Cirkulæreskrivelse om det pligtige timetal for ungdomsskoleinspektører og pædagogisk medhjælp i normerede stillinger. (Til amtskommuner og kommuner)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om det pligtige timetal for ungdomsskoleinspektører og pædagogisk medhjælp i normerede stillinger.
(Til amtskommuner og kommuner)
Efter lov nr. 123 af 31. marts 1985 om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. nedsattes den normale ugentlige arbejdstid fra 40 til 39 timer med virkning fra 1. januar 1987 at regne.
Efter drøftelser mellem Finansministeriet, Undervisningsministeriet og Lærernes Centralorganisation foretages på denne baggrund de nedenfor anførte ændringer i cirkulære af 5. august 1970 om klassificering af tjenestemandsstillinger indenfor ungdomsskolen samt om indplacering og aflønning af ungdomsskoleinspektører og pædagogisk medhjælp for disse.
De pligtige timetal er anført således, som de har været gældende fra 1. august 1987 at regne, og således at reduktionen for ferieforlængelsen (23,2 timer) er indeholdt de anførte timetal.
For så vidt angår arbejdstidsnedsættelsen for perioden 1. januar 1987 til 31. juli 1987 andrager den ialt 14,5 timer for fuldtidsbeskæftigede. Der henvises iøvrigt til de for folkeskolens tjenestemænd gældende regler.
Tabellen i cirkulærets § 3, stk. 1, får herefter følgende indhold
Antal medarbejdertimer Pligtigt årligt undervisningstimetal ------------------------------------------------------ 1.000 789,8 timer 1.500 669,8 timer 2.000 549,8 timer 2.500 429,8 timer 3.000 309,8 timer 3.500 229,8 timer 4.000 og derover 149,8 timer ------------------------------------------------------ Tabellen i cirkulærets § 6, stk. 2 får herefter følgende indhold: Antal medarbejdertimer Pligtigt årligt undervisningstimetal ------------------------------------------------------ 500 949,8 timer 1.000 829,8 timer 1.500 709,8 timer 2.000 589,8 timer 2.500 469,8 timer 3.000 349,8 timer 3.500 229,8 timer
------------------------------------------------------
Ved en kommende revision af cirkulæret fra 5. august 1970 vil timetallene blive indarbejdet i teksten.
P. m. v.
e. b.
Mogens Lunge
fm.