Reglement for jernbanebefordring af farligt gods RID A, II Del - Særlige bestemmelser for de enkelte klasser, klasse 4.1 Antændelige, faste stoffer (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Reglement for jernbanebefordring af farligt gods RID A, II Del - Særlige bestemmelser for de enkelte klasser, klasse 4.1 Antændelige, faste stoffer (* 1)
KLASSE 4.1 ANTÆNDELIGE, FASTE STOFFER
1. Opregning af stofferne
400
Af de stoffer, der omfattes af titlen på klasse 4.1, er de i randnr 401 nævnte undergivet de i randnr 400-424 indeholdte betingelser og således RID A -stoffer.
Anm Med hensyn til klassificering af opløsninger og blandinger (som f eks præparater og affald), henvises tillige til randnr 3 (3).
401
1. a) Stoffer, der let kan antændes af gnister, f eks træmel, savsmuld, træspåner, træuld, trækul, træslib og træcellulose, gammelt papir og papiraffald, papiruld, rør (undtagen spanskrør), siv, hø, halm også fugtig (herunder majs-, ris- og hørhalm ), tekstilstoffer af vegetabilsk oprindelse og affald af tekstilstoffer af vegetabilsk oprindelse, kork, pulveriseret eller kornet, ekspanderet eller ikke ekspanderet, med eller uden iblanding af tjære eller andre stoffer, der ikke er tilbøjelige til selvantændelse (selviltning), og korkaffald i småstykker.
Se også klasse 4.2, randnr 431, punkterne 8-10, og randnr 431 a under a).
Anm 1. Hø, der ikke er gæret, eller som er stand til at gære, er udelukket fra befordring, når det endnu har en sådan fugtighedsgrad, at den kan føre til gæring.
2. Skaller og plader af ekspanderet kork, fremstillet under tryk, med eller uden iblanding af tjære eller andre stoffer, som ikke er tilbøjelige til selvantændelse, er ikke undergivet forskrifterne i RID A
3. Kork, der er imprægneret med stoffer, som endnu er tilbøjelige til selvantændelse, hører tii klasse 4.2 (se randnr 431, punkt 9).
4. De til punkt 1 a hørende stoffer, der anvendes som pakningsmateriale eller fyldstoffer, betragtes ikke som RID A - stoffer.
b) Affald bestående af faste stoffer, der indeholder brændbare væsker.
2. a) Svovl (også svovlblomme ),
b) smeltet svovl.
3. Celloidin, et produkt, fremstillet ved ufuldstændig fordampning af den i collodium indeholdte alkohol og hovedsagelig bestående af collodiumuld.
4. Celluloid i plader, blade, stænger eller rør, og vævede stoffer, imprægneret med nitrocellulose.
5. Filmcelluloid, dvs filmråstof uden emulsion, i ruller, og fremkaldte film af celluloid.
6. Celluloidaffald og celluloidfilmaffald.
Anm Affald af nitrocellulosefilm, befriet for gelatine, i form af bånd, blade eller afklip, hører til klasse 4.2 (se randnr 431, punkt 4).
7. a) Svagt nitreret nitrocellulose (som f eks collodiumuld ), dvs med et nitrogenindhold (kvælstofindhold), der ikke overstiger 12,6%, godt stabiliseret og yderligere indeholdende mindst 25% vand eller alkohol (methyl-, ethyl-, normalpropyl- eller i-propyl-, butyl- eller amylalkohol eller blandinger heraf), også denatureret, solventnafta, benzen (benzol), toluen (toluol), xylen (xylol), blandinger af denatureret alkohol og xylen (xylol), blandinger af vand og alkohol eller alkohol med opløst kamfer,
Anm 1. Nitrocellulose med et nitrogenindhold (kvælstofindhold) på over 12,6% hører til klasse 1 a (se randnr 101, punkt 1).
2. Er nitrocellulose vædet med denatureret alkohol, må denatureringsmidlet ikke have skadelig indflydelse på nitrocellulosens stabilitet.
b) blødgjort nitrocellulose, ikke pigmenteret, med mindst 18% blødgøringsmiddel (butylphthalat eller et blødgøringsmiddel med mindst samme virkning som butylphthalat), og hvori nitrocellulosen højst indeholder 12,6% nitrogen (kvælstof); sådan nitrocellulose kan være i form af skæl (chips),
Anm Blødgjort, ikke-pigmenteret nitrocellulose, der indeholder mindst 12% og mindre end 18% butylphthalat eller andet blødgøringsmiddel med mindst samme virkning som butylphthalat, hører til klasse 1 a (se randnr 101, punkt 4).
c) blødgjort nitrocellulose, pigmenteret, med mindst 18% blødgøringsmiddel (butylphthalat eller et blødgøringsmiddel med mindst samme virkning som butylphthalat), hvori nitrocellulosen højst indeholder 12,6% nitrogen (kvælstof), og med et indhold af nitrocellulose på mindst 40%. Sådan nitrocellulose kan være i form af skæl (chips).
Anm Blødgjort, pigmenteret nitrocellulose, der indeholder mindre end 40% nitrocellulose, er ikke undergivet forskrifterne i RID A .
Ad a), b) og c): Svagt nitreret nitrocellulose og blødgjort nitrocellulose, pigmenteret eller ikke-pigmenteret, modtages ikke til befordring, når de ikke opfylder stabilitets- og sikkerhedsbestemmelserne i supplement I eller ovenstående betingelser om kvaliteten og mængden af tilsætningerne.
Ad a), se også supplement I, randnr 1101; ad b) og c), se også supplement I, randnr 1102, afsnit 1.
8. Rød (amorft) phosphor, phorphorsesquisulfid og phosphorpentasulfid.
Anm Phosphorpentasulfid, som ikke er frit for hvidt eller gult phosphor, modtages ikke til befordring.
9. Knust (malet) kautsjuk (gummi), kautsjukstøv (gummistøv).
10. Kunstigt fremstillet (f eks ved pulverisering eller på anden måde) stenkuls-, brunkuls-, brunkulskoks- og tørvestøv, samt brunkulsschwelkoks, der er gjort inerte (dvs ikke selvanstændelige).
Anm 1. Det som biprodukt ved udvindingen af stenkul, koks, brunkul og tørv fremkomne naturlige støv er ikke undergivet forskrifterne i RID 1A .
2. Brunkulsschwelkoks, der ikke er gjort fuldstændig inerte, er udelukket fra befordring.
11. a) Naphtalen (naphtalin), rå, med et smeltepunkt under 75 grd. C,
b) naphtalen (naphtalin), ren, og naphtalen (naphtalin), rå, med et smeltepunkt lig med eller over 75 grader C,
c) smeltet naphtalen (naphtalin).
Ad a) og b), se også randnr 401a.
12. Ekspanderbare polystyrener, som afgiver brandfarlige dampe, med flammepunkt indtil 55 grader C.
401a
Naphtalen (naphtalin) i kugler eller flager (punkt 11 a) og b)) er ikke undergivet forskrifterne i afsnit 2 »Befordringsbestemmelser«, når det er emballeret i godt lukkede æsker af karton eller træ i mængder indtil 1 kg pr æske, og når sådanne æsker er samlet i trækasser med højst 10 æsker pr kasse.
2. Befordringsbestemmelser.
A. De enkelte kolli
1. Almindelige emballeringsforskrifter
402
(1) Emballagen skal være således lukket og således beskaffen, at intet af indholdet kan slippe ud.
(2) Det materiale, hvoraf emballagen og lukkeindretningerne består, må ikke kunne angribes af indholdet eller danne skadelige eller farlige forbindelser med dette.
(3) Emballagen, herunder lukkeinderetningerne, skal helt igennem være så solid og stærk, at den ikke kan blive utæt undervejs, og at den med sikkerhed kan modstå de normale påvirkninger under befordringen. Faste stoffer skal lægges omhyggeligt fast i emballagen og indvendige pakninger på samme måde i den ydre emballage. Hvis ikke andet er foreskrevet i afsnittet »De enkelte stoffers emballering«, kan de indvendige pakninger, enkeltvis eller flere sammen, være anbragt i containere.
(4) Det indre pakningsmateriale skal være afpasset efter indholdets egenskaber; særlig skal det være absorberende, når indholdet er flydende eller kan udsvede væske.
2. De enkelte stoffers emballering
403
(1) De til punkt 1 hørende stoffer samt svovl, hørende til punkt 2 a), kan også befordres løst læsset eller uemballeret efter randnr 418 (1) og (3) og randnr 419 (3). Om befordring af svovl, hørende til punkt 2 a) i tankvogne, se supplement XI, eller i tankcontainere, se supplement X.
(2) Svovl, hørende til punkt 2 b), modtages kun til befordring i tankvogne, se supplement XI, eller i tankcontainere, se supplement X.
404
Celloidin (punkt 3) skal være emballeret således, at det ikke kan udtørres.
405
(1) Celluloidplader, -blade, -stænger eller -rør og vævede stoffer, imprægneret med nitrocellulose (punkt 4), skal være
a) i godt lukket træemballage eller
b) i modstandsdygtig indpakningspapir. Papirpakkerne skal være i
1. tremmekasser eller
2. brædderammer, hvis kanter rager ud over papiremballagen, og som holdes sammen af jernbånd, eller
3. emballage af tætvævet stof.
(2) Et kolli må ikke veje mere end
75 kg, når det drejer sig om celluloid i plader, blade eller rør og om vævede stoffer, imprægneret med nitrocellulose, og når den ydre emballage består af tætvævet stof som nævnt i afsnit (1) b) 3,
120 kg i alle andre tilfælde.
Filmcelluloidruller og fremkaldte film af celluloid (punkt 5) skal være i træemballage eller i papæsker.
406
(1) Celluloidaffald og celluloidfilmaffald (punkt 6) skal være i emballage af træ eller i to solide sække af tætvævet jute, der er behandlet med ildhæmmende stoffer, således at de ikke kan antændes selv ved berøring af en flamme, og som er solidt sammensyet uden ophold i sømmene. Disse sække skal anbringes inden i hinanden; efter fyldningen skal åbningerne hver for sig foldes flere gange sammen eller syes med tætte sting, således at intet af indholdet kan komme ud. Celluloidaffald kan dog også simpelthen emballeres i sække af tætvævet sækkelærred eller jute, for så vidt det forud er emballeret i modstandsdygtig indpakningspapir eller i egnet plast, og for så vidt afsenderen attesterer, at celluloidaffaldet ikke indeholder støvformigt affald.
(2) Kolli, der er emballeret i en enkelt sæk af sækkelærred eller jute, må ikke veje mere end 40 kg, i en dobbelt sæk ikke mere end 80 kg.
(3) Om angivelser i fragtbrevet, se randnr 416 (2).
408!
(1) De til punkt 7 a) hørende stoffer skal være emballeret
a) i træbeholdere eller i fade af vandtæt pap. Disse beholdere og fade skal indvendig være forsynet med en beklædning, der ikke kan gennemtrænges af de deri indeholdte væsker. Deres lukning skal være tæt, eller
b) i sække, der ikke kan gennemtrænges af dampe fra de deri indeholdte væsker (f eks af kautsjuk eller af egnet plast, der er vanskeligt antændeligt), anbragt i en trækasse eller i en metalbeholder, eller
c) i jernfade, der indvendig er forzinket eller forblyet, eller
d) i beholdere af hvidblik, zink- eller aluminiumblik, der ved hjælp af pakningsmateriale skal være fast anbragt i trækasser.
(2) Nitrocellulose, hørende til punkt 7 a), der er gennemfugtet udelukkende med vand, kan emballeres i papfade; pappet skal have gennemgået en særlig behandling, der gør det ubetinget vandtæt; fadenes lukning skal være tæt for vanddamp.
(3) Nitrocellulose, hørende til punkt 7 a), med tilsætning af xylen (xylol), må kun emballeres i metalbeholdere.
(4) De til punkt 7 b) og c) hørende stoffer skal være emballeret
a) i træemballage, indvendig beklædt med stærkt papir eiler med zink~ eller aluminiumblik, eller
b) i stærke papfade, eller hvis stofferne er støvfri, og afsenderen afgiver erklæring derom i fragtbrevet, i kasser af vandtæt massivpap, eller
c) i blikemballage.
(5) Metalbeholderne til stoffer, hørende til punkt 7, skal være således konstrueret, at de som følge af den måde, hvorpå væggene er samlet, af den måde, hvorpå de lukkes, eller af tilstedeværelse af en sikkerhedsanordning kan give efter, når det indre tryk når en størrelse på højst 300 kPa (3 bar). Tilstedeværelsen af disse lukkeindretninger eller sikkerhedsanordninger må hverken nedsætte beholderens styrke eller lukningens sikkerhed.
(6) Et kolli må ikke veje mere end 75 kg, eller, hvis det kan rulles, ikke mere end 300 kg. Hvis det drejer sig om papfade, må et kolli dog ikke veje mere end 75 kg, og om papkasser, ikke mere end 35 kg.
(7) Om angivelser i fragtbrevet, se randnr 416 (3).
409
(1) Rødt phosphor og phosphorpentasulfid (punkt 8) skal være emballeret
a) i beholdere af jern- eller hvidblik, som er anbragt i en solid trækasse. Et kolli må ikke veje mere end 100 kg, eller
b) i beholdere af mindst 3 mm tykt glas eller stentøj eller af egnet plast, der hver ikke indeholder mere end 12,5 kg stof. Disse beholdere skal ved hjælp af pakningsmateriale være fast anbragt i en stærk trækasse. Et kolli må ikke veje mere end 100 kg eller
c) i metalbeholdere, der, hvis de med indhold vejer mere end 200 kg, skal være forsynet med forstærkningsringe ved enderne og med rulleringe.
(2) Phosphorsesquisulfid (punkt 8) skal være emballeret i tætte metalbeholdere, der ved hjælp af pakningsmateriale skal være anbragt fast i godt sammenføjede trækasser. Et kolli må ikke veje mere end 75 kg.
(3) Om befordring af phosphorpentasulfid og phosphorsesquisulfid, hørende til punkt 8 i tankvogne, se supplement XI, eller i tankcontainere, se supplement X.
410
De til punkt 9 hørende stoffer skal være emballeret i tætte, godt lukkede beholdere.
411
(1) De til punkt 10 hørende stoffer skal være emballeret i metal~ eller træbeholdere eller i modstandsdygtige sække.
(2) Til kunstigt fremstiilet stenkuls-, brunkuls- eller tørvestøv tillades træbeholdere og sække, dog kun, hvis støvet er fuldstændigt afkølet efter tørring ved varme.
(3) Om angivelser i fragtbrevet, se randnr 416 (4).
412
(1) Naphthalen (naphtalin), hørende til punkt 11 a), skal være emballeret i godt lukkede beholdere af træ eller metal.
(2) Naphthalen (naphtalin), hørende til punkt 11 b), skal være emballeret i beholdere af træ eller metal eller i solide papkasser eller i modstandsdygtige sække af vævet stof eller af 4 lag papir eller af egnet plast.
Hvis det drejer sig om papkasser, må et kolli ikke veje mere end 30 kg.
(3) Naphthalen (naphtaiin), hørende til punkt 11 a) og b), kan også befordres løst læsset efter randnr 418 (2) og 420 (3). Om befordring i tankvogne, se supplement XI, eller i tankcontainere, se supplement X.
(4) Naphthalen (naphtalin), hørende til punkt 11 c), modtages kun til befordring i tankvogne, se supplement XI, eller i tankcontainere, se supplement X.
(5) Ekspanderbare polystyrener, hørende til punkt 12, skal pakkes i en tætlukket emballage, som ikke kan lække. Om befordring løst læsset, se randnr 418 (3) og 419 (3).
3. Sammenpakning
413
(1) De i samme punkt nævnte stoffer må pakkes sammen til et kolli. De indvendige pakninger skal opfylde betingelserne for de enkelte stoffer, og forsendelsesemballagen skal opfylde betingelserne for stoffer, der hører til det pågældende punkt. Et kolli, i hvilket celluloidstænger og -rør er pakket sammen i vævet stof, må ikke veje mere end 75 kg.
(2) Når der ikke er foreskrevet lavere mængder i afsnittet »De enkelte stoffers emballering«, må de til denne klasse hørende stoffer, der er opført under samme punkt eller samme bogstav - i mængder på højst 6 kg ialt - samles til et kolli, dels med stoffer, der hører til et andet punkt eller et andet bogstav i samme klasse, dels med stoffer eller genstande, der hører til andre klasser - for så vidt sammenpakning også er tilladt for disse - dels med andet gods, dog med forbehold af de nedenstående særlige betingelser.
De indvendige pakninger skal opfylde de almindelige og de særlige emballeringsforskrifter. Desuden skal de almindelige bestemmelser i randnr 4 (7) og 8 overholdes.
Et kolli må ikke veje mere end 150 kg og ikke mere end 75 kg, hvis det indeholder strøbelige beholdere.
Særlige betingelser
--------------------------------------------------------------------- Største tilladte mængde Punkt Stofbetegnelse ------------------------ Særlige betingelser pr beholder pr kolli 2a) svovl 5 kg 5 kg må ikke pakkes sammen med chlorater, permanganater, pershlorater, peroxider (und~ tagen hydrogen~ peroxidopløs~ ninger). --------------------------------------------------------------------- 7a) nitrocellulose, 100 g 1 kg må ikke pakkes svagt nitreret 100 g 1 kg sammen med stof~ (f eks kollodiumuld) fer, hørende til klasserne 4.2 og 5.1. ------------------------------------------------- 8 rødt (amorft) phosphor 5 kg 5 kg --------------------------------------------------------------------- 8 phosphorsesquisulfid sammenpakning ikke tilladt. ---------------------------------------------------------------------
4. Påskrifter og faresedler på kolliene (se supplement IX)
414
(1) Kolli med de til punkterne 1 b) og 4-8 hørende stoffer skal være forsynet med 1 eksemplar af fareseddel nr 4.1.
Er de til punkterne 1-7 hørende stoffer i emballage af tætvævet stof efter randnr 405 (1) b) 3, i papæsker eller -kasser efter randnr 406 og 408 (4) b), i jutesække efter randnr 407 (1) eller i papfade eller randnr 408 (1) a), (2) og (4) b), skal kolliene dog være forsynet med 2 eksemplarer af fareseddel nr 4.1 (se randnr 10).
Kolli, indeholdende ekspanderbare polystyrener, hørende til punkt 12, skal være forsynet med påskriften: »Skal holdes borte fra antændelseskilder« - »Von Zundquellen fernhalten« - »Tenir a l'ecart d'une source d'inflammation«. Denne angivelse skal være affattet på et af afsendelseslandets officielle sprog og desuden på fransk, tysk, italiensk eller engelsk, medmindre de internationale tariffer eller aftaler mellem jernbanerne foreskriver andet.
(2) Kolli med skrøbelige beholdere, som ikke er synlige ude fra, skal være forsynet med fareseddel nr 12. Indeholder de skrøbelige beholdere flydende stoffer, skal de - undtagen når det drejer sig om tilsmeltede ampuller - desuden være forsynet med fareseddel nr 11. Når det drejer sig om kasser, skal fareseddel nr 11 være anbragt foroven på to modstående sider, og når det drejer sig om anden emballage, på tilsvarende måde.
B. Befordringsart, indskrænkninger i ekspeditionen
415
(1) Fremkaldte film af celluloid (punkt 5) kan befordrs som ekspresgods eller eksprespakke, når de er emballeret i æsker af træ, hvidblik eller aluminiumblik eller i massivpap og derefter anbragt i trækasser med hele sider, og når afsenderen i befordringsdokumentet afgiver følgende erklæring om emballeringsmåden: »Ekspresgodsemballage« - »Expressgutmassig verpackt« - »Emballage de colis express«; et kolli må ikke veje mere end 50 kg.
C. Angivelser i fragtbrevet
416
(1) Betegnelsen af godset i fragtbrevet skal svare til en af de i randnr 401 med kursivskrift trykte benævnelser. Hvor der i punkt 1 a) ikke er angivet navn på stoffet, skal den kemiske benævnelse bruges. Godsets betegnelse skal være suppleret med angivelse af klasse, punkt og eventuelt bogstav samt forkortelsen »RID A » (f eks 4.1, punkt 7 a) , RID A -4.1, Ziffer 7 a), RID - 4.1, 7 grader. a), RID). Ved transport af affald (se randnr 3 (4)) skal som betegnelse af godset anføres: »Affald indeholdende... » - »Abfall, enthalt... » - »Dechet, contient... » , idet den eller de bestanddele, der er anvendt ved klassificeringen af affaldet i henhold til randnr 3 (3) skal angives med sin(e) kemiske betegnelse(r), f eks »Affald, jord indeholdende toluen, 4.1, punkt 1 b), RID A - »Abfall, Erde enthalt Toluol, 4.1, Ziffer 1 b), RID« - Dechet, contient du toluene, 4.1, 1 grad b), RID'. Normalt kræves der kun angivelse af højst de to bestanddele, der udgør det væsentligste faremoment ved affaldet.
Ved befordring i tankvogne eller tankcontainere skal der, hvis supplement VIII foreskriver anvendelse af en fareidentifikation, foran betegnelsen af godset anføres såvel fareidentifikationsnummer som stofidentifikationsnummer efter randnr 1801 (3). I det pågældende felt i fragtbrevet skal anbringes et »x«.
(2) I fragtbreve over celluloidaffald (punkt 6), emballeret i modstandsdygtigt indpakningspapir eller i egnet plast, og derefter anbragt i sække af tætvævet sækkelærred eller jute, skal afsenderen afgive følgende erklæring: »Uden støvformigt affald« - »Ohne stauformige Abfalle« - »Sans dechets sous forme de poussiere«.
(3) I fragtbreve over de til punkt 7 b) og c) hørende stoffer, som er emballeret i papkasser, skal afsenderen afgive følgende erklæring: »Støvfri stoffer« - »Staubfreie Stoffe« - »Matiere s exemptes de poussiere«.
(4) I fragtbreve over kunstigt fremstillet stenkuls-, brunkuls~ eller tørvestøv (punkt 10), emballeret i træbeholdere eller i sække (se randnr 411 (2)), skal afsenderen afgive følgende erkæring: »Stofferne fuldstændigt afkølet efter tørring ved varme« - »Nach Hitzetrocknung vollstandig abgekuhlt« - »Matier es completement refroidies apres sechage a chaud«.
(5) Om befordring med danske baners lastbiler, se supplement VII, randnr 1700.
D. Befordringsmidler og tekniske hjælpemidler
1. Forskrifter om vogne og læsning
a. For kolli
417
(1) De til punkterne 4-8 hørende stoffer skal befordres i lukkede vogne eller i åbne vogne med presenning.
(2) Om anvendelse af vogne med elektriske installationer til befordring af de til punkterne 3-7 hørende stoffer, se supplement IV.
b. For befordring løst læsset
418
(1) De til punkterne 1 a) og 2 a) hørende stoffer skal, når de er løst læsset eller uemballeret, læsses i lukkede vogne eller i åbne vogne med presenning. Rør og siv uden blade og faner kan, når de er godt presset, i månederne oktober-april også befordres i åbne vogne uden presenning. Savsmuld kan ligeledes befordres i åbne vogne uden presenning, når læsset på anden måde er fuldstændigt dækket, f eks ved hjælp af brædder eller affaldstræ, der ligger ind over hinanden. Stoffer, hørende til punkt 1 a), kan desuden befordres i åbne vogne med presenninger, der kun dækker ladningens øverste del og endeflader (»topdækning«).
Anm Forskriften om læsning i lukkede vogne eller i åbne vogne med presenning skal ikke anvendes. når de til punkt 1 a) hørende stoffer anvendes som pakningsmateriale eller fyldstoffer, og deres masse (vægt) ikke overstiger 3% af sendingens samlede masse (vægt).
(2) Løst læsset naphtalen (naphtalin), hørende til punkt 11 a) og b), skal læsses i jernvogne med klaplåg eller forskydeligt tag eller i åbne jernvogne, dækket med uantændelige presenninger, eller i åbne vogne, hvis trægulv er beskyttet af en tætvævet presenning, og som er dækket med uantændelige presenninger. Til befordring af naphtalen (naphtalin), hørende til punkt 11 a), skal vogngulvet være beskyttet af en beklædning, der er olietæt.
(3) Stoffer, hørende til punkt 1 b) og ekspanderbar polystyren, hørende til punkt 12, kan befordres løst læsset i åbne vogne, dog kun med presenning og tilstrækkelig udluftning eller i vogne med forskydeligt tag. Ved befordring af stoffer, hørende til punkt 1 b), skal ved egnede forholdsregler sikres, at intet af indholdet, specielt ikke væske, kan trænge ud.
c. For små containere
419
(1) Kolli med de til denne klasse hørende stoffer kan befordres i små containere.
(2) De i randnr 421 omhandlede forbud mod sammenlæsning gælder også for indholdet i små containere.
(3) De til punkt 1 hørende stoffer, svovl, hørende til punkt 2 a), og naphtalen (naphtalin) (punkt 11 a) og b)) samt ekspanderbar polystyren, hørende til punkt 12, kan også uden indvendig emballage være i små containere af lukket type med hele sider. Til befordring af naphtalen skal små containere af træ have en indvendig beklædning, der er olietæt.
2. Påskrifter og faresedler på vogne, tankcontainere og små containere (se supplement IX)
420
(1) På begge sider af vogne, hvori der er læsset de til punkterne 1 b) og 4-8 hørende stoffer, og på begge sider af tankvogne og tankcontainere, hvori er læsset svovl, hørende til punkt 2 b), naphtalen (naphtalin), hørende til (punkt 11 c), phosphorsesquisulfid og phosphorpentasulfid, hørende til punkt 8, skal fareseddel nr 4.1 anbringes.
(2) Små containere skal forsynes med faresedler efter randnr 414 (1).
Små containere med kolli, som er forsynet med fareseddel nr 12, skal ligeledes forsynes med fareseddel nr 12. Små containere, indeholdende ekspanderbare polystyrener, hørende til punkt 12, skal være forsynet med påskriften: »Skal holdes borte fra antændelseskilder« - »Von Zundquellen fernhalten« - »Tenir a l'ecart d'une source d'inflammation«. Denne angivelse skal være affattet på et af afsendelseslandets officielle sprog og desuden på fransk, tysk, italiensk eller engelsk, medmindre de internationale tariffer eller aftaler mellem jernbanerne foreskriver andet.
E. Forbud mod sammenlæsning
421
(1) De til klasse 4.1 hørende stoffer i kolli, der er forsynet med 1 eller 2 eksemplarer af fareseddel nr 4.1, må ikke læsses i vogn sammen med stoffer og genstande, hørende til klasserne 1 a (randnr 101), 1 b (randnr 131) eller 1 c (randnr 171), i kolli, der er forsynet med 1 eller 2 eksemplarer af fareseddel nr 1.
(2) De til klasse 4.1 hørende stoffer i kolli, der er forsynet med 2 eksemplarer af fareseddel nr 4.1, må ikke læsses i vogn sammen med
a) stoffer, hørende til klasserne 5.1 (randnr 501) eller 5.2 (randnr 551), i kolli, der er forsynet med 2 eksemplarer af fareseddel 5,
b) flydende stoffer, hørende til klasserne 6.1 (randnr 601) eller 8 (randnr 801), i kolli, der er forsynet med 2 eksemplarer af fareseddel nr 6.1, 6.1 A eller 8.
422
For sendinger, der ikke må læsses i vogn sammen med visse andre godsarter, skal der udfærdiges særskilt fragtbrev.
F. Tom emballage
423
Ingen forskrifter.
G. Andre forskrifter
424
Ingen forskrifter.
425-429