Legislator Case Law & Legislation
C19881604848 DK

Regler for betaling af udstillingsvederlag til bildende kunstnere for udlån af egne værker til udstillinger, hvor Kultur- og Kommunikationsministeriet eller dets institutioner er arrangør eller medarrangør.

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Regel 1988 16048 Historic

§ 1

Som en forsøgsmæssig ordning af 3 års varighed fastsættes følgende bestemmelser vedrørende betaling af udstillingsvederlag til bildende kunstnere for udlån af egne værker. Af arrangører af kunstudstillinger betales til kunstnere, som udlåner egne værker til brug for udstillingerne, et vederlag, der er fastsat til 12 pct. om året af det af kunstneren udfærdigedes værks værdi.

Stk. 2. Kunstværkets værdi fastsættes ved skriftlig aftale mellem udstillingsarrangøren og kunstneren. Såfremt den samlede værdi af en enkelt kunstners til en udstilling udlånte værker overstiger 500.000 kr., betales der dog kun 12 pct. af 500.000 kr., svarende til et udstillingsvederlag pr. måned på maksimalt 5.000 kr.

Stk. 3. Mindsteperioden for udstillingsvederlagets beregning udgør 1 måned. Perioden regnes fra det tidspunkt, hvor kunstneren afsender værket, og til han modtager det tilbage. Mindstevederlaget udgør 25 kr. pr. dag.

Stk. 4. Vederlæggelsen for ruminstallationer/environments, skitser, forstudier og lignende sker efter særlig aftale i hvert enkelt tilfælde indenfor rammerne i stk. 2.

Regel 1988 16048 Historic

§ 2

Berettigede til vederlag er nulevende bildende kunstnere, herunder kunstnerisk arbejdende fotografer, kunsthåndværkere og formgivere, der er danske statsborgere, eller som varigt virker som kunstnere i Danmark.

De pågældende skal, for at kunne opnå betaling af vederlag, være professionelle kunstnere.

Vejledende for, om en udstiller er professionel kunstner, kan være medlemskab af Kunstnersamfundet, Billedkunstnernes Forbund, Danske Kunsthåndværkeres Landssammenslutning eller Industrielle Designere i Danmark eller gennemført uddannelse på Kunstakademiets billedkunstskoler.

Regel 1988 16048 Historic

§ 4

Vederlagsordningen gælder for udstillinger arrangeret af

Kultur- og Kommunikationsministeriet.

De statslige Museer.

Udstillingsbygningen ved Charlottenborg.

Kunstindustrimuseet.

Komiteen for Internationale Kunstudstillinger.

Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger.

Gymnasiernes Vandreudstilling.

Seminariernes Vandreudstilling.

Stk. 2. Vederlagsordningen omfatter udstillinger af dansk kunst, der afholdes såvel i Danmark som i udlandet.

Stk. 3. Offentlige udstillinger, der arrangeres af gallerier og kunstnersammenslutninger eller kunstnerne selv, er ikke omfattet af vederlagsordningen.

Regel 1988 16048 Historic

§ 5

De i § 4 nævnte institutioner mv. modtager inden for en årlig bevilling et særligt beløb til hel eller delvis dækning af udgiften til udstillingsvederlag. Vederlagspligten påhviler udstillingsarrangøren.

Regel 1988 16048 Historic

§ 6

Ordningen har virkning fra 1. februar 1988.

Kultur- og Kommunikationsministeriet, den 1. februar 1988.

P.M.V.

J. Harder Rasmussen

/Helvinn Høst Jensen

Regel 1988 16048 Historic

Regler for betaling af udstillingsvederlag til bildende kunstnere for udlån af egne værker til udstillinger, hvor Kultur- og Kommunikationsministeriet eller dets institutioner er arrangør eller medarrangør.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →