Legislator Case Law & Legislation
C19881672609 DK

Cirkulære om statstilskud til kurser til uddannelse af forstandere og lærere ved de frie kostskoler. (Til alle folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler)

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1988 16726 Historic

§ 1 Det er en betingelse for tilskud, at

- kursets formål er videre uddannelse af forstandere og lærere ved de af bekendtgørelsen omfattede skoler, og at dette fremgår af kursets program eller indholdsbeskrivelse,

- adgangen til kurset ikke er betinget af medlemskab af en bestemt organisation eller forening eller ansættelse på en bestemt skole,

- et flertal af deltagerne er ansat som forstandere eller lærere ved omhandlede skoler,

- kurset omfatter mindst 12 undervisningstimer eller 12 timer med en kombination af undervisning, foredrag og gruppedrøftelser, og kurset er fordelt over mindst 2 kursusdage,

- en kursusdag normalt omfatter højst 8 timers undervisning, foredrag eller gruppedrøftelser,

- der er mindst 30 deltagere ved foredrag og mindst 10 deltagere i hver henholdsvis undervisningstime og gruppedrøftelse.

TILSKUDDETS AFGRÆNSNING OG BEREGNING

Cirkulære (1 sp) 1988 16726 Historic

§ 2 Tilskud kan ydes til hel eller delvis dækning af følgende udgifter

a) Løn til kursets leder, lærere, foredragsholdere og ledere af gruppedrøftelser samt udgifter til disses dagpenge og dokumenterede rejseudgifter.

b) Kursusadministration og planlægning, herunder sekretærbistand, lokaleleje, papir, porto, tryksager, leje af AV-midler og anskaffelse/udarbejdelse af undervisningsmateriale.

c) Rejseudgifter til kursusdeltagere.

Stk. 2. Inden for rammerne af den givne finanslovsbevilling fastsætter Undervisningsministeriet tilskuddet efter de satser, som er anført i bilag til dette cirkulære. Til kurser med behov for leje af teknisk avanceret udstyr, f.eks. edb-terminaler, eller udstyr til foto- og videoundervisning kan der efter ansøgning i hvert enkelt tilfælde ydes et tilskud til hel eller delvis dækning af dokumenterede lejeudgifter. Forskud på statstilskud kan udbetales aconto.

FREMGANGSMÅDEN VED ANSØGNING

Cirkulære (1 sp) 1988 16726 Historic

§ 3 Ansøgning om tilskud indsendes på særligt skema til Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v., 2. kontor, Vestergade 29-31, 1456 København K, inden den 1. marts. Skema kan rekvireres i direktoratet.

BERETNING OG REGNSKABSAFLÆGGELSE

Cirkulære (1 sp) 1988 16726 Historic

§ 4 Beretning om kursets afvikling skal sammen med kursusregnskab med tilhørende bilag sendes til direktoratet senest en måned efter kursets eller den samlede kursusplans afslutning.

Rapporten skal indeholde oplysning om

- antal deltagere, der gennemførte kurset,

- anvendte timer til foredrag, undervisning og gruppedrøftelser,

- eventuelle programændringer i forhold til det annoncerede program.

Stk. 2. Beretning og kursusregnskab skal attesteres og underskrives af kursusleder og kursusarrangør. Eventuelt for meget udbetalt forskud skal tilbagebetales til direktoratet samtidig med indsendelsen af kursusregnskabet.

IKRAFTTRÆDELSE

Cirkulære (1 sp) 1988 16726 Historic

§ 5 Cirkulæret, der erstatter cirkulærer af 14. februar 1978 og 9. juni 1987 om statstilskud til kurser til fortsat uddannelse af forstandere og lærere ved folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, anvendes på kursusvirksomhed afholdt efter 1. januar 1988.

UNDERVISNINGSMINISTERIET,

Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v., den 20. januar 1988.

P.d.v.

Jørgen Olsen

Cirkulære (1 sp) 1988 16726 Historic

Cirkulære om statstilskud til kurser til uddannelse af forstandere og lærere ved de frie kostskoler.

(Til alle folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og

efterskoler)

I henhold til § 32 i bekendtgørelse nr. 27 af 25. januar 1984 om tilskudsbetingelser m.v. for folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler kan der inden for en bevilling, der stilles til rådighed på finansloven, ydes tilskud til videre uddannelse af skolernes forstandere og lærere. I medfør af bestemmelsen fastsættes

TILSKUDSBETINGELSER

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →