Legislator Case Law & Legislation
C19881670160 DK

Vejledning om aflønning af forstandere og lærere, der har hel eller delvis tjenestefrihed under fortsat uddannelse Til alle folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Vejledning 1988 16701 Historic

Vejledning om aflønning af forstandere og lærere, der har hel eller delvis tjenestefrihed under fortsat uddannelse Til alle folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler

I henhold til § 35 i bekendtgørelse nr. 27 af 25. januar 1984 om tilskudsbetingelser m.v. for folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler kan direktoratet godkende, at der inden for en bevilling, der fastsættes på finansloven, bevilges forstandere og lærere tjenestefrihed med fuld løn i indtil 1/2 år til forsat uddannelse i ind- eller udland under forudsætning af, at den forsatte uddannelse har betydning for den pågældendes undervisning ved den pågældende skoleform. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan tjenestefriheden bevilges for indtil 1 år. Staten yder helt eller delvist tilskud til vikarens løn.

Ansøgninger kan kun imødekommes,

- hvis der ikke er knyttet særlige vikarportioner til den fortsatte uddannelse, d.v.s. efteruddannelse på Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Højskole for Legemsøvelser, Dansk Sløjdlærerskoler, Askov Sløjdlærerskole eller Specialkursus i Husholdning ved Århus Universitet (til deltagelse i disse uddannelser kan direktoratet godkende timereduktion i henhold til bekendtgørelsens §§ 3 og 34),

- hvis den fortsatte uddannelse ikke er støtteberettigende efter reglerne om Statens Uddannelsesstøtte,

- hvis der efter afsluttet orlov indsendes en fyldig rapport med beskrivelse af forløb og indhold af den fortsatte uddannelse,

- hvis skolen dækker den del af vedkommende forstander/lærers løn i orlovsperioden, som ikke dækkes af rammetilskuddet, og

- hvis den pågældendes undervisning i orlovsperioden kan gennemføres

- ved vikar.

Ansøgninger kan normalt kun imødekommes,

- hvis vedkommende forstander/lærer er under 60 år, har været ansat ved en eller flere af skoleformerne i mindst 10 år og ikke i de sidste 10 år har fået bevilget tjenestefrihed til forsat uddannelse i henhold til § 35, og

- hvis den fortsatte uddannelse er af en varighed på 3-6 mdr., i særlige tilfælde indtil 1 år.

Ansøgning om bevilling af orlov med løn og betalt vikar indsendes på særligt skema, som udsendes til skolerne hvert år i september/oktober.

Det udfyldte skema må være modtaget i direktoratet inden udløbet af oktober måned i året forud for den ansøgte orlovsperiode.

På grund af de begrænsede midler til formålet er det nødvendigt at kunne foretage en samlet prioritering af ansøgningerne, og ansøgninger modtaget uden for denne termin kan derfor ikke behandles.

Ansøgerne kan ikke forvente svar, før finansloven er vedtaget.

P.d.v.

Kjeld Krarup

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →