Meddelelse om samarbejdsaftale om bestyrelse af hovedlandeveje Medd. nr. 20. Bestemmelser og vejledning ved rørende budgettering regnskab m.m. for hovedlandeveje incl. motorveje
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
KONTOPLAN FOR HOVEDKONTO 2. VEJVÆSEN Kontobetegnelse Kontonummer Konterings- vejledning KOMMUNA- HOVEDLAN- MOTOR- findes i LE GADER DEVEJE VEJE afsnit: OG VEJE EKSKL. MOTORVEJE --------------------------------------------------------------------- FÆLLES FUNKTIONER Fælles formål 2.01. - - Vejplanlægning 2.02. - - Arbejder for fremmed regning 2.03. - - Driftsbygninger og pladser 2.05. - - FORDELINGSKONT Maskiner og materiel 2.06. - - Materialeindkøb og produktion 2.07. - - Vejformænd, vejmænd m.v. 2.08. - - DRIFT Vedligeholdelse af færdselsbaner 2.12.1. 2.42.1. 2.72.1. 2 Forstærkning af kørebaner m.v. 2.12.1.01. - - 2 Slidlag på kørebaner m.v. 2.12.1.02 - - 2 Reparation af belægninger på kørebaner m.v. 2.12.1.03 - - 2 Vedligeholdelse af øvrige færdselsarealer og beplantning 2.13.1. 2.43.1. 2.73.1. 2 Vejbelysning 2.15.1. 2.45.1. 2.75.1. 2 Færdselsregulerende og sikker- hedsfremmende foranstaltninger 2.16.1. 2.46.1. 2.76.1. 2 Renholdelse 2.17.1. 2.47.1. 2.77.1. 2 Broer, tunneler m.v. 2.18.1. 2.48.1. 2.78.1. 4 Vintervedligeholdelse 2.21.1. 2.51.1. 2.81.1. 2 Andre driftsudgifter og -indtægter 2.23.1. 2.53.1. 2.83.1. 2 Ejendomme erhvervet til vejformål - 2.54.1. 2.84.1. 3 Betaling fra staten vedrørende vedligeholdelse - 2.55.1. 2.85.1. 2 ANLÆG Køb og salg af ejendomme til fremtidige vejformål 2.30.3. 2.60.3. 2.90.3. 6 Vejplanlægning og forprojek- tering m.v. - 2.61.3. 2.91.3. 1 Nye veje, reguleringer m.v. 2.32.3. 2.62.3. 2.92.3. Udstyr på eksisterende veje 2.34.3. 2.64.3. 2.94.3. 5 Broer, tunneler m.v. 2.35.3. 2.65.3. 2.95.3. 4, 5 Stier 2.36.3. 2.66.3. 2.96.3. 5 Andre anlægsarbejder 2.37.3. 2.67.3. 2.97.3. 5 1. PLANLÆGNING Indhold : Side 1.0. Indledning 1.1 1.1. Konteringsvejledning 1.1 1.2. Budgetforslag 1.3 1.3. Bevilling og betaling 1.3 1.4. Budgetrapportering 1.3 1.5. Regnskabsaflæggelse og revision 1.4 1.6. Skemaer 1.5
1.0. Indledning
Planlægningsarbejder omfatter udarbejdelsen af forprojekter og skitseprojekter for konkrete anlægsarbejder, herunder fremmed teknisk bistand.
1.1. Konteringsvejledning
Nedenstående vejledning er opdelt således, at teksten i venstre side, betegnet »IM's konteringsregler«, er en afskrift af konteringsreglerne for Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan, revideret 10. november 1980.
Under »Særlige bestemmelser og suppleringer« er anført de særlige bestemmelser og suppleringer, der er gældende for hovedlandeveje.
IM's konteringsregler
2.61, 2.91. Vejplanlægning- og forprojektering m.v. Disse funktioner har ikke noget modstykke under kommunale veje, hvor udgifter vedrørende vejplanlægning og forprojektering m.v. registreres på funktion 2.02. Vejplanlægning.
For statsvejenes vedkommende registreres de nævnte udgifter på funktionerne 2.61. og 2.91.
Forprojektering vedrører forberedelse af bevilling til en konkret anlægsopgave og kan enten gå forud for detailprojektering og snarlig udførelse eller byggeliniesikring og senere udførelse.
Under udgifterne medregnes lønudgifter til egne teknikere og eventuelt markpersonale, udgifter til leje af materiel m.v. samt udgifter til rådgivende ingeniører, arkitekter, landinspektører, fotogrammetrisk opmåling, kortmateriale og lignende.
Særlige bestemmelser og suppleringer
Funktionerne 2.61. og 2.91. må kun anvendes efter nærmere aftale med Vejdirektoratet.
I overensstemmelse med reglerne i Ministeriet for offentlige arbejder, Vejdirektoratets cirkulære af 5. maj 1964, jfr. cirkulæreskrivelse af 15. maj 1968, overføres endvidere en andel af generalomkostningerne svarende til 75 pct. af lønudgiften til egne teknikere. Teknikerløn og andele af generalomkostninger overføres fra hovedkonto 6. Administration, planlægning og fællesudgifter som interne overførsler (hovedart 9).
Alternativt kan et beløb svarende til 1% af de øvrige anlægsudgifter medregnes.
Der oprettes (på 5. og 6. ciffer) omkostningssteder for de enkelte projekter vedrørende hovedlandeveje.
Udgifterne på de enkelte omkostningssteder grupperes i overensstemmelse med den autoriserede gruppering af anlægsarbejder på veje.
Udgifter i forbindelse med pålæg af byggelinier registreres på funktionen og omkostningsstedet for det pågældende projekt.
Følgende gruppering (med 7. og 8. ciffer) anvendes
XX Projektering, egne teknikere.
Her føres lønudgifter til egne teknikere og 75% administrationstillæg.
XX Projektering, fremmed teknisk assistance.
Kontoen omfatter alene honorarudgifter.
XX Andre projekteringsudgifter.
Her føres egne lønudgifter til opmålingshjælp, befordringsgodtgørelse og time- og dagpenge for såvel egne ansatte som fremmed teknisk assistance samt alle øvrige projekteringsudgifter, der direkte kan henføres til vedkommende arbejde, og som ikke skal dækkes af administrationstillægget.
1.2 Budgetforslag
Der udarbejdes ikke egentlige budgetforslag, men ønsker om flere planlægningsopgaver opføres på budgetrapporten omtalt under afsnit 1.4. I forbindelse med tilbagemeldingen på budgetrapporten gives der besked om de nye forslag.
1.3 Bevilling og betaling
1.3.1 Bevilling tildeles for de enkelte projekter for hvert finansår med beløb, eksklusive moms, samt som et samlet beløb til alle planlægningsarbejder inden for amtskommunen/kommunen. Af bevillingsskrivelsen fremgår også bevillingen til moms.
Den samlede bevilling må ikke overskrides .
Udgiften til hvert enkelt projekt må ikke afvige mere end 20% fra den godkendte bevilling, men samtidig under den forudsætning, at den samlede bevilling ikke overskrides.
1.3.2 Betaling
Vejdirektoratet har oprettet en girokonto for arbejdet (arbejderne) med amtsrådet/kommunalbestyrelsen som trækningsberettiget, der løber fra år til år. Samtidig med godkendelse af budgetrapporterne reguleres girokontoen.
1.4 Budgetrapportering
Budgetrapporter for samtlige planlægningsarbejder udarbejdes på skema 14, der indsendes tre gange årligt: Den 15. februar, den 31. maj og den 30. september.
Vejledning til skema 14
Under »Forbrug på opgørelsesdato« anføres det skønnede forbrug, henholdsvis pr. 31. december, 30. april og 31. august, altså ikke alene det bogførte beløb, men hele den disponerede udgift.
Under »Forventet årsforbrug« anføres det forventede forbrug for hele finansåret.
Såfremt der forventes eller konstateres væsentlige afvigelser fra det godkendte budget, redegøres der herfor på skemaet.
1.5. Regnskabsaflæggelse og revision
1.5.1. Foreløbigt årsregnskab
Foreløbigt årsregnskab for samtlige planlægningsarbejder indsendes senest den 15. februar. Det foreløbige årsregnskab for de enkelte planlægningsarbejder opstilles på skema 15A, mens skema 15B anvendes til rekapitulation. Se paradigma.
1.5.2. Endeligt årsregnskab
Årsregnskabet udarbejdes i henhold til bestemmelserne i afsnit 0.7.3. og indsendes senest den 30. juni.
Regnskabsaflæggelsen foretages på skema 15A for hvert enkelt arbejde og skal suppleres med sammendragsskema 15B for samtlige arbejder. Det endelige årsregnskabs samlede forbrug »Total« må ikke afvige fra det foreløbige regnskabs samlede forbrug »Total«, jfr. afsnit 0.7.1.
Hvis et beløb ikke har kunnet medtages på det foreløbige årsregnskab, skal beløbet afholdes over bevillingen i det følgende finansår.
1.5.3. Revision
Der henvises til afsnit 0.7.4.
Skema 14
2. DRIFT OG VEDLIGEHOLD, VEJE Indhold: Side 2.0 Indledning 2.1 2.1 Konteringsvejledning 2.1 2.2 Budgetforslag 2.12 2.3 Bevilling og betaling 2.15 2.4 Budgetrapportering 2.16 2.5 Regnskabsaflæggelse og revision 2.17 2.6 Skemaer
2.0. INDLEDNING
»Drift og vedligehold, veje« bevilges sammen med »Drift og vedligehold, bygværker« over finanslovens konto, »Bestyrelse af hovedlandeveje«.
Alle beløb, der bevilges under »Drift og vedligehold, veje«, vil administrativt blive behandlet efter samme procedure i henseende til f.eks. budgetforslag, bevillingsform, budgetrapportering, afregning og regnskabsaflæggelse.
2.1. KONTERINGSVEJLEDNING
Indenrigsministeriet har i sin 10-cifrede kontoplan autoriseret de fire første cifre, dvs. funktioner indtil 3' niveau samt DRANST.
For ikke at binde de enkelte samarbejdspartneres regnskabssystemer yderligere, stilles der ikke krav til, hvorledes den enkelte kommune foretager den i det følgende forlangte opdeling på lavere niveau.
Det er imidlertid hensigtsmæssigt for Vejdirektoratet at kunne opdele den autoriserede funktion i grupper. Denne er i det følgende betegnet med bogstaver A,B,C,D osv.
Nedenstående vejledning er opdelt således, at teksten i venstre side, betegnet »IM's konteringsregler«, er en afskrift fra konteringsreglerne fra Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan.
Under »Særlige bestemmelser og suppleringer« er anført de særlige bestemmelser og suppleringer, der er gældende for hovedlandeveje.
IM's konteringsregler
2.12, 2.42, 2.72, Vedligeholdelse af færdselsbaner . På disse funktioner registreres udgifter til vedligeholdelse af belagte arealer, dvs. udgifter til forstærknings-, slidlags- og reparationsarbejder.
Tilhørende følgearbejder, som f.eks. omsætning af kant- og rendesten, hævning af brønde og rabatter, registreres ligeledes på disse funktioner under den relevante gruppering, jf. nedenfor.
Særlige bestemmelser og suppleringer
Ved »Færdselsbaner« forstås her og i det følgende kørebaner, nødspor, ramper, krybespor og lignende, cykel- og gangstier samt parkerings og rastepladser.
Større reparationsudgifter som følge af tøbrudsskader registreres ikke på disse funktioner, men derimod på funktionerne 2.21., 2.51., 2.81., Vintervedligeholdelse.
For funktion 2.12. autoriseres følgende grupperinger på 7. og 8. ciffer
01. Forstærkning af kørebaner m.v.
02. Slidlag på kørebaner m.v.
03. Reparation af belægninger på kørebaner m.v.
Under gruppering 01., Forstærkning af kørebaner m.v., konteres udgifter til bærelag vedrørende kørebaner, krybespor, nødspor og ramper samt udgifter til sideudvidelser og kantforstærkning, der ikke medfører ekspropriation.
Betegnelsen »kørebaner m.v.« omfatter her og i det følgende udover kørebanen ligeledes krybespor, nødspor, ramper og lignende.
Under gruppering 02., Slidlag på kørebaner m.v., konteres udgifter til slidlag (herunder afsluttende slidlag efter forstærkning) på kørebaner, krybespor, nødspor og ramper.
Under gruppering 03., Reparation af belægninger på kørebaner m.v., konteres alle udgifter til belægninger på kørebaner, krybespor, nødspor og ramper, som hverken skal henføres til gruppering 01. eller gruppering 02.
De autoriserede grupperinger 01., 02. og 03. omfatter kørebaner. Udgifter til vedligeholdelse af øvrige belagte arealer konteres efter amtskommunens/kommunens eget valg i regnskabet på ikke autoriserede grupperinger. Som eksempel kan nævnes udgifter vedrørende belægningsarbejder på fortove, cykel- og gangstier, parkerings- og rastepladser m.v.
For funktionerne 2.42. og 2.72., der vedrører det statslige vejnet, skal oplysningerne vedrørende vedligeholdelse af færdselsbaner specificeres på samme måde som 2.12., dvs.
A. Forstærkning af kørebaner m.v.
Under gruppering A, Forstærkning af kørebaner m.v., konteres udgifter til bærelag vedrørende kørebaner, krybespor, nødspor og ramper samt udgifter til kantforstærkninger og eventuelle tilhørende sideudvidelser, hvis formål er at opnå en mere ensartet belastningsfordeling på bærelaget og dermed en sikring af belægningskanterne og/eller etablering af tilfredsstillende afvandingsforhold.
Tillige opføres udgifter til opretning, der foretages året forud for en forstærkning.
Udgifter vedrørende det afsluttende slidlag registreres ikke på denne gruppering, men på gruppering B.
Udgifterne specificeres på enkeltstrækninger på 5. og 6. ciffer i overensstemmelse med det godkendte handlingsprogram.
Alle udgifter til tilhørende følgearbejder på såvel belagte som ikke- belagte vejarealer som f.eks. omsætning af kant- og rendesten, hævning af brønde, cykelstier, fortove, rabatter (herunder regulering af rabatter og forbedring af afvandingsforhold i forbindelse med kantforstærkningsarbejder og eventuelt tilhørende sideudvidelser), autoværn samt malinger skal specificeres på enkeltstrækninger og opføres på denne gruppering.
B. Slidlag på kørebaner m.v.
Under gruppering B, Slidlag på kørebaner m.v., konteres udgifter til slidlag på kørebaner, krybespor, nødspor og ramper. Endvidere konteres udgifter til det afsluttende slidlag efter forstærkning samt overlevelsesbelægninger på konkrete strækninger i form af maskinafretninger, forseglinger, skrabelag og lignende på denne gruppering. Tillige opføres udgifter til opretning, der foretages året før udlægning af et slidlag, herunder også udgifter til maskinopretning som forarbejde til overfladebehandling.
Slidlagsarbejder specificeres på enkeltstrækninger på 5. og 6. ciffer i overensstemmelse med det godkendte handlingsprogram.
Alle udgifter til tilhørende følgearbejder på såvel belagte som ikke- belagte vejarealer, f.eks. afmærkning på kørebanen, omsætning af kant- og rendesten, hævning af brønde og rabatter samt målinger, skal specificeres på enkeltstrækninger og opføres på denne gruppering.
C. Reparation af belægninger på kørebaner m.v.
Under gruppering C, Reparation af belægninger på kørebaner m.v., konteres alle udgifter til belægninger på kørebaner, krybespor, nødspor og ramper, som hverken kan henføres til gruppering A eller gruppering B.
Udgifterne til større reparationsarbejder specificeres på 5. og 6. ciffer i overensstemmelse med det godkendte handlingsprogram. Ved større reparationsarbejder forstås arealmæssigt omfattende arbejder, der kan henføres til samme konkrete vejstrækning. Følgearbejder til disse reparationsarbejder opføres tillige på denne gruppering.
D. Andet.
Under gruppering D, Andet , konteres udgifter til vedligeholdelse af øvrige belagte arealer, f.eks. udgifter vedrørende belægningsarbejder på fortove, cykel- og gangstier, parkerings- og rastepladser m.v.
Såfremt arbejder af omstående type er følgearbejder til forstærknings-, slidlags- og større reparationsarbejder, henføres de til de respektive grupperinger.
Alle øvrige udgifter til forstærknings-, slidlags- og reparationsarbejder på samt hovedistandsættelser af cykelstier og fortove, parkerings- og rastepladser m.v., konteres på denne gruppering.
Udgifterne til større arbejder specificeres på 5. og 6. ciffer i overensstemmelse med det godkendte handlingsprogram. Ved større arbejder forstås arealmæssigt omfattende arbejder, der kan henføres til en konkret strækning eller plads.
Øvrige udgifter til målinger henføres ligeledes til denne gruppering.
Der stilles imidlertid ikke krav om, at specifikation sker på kontoplandelen gruppering.
2.13., 2.43.., 2.73., Vedligeholdelse af øvrige vejarealer og beplantning. På disse funktioner registreres udgifter i forbindelse med vedligeholdelse af de ikke belagte vejarealer, f.eks. udgifter til græsslåning, udgifter til vedligeholdelse af beplantninger, udgifter til afvandingsforanstaltninger (rabatsænkning, oprensning af grøfter, ledninger og brønde) og udgifter til drift og vedligeholdelse af udstyr på parkerings- og rastepladser.
Hvis vedligeholdelsesarbejder på ikke-belagte vejarealer udføres som følgearbejder i forbindelse med vedligeholdelse af færdselsbaner (funktion 2.12.), registreres udgifter dog på denne funktion.
For funktionerne 2.43. og 2.73., der vedrører det statslige vejnet, skal der foretages specifikation på
A. Græsslåning.
Under gruppering A, Græsslåning , konteres alene udgifter til græsslåning.
B. Beplantninger.
Under gruppering B, Beplantninger , konteres alene udgifter til vedligeholdelse og supplering af beplantninger, herunder også beplantninger på parkerings- og rastepladser.
C. Afvandingsforanstaltninger
Under gruppering C, Afvandingsforanstaltninger , konteres alle vedligeholdelsesudgifter vedrørende afledning af vejenes overfladevand, herunder dræning af vejareal, nedløbsbrønde med tilhørende stikledninger, separate systemer, afskærende ledninger, rabatsænkning og oprensning af grøfter samt frontmure i forbindelse med gennemløb.
D. Udstyr på parkerings- og rastepladser
Under gruppering D, Udstyr på parkerings- og rastepladser , konteres udgifter til drift og vedligeholdelse af udstyr på parkerings- og rastepladser, herunder bygninger, borde, bænke samt udgifter til drift og vedligeholdelse af belysning, inklusive el-udgifter, såfremt der er særskilt måler.
E. Andet.
Under gruppering E, Andet, konteres udgifter, der hverken vedrører et følgearbejde eller kan henføres til en af grupperingerne A-D, f.eks. udgifter til mindre støttemure og udgifter til vedligeholdelse og suppleringer af hegn, også på parkerings- og rastepladser.
HENVISNINGER TIL ØVR. FUNKTIONER
(1) Afvandingsudgifter i henhold til kendelse medregnes under 2.53./2.83., Andre driftsudgifter/indtægter, gruppering A.
(2) Udgifter til vedligeholdelse af gennemløb på 2,0 m og derover medregnes under 2.48./2.78., Broer, tunneler m.v., gruppering A.
(3) Udgifter til belægningsarbejder på samt afmærkning (herunder informationstavler), renholdelse og renovation af parkerings- og rastepladser henføres til de respektive funktioner.
2.15., 2.45., 2.75., Vejbelysning . På disse funktioner registreres udgifter vedrørende drift og vedligeholdelse af vejbelysning, herunder udskiftning af enkelte master, lyskilder, armaturer og lignende.
På disse funktioner konteres bl.a. el-udgiften til drift af gadebelysningsanlæg, tavlebelysning og belysning på parkerings- og rastepladser, såfremt der ikke er særskilt måler.
HENVISNINGER TIL ØVR. FUNKTIONER
(1) Såfremt der er særskilt maler, henvises el-udgiften til drift af belysning på parkerings- og rastepladser samt gadesignalanlæg, øvrigt teknisk udstyr og belysning af færdselstavler og anden afmærkning til de respektive funktioner.
(2) Større ombygninger af vejbelysningsanlæg henhører under funktion 2.64.3. eller 2.94.3., Udstyr på eksisterende veje.
2.16., 2.46., 2.76., Færdselsregulerende og sikkerhedsfremmende foranstaltninger. På disse funktioner føres udgifterne til afmærkning af kørebaner, herunder vedligeholdelse af afstribninger. Desuden omfatter funktionerne udgifter vedrørende opsætning, udskiftning og vedligeholdelse af tavler, standere, portaler, kantpæle, hellefyr m.v. samt udgifter til drift og vedligeholdelse af belysning af tavler m.v.
Herudover føres udgifter til autoværn og drift og vedligeholdelse af signal- og nødtelefonanlæg på disse funktioner. Erstatninger vedrørende ekspropriation i forbindelse med oversigtsservitutter, hvor ekspropriation ikke finder sted i forbindelse med anlæg af vej, føres ligeledes på funktionerne 2.16., 2.46. og 2.76.
For funktionerne 2.46. og 2.76., der vedrører det statslige vejnet, skal der foretages specifikation på
A. Afmærkning af færdselsbaner.
Under gruppering A, Afmærkning af færdselsbaner , konteres udgifter til afmærkning af færdselsbaner, herunder vedligeholdelse af afstribninger.
B. Færdselstavler og anden afmærkning.
Under gruppering B, Færdselstavler og anden afmærkning , konteres udgifter til opsætning, udskiftning og vedligeholdelse af færdsels- og vejvisningstavler, standere, portaler, kantpæle, kant- og baggrundsafmærkning m.v., udgifter til drift og vedligeholdelse af belysning af tavler, herunder eludgiften, hvis den afregnes ved særskilt måler, samt afmærkning på parkerings- og rastepladser, herunder informationstavler.
C. Autoværn.
Under gruppering C, Autoværn , konteres udgifter til udskiftning, justeringer, vedligeholdelse og suppleringer af autoværn.
D. Signalanlæg.
Under gruppering D, Signalanlæg , konteres udgifter til drift og vedligeholdelse af gadesignalanlæg, herunder el-udgiften, hvis den afregnes efter særskilt maler.
E. Øvrigt teknisk udstyr.
Under gruppering E, Øvrigt teknisk udstyr , konteres udgifter til drift og vedligeholdelse af nødtelefonanlæg samt banesignaler, vognbanesignaler og hastighedssignaler m.v.
F. Andet.
Under gruppering F, Andet , konteres udgifter, der ikke kan henregnes til en af grupperingerne A-E. Herunder medregnes bl.a. erstatninger vedrørende ekspropriation i forbindelse med oversigtsservitutter, hvor ekspropriationen ikke finder sted i forbindelse med anlæg af vej.
HENVISNINGER TIL ØVR. FUNKTIONER
(1) Udgifter til følgearbejder i forbindelse med forstærknings-, slidlags- og reparationsarbejder henvises til funktion 2.42./2.72.
(2) Udgifter til renholdelse af autoværn, færdselstavler og anden afmærkning, signalanlæg og øvrigt teknisk udstyr, henvises til funktion 2.47./2.77.
(3) Udgifter til udskiftning, vedligeholdelse og suppleringer af bro- autoværn, henføres til funktion 2.48./2.78.
2.17., 2.47., 2.77., Renholdelse . På disse funktioner føres udgifter til renholdelse af kommunale og statslige veje. For funktionerne 2.47. og 2.77., der vedrører det statslige vejnet, foretages en specifikation på
A. Fejning m.v.
Under gruppering A, Fejning m.v. , konteres alle udgifter til maskinel renholdelse (fejning m.v.) af færdselsbaner.
B. Andre renholdelsesudgifter
Under gruppering B, Andre renholdelsesudgifter , konteres alle øvrige udgifter til renholdelse af såvel belagte som ikke-belagte vejarealer, herunder renovationsordninger, tømning af septiktank m.v., kloakrensning samt renholdelse af parkerings- og rastepladser, færdselstavler og anden afmærkning, autoværn, signalanlæg og øvrigt teknisk udstyr.
C. Andet.
Under gruppering C, Andet , konteres udgifter, der ikke kan henføres til en af grupperingerne A-B.
2.18., 2.48., 2.78., Broer, tunneler m.v .
Der henvises til afsnit 4, hvor dette behandles særskilt.
2.21., 2.51., 2.81., Vintervedligeholdelse . På disse funktioner føres udgifter til glatførebekæmpelse og snerydning samt større tøbrudsskader.
For funktionerne 2.51. og 2.81., der vedrører det statslige vejnet, foretages en specifikation på
For afregningen af udgifter til vintervedligeholdelse gælder en række særlige regler, jf. »Regler for beregning af betaling for arbejder på hovedlandeveje, inklusive motorveje«, afsnit 3.2. (Meddelelse nr. 015 af 1. november 1983 med senere rettelsesblade udsendt af »gruppen vedr. evt. rationalisering af sagsbehandlingen inden for samarbejdsaftalen om bestyrelsen af hovedlandeveje,).
A. Ikke-vejrafhængige udgifter.
Under gruppering A, Ikke-vejrafhængige udgifter , konteres ifølge ovennævnte regler grundtaksten, klargøringsudgifter før en vinter for materiel, der udelukkende anvendes til vintervedligeholdelse, inklusive lønninger til eget og eventuelt fremmed mandskab, beredskabstillæg af enhver art samt udgifter til drift og vedligeholdelse vedrørende siloanlæg og salthaller.
B. Snehegn.
Under gruppering B, Snehegn , konteres alle udgifter til såvel indkøb som opsætning og nedtagning af snehegn (inklusive lønninger).
C. Vejrafhængige udgifter.
Under gruppering C, Vejrafhængige udgifter , konteres ifølge ovennævnte regler udgifter til drift og vedligeholdelse af materiel, der udelukkende anvendes til vintervedligeholdelse, inklusive indkøb af sneplovskær, slæbesko og lignende samt udgifter til lejet materiel til vintervedligeholdelse. Endvidere konteres udgifter til kørsel med egne og lejede lastvogne, traktorer og læssemaskiner samt lønninger til eget og fremmed mandskab på denne gruppering.
D. Kemikalier og grus.
Under gruppering D, Kemikalier og grus , konteres alle udgifter til indkøb af kemikalier og grus samt udgifter ved transport heraf til egne depoter.
E. Større tøbrudsskader.
Under gruppering E, Større tøbrudsskader , konteres alle udgifter til større tøbrudsskader, hvortil Vejdirektoratet har ydet særskilt bevilling.
F. Andet.
Under gruppering F, Andet , konteres udgifter, der ikke kan henføres under grupperingerne A-E. Kommuner, der afregner vintervedligeholdelse efter afsnit 5 i de ovennævnte regler, skal opføre de samlede udgifter til vintervedligeholdelse under gruppering.
Ved større tøbrudsskader forstås sådanne alvorlige skader hvortil Vejdirektoratet yder særskilt bevilling. Mindre tø brudsskader konteres på funktionerne 2.42. og 2.72.
HENVISNINGER TIL ØVR. FUNKTIONER
(1) Mindre tøbrudsskader (slaghuller og lignende) henføres til funktion 2.42./2.72.
2.23, 2.53, 2.83, Andre driftsudgifter og -indtægter . På disse funktioner registreres bl.a. udgifter til amtskommunernes og statens afvandingsbidrag, matrikulære berigtigelser m.v., parkometre og andre udgifter, som ikke kan henføres til særskilte funktioner.
For funktionerne 2.53 og 2.83, der vedrører det statslige vejnet, foretages en specifikation på
A. Afvandingsbidrag.
Under gruppering A, Afvandingsbidrag , konteres alle udgifter til afvandingsbidrag. Bidragene kan være pålagt enten ved kendelse afsagt af en vandløbsret eller ef en kommunalbestyrelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 27.
B. Andre udgifter..
Under gruppering B, Andre udgifter , konteres alle udgifter, der ikke kan henføres til særskilte funktioner eller gruppering A.
C. Andre indtægter.
Under gruppering C, Andre indtægter , konteres alle indtægter.
2.54 og 2.84, Ejendomme erhvervet til vejformål
Der henvises til afsnit 3, hvor dette behandles særskilt.
2.55 og 2.85 Betaling fra Staten vedrørende vedligeholdelse
Disse funktioner vedrører alene hovedlandeveje og omfatter betaling for vedligeholdelse (funktionerne 2.42-2.54 og 2.72-2.84). Administrationsvederlaget fra Staten for vedligeholdelse af hovedlandeveje konteres derimod ikke på hovedkonto 2, men direkte på 6.07, Teknisk forvaltning.
Administrationsvederlaget udgør 12% af de samlede udgifter, eksklusive moms, på funktionerne 2.42.1-2.47.1, 2.51.1-2.53.1 og 2.72.1-2.77.1, 2.81.1-2.83.1, idet administrationsvederlag vedrørende funktionerne 2.48.1, 2.54.1 og 2.78.1, 2.84.1 beregnes særskilt (afsnit 3 og 4).
Der kan ikke beregnes administrationsvederlag af konsulentbistand eller af indtægter.
Administrationsvederlaget skal dække hovedlandevejens andel af amtskommunens/kommunens lønudgiter til egne teknikere og øvrige generalomkostninger, såsom kontorpersonale, kontorhold, lokaler, lystryk, annoncer m.v.
2.2 BUDGETFORSLAG
2.2.1. Indledning
Der sondres mellem bevillingsforslag , dvs. forslag til bevilling for det følgende finansår, og budgetoverslag , dvs. udgifts- og indtægtsskøn for eet eller flere senere finansår, budgetoverslagsår, der undertiden betegnes B01, B02 osv. Budgetoverslagene er ikke bindende, ligesom de ikke skaber hjemmel for dispositioner.
2.2.2 Bevillingsforslag (Skema 22A)
Der udarbejdes forslag til bevillinger til hver enkelt af følgende funktioner
VEDLIGEHOLDELSE AF FÆRDSELSBANER 2.42.1/2.72.1 VEDLIGEHOLDELSE AF ØVRIGE VEJAREALER M.V. 2.43.1/2.73.1 VEJBELYSNING 2.45.1/2.75.1 FÆRDSELSREGULERENDE OG SIKKERHEDSFREMMENDE FORANSTALTNINGER 2.46.1/2.76.1 RENHOLDELSE 2.47.1/2.77.1 VINTERVEDLIGEHOLDELSE 2.51.1/2.81.1 ANDRE DRIFTSUDGIFTER OG -INDTÆGTER 2.53.1/2.83.1 ADMINISTRATION 6.07.1. plus MOMS af ovenstående funktioner 8.59.5. Prisniveau
Bevillingsforslagene angives i det forventede prisniveau for det pågældende finansår. Vejdirektoratet forventer hvert år, inden nye bevillingsforslag skal indsendes, at udsende meddelelse om de forventede prisstigninger, der skal indregnes ved udarbejdelsen af bevillingsforslagene.
Tidsfrist
Bevillingsforslagene indsendes senest den 28. februar.
Vejledning til skema 22A (Bevillingsforslag) .
Under »bevillingsforslag for 19 » anføres for det kommende finansår forslaget til bevilling til den enkelte funktion. Alle grupperinger, betegnet med bogstav A, B, C, D osv., sammenlægges og føres op under den pågældende funktion.
Under »godkendt bevilling for 19 » anføres de på indsendelsesdato givne bevillinger til de enkelte funktioner for det indeværende bevillingsår. Derudover anføres fordelingen af den enkelte bevilling på de til funktionen hørende grupperinger.
Under »foreløbigt årsregnskab for 19 » anføres det konstaterede forbrug for den enkelte funktion. Derudover anføres fordelingen af forbruget på de til funktionen hørende grupperinger.
Funktion 2.42.1/2.72.1, Vedligeholdelse af færdselsbaner.
Under gruppering C og D skal der ikke budgetteres med reparationsudgifter til arbejder, der er indstillet særskilt som belægningsarbejde på grupperingerne A, B og D.
Funktion 2.51.1/2.81.1, Vintervedligeholdelse.
Der skal anføres udgifter svarende til en normal vinter (de gennemsnitlige udgifter fra de fire forudgående år) opregnet til bevillingsforslagets prisniveau og korrigeret for ændringer i sporlængden. Gruppering E udfyldes ikke ved budgetteringen.
Beløb til beregning af administration.
Til brug ved beregning af administrationsvederlag summeres bevillingsforslagene til funktionerne: Vedligeholdelse af færdselsbaner, vedligeholdelse af øvrige vejarealer, vejbelysning, færdselsregulerende og sikkerhedsfremmende foranstaltninger, renholdelse, vintervedligeholdelse samt andre driftsindtægter og - udgifter. Da sidste område er anført med nettobeløbet, tillægges: Driftsindtægter, og da der ikke kan beregnes vederlag af udgifter til konsulentbistand og af udgifter til arbejder, administreret af konsulenter, fradrages disse udgifter.
Beløb til beregning af moms
Momsudgiften beregnes af summen af udgifterne til de enkelte funktioner, inklusive administration. Da der ikke skal svares moms af udgifter til arealerstatninger m.v., fradrages disse udgifter inden momsberegningen foretages. Denne post omfatter erstatningsbeløb, f.eks. arealerstatninger, ulempeerstatninger og afgrødeerstatninger, og udgifter til stempelmærker og andre offentlige gebyrer.
Sporlængdeopgørelse
Der anføres endvidere den samlede længde af de hovedlandevejsnet, som amtskommunen/kommunen administrerer, samt tilsvarende sporlængde. Den samlede sporlængde af det af amtskommunen/kommunen vedligeholdte vejnet beregnes således
Kørebanebredde indtil 4 m 1 spor Kørebanebredde mellem 4 og 9 m 2 spor Kørebanebredde mellem 9 og 12 m 3 spor Kørebanebredde over 12 m 4 spor Nødspor 1 spor Krybespor 1 spor Cykelsti 1 spor
Fortov, hvor vejbestyrelsen har
vintervedligeholdelsespligten i
henhold til Ministeriet for Offentlige
Arbejders bekendtgørelse nr. 96
af 5. marts 1979 1 spor
Såfremt der forventes ændringer i de opgjorte længder, anføres de ændringsdatoer, der er lagt til grund for budgetteringen.
2.2.3 Budgetoverslag (Skema 22B)
Foruden bevillingsforslagene for det kommende finansår indsende for de tre BO-år (2.-4. finansår) budgetoverslag. Hertil anvendes skema 22B. I budgetoverslagene anføres skønnede udgifter og indtægter på de enkelte funktioner.
Prisniveau
Budgetoverslagene angives i samme prisniveau som bevillingsforslagne.
Tidsfrist
Budgetoverslagene indsendes sammen med bevillingsforslagene.
Vejledning til skema 22B (Budgetforslag for 2.-4. finansår)
Budgetoverslag for den enkelte funktion anføres i kolonnerne for de tre BO-år. Der anføres vejlængde, sporlængde samt de øvrige oplysninger, der er foreskrevet under skema 22A.
2.3 BEVILLING OG BETALING
2.3.1 Bevilling
Efter finanslovens vedtagelse vil Vejdirektoratet udsende meddelelse om hvilke bevillinger, der i finansåret vil være til rådighed. Af bevillingsskrivelsen fremgår bevillingen til den enkelte funktion og til moms. Den enkelte bevilling er således bundet til 2.-3. ciffer i den autoriserede kontoplan. Derudover kan bevillingen være specificeret ved en handlingsplan.
Såfremt en bevilling er specificeret ved en handlingsplan, fungerer denne som bevillingsbinding. Til de arbejder, bevillingerne gives, kan der være knyttet en række generelle retningslinier, jf. bl.a. de af »Rationaliseringsgruppen« og »Aftaleudvalget« udarbejdede og af Vejdirektoratet udsendte meddelelser.
Overskridelse af det godkendte budget, jf. ovenfor, til drifts- og vedligeholdelsesforanstaltninger må kun ske med Vejdirektoratets forudgående godkendelse. Undtagelse herfra gælder dog med hensyn til foranstaltninger, der er uomgængelig nødvendige af hensyn til vejenes farbarhed, og som ikke kan afvente Vejdirektoratets godkendelse såsom uopsættelige reparationer efter tøbrud eller lignende, snerydning og glatføreforanstaltninger. Indberetning om overskridelse skal snarest muligt afgives til Vejdirektoratet.
2.3.2 Betaling
Ved finansårets start oprettes en girokonto med amtsrådet/kommunalbestyrelsen som trækningsberettiget. Girokontoen lukkes den 15. februar efter supplementsperiodens udløb.
2.4 BUDGETRAPPORTERING (Skema 24)
Der sondres mellem budgetrapportens forbrugsdel , dvs. indberetningen vedrørende det faktiske forbrug inden for de enkelte bevillingers rammer indtil et nærmere anført tidspunkt, og budgetrapportens bevillingsdel , dvs. et skøn over det samlede forventede forbrug i det pågældende finansår. Dette skøn foretages på baggrund af de i forbrugsdelen anførte informationer om det samlede forbrug indtil opgørelsesdatoen samt almindelig viden om udgifternes fordeling på perioder inden for et finansår for den enkelte funktion.
Såfremt dette skøn for hver enkelt funktion svarer til den dertil givne bevilling, kan budgetrapporteringen for bevillingsdelen begrænses til funktionsniveau.
Såfremt dette skøn for en eller flere af funktionerne afviger fra den eller de givne bevillinger, udvides budgetrapporteringen til at omfatte grupperingsniveauet for den (de) pågældende funktion (er). Afvigelsen skal ledsages af en redegørelse for de ændrede forhold, der ligger til grund for afvigelsen. Det forudsættes, at de ændrede forhold ikke er indeholdt i bevillingsforudsætningerne. I disse tilfælde behandles det anførte skøn som en anmodning om ændring af den tidligere tildelte bevilling til den pågældende funktion.
Vejdirektoratet vil, efter behandling af budgetrapporten, give meddelelse om, hvorvidt disse har kunnet godkendes.
Tidsfrister m.m.
Budgetrapporter indsendes to gange årligt og således, at de er Vejdirektoratet i hænde senest den 15. maj og den 15. september.
Vejledning til skema 24 (Budgetrapport)
Kolonnen »bogført pr. » kræves ikke udfyldt.
Under »Forbrug på opgørelsesdato« anføres det skønnede forbrug, omfattende såvel bogførte som ikke-bogførte beløb pr. 30. april og 31. august.
Under »Forventet totalforbrug« anføres det forventede totalforbrug for hele finansåret. Såfremt der ikke er afvigelser i forhold til de givne bevillinger, kan budgetrapporteringen for bevillingsdelen begrænses til funktionsniveau. Såfremt der modsat forventes eller konstateres afvigelser fra den sidst godkendte bevilling, fordeles den skønnede udgift på grupperinger, og der redegøres for afvigelsen (erne), jf. ovenfor.
Eventuelle ændringer i de givne bevillinger efter budgetrapportens »opgørelsesdato« skal ikke medtages i budgetrapporten.
2.5. REGNSKABSAFLÆGGELSE OG REVISION
2.5.1. Foreløbigt årsregnskab
Foreløbigt årsregnskab udarbejdes på skema 25, der indsendes senest den 15. februar.
Efter udarbejdelsen af »Foreløbigt årsregnskab« må der kun foretages omposteringer på regnskabet for det afsluttede finansår, jf. afsnit 0.7.1.
2.5.2. Årsregnskab
Endeligt årsregnskab udarbejdes på skema 25 i henhold til bestemmelserne i afsnit 0.7.3. og indsendes senest den 30. juni.
2.5.3. Revision
Der henvises til afsnit 0.7.4.
3. DRIFT AF EJENDOMME, ERHVERVET TIL VEJFORMÅL Indhold : Side 3.0. Indledning 3.1 3.1. Konteringsvejledning 3.1 3.2. Budgetforslag 3.2 3.3. Bevilling og betaling 3.2 3.4. Budgetrapportering 3.3 3.5. Regnskabsaflæggelse og revision 3.3 3.0. Indledning
Drift af ejendomme omfatter driftsudgifter og -indtægter for samtlige ejendomme, som er erhvervet for statsmidler med henblik på hel eller delvis anvendelse til hovedlandevejsformål, hvad enten der er tale om erhvervelse til aktuelle eller til fremtidige vejanlæg. Omfattet er således ejendomme erhvervet ved ekspropriation, ejendomme, der er overtaget som følge af byggelinjepålæg, samt ejendomme erhvervet på anden vis, f.eks. i medfør af hovedlandevejslovens § 1, stk. 3, inden vejlovens ikrafttræden.
I Vejdirektoratet er disse ejendomme anført i en fortegnelse, der ajourføres årligt.
3.1. Konteringsvejledning
Nedenstående vejledning er opdelt således, at teksten i venstre side, betegnet »IM's konteringsregler«, er en afskrift af konteringsreglerne inden for Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan, revideret den 10. november 1980.
Under »Særlige bestemmelser og suppleringer« er anført de særlige bestemmelser og suppleringer, der er gældende for hovedlandeveje.
IM's konteringsregler
Særlige bestemmelser og suppleringer
2.54. og 2.84. Ejendomme erhvervet til vejformål . Driftsudgifter og - indtægter vedrørende ejendomme erhvervet til vejformål vedrørende hovedlandeveje føres på hovedfunktionen FASTE EJENDOMME under hovedkonto 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger.
Driftsudgifter og -indtægter vedrørende ejendomme behandles på samme måde både før og efter hovedlandevejsanlæggets igangsættelse.
Forskellen mellem driftsudgifter og -indtægter vedrørende ejendomme overføres i forbindelse med regnskabsafslutningen som en intern overførsel fra hovedkonto 0. til funktion 2.54. eller 2.84.
For hver ejendom indsendes en regnskabsmæssig udskrift af årsregnskabet, hvor udgifter og indtægter er fordelt på arter. Ved administration af større udlejningsejendomme kan træffes nærmere aftale med Vejdirektoratet om en anden opdeling.
For så vidt angår opretningskonti for udlejningsejendomme (jfr. boligreguleringslovens § 15, stk. 2), skal der ved regnskabsaflæggelsen angives de totale bevægelser på kontoen omfattende de indsatte beløb og det over kontoen skete forbrug.
Indtægter i forbindelse med frasalg af arealer fra ejendomme erhvervet til vejformål på hovedlandeveje registreres ikke på driftskontiene 2.54. eller 2.84., men derimod på de anlægskonti (2.80. eller 2.90.), på hvilke købesummen i sin tid blev ført til udgift. Tilsvarende princip anvendes i forbindelse med frasalg fra øvrige ejendomme erhvervet til vejformål.
3.2. Budgetforslag
Der indsendes normalt ikke budgetforslag for drift af ejendomme erhvervet til vejformål.
Forslag til finanslov udarbejdes på basis af foreliggende regnskabsoplysninger og Vejdirektoratets information i øvrigt angående de pågældende ejendommes fremtidige anvendelse.
Vejdirektoratet vil kun undtagelsesvis indkalde budgetforslag vedrørende driften af enkeltejendomme, f.eks. i forbindelse med væsentlige udgiftskrævende dispositioner.
3.3. Bevilling og betaling
3.3.1. Bevilling
På den årlige finanslov optages den nødvendige bevilling til driftsudgifter og -indtægter, men der foretages ingen fordeling af den samlede bevilling mellem de enkelte samarbejdspartnere.
3.2.2. Betaling
Afregning af forskelsbeløbet mellem driftsudgifter (inklusive administrationsvederlag) og -indtægter for alle ejendomme under eet, som amtskommunen/kommunen administrerer, foretages årligt på grundlag af årsregnskabet, men med forbehold for korrektioner som følge af en nærmere regnskabsmæssig gennemgang.
Administrationsvederlaget udgør 12% af bruttoudgiften (inklusive moms). Administrationsvederlaget skal dække hovedlandevejenes andel af amtskommunens/kommunens lønudgifter til egne teknikere og øvrige generalomkostninger, såsom kontorpersonale, kontorhold, lokaler, annoncer.
3.4. Budgetrapportering
Der foretages ikke budgetrapportering.
3.5. Regnskabsaflæggelse og revision
3.5.1. Årsregnskab
Årsregnskaber for ejendomme udarbejdes i henhold til bestemmelserne i afsnit 0.7.3. og indsendes samtidig for alle ejendomme senest den 15. februar. Årsregnskaberne skal være suppleret med en oversigt over samtlige ejendomme, som administreres for Vejdirektoratet.
3.5.2. Revision
Der henvises til afsnit 0.7.4.
4. DRIFT OG VEDLIGEHOLD, BYGVÆRKER Indhold Side 4.0 Indledning 4.1 4.1 Konteringsvejledning 4.1 4.2 Budgetforslag 4.3 4.3 Bevilling og betaling 4.5 4.4 Budgetrapportering 4.5 4.5 Regnskabsaflæggelse 4.6 og revision
4.0 INDLEDNING
Dette afsnit omfatter
1. Drift og vedligehold, bygværker
2. Bygværksreparationer
ad.1 Omfatter drift og vedligehold af broer, tunneler, støttemure, gennemløb over 2 m samt færgelejer. Herudover ikke-rutinemæssige bygværksreparationer af mindre omfang (d.v.s. arbejder hvor projektering ikke er nødvendig).
ad.2 Udgifter til disse arbejder skal omfatte de tilhørende forberedende foranstaltninger såsom projektering og evt. ekspropriation.
Udgifter til drift og vedligehold af bygværker samt bygværksreparationer bevilges over finanslovens konto, »Bestyrelse af hovedlandeveje«.
Alle beløb, der bevilges under dette afsnit, vil administrativt blive behandlet efter samme procedure i henseende til f.eks. budgetforslag, bevillingsform, budgetrapportering, afregning og regnskabsaflæggelse.
4.1 KONTERINGSVEJLEDNING
Nedenstående vejledning er opdelt således, at teksten i venstre side, betegnet »IM's konteringsregler«, er en afskrift af konteringsreglerne for Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan.
Under »Særlige bestemmelser og suppleringer« er anført de særlige bestemmelser og suppleringer, der er gældende for hovedlandeveje.
IM's konteringsregler
2.18., 2.48., 2.78., Broer, tunneler m.v. På disse funktioner registreres udgifter til drift og vedligeholdelse af broer, tunneler, støttemure, gennemløb over 2 m samt færgelejer.
For funktionerne 2.48. og 2.78., der vedrører det statslige vejnet, foretages en specifikation på
A. Mindre broer, tunneler m.v.
Særlige bestemmelser og suppleringer
Under gruppering A, Mindre broer, tunneler m.v. , konteres udgifter til drift og vedligehold af alle broer, tunneler, støttemure og gennemløb, der ikke er omfattet af gruppering B. Endvidere konter gifter til gangbroer, gangtunneler og spunsvægge på denne gruppering.
B. Større broer, tunneler m.v.
Under gruppering B, Større broer, tunneler m.v. , konteres udgifter til drift og vedligehold af store broer, store tunneler og færgelejer.
Efter behov kan 5. og 6. ciffer fordeles på vejdistrikter/de enkelte bygværker.
7. og 8. ciffer kan anvendes til karakteristik af de enkelte bygværker.
2.55., 2.85., Betaling fra staten vedrørende Mvedligeholdelse . Disse funktioner vedrører alene hovedlandeveje og omfatter betaling for vedligeholdelse (funktionerne 2.42.-2.54. og 2.72.-2.84). Administrationsvederlaget fra staten for vedligeholdelse af hovedlandeveje konteres derimod ikke på hovedkonto 2, men direkte på 6.07., Teknisk forvaltning.
Administrationsvederlaget udgør 12% af de samlede udgifter excl. moms på funktionerne 2.48. og 2.78.
Der kan ikke beregnes administrationsvederlag af konsulentbistand, af arbejder administreret af konsulenter eller af indtægter.
Administrationsvederlaget skal dække hovedlandevejens andel af kommunens lønudgifter til egne teknikere og øvrige generalomkostninger, såsom kontorpersonale, kontorhold, lokaler, lystryk, annoncer m.v.
2.35, 2.65 og 2.95, Broer og tunneler m.v. På disse funktioner føres udgifter til anlæg af gangbroer, spunsvægge, gennemløb (2,0 m og derover) m.v. på og ved eksisterende veje.
Under anlægsudgifterne vedrørende de statslige veje medregnes lønudgifter til egne teknikere og en til 75% af teknikerlønnen svarende andel af generalomkostningerne. I anlægsudgifter vedrørende kommunale veje kan teknikerløn og generalomkostninger medregnes på tilsvarende måde.
Generalomkostninger og teknikerløn overføres som interne posteringer fra funktion 6.07., Teknisk forvaltning.
På 2.65 og 2.95 afholdes udgifter til ikke-rutinemæssige reparationer af broer, tunneler m.v.
Alternativt kan et beløb svarende til 1% af de øvrige anlægsudgifter medregnes. Under generalomkostningerne afholder kommunen løn til kontorpersonale, kontorhold, lokaler lystryk, annoncer m.v.
4.2 BUDGETFORSLAG
Der foretages hvert år inden 15. marts indstilling til bevilling til drift og vedligehold af broer. Herudover foretages der indstilling om de broreparationsarbejder som amtsråd/kommunalbestyrelser finder nødvendige i de nærmest følgende finansår.
Indstilling udarbejdes under hensyntagen til vejplanlægningen for større anlægsarbejder på hovedlandeveje og det øvrige vejnet, samt under hensyntagen til kommende driftsarbejder (større asfaltarbejder).
Prisniveau
Bevillingsforslagene angives i det forventede prisniveau for det pågældende finansår. Vejdirektoratet forventer hvert år, inden nye bevillingsforslag skal indsendes, at udsende meddelelse om de forventede prisstigninger, der skal indregnes ved udarbejdelsen af bevillingsforslagene.
4.2.1. INDSTILLING OM DRIFT OG VEDLIGEHOLD
Indstilling om drift og vedligehold indsendes på skema 42A. Bilag 1 benyttes for drift på store bygværker, idet der udfyldes 1 bilag for hvert stort bygværk.
Vejledning til skema 42A (Bevillingsforslag)
Under »bevillingsforslag for 19 » anføres for det kommende finansår forslaget til bevilling til den enkelte funktion.
Under »godkendt bevilling for 19 » anføres de på indsendelsesdatoen givne bevillinger til de enkelte funktioner for det indeværende bevillingsår. Derudover anføres fordelingen af den enkelte bevilling på de til funktionen hørende grupperinger.
Under »foreløbigt årsregnskab for 19 » anføres det konstaterede forbrug for den enkelte funktion. Derudover anføres fordelingen af forbruget på de til funktionen hørende grupperinger.
Beløb til beregning af administration
Da der ikke kan beregnes vederlag af udgifter til konsulentbistand og af udgifter til arbejder, administreret af konsulenter, fradrages disse udgifter fra driftsudgifterne til vedligeholdelse af broer, tunneler m.v.
Beløb til beregning af moms
Momsudgiften beregnes af summen af udgifterne til de enkelte funktioner, inklusive administration. Da der ikke skal svares moms af udgifter til arealerstatninger m.v., fradrages disse udgifter inden momsberegningen foretages. Denne post omfatter erstatningsbeløb, f.eks. arealerstatninger, ulempeerstatninger og afgrødeerstatninger, og udgifter til stempelmærker og andre offentlige gebyrer.
4.2.2 INDSTILLING AF BYGVÆRKSREPARATIONER
Arbejder, der findes nødvendige at udføre i de kommende finansår, opstilles i prioriteringsrækkefølge angivet ved nr. på skema 42B.
Vejledning til skema 42 B
Broarbejdets beliggenhed
Arbejdets beliggenhed angives ved kilometreringen af centerliniens skæringspunkt.
Arbejdets betegnelse
Her anføres en kort præcis beskrivelse af reparationsarbejdet samt bro nr.
Overslag og forventet forbrug
Overslag og forventet forbrug, der skal opgives i 1.000 kr. (excl. moms) og i løbende priser, inkluderer projektering, tilsyn og administration.
4.2.3 ARBEJDER, DER FORVENTES IGANGSAT
Senest ved de afsluttende budgetforhandlinger om efteråret meddeler Vejdirektoratet, hvilke arbejder, der kan påregnes igangsat i det følgende finansår, og så vidt muligt i det næstfølgende år.
4.2.4 DETAILPROJEKT
Amtsråd/kommunalbestyrelser udarbejder detailprojekt som snarest muligt indsendes til Vejdirektoratets godkendelse.
Vejdirektoratet ansøges i påkommende tilfælde samtidig om ekspropriationsbemyndigelse.
Såfremt amtskommunen/kommunen finder det nødvendigt at sagen sendes til udtalelse hos andre offentlige instanser, bør det foretages inden indsendelse af detailprojekt til Vejdirektoratet.
Snarest muligt efter modtagelsen af et detailprojekt tager Vejdirektoratet stilling til projekt og eventuel ekspropriationsbemyndigelse.
4.2.5 IGANGSÆTTELSE
Ved finansÅrets start meddeler Vejdirektoratet, hvilke arbejder,
1. der fortsætter fra foregående finansår: IGANGVÆRENDE ARBEJDER
2. der kan igangsættes: NYE ARBEJDER
FOR IGANGVÆRENDE ARBEJDER og NYE ARBEJDER meddeles bevillingens størrelse for finansåret, samt godkendt totaloverslag excl. moms.
Herudover igangsætter Vejdirektoratet yderligere arbejder i løbet af finansaret, såfremt der er økonomisk mulighed herfor.
4.3 BEVILLING OG BETALING
4.3.1 Bevilling
Bevillinger, eksklusive moms, gives særskilt for hvert arbejde på henholdsvis »Hovedlandeveje, eksklusive motorveje« og »Motorveje«. Såfremt en række mindre arbejder af samme type, f.eks. mindre suppleringer af sikkerhedsrækværker, skal udføres inden for amtskommunen/kommunen, kan dette dog blive givet som een bevilling. Af bevillingsskrivelsen fremgår bevillingen til moms.
Vejdirektoratet skal godkende ændringer af den samlede bevilling for hvert arbejde. Så snart det erfares at en væsentlig ændring af bevillingen vil være nødvendig, skal dette skriftligt meddeles Vejdirektoratet. Vejdirektoratet vil på baggrund heraf meddele hvilken ændring, der foretages af bevillingen. Øvrige mindre ændringer i bevillinger vil blive meddelt efter budgetrapporteringen.
4.3.2 Betaling
Fælles for alle broarbejder under amtsrådets/kommunalbestyrelsens administration oprettes ved finansårets begyndelse en girokonto for det pågældende finansår med amtsråd/kommunalbestyrelse som trækningsberettiget. Girokontoen lukkes den 15. februar efter supplementsperiodens udløb.
Der henvises i øvrigt til den generelle vejledning, afsnit 0.7.2.
Endelig afregning foretages i forbindelse med »Foreløbigt årsregnskab«.
4.4. BUDGETRAPPORTERING
Budgetrapporter udarbejdes på skema 44 A og B, der indsendes 2 gange årligt. 1. Budgetrapport indsendes senest den 15. maj, 2. budgetrapport senest den 15. september.
Vejledning til skema 44A (budgetrapport)
De enkelte arbejder opføres fortløbende på skemaet.
Under »Oprindeligt godkendte totalbudget« skal anføres den bevilling, der svarer til det oprindeligt godkendte projekt.
Under »Forbrug på opgørelsesdato« anføres det skønnede forbrug, omfattende såvel bogførte som ikke-bogførte beløb pr. 30. april, 31. august.
Eventuelle bemærkninger vedrørende forventede eller konstaterede afvigelser for de enkelte arbejder kan vedlægges.
Bevillinger givet efter budgetrapportens opgørelsesdatoer skal ikke medtaget i budgetrapporten.
4.5 REGNSKABSAFLÆGGELSE OG REVISION
4.5.1 Foreløbigt årsregnskab
Foreløbigt årsregnskab indsendes senest den 15. februar. Det foreløbige årsregnskab opstilles på skema 45A for driftsarbejder. Skema 45B for de enkelte arbejder, mens skema 45C anvendes til rekapitulation, henholdsvis for »Hovedlandeveje, eksklusive motorveje« og for »Motorveje«.
Efter udarbejdelsen af »Foreløbigt årsregnskab« må der kun foretages omposteringer på regnskabet for det afsluttede finansår, jfr. afsnit 0.7.1.
4.5.2 Årsregnskab
Endeligt årsregnskab udarbejdes i henhold til bestemmelserne i afsnit 0.7.3. og indsendes senest den 30. juni.
Regnskabsaflæggelsen foretages på skema 45A for driftsarbejder, skema 45B for hvert enkelt arbejde, suppleret med et rekapitulationsskema 45C, henholdsvis for »Hovedlandeveje, eksklusive motorveje«, og for »Motorveje«.
4.5.3 Revision
Der henvises til afsit 0.7.4.
5. ANLÆGSARBEJDER Side Indhold 5.0 Indledning 5.1 5.1 Konteringsvejledning 5.2 5.2 Budgetforslag/overslagsrapportering 5.9 5.3 Bevilling og betaling 5.13 5.4 Budgetrapportering 5.13 5.5 Regnskabsaflæggelse og revision 5.14 5.6 Skemaer - Indstilling af anlæg med særlig sikkerhedsmæssig betydning (Skema 52A) - Oversigt over indstillede anlæg (Skema 52B) - Overslagsskema (Skema 52C) - Budgetrapportskemaer (Skema 54A og 54B) - Årsregnskabsskemaer (Skema 55A og 55B)
5.0 INDLEDNING
5.0.1. Generelt
I Indenrigsministeriets kontoplan er alle anlægsarbejder placeret under samme hovedfunktion, medens der i Finansloven skelnes mellem
»Anlæg af hovedlandeveje som motorveje«
»Andre hovedlandevejsarbejder«
»Anlæg af cykelstier«
»Arealerhvervelser til motorveje«
»Arealerhvervelser til andre hovedlandeveje«
»Arealerhvervelser til cykelstier«.
Af denne årsag er overslag, budgetrapporter og regnskaber opdelt mellem anlægs- og arealerhvervelsesudgifter.
Konteringsvejledningen på siderne 5.2-5.9 svarer til konteringsreglerne for IM-s autoriserede kontoplan.
5.0.2. Generelt om anlægsarbejder
Anlægsarbejder udvælges på grundlag af prioriteringsundersøgelser og efter nærmere aftale med amtskommunerne/kommunerne. Anlæg med særlig sikkerhedsmæssig betydning er behandlet under afsnit 5.0.3 og 5.2.1.
Anlægsarbejder, der er igangværende eller hvortil der er meddelt projekteringsbevilling, medtages i den periodiske budgetrapportering, jf. afsnit 5.4. Denne »rullende budgettering« sikrer således, at der til stadighed findes opdaterede budgetter i Vejdirektoratet.
Når projekteringsbevilling er givet, udarbejdes skitseprojekt, inklusive overslag, som snarest muligt fremsendes til Vejdirektoratets godkendelse.
Når skitseprojektet er godkendt, udarbejdes detailprojekt, inklusive detaljeret overslag, som derefter fremsendes til Vejdirektoratets endelige godkendelse.
Såfremt sagen skal sendes til udtalelse hos andre, bør dette ske på grundlag af det godkendte skitseprojekt og inden indsendelse af detailprojekt til Vejdirektoratet.
Vejdirektoratet tager snarest muligt efter modtagelsen af et detailprojekt stilling til projektet og eventuel ekspropriationsbemyndigelse.
5.0.3. Generelt om anlæg med særlig sikkerhedsmæssig betydning
Udsendelse af Vejdatalaboratoriets edb-lister for sortplet- strækninger og sortplet-kryds finder sted inden 1. august. Herefter indsender amtskommunen/kommunen indstilling om arbejdernes udførelse senest 15. november.
For disse arbejder vil Vejdirektoratets vurdering foreligge inden 31. december. Udsendelse af bevillinger vil derfor kunne ske i begyndelsen af det nye år.
Indstillingen udarbejdes under hensyn til andre aktuelle anlægsarbejder og til kommende driftsarbejder, specielt større asfaltarbejder.
Anlæg med særlig sikkerhedsmæssig betydning indstilles enkeltvis på skema 52A: Indstilling af ANLÆG med SÆRLIG SIKKERHEDSMÆSSIG BETYDNING, af december 1987.
5.1 KONTERINGSVEJLEDNING
Nedenstaende vejledning er opdelt, således at teksten i venstre side, betegnet »IM-s konteringsregler«, er en afskrift af konteringsreglerne i Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan.
Under »Særlige bestemmelser og suppleringer« er anført de særlige bestemmelser og suppleringer, der er gældende for hovedlandeveje.
IM's konteringsregler : Udgifterne vedrørende anlægsarbejder er for de kommunale veje
fordelt på 6 funktioner, nemlig 2.30, 2.32, 2.34-2.37.
For de statslige veje er anlægsudgifterne fordelt på 7 funktioner, dvs. 2.60.-2.62, 2.64-2.67 og 2.90-2.92, 2.942.97. Udgifterne på den enkelte funktion kan på 5. og 6. ciffer fordeles på enkeltarbejder. På omkostningsstedet for det enkelte arbejde registreres tillige udgifterne vedrørende samtlige følgearbejder.
Særlige bestemmelser og suppleringer
Udgifterne på de enkelte funktioner skal altid fordeles på enkeltarbejder ved anvendelse af 5. og 6. ciffer.
Under anlægsudgifterne vedrørende de statslige veje medregnes lønudgifter til egne teknikere og en til 75% af teknikerlønnen svarende andel af generalomkostningerne. I anlægsudgifter vedrørende kommunale veje kan teknikerløn og generalomkostninger medregnes på tilsvarende måde.
Alternativt kan et beløb svarende til 1% af de øvrige anlægsudgifter medregnes.
Under generalomkostninagerne afholder kommunen løn til kontorpersonale, kontorhold, lokaler, lystryk, annoncer m.v.
Generalomkostninger og teknikerløn overføres som interne posteringer fra funktion 6.07., Teknisk forvaltning.
På 7. og 8. ciffer grupperes anlægsudgifterne, idet der for kommunale anlægsarbejder på veje som minimum benyttes den detaljeringsgrad, som er benævnt A i nedenstående oversigt.
Grupperingen for kommunale anlægsarbejder kan efter behov udvides, men bør i sa tilfælde være i overensstemmelse med en af de detaljeringsgrader, B, C og D, som efter følgende retningslinier skal benyttes ved anlægsarbejder på hovedlandeveje.
Der vil i hvert enkelt tilfælde i forbindelse med bevillingen blive givet meddelelse om, hvilken detaljeringsgrad arbejdet skal henregnes til.
Udgifter til flytning af kommunale ledninger, jf. vejlovens § 20, skal konteres under de respektive grupperinger.
B: benyttes ved mindre anlægsarbejder
B: Benyttes i almindelighed ved småarbejder, arbejder med særlig sikkerhedsmæssig betydning, cykelstier og lign.
C: benyttes i almindelighed ved større anlægsarbejder.
C: Benyttes i almindelighed ved nye veje, omfartsveje og lign.
D: benyttes ved ekstraordinært store anlægsarbejder, når Vejdirektoratet i forbindelse med meddelelse af bevilling fremsætter anmodning herom, eller når Vejdirektoratet til brug for særlige analyser ønsker en større detaljeringsgrad.
De fire grupperinger har en stigende detaljeringsgrad, men de udnytter alle kontoplanens 7. og 8. ciffer i overensstemmelse med nedenstående intervalopdeling.
01-06 Projektering
07-09 Arealerhvervelse
10-29 Arbejder i eget regie
30-77 Entrepriser
78-85 Bygherreleverancer
86-94 Regningsarbejder
95-96 Omkostninger
97 Betaling fra staten
98 Anlægstilskud
99 Andet
I oversigten er der, foruden de anførte grupperingscifre i Indenrigsministeriets kontoplan, vist et eksempel på udnyttelsen af de to grupperingsniveauer i et mere udviklet regnskabssystem, hvorved der opnås en mere hensigtsmæssig kontoplanopbygning. Vejdirektoratet har anbefalet en sådan udnyttelse.
Såfremt kommunerne af særlige grunde ønsker en yderligere opdeling af udgifterne, kan denne foretages på eventuelt følgende grupperingsniveauer.
DETALJERINGSGRAD »A »
01 Projektering
07 Arealerhvervelse
10 Arbejder i eget regie
30 Entrepriser
78 Bygherreleverancer
86 Regningsarbejder
95 Omkostninger
97 Betaling fra staten
98 Anlægstilskud
99 Andet
DETALJERINGSGRAD »B »
01 (01.1) Projektering og tilsyn: Egne teknikere.
03 (01.3) Projektering og tilsyn: Fremmed teknisk assistance.
06 (01.6) Andre projekteringstilsynsudgifter.
07 Arealerhvervelse
10 Arbejder i eget regie
30 Entrepriser
78 Bygherreleverancer
86 Regningsarbejder
95 Omkostninger
97 Betaling fra staten
98 Anlægstilskud
99 Andet
DETALJERINGSGRÅD »C »
Som »B« idet dog de enkelte entrepriser far hvert sit grupperingsciffer, enten på gruppering 1' niveau i intervallet 30-77 eller på gruppering 2' niveau som underopdeling af 30. Entrepriser.
DETALJERINGSGRAD »D »
01 (01.1) Projektering, egne teknikere .
Her føres lønudgifter til egne teknikere og 75% administrationstillæg.
02 (01.2) Tilsyn, egne teknikere .
Som 01.
03 (01.3) Projektering, rådgivende ingeniører .
Kontoen omfatter alene honorarudgifter.
04 (01.4) Tilsyn, radgivende ingeniører .
Som 03.
05 (01.5) Projektering og tilsyn, anden fremmed teknisk assistance.
På tilsvarende måde føres der på denne konto alene honorarudgifter til andre konsulenter, som f.eks. arkitekter, opmålingsfirmaer m.fl.
06 (01.6) Andre projekterings- og tilsynsudgifter .
Her føres lønudgifter til opmålingsmedhjælp, befordringsgodtgørelse og time- og dagpenge for såvel egne ansatte som fremmed teknisk assistance samt alle øvrige projekterings- og tilsynsudgifter, der direkte kan henføres til vedkommende arbejde, og som ikke skal dækkes af administrationstillægget.
07 (07.1) Arealerhvervelser .
Her føres udgifter og indtægter i forbindelse med køb og salg af jord og ejendomme i anledning af vejanlægget. Endvidere afgrødetab, erstatning for markskader og lign.
Der skal ikke beregnes udgående moms af erstatningsbeløb (arealerstatninger, ulempeerstatninger, afgrødetab, markskadeerstatningger og lign.) og udgifter til stempelmærker og andre offentlige gebyrer.
Udgifter og indtægter i forbindelse med drift af arealer og ejendomme må ikke føres på anlægskontoen, men skal føres på en særskilt oprettet konto under hovedkonto 0.
08 (07.2) Matrikulær berigtigelse .
Her føres udgifter til landinspektørens matrikulære arbejde i forbindelse med vejanlægget. Eventuelle planbogsmålinger til projekteringsbrug føres på 05 (01.5).
10 Arbejder i eget regie
På denne konto føres udgifter til arbejder, som udføres ved amtskommunens/kommunens egen foranstaltning.
30 Entrepriser .
Hver entreprise skal have sin egen gruppering.
En opdeling af entrepriseudgiften i prisregulering, kontraktarbejder, mængdejustering, tillægsarbejder m.m. er ikke nødvendig i regnskabet, men en opdeling skal foretages på selve bilaget (acontobegæringer og slutregninger). Som entrepriser betragtes alle arbejder, for hvilke der foreligger en bindende aftale mellem bygherre og entreprenør, baseret på en samlet tilbudssum, samt tillægsarbejder i forbindelse hermed.
78 Bygherreleverancer .
Hver leverance skal have sin egen gruppering.
86 Regningsarbejder .
Hvert arbejde skal have sin egen gruppering. På denne konto føres sådanne regningsarbejder, der ifølge ovenstående ikke kan henføres til entrepriser.
95 Omkostninger .
Under denne gruppe registreres de udgifter, der er forbundet med et anlægsarbejde, men som ikke kan henføres til de ovenfor anførte grupper. Som eksempel kan nævnes advokatsalærer, stempelafgifter og lign.
Udgifter i forbindelse med taksationsforretninger konteres under gruppe 95, Omkostninger.
Der skal ikke beregnes udgående moms af udgifter til stempelmærker og andre offentlige gebyrer.
97 Betaling fra staten . Her føres Vejdirektoratets betaling af afholdte udgifter. For større anlægsarbejder svarer det bogførte beløb til trækket på den for anlægsarbejdet oprettede girokonto.
98 Anlægstilskud .
Her føres anlægstilskud fra andre kommuner samt fra private.
Anlægstilsud føres med negativt fortegn. Summen af grupperne viser
således statens nettoudgift til et anlæg.
99 Andet .
Gruppen »Andet« er af mere tilfældig karakter, hvorpå skal registreres sådanne udgifter, som skal betragtes som anlægsudgifter, men som ikke omfattes af de øvrige udgifter.
2.30, 2.60 og 2.90. Køb og salg af ejendomme til fremtidige vejformål.
Der henvises til afsnit 6, hvor dette behandles særskilt.
2.32, 2.62, 2.92, Nye veje, reguleringer m.v . På disse funktioner føres udgifter i forbindelse med anlæg af veje i helt nye linieføringer og udgifter i forbindelse med forlægninger af eksisterende veje.
Endvidere føres på disse funktioner udgifter til regulering af eksisterende veje, dvs. justeringer af vejenes horisontal- og/eller vertikalkurver, samt sideudvidelser og stianlæg langs vejene.
Endelig føres på disse funktioner udgifter til større forstærkningsarbejder på færdselsbaner, herunder sideudvidelser og kantforstærkning.
Så vidt muligt bør forstærkningsarbejder, der ikke medfører ekspropriation, og hvis udførelse ikke strækker sig over flere regnskabsår, konteres under 2.12, 2.42 og 2.72, Vedligeholdelse af færdselsbaner, drift.
HENVISNINGER TIL ØVRIGE FUNKTIONER
Såfremt formålet med kantforstærkningen og eventuelle tilhørende sideudvidelser er at opnå en mere ensartet belastningsfordeling på bærelaget og dermed en sikring af belægningskanterne og/eller etablering a tilfredsstillende afvandingsforhold, konteres udgifterne under funktion 2.42/2.72, gruppering A, Forstærkning af kørebaner m.v.
2.34, 2.64 og 2.94, Udstyr på eksisterende veje . På disse funktioner føres udgifter vedrørende etablering af autoværn, vejbelysning, signalanlæg, nødtelefoner m.v. på eksisterende veje.
Ved reguleringer af veje, hvor en mindre del af arbejdet er udstyr, afholdes udgifterne over 2.62 og 2.92. Andrager udgiften til udstyr den væsentligste del af den samlede udgift, anvendes 2.64 og 2.94.
2.35, 2.65 og 2.95, Broer og tunneler m.v .
Der henvises til afsnit 4 hvor dette behandles særskilt.
2.36, 2.66 og 2.96, Stier . På disse funktioner konteres udgifter til anlæg af cykel- og gangstier, hvor stien i hele sit forløb eller i overvejende grad er anlagt i egen tracee.
2.37, 2.67 og 2.97, Andre anlægsarbejder . På disse funktioner føres udgifter vedrørende sådanne anlægsarbejder, som ikke kan henføres under funktionerne 2.30, 2.32 og 2.34-2.36 samt 2.60-2.62, 2.64-2.66 og 2.90-2.92, 2.94-2.96. Eksempelvis omfatter funktionerne udgifter i forbindelse med anlæg af parkeringshuse, parkerings- og rastepladser samt holdeplads for rutebiler m.v.
Udgifter til etablering m.v. af færdselstavler og anden afmærkning, herunder informationstavler, konteres på denne funktion. Ved reguleringer af veje, hvor en mindre del af arbejdet er færdselstavler og anden afmærkning, afholdes udgifterne over 2.62 og 2.92.
5.2. BUDGETFORSLAG/OVERSLAGSRAPPORTERING
5.2.1. Budgetforslag (Skema 52A og 52B)
Indstilling af anlæg med særlig sikkerhedsmæssig betydning og indstilling af anlæg af mindre omfang, der findes nødvendige at udføre, men som ikke skal indgå i en prioritering, indsendes hvert år inden den 15. november.
Udsendelse af Vejdatalaboratoriets edb-lister for sortplet- strækninger og sortplet-kryds finder sted inden den 1. august.
De indstillede anlæg med særlig sikkerhedsmæssig betydning danner grundlag for en prioritering, der offentliggøres i en rapport fra Vejdirektoratet.
Vejledning til skema 52A (Indstilling af anlæg med særlig sikkerhedsmæssig betydning).
På det enkelte skema anføres kun et anlæg, og det henstilles, at ingen oplysninger angives med henvisning til tidligere indsendte oplysninger.
Hovedlandevejens nummer ifølge vejregistret oplyses.
Arbejdets beliggenhed angives ved kilometreringen af arbejdets begyndelsespunkt og slutpunkt på den eksisterende hovedlandevej.
Under »anlægsarbejdets betegnelse« anføres en kort præcis beskrivelse af anlægsarbejdet. Berørte sideveje angives med hovedlandevejens kilometrering og sidevejens bestyrelsesforhold og nummer ifølge vejregistret, samt gadenavn og nær- eller fjernmål oplyses.
ad 1. Beskrivelse af anlægsarbejdet
Her anføres en beskrivelse af arbejdets omfang som supplement til punkt 7, »Skitse«.
Endvidere anføres her hvilke foranstaltninger det er hensigtsmæssigt at udføre samtidig med de rent sikkerhedsmæssige.
ad 2. Ombygning og andre ændringer inden for de sidste 5 år
Alle ombygninger inden for de sidste 5 år angives med en kort beskrivelse sammen med anlægsperiodens begyndelse og afslutning. Alle ændringer af trafikreguleringen (tavler, afstribning, signalregulering m.v.) inden for 5 års-perioden angives ligeledes med en kort beskrivelse af ændringen og tidspunkt for ikrafttræden.
ad 3. Trafikoplysninger
Normalt angives årsdøgntrafikken for såvel hovedlandevejen som for eventuelle sideveje. Kendes årsdøgntrafikken ikke, angives bedst kendte trafiktal med angivelse af tælleperioden, og årsdøgntrafikken skønnes.
Herudover gøres, eventuelt ved optegnet diagram i punkt 8, rede for de trafiktællinger (trafikstrømme, lette trafikanter m.v.), som nærmere begrunder det pågældende anlægsarbejde.
ad 4. Uheldsoplysninger
Særlige bemærkninger og kortfattede konklusioner til nærmere belysning af den vedlagte uheldsanalyse nævnes.
Til analysen anvendes skemaerne »Uheldsoversigtsskema« og »Uheldsanalyseskema«, udarbejdet af Sekretariatet for Sikkerhedsfremmende Vejforanstaltninger (SSV). Uheldsanalysen foretages som beskrevet i vejledning fra SSV »Oversigtsskema & analyseskema - to hjælpemidler i det uheldsforebyggende arbejde«, august 1983.
Uheldsanalyseskemaet udfyldes altid, hvis der er mere end 6 uheld i den betragtede periode.
Analysen skal normalt dække de nærmest foregående 5 kalenderår, men bør dog ikke medtage en eventuel periode forud for større ombygninger. Såvel personskadeuheld som materielskadeuheld opføres på skemaerne.
Uheld på strækninger skal indføres i oversigtsskemaerne i kilometreringsorden.
ad 5. Særlige forhold og begrundelser
Det oplyses hvem der har initieret arbejdet. Forhold vedrørende udvælgelse (lokal eller central udpegning af sort plet, henstilling fra politi, kommune eller andre) angives.
Endelig anføres andre væsentlige forhold og begrundelser, som ikke kan indpasses under skemaets øvrige punkter.
Hvis der forventes en udgiftsfordeling mellem Vejdirektoratet og andre vejbestyrelser, ønskes oplysninger herom anført.
ad 6. Overslag
Overslaget angives i prisniveau 1. juli for 1. finansår. Overslaget skal være det totale (eksklusive moms) og inkludere projektering, tilsyn og administration.
Hvis anlægsarbejdet strækker sig over flere finansår, opgives forbrugets fordeling på finansår.
Endvidere anføres overslaget til eventuelle andre foranstaltninger end de rent sikkerhedsmæssige, jf. punkt 1. f.eks. aktuelle anlægsarbejder (cykelstier, buslommer etc.) og påtænkte driftsarbejder, specielt større asfaltarbejder, og ombygning af belysningsanlæg.
ad 7. Skitse
I rubrikken udføres en skitse af det påtænkte arbejde, bestående efter behov af plan, længdeprofil og tværprofil. Skitsen skal angive enkelte beskrivende hovedmål og redegøre for trafikreguleringen. På planskitsen skal nordretning angives. Supplerende materiale kan efter behov medsendes. Den nuværende situation skal tydeligt fremgå.
ad 8. Trafikdiagram
Her gøres ved optegnet diagram rede for de trafiktællinger (trafikstrømme, lette trafikanter m.v.) som nærmere begrunder det indstillede forslag. Tælletidspunkter anføres. Hvis der er tale om stibro/tunnelprojekt eller cykelstier, ønskes der oplysninger om »bløde« trafikanter, herunder oplysninger om skolebørn.
Endvidere angives om særlige spidsbelastninger.
ad 9. Nærmere oplysninger
Der anføres navnet på den person i amtskommunen/kommunen, som Vejdirektoratet kan henvende sig til vedrørende eventuelle uddybende tekniske redegørelser til skemaets punkter.
Vejledning til skema 52B (Oversigt over indstillede anlæg) .
Anlæg med særlig sikkerhedsmæssig betydning (sortplet-anlæg) og anlæg af mindre omfang (andre arbejder) opstilles i prioriteringsrækkefølge angivet med nr.
5.2.2. Overslagsrapportering (Skema 52C)
Et overslag omfatter samtlige udgifter fra projekteringens start til anlæggets færdiggørelse.
Overslagsrapportering skal ske for anlægsarbejder, hvor den meddelte detaljeringsgrad er C eller D. Detaljeringsgraden vil fremgå af bevilbrevet. For anlæg med detaljeringsgrad B indsendes ikke overslagsrapport. Alle anlæg med særlig sikkerhedsmæssig betydning har detaljeringsgrad B.
Rapporteringen påbegyndes senest på det tidspunkt, hvor et anlæg med detaljeringsgrad C eller D meddeles optaget på Vejdirektoratets investeringsoversigt, og fortsætter indtil anlægget er fuldført, og alle udgifter er afholdt.
Overslaget ajourføres hvert år på skema 52C, der indsendes senest den 31. januar.
Samtidig oplyses om årsagen til væsentlige ændringer siden sidste rapportering.
Vejledning til skema 52C (Overslag)
Det seneste skema - svarende til denne vejledning - er mærket december 1987.
I overslagsrapporten for det enkelte anlæg skal medtages alle udgifter, uanset at dele af anlægget eventuelt administreres på særlig måde, hvilket kan være tilfældet ved f.eks. toiletbygninger, belysningsanlæg og arealerhvervelse ved kommissarius.
Overslagets fordeling på de enkelte poster skal svare til budgetrapporten på samme tidspunkt, ligesom kolonnen »Overslag dette år« skal svare til budgetrapportens kolonne »Afholdt + rest«.
Skemaets hoved
Det er væsentligt, at alle felter i hovedet udfyldes. IM's kontonummer udfyldes med kontoens første 6 cifre.
Skemaets ide
At konstatere forskel mellem »Overslag sidste år«, kolonne 1, og »Overslag dette år«, kolonne 6, og beløbsmæssigt henføre årsagen til een eller flere af de mellemliggende kolonner: »Prisregulering«, »Ændring ved licitation«, »Mængdejustering og tillægsarbejder« og »Projektændringer«.
Sidste kolonne »Afholdt i tidligere finansår« giver sammenholdt med »Overslag dette år« oplysning om projektets økonomiske stade.
Skemaets kolonner
Under » Overslag sidste år » angives det for et år siden udregnede overslag.
Dersom projektets opdeling i enheder er ændret i det forløbne år, udregnes de beløb, som de nye enheder ville have kostet efter overslaget sidste år.
Totalsummen vil således være uændret.
Under » Prisregulering » angives prisudviklingen for ikke- kontraktbundne arbejder i det forløbne år, f.eks. på grundlag af indeksoplysninger.
For kontraktbundne arbejder angives aftalte eller faktiske udbetalte prisreguleringer.
» Ændring ved licitation ». Konkurrenceforhold og almindelige budgetteringsunøjagtigheder kan medføre, at der er forskel mellem overslag før og efter at en entreprise kontraheres i forbindelse med afholdt licitation.
» Mængdejustering og tillægsarbejder ». Som mængdejustering angives beløb, der svarer til justeringerne af overslagets mængder i det forløbne år som følge af mere detaljeret projektering m.v. Ændringer af kontraktarbejder, der kan henføres til geotekniske forhold, angives ligeledes her. Som tillægsarbejder angives beløb, der svarer til de ændringer af igangværende entrepriser (kontrakter), der er sket i det forløbne år.
Under »Projektændringer » angives overslagsændringer, hvor projektet i det forløbne ar har været genstand for vurderinger, der har medført væsentlige ændringer, f.eks.: Ændring af linieføring og anden geometri, ændret antal bygværker, ændret udstyr og ændret dimensionering.
5.3 BEVILLING OG BETALING
5.3.1 Bevilling
Når et arbejde er optaget på Vejdirektoratets investeringsoversigt for anlægsarbejder på motorveje, hovedlandeveje eller cykelstier, underrettes amtsrådet/kommunalbestyrelsen herom og informeres om det påtænkte investeringsprogram for arbejdet.
Bevillinger, eksklusive moms, gives særskilt for hvert arbejde på henholdsvis motorveje, hovedlandeveje eller cykelstier. Arbejder med særlig sikkerhedsmæssig betydning bevilges for sig. Moms bevilges som et samlet beløb.
Bevillinger gives normalt 3 gange om året i forbindelse med budgetrapporteringerne, og for hvert anlæg er bevillingen delt i en anlægs- og arealerhvervelsesbevilling, inklusive udgifter der afholdes af kommissariaterne.
Bevillingsbrevet indeholder vejledende budgetter for årene efter det aktuelle år.
5.3.2 Betaling
Fælles for alle anlægsarbejder under amtsrådets/kommunalbestyrelsens administration oprettes ved finansårets begyndelse en girokonto for det pågældende finansår med amtsrådet/kommunalbestyrelsen som trækningsberettiget. Girokontoen lukkes den 15. februar efter supplementperiodens udløb.
Der henvises i øvrigt til den generelle vejledning, afsnit 0.7.2.
5.4 BUDGETRAPPORTERING (Skema 54A og 54B)
Budgetrapporterne, der indeholder forslag til forbrug på anlægskontoen og arealerhvervelseskontoen i finansåret samt skøn over forbruget de følgende 4 år, er grundlaget for udarbejdelse af Vejdirektoratets samlede investeringsoversigt. Denne oversigt er det væsentligste værktøj i den økonomiske styring, der skal sikre, at der bliver overensstemmelse mellem årets forbrug og de i finansloven afsatte rammer til anlægsformal og arealerhvervelsesformal.
Budgetrapporter for hvert anlæg udarbejdes på skema 54A, samt for anlæg med detaljeringsgrad »C« på skema 54B, og indsendes senest den 31. januar, 31. maj og 30. september. Der henvises til skema side 0.5, hvoraf opgørelsesdatoen fremgår.
Vejledning til skemaerne 54A og 54B (Budgetrapport)
Det seneste skemasæt - svarende til denne vejledning - er mærket december 1987.
Skema 54B indsendes kun ved detaljeringsgrad »C« og »D«.
I budgetrapporten for det enkelte anlæg skal medtages alle udgifter, uanset at dele af anlægget eventuelt administreres på særlig måde, som det kan være tilfældet f.eks. ved toiletbygninger, vejbelysning og arealerhvervelse ved kommissarius.
Under indeværende finansår, hvor der angives forbrugte beløb, skal disse vise faktisk udført arbejde i marken og ikke bogførte beløb alene. Man skal fradrage eventuelle tilbageholdelser i de år, hvor der foretages tilbageholdelser, ligesom der i frigivelsesaret skal budgetteres med denne udbetaling.
Prisniveau
Budgettal for indeværende finansår skal opgives i årets løbende priser. Budgetbeløb i de følgende år samt »senere« opgives i løbende priser, der svarer til det år, der følger efter indeværende finansår.
Undtaget er dog arealerhvervelsesudgifter, hvor de forventede faktiske beløb anføres og kontraktbundne entrepriser, hvor grundlaget er reguleringer ifølge kontrakt, dvs. forventede, aftalte eller udbetalte prisreguleringer.
Skemaernes hoved
Alle spørgsmål i skemaernes hoved skal besvares. Det er ønskeligt at anføre samme betegnelse for anlægget ved hver rapportering og i overensstemmelse med betegnelsen i bevillingsbrevet. Indenrigsministeriets 6-cifrede kontonummer, bestående af funktions- og dranstværdicifre samt omkostningsstedcifre, er en vigtig oplysning af hensyn til rigtig kontering.
5.5 REGNSKABSAFLÆGGELSE OG REVISION
5.5.1 Foreløbigt årsregnskab (Skema 55A og 55B)
Foreløbigt årsregnskab indsendes senest den 15. februar. Det foreløbige årsregnskab opstilles for hvert enkelt anlæg på skema 55A, medens skema 55B anvendes til en samlet opgørelse over girokontoens totale bevægelser omfattende de(t) indsatte beløb og de over kontoen trukne beløb. Skemaet omfatter også en specifikation af girotrækket for de enkelte anlæg eksklusive moms, et samlet beløb for afholdt moms, samt det beløb der ikke skal beregnes moms af (arealerstatninger m.v.).
Efter udarbejdelsen af »Foreløbigt årsregnskab« må der kun foretages omposteringer på regnskabet for det afsluttede finansår, jf. afsnit 0.7.1.
5.5.2 Årsregnskab (Skema 55A og 55B)
Endeligt årsregnskab udarbejdes i henhold til bestemmelserne i afsnit 0.7.3 og indsendes senest den 30. juni.
Regnskabsaflæggelsen foretages på skema 55A for hvert enkelt anlæg. Skema 55B indsendes kun, hvis der er ændringer i forhold til det foreløbige arsregnskab.
Vejledning til skemaerne 55A og 55B (Årsregnskab)
Det seneste skemasæt - svarende til denne vejledning - er mærket december 1987.
Skema 55A
Side 1 indeholder samtlige udgifter hævet over girokontoen, samt eventuelle afgivelsering. Redegørelse for afvigelse anføres under bemærkninger.
L1 og L2 udfyldes ikke af Amtskommunen/kommunen linierne benyttes i Vejdirektoratet som grundlag for kontering.
Side 2 indeholder samtlige afholdte udgifter, samt specifikation af projektering og entrepriser. Hvis der er behov for flere linier til specifikation af entrepriserne, anvendes flere eksemplarer af side 2.
Skemaets kolonner
1. kolonne »Udgifter i tidligere finansår« er summen af udgifter fra anlæggets start til begyndelsen af indeværende år.
2. kolonne »Udgifter i regnskabsår 19 » er de samlede udgifter i det pågældende regnskabsår.
3. kolonne »Udgifter ialt« fremkommer ved summation af kolonne 1 og 2.
Skema 55B
Dette skema udfyldes med en samlet opgørelse over den girokonto, der er oprettet for det pågældende finansår.
Under »Indsat af Vejdirektoratet« anføres det beløb, der fremgår af det sidste giroreguleringsbrev.
Under »indsat af (amts)kommunen« anføres indtægter amtskommunen/kommunen har modtaget og indsat på girokontoen, eksempelvis anlægstilskud fra tredie part.
Under »Hævet af (amt)kommunen« anføres det beløb, der fremgår af amtskommuenens/kommunens bogholderi.
» »Indsat« minus »hævet« er summen af »Indsat af Vejdirektoratet« og »Indsat af (amts)kommunen« minus »Hævet af (amts)kommunen«.
Nederst på skemaet specificeres de enkelte strækninger i henhold til de på skemaet fortrykte kolonner, det samlede træk til moms, samt de beløb der ikke er momspligtige (arealerstatninger m.v.)
Amtskommunens/kommunens samlede nettoudgifter vil således vore lig »Hævet af (amts)kommunen« minus »Indsat af (amts)kommunen«.
5.5.3 Revision
Der henvises til afsnit 0.7.4.
6. KØB OG SALG AF EJENDOMME TIL FREMTIDIGE VEJFORMÅL Indhold : Side 6.0. Indledning 6.1 6.1. Konteringsvejledning 6.1 6.2. Budgetforslag 6.3 6.3. Bevilling og betaling 6.3 6.4. Budgetrapportering 6.3 6.5. Regnskabsaflæggelse og revision 6.3 6.0. Indledning
En vejbestyrelses pligt til i visse tilfælde at overtage ejendomme som følge af byggelinjepålæg har medført, at der såvel i den autoriserede kontoplan som i finansloven er særlige konti for køb og salg af ejendomme til fremtidige vejformål. For så vidt angår hovedlandeveje administreres disse konti uafhængigt af de øvrige anlægskonti. I den autoriserede kontoplan benyttes konto 2.30.3. i forbindelse med kommunale vejformål, mens kontiene 2.60.3. og 2.90.3. benyttes i forbindelse med fremtidige hovedlandevejsformål.
6.1. Konteringsvejledning
Nedenstående vejledning er opdelt således, at teksten i venstre side, betegnet "IM's konteringsregler", er en afskrift af konteringsreglerne i den autoriserede kontoplan, revideret den 10. november 1980.
Under "Særlige bestemmelser og suppleringer" er anført de særlige bestemmelser og suppleringer, der er gældende for hovedlandeveje.
IM's konteringsregler
Særlige bestemmelser og suppleringer
2.30., 2.60. og 2.90. Køb og salg af ejendomme til fremtidige vejformål. På disse funktioner konteres udgifter og indtægter i forbindelse med køb og salg af ejendomme erhvervet såvel i konsekvens af byggelinjepålæg som med anvendelse til vejformål for øje. Få funktionerne konteres endvidere samtlige omkostninger i forbindelse med køb og frasalg.
Ejendomme erhvervet ved ekspropriation i tilknytning til et aktuelt anlægsarbejde registreres ikke på disse funktioner, men på funktionen/omkostningsstedet for det pågældende arbejde. Driftsudgifter og -indtægter vedrørende ejendomme til fremtidige vejformål registreres ikke på disse funktioner, men derimod på hovedkonto 0.
Udgifterne i forbindelse med erhvervelse af de enkelte ejendomme kan på 5. og 6. ciffer fordeles på omkostningssteder. Udgifter i forbindelse med mere omfattende erhvervelser i forbindelse med byggelinjesikring kan konteres under et på det enkelte omkostningssted (5. og 6. ciffer) i henhold til det pågældende byggelinjepålæg. Det forudsættes herved, at opdeling på de enkelte ejendomme foretages på anden måde.
Følgende gruppering (7. og 8. ciffer) anvendes
Projektering.
Her føres lønudgifter til egne teknikere og 75% administrationstillæg.
Arealerhvervelse .
Her føres udgifter og indtægter i forbindelse med køb og salg af jord og ejendomme.
Udgifter og indtægter i forbindelse med drift af arealer og ejendomme, der ikke umiddelbart indgår i et hovedlandevejsanlæg, må ikke føres på anlægskontoen, men skal føres på en særskilt oprettet konto under hovedkonto 0.
Matrikulær berigtigelse.
Her føres udgifter til landinspektørens matrikulære arbejde.
Omkostninger .
Under denne gruppering registreres øvrige udgifter, f.eks. advokatsalær, stempelafgifter, annoncer, taksation og overtaksation.
6.2. Budgetforslag
Der indsendes normalt ikke budgetforslag.
6.3. Bevilling og betaling
6.3.1. Bevilling
Vejdirektoratet meddeler de samarbejdspartnere, der forventer udgifter i finansåret, et rådighedsbeløb.
Hvis forudsætningerne for anvendelse af dette rådighedsbeløb er blevet ændret væsentligt, orienteres Vejdirektoratet om årsagerne hertil, og rådighedsbeløbet kan eventuelt blive ændret.
6.3.2. Betaling
Ejendomme må kun sælges, efter at tilladelse er indhentet i Vejdirektoratet.
Betaling vil finde sted umiddelbart efter modtagelsen af regnskabsopgørelsen, jfr. afsnit 6.5.
Acontobeløb til dækning af erhvervelsesudgifter kan efter aftale med Vejdirektoratet i det enkelte tilfælde udbetales til amtskommunen/kommunen.
6.4. Budgetrapportering
Der foretages ikke budgetrapportering.
6.5. Regnskabsaflæggelse og revision
6.5.1. Regnskabsopgørelse
Umiddelbart efter at hver enkelt overdragelse er endeligt gennemført, indsendes en regnskabsopgørelse i henhold til bestemmelserne i afsnit 0.7.3.
6.5.2. Revision
Der henvises til afsnit 0.7.4.
Meddelelse om samarbejdsaftale om bestyrelse af hovedlandeveje Medd. nr. 20. Bestemmelser og vejledning ved rørende budgettering regnskab m.m. for hovedlandeveje incl. motorveje
Til samtlige amtsråd/kommunalbestyrelser, der bistår staten ved bestyrelse af hovedlandeveje.
Hermed fremsendes revision af meddelse nr. 0.20, der er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Aftaleudvalget, hvorfra godkendelse foreligger.
Den reviderede meddelse træder i kraft pr. 1. januar 1988, dog skal regnskaber for 1987 indsendes i henhold til den for 1987 gældende meddelelse.
Det hidtidige afsnit 4, Mindre anlægsarbejder, udgår. Bygværksreparationer behandles nu i et nyt afsnit 4, Drift og vedligehold, bygværker, og anlæg med særlig sikkerhedsmæssig betydning samt anlæg af mindre omfang, der ikke skal indgå i en prioritering, behandles under afsnit 5, Anlægsarbejder.
Drift og vedligeholdelse broer, tunneler, støttemurer m.v., der tidligere var behandlet under afsnit 2, Drift, behandles nu under det nye afsnit 4, Drift og vedligehold, bygværker.
Den hidtidige månedlige a'contobetaling vedrørende driftarbejder, erstattes nu af girokonti oprettet af Vejdirektoratet med Amtsrådet/Kommunalbestyrelsen som trækningsberettiget. Der oprettes for hvert finansår en girokonto til Drift og vedligehold, veje, og en til Drift og vedligehold, bygværker, i lighed med betalingsproceduren for anlægsarbejder. Ændringen er indarbejdet efter henstilling fra Rigsrevisionen.
Amtsrådet/Kommunalbestyrelsen vil fremover modtage særskilte bevillinger fra h.h.v. Driftsområdet, Broområdet og Anlægsområdet.
Det fremsendte materiale omfatter
- Afsnit 0, Generelt. Hele afsnittet.
- Afsnit 1, planlægning. Side 1.3 og skema 14.
- Afsnit 2, Drift og vedligehold, veje. Hele afsnittet, excl. skemaer 24 og 25.
- Afsnit 4, Drift og vedligehold, bygværker. Hele afsnittet, excl. skemaer 44A, 44B, 45A, 45B og 45C.
- Afsnit 5, Anlægsarbejder. Hele afsnittet, excl. skemaer 52A, 52B, 55A og 55B.
Yderligere fremsendes skemaer i plasticlommer til brug ved kopiering. Nedennævnte skemaer er medsendt, idet arbejdet med de resterende skemaer pågår.
Skema 14, Budgetrapport. - 22A, Bevillingsforslag. - 22B, Budgetforslag. - 42A, Bevillingsforslag. Bilag 1, Handlingsplan - drift - bygværker. - 42B, Oversigt over reparationsarbejder. - 52C, Overslag. - 54A, Budgetrapport. - 54B, Budgetrapport (bilag).
Som nævnt ovenfor indsendes foreløbige og endelige regnskaber for 1987 på de gamle skemaer. Indsendelsen skal kun ske til Vejdirektoratet uden vedlæggelse af specifikation fra Amtskommunens/Kommunens bogholderi eller fra postgirokontoret. Der skal fra og med 1987 ikke indsendes regnskaber til Rigsrevisionen.
Under afsnit 0.8, Tilknyttede administrative regler, er nævnt en række cirkulærer af ældre dato. I starten af 1988 tages disse op til revision.
Som konsekvens af nærværende revision udgår meddelse nr. 009.03. Vejledning for indstilling om udførelse af mindre anlægsarbejder, idet meddelsen er indarbejdet i afsnit 4, Drift og vedligehold, bygværker og i afsnit 5, Anlægsarbejder.
Cirkulæreskrivelse nr. 22 af 12. juni 1985, Regnskabsrapporter for større anlæg, afmeldes med virkning fra 1. januar 1988.
Yderligere eksemplarer af det fremsendte materiale kan rekvireres hos
Vejdirektoratet
Vejregelsekretariatet
Postboks 2169
1016 København K
Tlf.: (01) 18 62 66
Genpart af dette brev med bilag er sendt til Amtskommunens/Kommunens tekniske forvaltning.
Med venlig hilsen
INDHOLD
0. GENERELT
1. PLANLÆGNING
2. DRIFT OG VEDLIGEHOLD, VEJE
3. DRIFT AF EJENDOMME
4. DRIFT OG VEDLIGEHOLD, BYGVÆRKER
5. ANLÆGSARBEJDER
6. KØB OG SALG AF EJENDOMME TIL FREMTIDIGE VEJFORMÅL
0. GENERELT
Indhold Side 0.1. Baggrund og formål 0.1 0.2. Finanslovens struktur 0.1 0.3. Autorisation 0.2 0.4. Bestemmelsernes opbygning og ajourføring 0.2 0.5. Information og bevilling 0.4 0.6. Terminer for indberetning 0.5 0.7. Fællesbestemmelser 0.6 0.8. Tilknyttede administrative regler 0.8 0.1. BAGGRUND OG FORMÅL
Nærværende »Bestemmelser og vejledning« gælder for den økonomiske administration i forbindelse med varetagelse af de opgaver på hovedlandevejsnettet, der er omfattet af samarbejdsaftalen, i henhold til vejlovens § 15, mellem Trafikministeriet og samtlige amtsråd samt en række kommunalbestyrelser. I henhold til aftalen skal der fastsættes nærmere regler vedr. budgettering, regnskabsaflæggelse m.v.
Bestemmelserne blev oprindeligt udarbejdet i tilknytning til den kommunale budget- og regnskabsreform, der blev gennemført den 1. januar 1977. Bestemmelserne er løbende blevet ajourført, idet man har søgt at indpasse samtlige økonomifunktioner i et integreret system.
Der er lagt vægt på, at systemet kan give aftaleparterne samt den kommunale og den statslige revision de nødvendige oplysninger til kontrol, styring og revision, uden at der samtidig indsamles unødige datamængder eller foregår unødig dobbeltadministration.
0.2. FINANSLOVENS STRUKTUR
Udgifter og indtægter vedrørende hovedlandeveje er på finansloven optaget under Trafikministeriet, og de er opdelt på følgende måde
o »Bestyrelse af hovedlandeveje« omfatter drift og vedligehold af veje og bygværker.
o »Drift af ejendomme erhvervet til vejformål« omfatter administration af ejendomme erhvervet til vejformål.
o »Anlæg af nye hovedlandeveje som motorveje«.
o »Andre hovedlandevejsarbejder«.
o »Projektering og andre forberedende foranstaltninger vedrørende anlæg af hovedlandeveje« omfatter, ud over egentlige planlægningsarbejder, byggeliniepålæg og nedlæggelse af forbud i henhold til vejlovens § 36.
o »Anlæg af viadukter«.
o »Anlæg af cykelstier«.
o »Arealerhvervelser til motorveje«.
o »Arealerhvervelser til andre hovedlandeveje«.
o »Arealerhvervelser til sikring af fremtidige hovedlandeveje«, omfatter overtagelse af ejendomme efter byggeliniepålæg i medfør af vejlovens §38.
o »Arealerhvervelser til cykelstier«.
0.3. AUTORISATION
Den kommunale kontoplan, der trådte i kraft den 1. januar 1977, er autoriseret i henhold til Indenrigsministeriets bekendtgørelse af 18. november 1975. Kontoplaner, der løbende revideres, fremgår af »Budget- og regnskabssystem for Kommuner og Amtskommuner« af 10. november 1980.
0.4 BESTEMMELSERNES OPBYGNING OG AJOURFØRING
0.4.1. Opbygning
Den kommunale kontoplan afviger i sin systematik fra finanslovens struktur, som er angivet i afsnit 0.2.
Som det fremgår af bilag 1 til dette afsnit, opererer den kommunale kontoplan inden for statens vejområde med følgende hovedfunktionsopdeling
Hovedlandeveje, eksklusive motorveje, drift Hovedlandeveje, eksklusive motorveje, anlæg Motorveje drift Motorveje anlæg
For at kunne planlægge, prioritere og styre de forskellige typer arbejder, der skal udføres inden for rammerne af finanslovens bevillinger, opdeles udgifter og indtægter i følgende hovedområder, der er knyttet til Vejdirektoratets administrative opdeling
1. Planlægning
2. Drift og vedligehold, veje
3. Drift af ejendomme
4. Drift og vedligehold, bygværker
5. Anlægsarbejder
6. Køb og salg af ejendomme til fremtidige vejformål
De særlige bestemmelser vedrørende hvert hovedomrade er anført i ovennævnte hovedafsnit, der hver er opdelt i følgende syv afsnit
0. Indledning
1. Konteringsvejledning
2. Budgetforslag/overslagsrapportering
3. Bevilling og betaling
4. Budgetrapportering
5. Regnskabsaflæggelse og revision
6. Skemaer
0.4.2. Skemasystem
Såvel hovedafsnit som de enkelte afsnit er nummereret fortløbende. De forskellige skemaer har et nummer, der svarer til det hovedafsnit og afsnit, hvori de omtales. Eksempelvis vedrører skema 24 hovedafsnit 2: »Drift og vedligehold, veje« og afsnit 4: »Budgetrapportering«.
For »Planlægningsarbejder«, »Bygværksreparationer« og »Anlægsarbejder«, hvor der skal udarbejdes årsregnskaber for hvert enkelt arbejde og for alle amtskommunens/kommunens arbejder, er skemaerne hertil kendetegnet ved et efterfølgende bogstav.
Et skema, der består af flere »faste« fortløbende sider, har foruden skemanummeret en sidebetegnelse, eksempelvis »side 2 af 4«. På et skema, der består af et variabelt antal sider, skal sidebetegnelsen udfyldes i hvert enkelt tilfælde.
0.4.3. Ajourføring
Da der til stadighed vil være behov for at foretage ændringer i nærværende »Bestemmelser og vejledning«, udsendes de som løsblade.
0.4.4. Definitioner
Bevilling : Bemyndigelse til i statens regnskabsår at afholde udgifter til et givet formål eller oppebære indtægter af en angiven art i overensstemmelse med de beløbsmæssige og materielle vilkår, hvorunder bevillingen er angivet.
Budget : Opstilling over samtlige indtægter og udgifter for eet eller flere budgetår. Budgetbegrebet anvendes også ved de opdelinger af bevillingerne, der foretages med henblik på den administrative kontrol.
Budgetforslag : Forslag til bevilling for det følgende finansår, eventuelt suppleret med udgifts- og indtægtsskøn for eet eller flere senere finansår, budgetoverslagsår, der undertiden betegnes BO 1, BO 2 etc.
Budgetrapport : Periodisk indberetning af forbrug indtil et nærmere anført opgørelsestidspunkt samt revideret skøn over det forventede forbrug i finansåret og eventuelt kommende finansår.
Forbrug : Bogførte udgifter samt de på opgørelsesdatoen endnu ikke bogførte udgifter til leverede varer og tjenesteydelser samt udført arbejde.
Foreløbigt årsregnskab : Årsregnskab identisk med det endelige årsregnskab bortset fra eventuelle omkonteringer og revisionspåtegninger.
Investeringsoversigt : Oversigt der viser de i finansåret og budgetoverslagsårene afsatte rådighedsbeløb til anlægsarbejder.
Rådighedsbeløb : Andele af en forventet eller given bevilling til et større anlægsarbejde, der er opført på investeringsoversigten.
Supplementsperiode : Den periode efter regnskabsårets udløb hvori der bogføres betalinger vedrørende transaktioner i det foregående regnskabsår.
0.5 INFORMATION OG BEVILLING
Den økonomiske styring nødvendiggør et udbygget informationssystem mellem aftaleparterne.
Information til Vejdirektoratet sker ved indsendelse af overslag, budgetforslag, budgetrapporter og regnskaber. På grundlag heraf giver Vejdirektoratet bevillingerne, for de flestes vedkommende ved årets begyndelse og i øvrigt løbende.
De givne bevillinger er en bemyndigelse til vedkommende amtsråd/kommunalbestyrelse til i finansåret af afholde udgifter til et angivet formål eller oppebære indtægter af en angiven art i overensstemmelse med de forudsætninger, hvorunder bevillingen er givet.
0.7 FÆLLESBESTEMMELSER
0.7.1. Generelle krav til regnskabsføring
Regnskab over de for Staten afholdte udgifter og indtægter føres af amtskommunen/kommunen i overensstemmelse med den autoriserede kontoplan samt eventuelle særlige bestemmelser.
Enhver postering skal være dokumenteret ved et specificeret, kontoopdelt bilag, der skal være efterregnet og påtegnet herom.
Bilagene skal være påtegnet af den ansvarshavende medarbejder, som derved attesterer, at udgiften/indtægten vedrører det pågældende statsarbejde, at arbejdet er udført (leverancen sket), og at prisen er som aftalt eller i øvrigt rimelig.
Endvidere skal bilagene være påtegnet af chefen for den tekniske forvaltning eller en dertil bemyndiget person, og de skal være anvisningspåtegnet i henhold til amtskommunens/kommunens styrelsesvedtægt.
Beløbene til dækning af amtskommunens/kommunens lønudgifter og godtgørelse for administration posteres månedsvis på de pågældende statskonti på grundlag af de førte arbejdsrapporter.
Det samme gælder for godtgørelse for anvendelse af amtskommunens/kommunens eget materiel m.v.
Efter udarbejdelsen af foreløbigt årsregnskab må der kun foretages omposteringer på regnskabet for det afsluttede finansår. Udgifter skal posteres i regnskabet for det finansår det vedrører, men såfremt et beløb ikke har kunnet medtages på det foreløbige årsregnskab, skal beløbet afholdes over bevillingen i det følgende finansår på den pågældende konto. Der skal skriftligt anmodes om en tilsvarende forhøjelse, senest ved 1. budgetrapportering (for anlægsarbejder ved 2. budgetrapportering).
0.7.2. Girokonti
Der oprettes en konto for hhv. Drift og vedligehold, veje - Drift og vedligehold, bygværker og Anlægsarbejder.
Konti oprettes ved finansårets begyndelse med amtsrådet/kommunalbestyrelsen som trækningsberettiget og lukkes igen ved finansårets slutning (supplementperiodens udløb) den 15. februar det efterfølgende år.
Den eksisterende konto, fælles for alle planlægningsarbejder under amtsrådets/kommunalbestyrelsens administration, lukkes ikke ved årets slutning, men løber videre år for år.
Der må på de enkelte konti kun trækkes dokumenterede udgifter, hvad enten det sker ved direkte træk, eller ved overførsler. Det samlede træk på en girokonto må ikke overstige de senest godkendte bevillinger.
Såfremt der ikke er tilstrækkelige midler indsat på en konto, eller en konto mangler at blive oprettet, rettes der straks skriftlig henvendelse herom til Vejdirektoratet.
Ved oprettelse af en girokonto vil der blive fremsendt underskriftsblade vedrørende kontoen. Det røde underskriftsblad indsendes til Vejdirektoratet, mens de hvide blade sendes direkte til Postgirokontoret.
Amtsrådet/kommunalbestyrelsen vil løbende modtage kontouddrag med tilhørende kvitteringer fra Postgirokontoret.
Når en girokonto lukkes, skal resterende giroblanketter makuleres eller returneres til Postgirokontoret.
0.7.3. Regnskabsaflæggelse
Årsregnskaber skal være underskrevet på amtsrådets/kommunalbestyrelsens vegne.
Årsregnskaber skal være vedlagt forklaringer på eventuelle væsentlige afvigelser mellem rådighedsbeløb og regnskabstal.
0.7.4. Revision
Regnskaber over udgifter, der afholdes for staten af amtsråd/kommunalbestyrelser er omfattet af lov nr. 321 af 26. juni 1975 om revisionen af statens regnskaber m.m.
I forbindelse med regnskabsaflæggelsen til Vejdirektoratet påhviler det den af amtsrådet/kommunalbestyrelsen antagne sagkyndige revision at varetage en række revisionsopgaver.
Det drejer sig om følgende revisionsopgaver
- at revidere årsregnskabet og forsyne det med påtegning herom,
- at påse at de gældende regler om omposteringstimelønninger m.v. for fast personale og omposteringstakster for eget materiel samt om betaling for vintervedligeholdelse er overholdt,
- at afstemme indestående på de af Vejdirektoratets oprettede girokonti,
- at påse at der gives Rigsrevisionen meddelelse om ændringer i den amtskommunale/kommunale forretningsgang, regnskabssystemet eller andre forhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens revision af regnskaberne.
Betaling for sagkyndig revision afholdes af administrationsvederlagene.
0.8 TILKNYTTEDE ADMINISTRATIVE REGLER
Relevante dele af nedennævnte cirkulærer er gældende.
Trafikministeriet, Vejdirektoratets cirkulæreskrivelse af 5. maj 1964. Cirkulære om vejarbejder, der i henhold til lov nr. 199 af 31. maj 1963 udføres på hovedlandeveje, der ikke er motorveje.
Trafikministeriet, Vejdirektoratets cirkulæreskrivelse af 15. maj 1968. Cirkulære om regnskabsaflæggelse m.v. ved vejarbejder, der i henhold til lov nr. 199 af 31. maj 1963 udføres på hovedlandeveje, herunder motorveje.
Trafikministeriet, Vejdirektoratets cirkulæreskrivelse af 29. marts 1972. Cirkulæreskrivelse om vejarbejder, der udføres på hovedlandeveje, der er omfattet af lov nr. 312 af 9. juni 1971 om offentlige veje.
Meddelelser udsendt af »Aftaleudvalget«.