Legislator Case Law & Legislation
C19881677709 DK

Cirkulære om statsstøtte til danske elevers ophold på folkehøjskoler og landbrugsskoler i de andre nordiske lande. (Til alle kommuner og forstandere for folkehøjskoler og landbrugsskoler)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1988 16777 Historic

Cirkulære om statsstøtte til danske elevers ophold på folkehøjskoler og landbrugsskoler i de andre nordiske lande.

(Til alle kommuner og forstandere for folkehøjskoler og

landbrugsskoler)

I lighed med tidligere år er der på finansloven for 1988 ad konto § 20.04.89.52.01. Støtte til elever på folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler optaget følgende tekstanmærkning

»Af kontoen kan der ud over den statsstøtte, som den enkelte elev måtte være berettiget til efter de almindelige gældende regler, ydes danske elever statsstøtte til ophold af mindst 14 dages varighed på statsanerkendte folkehøjskoler og landbrugsskoler i andre nordiske lande. Støtten ydes med et beløb svarende til 40 pct. af den til enhver tid godkendte ugentlige elevbetaling. Deltager eleven i et kursus på 5 uger og derover, kan der tillige ydes et beløb til rejseomkostninger, svarende til de faktiske rejseudgifter, dog højst udgiften til rejse til og fra vedkommende skole med billigste offentlige transportmiddel. ingen kan dog få mere end 100 pct. af den godkendte ugentlige elevbetaling samt rejsegodtgørelse«.

Ordene »den statsstøtte, som den enkelte elev måtte være berettiget til efter de almindelige gældende regler« betyder den indtægtsbestemte støtte, som eleven er berettiget til efter Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 793 af 11. december 1987 om elevstøtte til elever på folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler.

Ansøgningen sendes direkte til Undervisningsministeriet, Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v., på de almindelige skemaer til ansøgning om statsstøtte til deltagelse i kurser på danske folkehøjskoler og landbrugsskoler (formular nr. 69).

UNDERVISNINGSMINISTERIET, Direktoratet for Folkeoplysning, Frie

Grundskoler m.v., den 18. februar 1988.

P.d.v.

Vivian Schiøtz

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →