med en træpind for at undgå luftblærer. Efter vejning af den ifyldte stofmængde skubbes gevindringen op på hylsteret, den pågældende drosselskive lægges på plads, og møtrikken skrues fast på med hånden. Det skal påses, at der hverken er noget af stoffet mellem kraven og drosselskiven eller i gevindet. Hylsteret anbringes nu i en fast monteret holder med beskyttelse mod en utilsigtet eksplosion, og møtrikken skrues fast til ved hjælp af en nøgle. Hylsteret, der nu er parat til prøvningen, hænges ind mellem de to stænger i beskyttelseskassen; vågeflammen tændes, og efter lukning af prøvestanden åbnes der for gassen til de fire brændere. Samtidig sættes et stopur i gang for at måle tiden t1 mellem antændelsen af gassen og antændelsen af stoffet, bestemt ved at en flamme stikker ud af hullet i skiven, og tiden t2 mellem antændelsen af gassen og eksplosionen. Når prøvningen er færdig, lukkes der for gassen, og udsugningen i prøvestanden startes. Denne må først betrædes efter en passende tids forløb.

For at sikre en fejlfri funktion af opvarmningsindretningen foretages først en blindprøvning.

(5) Bedømmelse af resultaterne

Det relative mål for et stofs følsomhed ved opvarmning i stålhylstret udtrykkes ved grænsediameteren, der er den største huldiameter (i mm), ved hvilken hylsteret ved mindst eet af tre forsøg eksploderer, dvs går i mindst tre stykker.

Varmefølsomheden stiger med voksende grænsediameter og med aftagende t1- og t2-tider.

Organiske peroxider (undtagen dem, der er fugtede eller fortyndet med flygtige stoffer som vand), for hvilke grænsediameteren er 2,0 mm eller mere, betragtes som eksplosive stoffer, hørende til klasse 1 a (se også anmærkning til randnr 550).

e) Prøvning ved opvarmning i en trykbeholder med drosselskive med centralt hul og membran (trykbeholderprøvningen) (se randnr 1112).

(1) For organiske peroxider kan prøvningerne beskrevet under a), b) og d) suppleres med den følgende prøvning.

(2) Beskrivelse af trykbeholderen (fig 4-6)

Af fig 4-6 og de dertil hørende forklaringer fremgår det anvendte apparats enkeltheder og dets bestanddeles dimensioner og hvilke materialer, de er lavet af. Det bemærkes, at der kan anvendes 24 drosselskiver med følgendehuldiametre: 1,0 - 1,2 - 1,5 - 2,0 - 2,5 - 3,0 - 3,5 - 4,0 - 4,5 - 5,0 - 5,5 - 6,0 - 7,0 - 8,0 - 9,0 - 10,0 - 11,0 - 12,0 - 14,0 - 16,0 - 18,0 - 20,0 - 22,0 og 24,0 mm. Disse skiver har en tykkelse på 2,0 mm +/- 0,2 mm. Membranen udstanses af 0,05 mm tykt messingblik, som ved normal temperatur tåler et sprængtryk på 0,54 MPa + 005 MPa (5,4 bar +/- 0,5 bar). Ikke udglødet, valset messing med 67% kobber er egnet hertil.

(3) Opvarmningsindretning

Trykbeholderen opvarmes med teknisk butan fra en flaske med reduktionsventil. Varmeeffekten skal være ca 3.1 kW. Hvis gassen har en nedre brændværdi på 113 MJ/kubikmeter (ved 100 kPa (1 bar) og 20 grader C-A5, skal gastilførslen være ca 0.1 kubikmeter/h. Der anvendes en Teclubrænder til butan. Gasmængden måles med et rotameter eller en gasmåler og reguleres med brænderens hane.

I stedet for butan kan der anvendes bygas eller propan med en egnet brænder, forudsat at gassens varmeeffekt også er ca 3.1 kW (f eks skal der, hvis bygassens nedre brændværdi er 17 MJ/m3, tilføres ca 0.67 m3/h).

Gasflaske, rotameter eller gasmåler bør anbringes uden for prøvningsrummet.

Prøvning ved opvarmning i en trykbeholder med drosselskive med centralt hul og membran

Ad randnr 1154 3)

Prøvning ved opvarmning i en trykbeholder med drosselskive med centralt hul og menbran

Ad randnr 1154

(4) Prøvningens udførelse

Til et normalt forsøg anbringes 10 g af stoffet i beholderen. Ved et stof, hvis følsomhed ikke kendes, begyndes med mindre mængder: først 1 g, derefter (om muligt) 5 g og til sidst 10 g. Beholderens bund skal være jævnt dækket af stoffet. Derefter anbringes membranen, drosselskiven og tætningsringen. Vingemøtrikkerne skrues fast på med hånden og omløbermøtrikken med en nøgle. Membranen dækkes med tilstrækkeligt vand til at holde den på lav temperatur.

Trykbeholderen anbringes på en trefod (med en indvendig ringdiameter på 67 mm), som står i en beskyttelsescylinder. Ringen på den nederste ende af beholderen hviler på trefoden.

Brænderen tændes og indstilles på den nødvendige gastilførsel, og lufttilførslen reguleres derefter således, at flammen bliver blå og med lyseblå indvendig kegle. Trefoden skal være så høj, at den indvendige kegle næsten berører beholderens bund. Derefter bliver brænderen gennem en åbning i beskyttelsescylinderen anbragt under beholderen.

Rummet, hvori prøvningen udføres, skal være særdeles godt ventileret, og det er ikke tilladt at gå derind under prøvningen. Beholderen iagttages udefra ved hjælp af spejle eller gennem en åbning, forsynet med panserglas, i væggen.

Tiden fra opvarmningen begyndes til reaktionen begynder (flamme, røgudvikling, luftudvikling), t1, og til reaktionen er slut (eksplosion, ophør af luftudvikling og røgudvikling eller slukning af flammen), t2 måles. Derefter køles beholderen med vand og renses.

(5) Bedømmelse af resultaterne

Det relative mål for et stofs følsomhed ved opvarmning i trykbeholderen udtrykkes ved grænsediameteren, der er den største huldiameter (i mm), ved hvilken membranen sprænges ved mindst eet af tre forsøg, medens den holder ved tre forsøg med den nærmeste større diameter.

Varmefølsomheden stiger med voksende grænsediameter og med aftagende t1- og t2-tider.

Organiske peroxider (undtagen de, som er fugtede eller fortyndede med flygtige stoffer som vand), for hvilke grænsediameteren er 9 mm eller mere, betragtes som eksplosive stoffer, hørende til klasse 1 a (se også anmærkning til randnr 550).

1155

Prøvning af følsomhed for stød (se randnr 1103-1110 og 1112)

a) Prøvning med faldhammerapparat I (fig 7 og 8) ved anvendelse af et sammenligningssprængstof.

(1) Det efter betingelserne i randnr 1150 tørrede, eksplosive stof skal bringes i følgende form

a) Faste, eksplosive stoffer skal raspes så fint, at de fuldstændigt kan passere en sigte med masker på 1 mm; til den efterfølgende prøvning bruges kun det, der ikke kan passere en sigte med masker på 0,5 mm.

b) Pulverformede, eksplosive stoffer sigtes gennem en sigte med masker på 1 mm, og til stødprøvningen bruges alt, hvad der har passeret sigten.

c) Plastiske eller gelatinerede, eksplosive stoffer skal formes til små, så vidt muligt runde, piller med en masse(vægt) på 25-35 mg.

(2) Apparatet til udførelse af prøvningen består af en mellem to skinner glidende faldvægt, der kan indstilles på en bestemt faldhøjde og let udløses. Vægten rammer ikke det eksplosive stof direkte, men rammer et stempel, der består af en overdel D og en underdel E, begge fremstillet af stærkt hærdet stål, og som bevæger sig let i lederingen F (fig 7). Prøven af det eksplosive stof lægges mellem stemplets over. og underdel. Stempel og ledering befinder sig i en beskyttelsescylinder C af hærdet stål, der hviler på en stålblok B; denne er indsat i en cementsokkel A (fig 8). De forskellige deles dimensioner fremgår af afbildningen.

(3) Prøvningerne foretages skiftevis med det eksplosive stof, der skal undersøges, og med sammenligningssprængstoffet på følgende måde

a) Det eksplosive stof i form af en rund pille (hvis det er plastisk) eller afmålt med en lille ske, der kan rumme 0,05 cm3 (hvis det er pulverformet eller raspet), anbringes omhyggeligt mellem stemplets to dele, hvis berøringsflader ikke må være fugtige. Temperaturen i omgivelserne må ikke overstige 30 grader C eller være under 15 grader C. Hver enkelt prøve af det eksplosive stof må kun een gang udsættes for stødet. Efter hver prøvning skal stemplet og lederingen renses omhyggeligt, så alle eventuelle rester af eksplosivt stof fjernes.

b) Prøvningerne skal begynde med faldhøjder, ved hvilke de eksplosive stoffer, der prøves, eksploderer fuldstændigt. Efterhånden formindskes faldhøjden, indtil der kun indtræder en ufuldstændig eksplosion eller slet ingen eksplosion. Med denne højde foretages fire faldprøvninger, og hvis der ved blot een af disse viser sig en tydelig eksplosion, foretages endnu fire prøvninger med en lidt mindre faldhøjde osv.

c) Som følsomhedsgrænse betragtes den mindste faldhøjde, ved hvilken der ved mindst 4 med denne foretagne prøvninger viser sig en tydelig eksplosion.

d) Stødprøvningen foretages almindeligvis med en 2 kg-faldhammer. Hvis følsomheden kræver en større faldhøjde end 50 cm-70 cm, skal prøvningen foretages med en 5 kg-faldhammer.

Prøvning med faldhammerapparat I

Ad randnr 1155 a)

b) Prøvning med faldhammerapparat Il (fig 9-13) med talangiveise af følsomheden for stød (slagenergi i J)

(1) Prøvningen, der er beskrevet under a), kan erstattes af den følgende prøvning.

(2) Beskrivelse af faldhammer apparatet

De vigtigste bestanddele af apparatet er stempelindretningen (se under (4)), den støbte stålblok med sokkel, ambolt, søjle, glideskinner og faldhammer med udløsningsindretning. På stålblokken (230 mm x 250 mm x 200 mm) med støbt sokkel (450 mm x 450 mm x 60 mm) er den påskruet en stålambolt (diameter 100 mm, højde 70 mm). På bagsiden af blokken er der påskruet en holder, hvori søjlen, der er et sømløst stålrør (udvendig diameter 90 mm, indvendig diameter 75 mm) er fastgjort. De to glideskinner er ved hjælp af tre traverser gjort fast til søjlen og er forsynet med en tandstang til at begrænse faldhammerens tilbagespring og med en forskydelig målelineal til bestemmelse af faldhøjden. Indretningen til ophængning og udløsning af faldhammeren kan flyttes mellem glideskinnerne og holdes fast ved at en arm, når den vippes, får to kæber til at klemme. Apparatet fastgøres således på en betonsokkel (600 mm x 600 mm x 600 mm) med fire forankringsskruer, der er indstøbt i betonen, at det hviler på hele sin grundflade, og at glideskinnerne står nøjagtigt lodret. Apparatet er op til den nederste travers omgivet af en beskyttelseskasse af træ, som er forsynet med en 2 mm tyk indvendig beklædning af bly, og som let kan åbnes. Eksplosionsluftarterne og materialestøv fjernes af en udsugningsanordning.

(3) Beskrivelse af faldhamrene

Hver faldhammer er forsynet med to styreriller, der, når vægtene flyttes, holder dem mellem glideskinnerne, endvidere med en ophængningsanordning, en aftagelig cylindrisk slagindsats og en stoppal, som alle er skruet på faldhammeren (fig 10). Slagindsatsen er af hærdet stål (HRC 60-63), har en mindstediameter på 25 mm og en skulderbredde stor nok til at forhindre, at den ved slagene trænger ind i faldhammeren.

Der findes 3 faldhamre med forskellige masser (vægte). 1 kg~ faldhammeren anvendes til stoffer med stor følsomhed, 5 kg~ faldhammeren til stoffer med middelstor følsomhed, og 10 kg~ faldhammeren til stoffer med lille følsomhed. 5 og 10 kg-faldhammeren skal være af massivt stål (* 4) og kompakt. 1 kg-faldhammeren skal have en massiv kærne af stål, som bærer slagindsatsen og sammen med den udgør hovedmassen af faldhammeren.

1 kg-faldhammeren anvendes til faldhøjder på 10 cm-50 cm (slagenergi 1 J-5J), 5 kg-faldhammeren til faldhøjder på 15 cm-60 cm (slagenergi 7,5 J-30 J) og 10 kg-faldhammeren til faldhøjder på 35 cm-50 cm (slagenergi 35 J-50 J).

(4) Beskrivelse af stempelindretningen

Prøven, der skal undersøges, anbringes i en stempelindretning (fig 1 1), der består af to oven på hinanden, koaksialt anbragte stålcylindre (stemplerne) og en ledering, ligeledes af stål. Cylindrene er stålruller til rulningslejer, der har en diameter på 10 mm (type med en gennemsnitlig afvigelse på - 4 mikrometer ved en tolerance på - 2 mikrometer, dvs en diameter på 10(-0,003/-0,005) mm), en højde på 10 mm, polerede flader, afrundede kanter (krumningsradius 0,5 mm) og hårdheden HRC 58-65. Lederingen har en udvendig diameter på 16 mm, en indvendig diameter, justeret til 10(+0,005/+0,10) mm og en højde på 13 mm. Grænsemålene for den indvendige diameter kan efterprøves med en tolerancedorn. Cylindrene og lederingen skal før brugen affedtes med acetone.

Stempelindretningen anbringes på en mellemliggende ambolt med en diameter på 26 mm og en højde på 26 mm og centreres ved hjælp af en centreringsring med en krans af huller til udstrømning af luft (fig 11 og 12). Cylindrene må kun anvendes een gang på hver endeflade. Lederingen må ikke benyttes igen, når der er sket en eksplosion.

(5) Tilberedning af prøverne

De eksplosive stoffer skal prøves i tør tilstand. Stoffer, hørende til randnr 101, punkterne 11-14 og 16, prøves i den tilstand, hvori de leveres, hvis vandindholdet svarer til det af fremstilleren angivne. Er vandindholdet større, skal blandingerne før prøvningen tørres, til de har det angivne fugtighedsindhold.

For faste stoffer, undtagen de salveagtige, gælder desuden følgende

a) pulverformede stoffer sigtes (maskevidde 0,5 mm); alt, hvad der passerer sigten, bruges til prøvningen;

b) pressede, udstøbte eller på anden måde fortættede stoffer findeles og sigtes; sigtefraktionen ved diametrene fra 0,5 mm-1 mm Ø bruges til prøvningen.

(6) Prøvningens udførelse

Ved pulverformede stoffer afmåles en prøve ved hjælp af et lille cylindrisk mål på 40 mm3 (udboring 3,7 mm Ø x 3,7 mm). Ved salveagtige stoffer anvendes et cylindrisk rørmål med samme volumen, som trykkes ind i massen. Efter afstrygningen af det, der rager ud over målet, trykkes prøven ud med en lille træpind. Ved flydende, eksplosive stoffer bruges en tyndstilket pipette på 40 mm3.

Prøven fyldes i den åbne stempelindretning, som er anbragt på den mellemliggende ambolt med centreringsring, og ved pulverformede og salveagtige stoffer trykkes den øverste stålcylinder forsigtigt med pegefingeren, til den berører prøven uden derved at gøre den flad. Ved flydende stoffer trykkes den øverste stålcylinder ved hjælp af dybdemålet på en skydelære ned til en afstand af 1 mm fra den nederste cylinder og holdes ved hjælp af en gummiring, der i forvejen er trukket på den, i denne stilling (fig 13).

Indretningen anbringes centralt på ambolten, beskyttelseskassen at træ lukkes, den på den fastsatte faldhøjde indstillede faldhammer udløses, og udsugningen sættes i gang. Prøvningen skal udføres seks gange med hver faldhøjde.

Prøvning med faldhammerapparat II

Ad randnr 155 b)

Prøvning med faldhammerapparat II

Ad randnr 1155 b)

(7) Bedømmelse af resultaterne

I bedømmelsen af resultaterne af prøvningen af følsomhed for stød skelnes mellem »ingen reaktion«, »nedbrydning« (uden flamme eller knald; kendelig ved farvning eller lugt) og »eksplosion«(med svagt til stærkt knald (* 5)). Et stofs følsomhed for stød er desto større, jo mindre slagenergien er. Slagenergien i J (Joule) er produktet af faldhammerens masse (vægt) i kg, den laveste faldhøjde i m, ved hvilken der i mindst i et af seks forsøg sker en eksplosion, og normværdien af tyngdeaccelerationen (9,81 m/s2).

Prøvning med faldhammerapparat II

Ad randnr 1155 b)

1156

Prøvning af følsomheden for gnidning (se randnr 1103-1110 og 1112)

a) Prøvning ved gnidning i en porcelænsmorter

(1) Det eksplosive stof tørres over calciumchlorid. En prøve af det eksplosive stof trykkes og males i en uglaseret porcelænsmorter med en ligeledes uglaseret støder. Morterens og støderens temperatur skal ligge ca 10 grader C over omgivelsernes temperatur (15 grader til 30 grader C).

(2) Prøvningsresultaterne sammenlignes med de med sammenligningssprængstoffet opnåede og angives således

1. ingen virkning;

2. enkelte, svage knald;

3. hyppige knald eller enkelte, meget stærke knald.

(3) Eksplosive stoffer, hvis prøvningsresultat svarer til det under 1. anførte, betragtes som praktisk ufølsomme for gnidning; hvis resultat er det under 2. nævnte, betragtes de som moderat følsomme; er resultatet som under 3., betragtes de som meget følsomme.

b) Prøvning med gnidningsapparat (fig 14 og 15)

(1) Prøvningen, beskrevet under a), kan erstattes af den følgende prøvning.

(2) Beskrivelse af apparatet

Gnidningsapparatet består af en sokkel, støbt af stål, hvorpå den egentlige gnidningsindretning, bestående af en faststående porcelænsstift og en lille bevægelig porcelænsplade, er monteret (fig 14).

Prøvning med gnidningsapparat

Ad randnr 1156 b)

Den lille porcelænsplade er fastgjort på en slæde, som styres af to glideskinner. Ved hjælp af en drivstang, excentrik og tandhjulsforbindelse drives slæden, når der trykkes på en kontakt, af en elektromotor, således at porcelænspladen under porcelænsstiften udfører een enkelt bevægelse frem og tilbage, hver på 10 mm. Stiftholderen kan drejes om en aksel, så porcelænsstiften kan udskiftes; den er forlænget med en belastningsarm med seks hak til ophængning af en vægt. Ligevægt i nulstilling (uden belastning) opnås med en kontravægt. Når stiftholderen er anbragt på porcelænspladen, står porcelænsstiftens længdeakse lodret på pladen. De forskellige belastningsmasser (belastningsvægte) bliver ved hjælp af en ophængningsring hængt på det fastsatte hak; stiftbelastningen kan variere fra 0,5 kg-36 kg.

(3) Beskrivelse af den lille porcelænsplade og porcelænsstiften

Porcelænspladen er fremstillet af rent, hvidt, teknisk porcelæn og har målene 25 mm x 25 mm x 5 mm. Pladens to gnidningsflader bliver før brændingen gjort meget ru ved strygning med en svamp. Svampestrøgene er let synlige.

De cylindriske porcelænsstifter er ligeledes af hvidt, teknisk porcelæn; de har en længde på 15 mm, en diameter på 10 mm og ru, rundede endeflader med en krumningsradius på 10 mm.

Prøver af procelænsplader og -stifter af den foran beskrevne kvalitet er deponeret hos, Bundesanstalt fur Materialprufung' i Berlin-Dahlem, som kan opgive adressen på fabrikanter.

Da pladernes og stifternes naturlige og ubeskadigede ruhed er en væsentlig forudsætning for det eksplosive stofts reaktion, må hvert overfladeområde kun anvendes een gang. Som følge deraf slår de to endeflader på hver porcelænsstift til til to prøvninger, en lille plades to gnidningsflader hver til ca 3-6 prøvninger.

(4) Tilberedning af prøverne

De eksplosive stoffer skal prøves i tør tilstand. Stoffer, hørende til randnr 101, punkterne 11-14 og 16, prøves i den tilstand, hvori de leveres, hvis vandindholdet svarer til det af fabrikanten angivne. Er vandindholdet større, skal blandingerne før prøvningen tørres, til de har det angivne fugtighedsindhold.

For de faste stoffer, undtagen de salveagtige, gælder desuden følgende

a) pulverformede stoffer sigtes (maskevidde 0,5 mm); alt, hvad der passerer gennem sigten, bruges til prøvningen.

b) pressede, udstøbte eller på anden måde fortættede stoffer findeles og sigtes; det, der passerer en sigte med en maskevidde på 0,5 mm, bruges til prøvningen.

(5) Prøvningens udførelse

En lille porcelænsplade fastgøres således på gnidningsapparatets slæde, at svampestrøgene ligger på tværs af bevægelsesretningen. Prøvemængden på ca 10 mm3 bliver ved pulverformede stoffer afmålt ved hjælp af et lille cylindrisk mål (2,3 mm Ø x 2,4 mm); ved salveagtige stoffer afmåles prøven med et cylindrisk rørmål, som trykkes ind i massen. Efter afstrygning af det, der rager ud over målet, trykkes prøven ud på porcelænspladen med en lille træpind. Den godt fastspændte porcelænsstift placeres på den ophobede prøvemængde som vist på fig 15; belastningsarmen belastes med den fastsatte masse (vægt), og der trykkes på kontrakten. Det skal iagttages, at stiften står på prøven, og at der også foran stiften ligger tilstrækkeligt af prøvningsmaterialet til, at det ved pladebevægelsen kommer ind under stiften.

(6) Bedømmelse af resultaterne

Ved bedømmelsen af prøvningsresultaterne skelnes mellem »ingen reaktion«, »nedbrydning« (farvning, lugt), »antændelse«, »knitren« og »eksplosion«.

Det relative mål for et stofs følsomhed ved gnidning i det her beskrevne gnidningsapparat udtrykkes (under udeladelse af gnidningskoefficienten) ved den mindste belastning på stiften, udtrykt i kg, ved hvilken der ved mindst eet af seks forsøg indtræder antændelse, knitren eller eksplosion. Herved forudsættes, at antændelse og knitren allerede er farlige reaktioner. Et eksplosivt stofs gnidningsfølsomhed er desto større, jo mindre den fundne stiftbelastning (belastningsmasse (belastningsvægt) i forbindelse med længden af belastningsarmen) er mindre.

Eksplosive væsker og salveagtige stoffer er i almindelighed ikke følsomme ved gnidning under denne prøvnings betingelser, da den ved gnidningen udviklede ringe gnidningsvarme, som følge af smøringsvirkningen, ikke er tilstrækkelig til antænding. For disse stoffer er en manglende reaktion ikke et udtryk for, at stoffet er ufarligt.

1157

Stabiliteten af de i randnr 1111 nævnte produkter kontrolleres efter de almindelige laboratoriefremgangsmåder.

1158

Udsvedningaprøvning af dynamitter (se randnr 1107)

(1) Apparatet til udsvedningsprøvning af dynamitter (fig 16-18) består af en hul bronzecylinder. Denne cylinder, som i den ene ende er lukket af en plade af samme metal, har en indvendig diameter på 15,7 mm og en dybde på 40 mm. Dens væg er gennemboret af 20 huller med en diameter på 0,5 mm (4 rækker å 5 huller). Et bronzestempel, cylindrisk på 48 mm og med en totallængde på 52 mm, kan glide ned i cylinderen, når den står lodret; dette stempel, der har en diameter på 15,6 mm, belastes med en masse (vægt) på 2220 g, således at det giver et tryk på 120 kPa (1,2 bar).

(2) Af 5 g-8 g dynamit formes en lille pølse, 30 mm lang og 15 mm i diameter, som indsvøbes i ganske tynd gaze og anbringes i cylinderen; dernæst anbringes stemplet med belastningen (belastningsvægten) ovenpå, således at dynamitten underkastes et tryk på 120 kPa (1,2 bar).

Det konstateres, hvor lang tid der går, inden de første spor af olieagtige dråber (nitroglycerol (nitroglycerin)) viser sig i hullerne på ydersiden af cylinderen.

(3) Dynamitten anses for tilfredsstillende, hvis den tid der går, inden flydende udsvedning viser sig, er længere end 5 minutter, når prøvningen sker ved en temperatur fra 15 grader C-25 grader C.

Udsvedningsprøvning af dynamitter

Ad randnr 1158

(* 1) f eks materialenummer 1.0336.505 g efter DIN 1623, blad 1.

(* 2) f eks materialenummer 1.4873 efter »Stahl-Eisen-Werkstoffblat« 490-52.

(* 3) f eks materialenummer 1.3817 efter »Stahl-Eisen-Werstoffblatt« 490-52.

(* 4) mindst St 37-1 efter DIN 17000.

(* 5) Ved visse stoffer indtræder »Antændelse uden eksplosionsstøj«. Denne reaktion betragtes imidlertid som en eksplosion (kendetegnet ved udtrykket i anførselstegn), da hele prøven deltager, og da eksplosion også kan indtræde under de samme betingelser.