Legislator Case Law & Legislation
C19881706849 DK

Reglement for jernbanebefordring af farligt gods RID A, II del - Særlige bestemmelser for de enkelte klasser, klasse 5.2 Organiske peroxider (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Reglement 1988 17068 Historic

Reglement for jernbanebefordring af farligt gods RID A, II del - Særlige bestemmelser for de enkelte klasser, klasse 5.2 Organiske peroxider (* 1)

KLASSE 5.2 ORGANISKE PEROXIDER

1. Opregning af stofferne

550

Af de stoffer og genstande, der omfattes af titlen på klasse 5. 2, kan kun de i randnr 551 nævnte modtages til befordring og kun på de i randnr 551-571 indeholdte betingelser. Disse stoffer og genstande er således RID A -stoffer og -genstande.

Anm 1. Organiske peroxider, der kan eksplodere ved berøring med en flamme, eller er mere følsomme for stød eller gnidning end dinitrobenzen (dinitrobenzol), er udelukket fra befordring, medmindre de udtrykkeligt er nævnt i klasse 1 a (se randnr 101, punkt 10, og supplement 1, randnr 1112).

2. Med hensyn til klassificering af opløsninger og blandinger (som f.eks præparater og affald), der indeholder en eller flere bestanddele, der er opregnet under randnr 551, henvises tillige til randnr 3 (3).

551

Gruppe A

1. Ditertiært butylperoxid.

2. Tertiært butylhydroperoxid med mindst 20% tertiært butylperoxid og med mindst 20% flegmatiseringsmidler.

Anm Tertiært buhlhydroperoxid med mindst 20% tertiært butylperoxid, men uden flegmatiseringsmidler, er nævnt under punkt 31.

3. Tertiært butylperacetat med mindst 30% flegmatiseringsmidler.

4. Tertiært butylperbenzoat.

5. Tertiært butylpermaleinat med mindst 50% flegmatiseringsmidler.

6. Tertiært butyldioerphtalat med mindst 50% flegmatiseringsmidler.

7. 2,2-Bis (tertiært butylperoxy) butan med mindst 50% flegmatiseringsmidler.

8. Benzoylperoxid

a) med mindst 10% vand,

b) med mindst 30% flegmatiseringsmidler.

Anm 1. Benzoylperoxid, tørt eller med mindre end 10% vand eller med mindre end 30% flegmatiseringsmidler, hører til klasse 1 a (se randnr 101, punkt 10 a)).

2. Benzoylperoxid med et indhold på mindst 70% faste, tørre, inerte stoffer er ikke undergivet forskrifterne i RID A .

9. Cychlohexanonperoxider (1-hydroxy-1'-hydroperoxy- dicyclohexylperoxid og bis(1 -hydroxycyclohexyl) peroxid og blandinger af disse to forbindelser)

a) med mindst 5% vand,

b) med mindst 30% flegmatiseringsmidler.

Anm 1. Cyclohexanonperoxider og blandinger deraf, tørre eller med mindre end 5% vand eller med mindre end 30% flegmatiseringsmidler, hører til klasse 1 a (se randnr 101, punkt 10b))

2. Cyclohexanonperoxider og blandinger deraf med et indhold på mindst 70% faste, tørre, inerte stoffer er ikke undergivet forskrifterne i RID A .

10. Cumenhydroperoxid (cumolhydroperoxid) med et peroxidindhold på højst 95%

11. Dilauroylperoxid.

12. Tetralinhydroperoxid.

13. 2,4-dichlorbenzoylperoxid

a) med mindst 10% vand,

b) med mindst 30% flegmatiseringsmidler.

14. p-Menthanhydroperoxid med et peroxidindhold på højst 95% (rest: alkoholer og ketoner).

15. Pinanhydroperoxid med et peroxidindhold på højst 95% (rest: alkoholer og ketoner).

16. Dicumylperoxid med et peroxidindhold på højst 95%.

Anm Dicumylperoxid med et indhold på 60% eller mere af faste, tørre, inerte stoffer er ikke undergivet forskrifterne i RID A .

17. p-Chlorbenzoylperoxid

a) med mindst 10% vand,

b) med mindst 30% flegmatiseringsmidler.

Anm 1. p-chlorbenzoylperoxid i tør tilstand eller med mindre end 10% vand eller mindre end 30% flegmatiseringsmidler hører til klasse 1 a (se randnr 101, punkt 10))

2. p-chlorbenzoylperoxid med et indhold på 70% eller mere af faste, tørre, inerte stoffer er ikke undergivet forskrifterne i RID A .

18. Diisopropylbenzenhydroperoxid (i-propylcumylhydroperoxid) med 45% af en blanding af alkohol og keton.

19. Methylisobuhlketonperoxid med mindst 40% flegmatiseringsmidler.

20. Tertiært butylcumylperoxid med et peroxidindhold på højst 95%.

21. Acetylperoxid med mindst 75% flegmatiseringsmidler.

22. Acetylbenzoylperoxid med mindst 60% flegmatiseringsmidler.

Anm ad punkterne 1-22. Som flegmatiseringsm der betragtes sådanne stoffer, som er inerte over for organiske peroxider, og som har et flammepunkt på mindst 100 grader C og et kogepunkt på mindst 150 grader C. De til gruppe A hørende stoffer kan desuden være fortyndet med opløsningsmidler, der er inerte i forhold til stofferne.

Gruppe B

30. Methylethylketonperoxid

a) med mindst 50% flegmatiseringsmidler,

b) i opløsninger, der indeholder højst 12% af dette peroxid i opløsningsmidler, der er inerte overfor det.

31. Tertiært butylhydroperoxid

a) med mindst 20% tertiært butylperoxid, uden flegmatiseringsmiddel,

b) i opløsninger, der indeholder højst 12% af dette hydroperoxid i opløsningsmidler, der er inerte overfor det.

Anm ad punkterne 30 og 31. som flegmatiseringsmidler betragtes sådanne stoffer, som er inerte over for organiske peroxider, og som har et flammepunkt på mindst 100 grader C og et kogepunkt på mindst 150 grader C.

Gruppe C

35. Pereddikesyre med højst 40% pereddikesyre og med mindst 45% eddikesyre og med mindst 10% vand.

Anm ad grupperne A, B og C. Blandinger af produkter, der er nævnt under grupperne A, B og C, modtages til befordring på de for gruppe C gældende befordringsbestemmelser, hvis de indeholder pereddikesyre, og i alle andre tilfælde på de for gruppe B gældende befordringsbestemmelser.

Gruppe D

40. Flegmatiserede, organiske peroxider, der ikke er nævnt under grupperne A, B og C, samt opløsninger deraf, der i mængder på indtil 1 kg pr kolli indleveres til befordring som prøver, forudsat at de har mindst samme lagerbestandighed som de under grupperne A og B nævnte stoffer.

Gruppe E

50. Urenset, tom emballage, urensede, tomme tankvogne, urensede, tomme tankcontainere, der har indeholdt stoffer, hørende til klasse 5. 2.

2. Befordringsbestemmelser

(Forskrifterne for tom emballage er samlet i afsnit F)

A. De enkelte kolli

1. Almindelige emballeringsforskrifter

552

(1) Det materiale, hvoraf emballagen og lukkeindretningerne består, må ikke kunne angribes af indholdet eller danne skadelige eller farlige forbindelser med dette.

(2) Emballagen, herunder lukkeindretningerne, skal helt igennem være så solid og stærk, at den ikke kan blive utæt undervejs, og at den med sikkerhed kan modstå de normale påvirkninger under befordringen. Indvendige pakninger skal lægges omhyggeligt fast i den ydre emballage. Hvis ikke andet er foreskrevet i afsnittet »De enkelte stoffers emballering«, kan de indvendige pakninger, enkeltvis eller flere sammen, være anbragt i forsendelsesemballagen.

(3) Det indre pakningsmateriale skal være vanskeligt antændeligt; det skal desuden være afpasset efter indholdets egenskaber og må ikke kunne virke nedbrydende på peroxiderne.

2. De enkelte stoffers emballering

a. Emballering af de til gruppe A hørende stoffer

553

Beholderne skal være lukket og så tætte, at intet af indholdet kan slippe ud.

554

(1) De til punkterne 1-7, 8 b), 9 b), 10-12, 13 b), 14-16, 17 b) og 18-22 hørende stoffer samt opløsninger heraf skal være emballeret i

a) beholdere, der er varmt fortinnet i bad, eller i beholdere af aluminium af mindst 99,5% renhed; eller

b) beholdere af egnet plast, der er anbragt i beskyttelsesemballage; eller

c) i mængder indtil 21 pr flaske i godt lukkede glasflasker, der ved hjælp af pakningsmateriale er så fast nedpakket i en beskyttelsesbeholder, at de er beskyttet mod brud.

(2) De til punkterne 1-3, 5-7, 8 b), 9 b), 10-12, 13 b), 16, 18 og 20 hørende stoffer kan ligeledes være emballeret i beholdere, der er varmt forzinket i bad.

(3) De til punkterne 8 a), 9 a), 13 a) og 17 a) hørende stoffer skal i mængder indtil 5 kg pr pakning være emballeret i vandtætte pakninger, der er anbragt i en trækasse.

(4) Salveagtige og faste peroxider kan også være emballeret i poser af egnet plast; de skal være anbragt i egnet beskyttelsesemballage. Tykkelsen af emballagematerialet skal vælges sådan, at intet af indholdet kan slippe ud af poserne under normale befordringsforhold. Faste peroxider kan i mængder indtil 1 kg pr beholder være i beholdere af paraffineret pap, anbragt i en trækasse; for cyclohexanonperoxider, hørende til punkt 9 a), er beholdernes indhold dog begrænset til 500 g.

(5) De til punkterne 10 og 14-18 hørende stoffer kan også være emballeret i beholdere af stålblik.

(6) Med undtagelse af poser af egnet plast må beholdere med flydende eller salveagtige organiske peroxider højst være fyldt til 93% af deres kapacitet.

(7) Et kolli må ikke veje mere end 50 kg. Kolli, der vejer mere end 15 kg, skal være forsynet med gribeindretninger.

(8) Om befordring af stoffer, hørende til punkterne 1, 10, 14, 15 og 18, i tankvogne, se supplement XI, eller i tankcontainere, se supplement X.

b. Emballering af de til gruppe B hørende stoffer

555

(1) Beholdere med de til punkterne 30 a) og 31 a hørende stoffer skal være forsynet med en udluftningsanordning, der muliggør udligning mellem det indre tryk og atmosfærens tryk, og som under alle omstændigheder også hvis væsken udvider sig på grund af opvarmning - kan forhindre, at væske sprøjter ud, og at urenheder trænger ind i beholderen. Til de til punkterne 30 b) og 31 b) hørende stoffer må kun anvendes beholdere, der er således lukket og så tætte, at intet af indholdet kan slippe ud.

(2) Kolliene skal være forsynet med en sådan bund, at de med sikkerhed kan blive stående uden fare for at vælte.

556

(1) De til punkterne 30 a) og 31 a) hørende stoffer skal være emballeret i

a) beholdere, der er varmt fortinnet eller forzinket i bad, eller i beholdere af aluminium af mindst 99,5% renhed; eller

b) beholdere af egnet plast, der er anbragt i beskyttelsesemballage. Disse beholdere skal have en sådan styrke, at intet af indholdet kan slippe ud af dem under normale befordringsforhold; eller

c) i mængder indtil 2 liter pr flaske i glasflasker, der ved hjælp af pakningsmateriale er fast nedpakket i en beskyttelsesemballage, at de er beskyttet mod brud.

(2) Beholdere med flydende eller salveagtige organiske peroxider må højst være fyldt til 90% af deres kapacitet.

(3) Et kolli må ikke veje mere end 40 kg; kolli, der vejer mere end 15 kg, skal være forsynet med gribeindretninger.

(4) Stoffer, hørende til punkterne 30 b) og 31 b), må kun befordres i mængder indtil 5 kg og kun i de under (1) nævnte beholdere uden udluftningsanordning (i glasflasker må indholdet maksimalt være 1,5 liter). Beholderne må højst være fyldt til 75% af deres kapacitet.

c. Emballering af de til gruppe C hørende stoffer

557

(1) De til punkt 35 hørende stoffer samt blandinger indeholdende pereddikesyre skal i mængder på indtil 25 kg pr beholder være emballeret i tykvæggede glasbeholdere eller beholdere af egnet plast, forsynet med en speciel lukkeindretning af egnet plast, der kan plomberes, og som står i forbindelse med atmosfæren gennem en åbning over væskens niveau, og som under alle omstændigheder - også hvis væsken udvider sig på grund af opvarmning - kan forhindre, at væske sprøjter ud, og at urenheder trænger ind i beholderen.

(2) Glasbeholdere skal omhyggeligt ved hjælp af rent glimmerpulver eller glasuld som pakningsmateriale være fast nedpakket i beskyttelsesemballage af stålblik eller aluminium, der kan lukkes, og som skal være forsynet med gribeindretninger og med en sådan bund, at de med sikkerhed kan blive stående; fast nedpakning skal også finde sted, selv om væggene i beskyttelsesemballagen ikke er hele. Beholdere af egnet plast skal være anbragt i beskyttelsesemballage af stålblik, der er nøje tilpasset, og som kan lukkes.

d. Emballering af de til gruppe D hørende stoffer

558

De gruppe D hørende stoffer skal i mængder indtil 1 kg pr kolli være emballeret i beholdere, der er varmt fortinnet i bad, eller i beholdere af aluminium af mindst 99,5% renhed, eller i sprøjtestøbte eller blæste flasker af egnet plast med tilstrækkeligt tykke vægge, eller i glasflasker, der er anbragt i beskyttelsesemballage af stålblik, aluminium eller træ. Glasflaskerne skal omhyggeligt ved hjælp af rent glimmerpulver eller glasuld som pakningsmateriale være fast og solidt nedpakket i beskyttelsesemballagen. Faste stoffer kan desuden være emballeret i poser af egnet plast af tilstrækkelig tykkelse, der ligeledes skal være anbragt i beskyttelsesemballage af stålblik, aluminium eller træ. Hvis peroxiderne afgiver luftarter ved en temperatur på under 40 grader C, skal beholderne opfylde forskrifterne i randnr 555.

e. Emballering af stofferne i små mængder

559

De til punkterne 1-22, 30 og 31 hørende stoffer kan ved befordring i små mængder også være emballeret således

a) flydende stoffer

i mængder indtil 1 kg pr kolli i flasker af aluminium, egnet plast eller glas med propper af egnet plast og bøjle- eller skruelukkeindretninger, begge med en elastisk pakning. Flaskerne skal ved hjælp af rent glimmerpulver eller glasuld som pakningsmateriale være fast nedpakket i dåser af pap eller træ. Pakningsmaterialet skal være til stede i så stor mængde, at det kan opsuge al væsken. Flaskerne må højst være fyldt til 75% af deres kapacitet;

b) salveagtige eller pulverformede stoffer

i mængder indtil 1 kg pr kolli i dåser af aluminium, pap eller træ (begge sidstnævnte med en indvendig beklædning af aluminium eller egnet plast) med solid lukkeindretning. Der skal i emballagen være et tomrum på 10%

3. Sammenpakning

560

De til klasse 5. 2 hørende stoffer må ikke pakkes sammen til eet kolli hverken med andre RID A -stoffer eller -genstande eller med andet gods. De til gruppe C hørende stoffer må heller ikke pakkes sammen til eet kolli med de til grupperne A og B hørende stoffer.

4. Påskrifter og faresedler på kolliene (se supplement IX)

561

(1) Kolli med de til klasse 5. 2 hørende stoffer skal være forsynet med 2 eksemplarer af fareseddel nr 5 (se randnr 10).

(2) Kolli med skrøbelige beholdere, der ikke er synlige udefra, skal være forsynet med fareseddel nr 12. Indeholder de skrøbelige beholdere væsker, skal de - undtagen når det drejer sig om tilsmeltede ampuiler - desuden være forsynet med fareseddel nr 11; ligeledes skal kolli, der indeholder de til punkterne 30, 31 35 og 40 hørende stoffer, være forsynet med fareseddel nr 11; når det drejer sig om kasser, skal fareseddel nr 11 være anbragt foroven på to modstående sider og, når det drejer sig om anden emballage, på tilsvarende måde.

B. Befordringsart, indskrænkninger i ekspeditionen

562

Ingen indskrænkninger for il- og fragtgods.

C. Angivelser i fragtbrevet

563

(1) Betegnelsen af godset i fragtbrevet skal svare til en af de i randnr 551 med kursivskrift trykte benævnelser; den skal suppleres med angivelse af klasse, punkt og eventuelt bogstav samt forkortelsen »RID A » (f eks 5. 2, punkt 8 a), RID A -15. 2, Ziffer 8 a), RID - 5. 2, 8 grader a), RID). Ved transport af affald (se randnr 3 (4)) skal som betegnelse af godset anføres: »Affald indeholdende ...« 1'- Abfall, enthælt...' - »Dechet, contient.. ...«., idet den eller de bestanddele, der er anvendt ved klassificeringen af affaldet i henhold til randnr 3 (3) skal angives med sin(2) kemiske betegnelse(r), f eks »Affald indeholdende pereddikesyre, 5. 2, punkt 35., RID A »- Abfall , enhælt Peressigsæure, 5. 2, Ziffer 35, RID« - »Dechet, contient de l'acide peracetique, 5. 2, 35 grader, RID.« Normalt kræves der kun angivelse af højst de to bestanddele, der udgør det væsentligste faremoment ved affaldet.

Ved befordring i tankvogne eller tankcontainere skal der, hvis supplement VIII foreskriver anvendelse af en fareidentifikation, foran betegnelsen af godset anføres såvel fareidentifikationsnummer som stofidentifikationsnummer efter randnr 1801 (3). I det pågældende felt i fragtbrevet skal anbringes et »X«.

(2) Om befordring med danske baners lastbiler, se supplement VII, randnr 1700.

D. Befordringsmidler og tekniske hjælpemidler

1. Forskrifter om vogne og læsning

a. For kolli

564

(1) De til punkterne 1-22, 30 og 31 hørende stoffer skal læsses i lukkede vogne.

(2) Kolli med flydende peroxider skal blive stående oprejst og være afstivet og fastgjort således, at de er sikret mod at vælte eller falde. De skal sikres mod at blive beskadiget af andre kolli.

(3) Vognene skal rengøres grundigt inden læsning.

b. For små containere

565

(1) Med undtagelse af skrøbelige kolli, som beskrevet i randnr 4 (6), kan kolli med de til denne klasse hørende stoffer befordres i små containere.

(2) De i randnr 567 omhandlede forbud mod sammenlæsning gælder også for indholdet i små containere.

2. Påskrifter og faresedler på vogne, tankvogne, tankcontainere og små containere (se supplement IX).

566

(1) På begge sider af vogne, hvori der er læsset kolli med organiske peroxider, samt på begge sider af tankvogne og tankcontainere med stoffer, hørende til punkterne 1, 10, 14, 15 og 18, skal fareseddel nr 5 anbringes.

(2) Små containere skal forsynes med faresedler efter randnr 561 (1).

Små containere med kolli, som er forsynet med fareseddel nr 12, skal ligeledes være forsynet med fareseddel nr 12.

E. Forbud mod sammenlæsning

567

De til klasse 5. 2 hørende stoffer må ikke læsses i vogn sammen med

a) stoffer og genstande, hørende til klasserne 1 a (randnr 101), 1 b (randnr 131) eller 1 c (randnr 171), i kolli, der er forsynet med 1 eller 2 eksemplarer af fareseddel nr 1;

b) stoffer, hørende til klasserne 3 (randnr 301), 4. 1 (randnr 401) eller 4. 2 (randnr 431), i kolli, der er forsynet med 2 eksemplarer af fareseddel nr 3, 4. 1 eller 4. 2.

c) flydende stoffer, hørende til klasserne 6. 1 (randnr 601) eller 8 (randnr 801), i kolli, der er forsynet med 2 eksemplarer af fareseddel nr 6. 1, 6. 1 A eller 8.

568

For sendinger, som ikke må læsses i vogn sammen med visse andre godsarter, skal der udfærdiges særskilt fragtbrev.

F. Tom emballage

569

(1) Urenset, tom emballage, urensede, tomme tankvogne og urensede, tomme tankcontainere, hørende til punkt 50, skal være lukket på samme måde og med sikkerhed være lige så tætte som i fyldt tilstand.

(2) Urenset, tom emballage, urensede, tomme tankvogne og urensede, tomme tankcontainere, hørende til punkt 50, skal være forsynet med samme fareseddel som i fyldt tilstand.

(3) Betegnelsen i fragtbrevet skal være den samme som en af de i punkt 50 med kursivskrift nævnte betegnelser, f eks »Tom emballage, 5. 2, punkt 50, RID A » - 1'Leere Verpackung, 5.2, Ziffer 50, RID« - »Emballage vide, 5. 2, 50 grader, RID«. I det pågældende felt i fragtbrevet-skal anbringes et »X«. For urensede, tomme tankvogne eller urensede, tomme tankcontainere skal denne betegnelse desuden være tilføjet angivelsen »Har sidst indeholdt« samt det pågældende stofs navn og punkt i stofopregningen, f eks »Har sidst indeholdt pinanhydroperoxid, punkt 15« , - 1'Letztes Ladegut, Pinanhydroperoxid, Ziffer 15' - »Dernieere marchandise chargee Hydroperoxyde de pinane, 15 grader«. Ved befordring af tankvogne eller tankcontainere skal der, hvis supplement VIII foreskriver anvendelse af en fareidentifikation, foran betegnelsen af godset anføres såvel fareidentifikationsnummer som stofidentifikationsnummer efter randnr 1801 (3).

570

G. Andre forskrifter

571-599

Ingen forskrifter.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →