Legislator Case Law & Legislation
C19881401260 DK

Vejledning om godkendelse af husdyr

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Vejledning 1988 14012 Valid

Bilag 1

Staldanlæg til kvæg og svin

Drift af staldanlæg til kvæg og svin

Dyrenes gødning skal fjernes regelmæssigt (1-2 gang dagligt), så der er sikret en god staldhygiejne.

Gødningen kan forekomme som

1. Fast gødning og ajle

(fast gødning opbevares på mødding og ajle i lukkede gødningsbeholdere)

2. Flydende gødning, som er en naturlig blanding af fast gødning og ajle.

(Flydende gødning opbevares i gødningsbeholder).

3. Dybstrøelse.

Opsamling af gødning

Opsamling af gødning kan foregå på forskellige måder, afhængig af dyreart og produktionssystem.

1. Gødningen opsamles i grebning (for køer) eller i rensegang (for svin).

Systemet blev tidligere anvendt i næsten alle stalde og er velegnet, hvor der anvendes halmstrøelse.

a. Den faste del af gødningen fjernes 1 eller 2 gang dagligt med skovl og trillebør.

b. I nyere og moderniserede stalde fjernes den faste del ved hjælp af et mekanisk skrabeanlæg.

c. Den flydende del løber af sig selv gennem gulvafløb, slam- kiste og rørledning til gødningsbeholder. Efter rensning/udmugning bringes der strømateriale til dyrene. (Gælder kun for de systemer, hvor der anvendes strøelse).

2. Flydende gødning

I stalde, hvor der ikke anvendes strøelse er tørstofindholdet i gødningen normalt så lille, at gødningen kan bringes til at flyde af sig selv, når der tages behørigt hensyn hertil under udformningen af kanalsystemer. Eventuelt kan der benyttes skrabeanlæg for at transportere gødningen til pumpebrønd.

a. Ved anlæg til flydende gødning skal gyllekanalen afdækkes med et gulvmateriale, der tillader gødningen at passere, men tillige er sådan udført, at dyr og mennesker kan færdes på det uden at komme til skade. (Der skal udføres et solidt og sikkert drænet gulv).

b. I stedet for kontinuerlig tømning kan gødningen sluses ud i portioner. Udslusningen foretages normalt, når kanalen er fyldt, (kaldet træk- og slipsystemet). I disse anlæg forsynes kanalen med et spjæld, der holder gødningen tilbage i en ønsket periode. Når der åbnes for spjældet, sluses gødningen ud i forbeholderen i løbet af få minutter.

c. Udslusningen kan foregå gennem kanaler eller gennem rørledningen. Rørledningerne kan f.eks. anbringes under gødningskanal, gødningskælder. (Benævnes »Vakuum-udslusning«). Herved bliver det muligt at sammenkoble flere staldes udslusningssystem, uden at ventalitationsluft kan passere fra et staldafsnit til et andet gennem gødningssystemet.

I det følgende er der vist planer og skitser af forskellige stald- og gødningssystemer, som er meget benyttede til kvæg og svin.

Plan af drægtighedstald til bundne søer

Snit i drægtighedstald

Plan af farestald til løsgående søer

Snit i farestald

Plan af farestald til bundne søer

Længdesnit i farestald

Plan af farestald til bundne søer

Snit i farestald

Plan af smågrisetald. 10 grise pr. sti

Snit i smågrisestald

Plan af smågrisestald. 10 grise pr. sti

Snit i smågrisestald

Plan af slagtesvinestald. 10 svin pr. sti

Snit i slagtesvinestald

Plan af slagtesvinestald. 10 svin pr. sti

Snit i slagtesvinestald

Plan af bindestald

Snit i bindestald med gødningsriste

Plan af fodersengestald

Snit i fodersengestald

Plan af sengebåsestald

Snit

Plan af ungkreaturstald

Snit i ungkreaturstald med spaltegulv

Plan af kalvestald

Vejledning 1988 14012 Valid

Bilag 2

Staldanlæg til fjerkræ

Konsumægsproduktion

Generelt

Producenterne indsætter opdrættet, når hønnikealderen er ca. 18 uger. I produktionsperioden, som er ca. 15 måneder, kan de forventes at producere ca. 19 kg æg pr. høne, hvorefter hønerne sælges til slagtning.

Der fodres ca. 3 gange dagligt mens ægindsamling sker 1 gang dagligt.

Staldtemperaturen skal være ca. 20 grader C.

Indretning

Der anvendes flere produktionssystemer

1. Bure

2. Netgulv

3. Gulv

Burproduktionen genenmføres med forskellige burtyper

1. Halvtrappebure

2. Reolbure med gødningsbånd

3. Een-etage bure (flat-deck)

Inventar

Ventilationen er almindelig undertryksventilation, der styres over termostat.

Luftskiftet er ved burproduktionen ca. 3,5 m(3)/høne/time - - - netproduktion - 3,5 - - - - - - gulvproduktion - 4,0 - - -

Fodringen sker ved næsten alle produktionsformer med automatiske foderanlæg, kædetruge- eller skålfodringsanlæg. I enkelte mindre gulvhuse kan der være håndfodring.

Vanding sker i buranlæg med drikkenipler. I de øvrige produktionssystemer er også automatisk vanding med hængende kuppelvandere.

Reder: Ved driftsformerne netgulv og gulv indsamles æggene fra rederne.

Varme: Der er normalt ikke behov for tilførsel af varme.

Miljø

Gødningshåndtering. Denne er meget forskellig ved de forskellige produktionssystemer, bur og hustyper.

Burproduktion

Halvtrappebure: Fast gødning i kælderstalde, eller gylle i huse med gyllekanaler.

Reolbure: Fast gødning, der køres i gødningshus eller mødding.

Et-plansbure: Tørgødning i kælder.

(flat-deck)

Netgulv: Fast gødning i gødningskælder.

Gulvhuse: Fast gødning dybstrøelse.

Belægning af husene

Bure: ca. 20 høner pr. m(2) hus Netgulv: - 12 - - - - Gulvhuse: - 7 - - - -

Halvtrappebur med gødningskælder

Reolbur med gødningsbånd

Netgulv

Gulvproduktion

Rugeægsproduktion

Generelt

De enkelte rugeægsproducenter køber opdrættet, når hønnikealderen er 19-20 uger. Derefter foregår rugeægsproduktionen indtil hønsene er 61-62 uger. Besætningens gennemsnitsstørrelse ligger omkring 8.000 høns, kun få producenter har hold under 3.000 høns og kun få over 15.000 høns. Rugerierne afhenter rugeæggene hos rugeægsproducenten 1-2 gange ugentlig.

Indretning

Gulvdrift er den driftsform, der under danske forhold giver de bedste ydelsesresultater. Den mest almindelige enhedsstørrelse ligger på 2.800-3.000 høns. Hver producent kan således køre flere enheder enten bygget sammen eller særskilt. De fleste huse er bygget således, at bredden er 10-11 m og længden 40-50 m. Man benytter automatreder, der oftest er placeret midt i rummet. Man opsætter sædvanligvis net foran reden, hvorover vandere er placeret. Herved opnås færre gulvæg, renere æg og mere tør strøelse. Fodertrugene er placeret i strøelsen uden for netrammerne. Der benyttes en belægning på 6-7 høner pr. m(2), og der indsættes 7-10 pct. haner. Hjælperummet er placeret enten midt i huset eller ved den ene gavl. Her er der mulighed for ægindsamling og opbevaring af æg i ægrum.

Inventar

Ventilation: Ved nyinvestering anvises undertryksventilation, hvor indsugning foregår gennem vægventiler og udsugning sker gennem gennem ventilatorer, der er placeret ved kip i tagfladen. Nogle producenter kører dog med ligetryksanlæg. Anlægget dimensioneres med ca. 10 m(3)/h/dyr.

Foderanlæg: Foderanlægget består af: fodersilo, snegl, evt. fodervægt, fodermaskine, fodertrug, kædetrug med 2 omløb (11-12 cm trugkant pr. dyr).

Vandere: 1 vander pr. 100 dyr, vandmåler og vitaminblander.

Reder: Tunnelreder.

Varme: Tilførsel af varme er under normale omstændigheder ikke nødvendig. I øvrigt kan der benyttes alle former for varmeanlæg.

Miljø

Gødningen opbevares i stalden gennem hele produktionsperioden. Ved udskiftning af høns, bortkøres gødningen til mødding eller spredes direkte på markjord.

Ved rengøring af stalden opsamles vaskevandet i opsamlingstank.

Rugeægsproduktion

Slagtekyllingeproduktion

Generelt

Produktion af slagtekyllinger foregår i forholdsvis store stalde. Ved nybyggeri anvises en enhedsstørrelse på 1.000-1.700 m(2), hvilket giver plads til 25.000-40.000 kyll./hold. Produktionen foregår ved gulvdrift, hvor de daggamle kyllinger indsættes med en belægning på ca. 25 kyll./m(2). Årligt produceres ca. 6,2 hold. Produktionstiden for 1 hold kyllinger er ca. 38-45 dage.

Når kyllingerne er taget ud af stalden, rengøres den, hvorefter den står tom i 1 uge eller mere. Derefter strøes der i stalden, og den opvarmes til indsætning af et nyt hold.

Inventar

Ventilationsanlæg

Kyllingestalden ventileres oftes med undertryksanlæg - dog anvendes ligetryk i mindre antal stalde. Et enkelt staldanlæg ventileres med overtryk.

Udsugningskapaciteten er maksimalt 3,5 m(3)/time/kyll., men om vinteren og i perioden med små kyllinger, vil ventilationsbehovet være under 1/10 heraf.

Ved nyinvesteringer bliver ventilationsanlægget fuldautomatisk reguleret og udsugningerne er hastighedsregulerede således, at i de periode, hvor der kun er behov for minimum ventilation, vil ventilatorerne køre på minimum omdrejning, og dermed på et lavere støjniveau end det skønnede støjniveau, som er ved maksmimal ventilation.

Ventilationsafkast sker ved kippen, og udmunder ca. 1 m over kip. Der er ikke overdækning på, hvorved luften kastes mere lige op. Lufthastigheden i luftafkastene er ved maksimal ventilation ca. 8 m/sek., men ved minimum ventilation under 1 m/sek.

Foderanlæg

Foderanlægget består af: Fodersiloer, snegle, evt. vægt, fodermaskine, fodertrug (kædetrug eller skålefodring) (1,5-3,0 cm trugkant/dyr).

Vandere

Der anvendes tre forskellige typer: De runde plastvandere, aflange vandere og kopvandere (måske nipler).

Varme

Stalden kan opvarmes med alle former for varmeanlæg. Ved indsætning er staldtemperaturen ca. 33 grader C. Temperaturen sænkes ca. 1/2 grad dagligt indtil den er ca. 22 grader C.

Miljø

Som ved rugeægsproduktionen. Vaskevandet opsamles i beholder (1 m(3)/100 m(2) stald).

Slagtekyllingeproduktion

Kalkunproduktion

Slagtekalkunproduktionen foregår i bygninger tilsvarende slagtekyllingeproduktionen.

Daggamle kalkunkyllinger kræver en rumtemperatur på 39 grader C, men mange daggamle startes under en form for kyllingemoder. I disse tilfælde kan rumtemperaturen være væsentligt lavere end de 39 grader C.

Temperaturen sænkes i løbet af 5 uger til 20-22 grader C. Det er almindeligt at dele huset midt over, så kun den ene halvdel anvendes som startrum. Ved 5 ugers alderen gives adgang til hele huset.

Der indsættes så mange dyr, at den maximale belægning på slagtetidspunktet er 40 kg/m(2). Ved en slagtealder på 13 uger svarer det til en belægning på 8 dyr/m(2).

Træspåner er det foretrukne strøelsesmateriale.

Kalkunrugeægsproduktionen foregår også i klimastyrede huse med gulvdrift. Alle dyr insemineres, så der findes en mindre afdeling med haner (ca. 1 hane/20 høner).

Huset deles igennem midten med en gang ved hjælp af redekasser på begge sider. Belægningen er 2 dyr/m(2).

Andeproduktion

Ællinger til slagtedyrsproduktion startes i isolerede huse ved en temperatur på ca. 32 grader C. I løbet af 10 dage sænkes temperaturen til udetemperatur (minimum 5 grader C).

Gulvet er enten strøet med halm eller der anvendes netgulv, hvorved gødningen behandles som gylle. Færdigfedningen foregår enten i åbne markfolde (50 pct.) eller i uisolerede haller. Slagtealderen er ca. 7 1/2 uge.

I begge systemer fodres der fra selvfodringssiloer, og vandet gives i lange vandautomater. I hallerne er vanderne placeret på net over støbte spildevandsskummer, og det øvrige gulv strøes her hver dag med halm.

Belægningen i hallerne er 3 dyr/m(2) og i markfoldene 1/2-1 and/m(2).

Rugeægsproduktionen foregår mest i haller eventuelt isolerede huse. Indretning som ved slagtedyr.

Gåseproduktion

Slagtedyrsproduktionen foregår som med ænder, blot kommer alle dyr i markfolde med højst 1/2 gås pr. m(2).

I rugeægsproduktionen anvendes løbegårde i forbindelse med æglægningshuset. Normerne er min. 2 m(2) løbegård og 1/2 m(2) hus pr. gås.

Vejledning 1988 14012 Valid

Bilag 3

Ventilation og ventilationsanlæg

Ventilation af stalde til husdyr

I stalde til husdyr skal der sørges for et godt staldklima, der tager hensyn til forskellige husdyrs krav til temperatur og luftskifte.

Ventilationsanlæg skal indrettes, så såvel husdyrs maksimal- som minimumskrav til ventilation kan tilgodeses.

I nedenstående tabel er de forskellige husdyrs maksimal- og minimumskrav til ventilation angivet

Ventilation --------------------------------------------------------------------- m(3)/time ------------------ Friskluftsbehov pr. dyr max. min. --------------------------------------------------------------------- Kvægstalde Kalvestalde (0-6 mdr.) 100 30 Ungkvægstalde, opdræt (6-24 mdr.) 200 40 Ungkvægstalde, slagtekvæg (6-15 mdr.) 250 50 Kostalde, Jersey 275 55 Kostalde, RDM/SDM 350 70 --------------------------------------------------------------------- Svinestald Smågrisestalde, afgangsvægt 12 kg 20 2 Smågrisestalde, afgangsvægt 20 kg 30 3 Smågrisestalde, afgangsvægt 25 kg 35 3 Ungsvinestalde, afgangsvægt 45 kg 50 6 Slagtesvinestalde, bacon, kontinuerlig 75 15 Slagtesvinestalde, bacon, holddrift 100 15 Slagtesvinestalde, tunge, kontinuerlig 100 15 Slagtesvinestalde, tunge, holddrift 125 15 Løbe- og drægtighedsstalde 100 15 Farestalde (som med grise) 200 50 --------------------------------------------------------------------- Fjerkræhuse Slagtekyllinger 3,5 (0) Opdræt 6,0 (0) Opdræt, let race 4,0 (0) Æglæggende høner, dybstrøelse, tung race 10,0 1,7 Æglæggende høner, dybstrøelse, let race 6,0 1,0 Æglæggende høner, net og bure, let race 4,0 0,7 ---------------------------------------------------------------------

Kilde: Håndbog for driftsplanlægning.

Ventilationsanlæg

I det følgende er de mest almindelige systemer og ventilationsanlæg skitseret og beskrevet.

Undertryksanlæg

Ved undertryksanlæg suges luft ud af stalden ved hjælp af en ventilator. Der skabes herved et undertryk, og luft udefra suges ind i stalden gennem indsugningsventiler i ydervæggene.

Luften vil også søge ind gennem utætheder, f.eks. ved vinduer og døre. I værste fald finder den vej gennem ajleafløb og gylleanlæg, som derfor altid skal være forsynet med en effektiv vandlås.

Udsugningen, der skal have den rigtige kapacitet, placeres normalt i taget. Afgangsåbningen må gerne udformes, så luften blæses højt op, dels for at mindske lugtgener uden for stalden, og dels for at modvirke tilstøvning af taget. Regnhætte over skortstenen kan ofte undlades. Udsugningen har i øvrigt ingen væsentlig indflydelse på selve staldklimaet.

Skorsten med ventilator

Overtryksanlæg

Ved overtryksanlæg blæses luften ind i stalden gennem indblæsningsenheder eller gennem et kanalsystem, som ved ligetryksanlæg. Luftafgangen sker gennem store skorsten eller åbninger (luftafkast) i taget.

Indblæsningen giver samme fordele som ved ligetryksanlæg med god luftfordeling, og systemet er kun lidt påvirket af vindforholdene.

Luftafkastet skal have et åbningsareal på min. 1 cm(2) pr. m(3) (1 m(2) pr. 10.000 m(3)) indblæst luft i timen.

Det forholdsvis store åbningsareal kan bevirke, at der i perioder bliver et for stort naturligt aftræk. Åbningen bør derfor forsynes med spjæld, som automatisk indstilles efter ventilatorkapaciteten.

Et overtryk i stalden bevirker, at staldluft presses ud af stalden gennem bygningskonstruktionen. Dette medfører stor risiko for dannelse af kondensvand på kolde bygningsdele, især på undersiden af tagpladerne. For at anvende denne anlægstype må luftafkastes have den rigtige størrelse, ligesom bygningskonstruktionen må være udført omhyggeligt og korrekt med damspærre og udluftning af tagrum.

Overtrykket modvirker trækgener, idet luften presses udad gennem utætheder, f.eks. ved døre og vinduer. Vindforhold kan dog give lufttryk, som er større end overtrykket i stalden.

Overtryksanlæg

Naturlig ventilation

Naturlig ventilation anvendes en del i kvægstalde, men er ikke særlig udbredt i svinestalde, især fordi anlæggene indtil videre har været vanskelige at regulere. Der er nu anlæg, hvor kipoverdækningen er udformet som et langtgående reguleringsspjæld, eventuelt som en ovenlyskuppel. Regulering kan ske automatisk ved hjælp af en servomotor.

I varme perioder har det naturlige aftræk for lille kapacitet i hårdt belagte stalde. Der skal derfor vælges store indsugningsventiler eller -lemme, gerne dobbelt så store som ved et undertryksanlæg. Igangværende undersøgelser vil vise, om princippet er egnet i svinestalde.

Vindskærm

Ovenlyskuppel (indstillelig)

Store insugningsventiler

Som alternativ til ovenlyskuppel kan man ved naturlig ventilation med fordel bruge aftræk gennem store skorstene. Disse skorstene kan forsynes med styrede ventilatorer, som først sætter i gang, når det naturlige aftræk alene ikke er tilstrækkeligt. Derved fås et anlæg med lille strømforbrug og tilstrækkelig kapacitet også i varme perioder.

Naturlig ventilation

Ligetryksanlæg

Ved ligetryksanlæg anvendes ventilatorer til såvel udsugning som indblæsning, og med samme kapacitet på udsugning og indblæsning bliver der netop ligetryk i stalden. De første anlæg af denne type var udført med udsugning og indblæsning i samme enhed, men i dag udføres anlæggene mest med separate enheder for udsugning og indblæsning.

Indblæsningsenheden er enten udformet med dysekrans eller ledeplade. Indblæsningen kan ske gennem indblæsningshoveder eller gennem et kanalsystem, hvilket sidste især er en fordel i smalle stalde.

Såvel dyser som ledeplader bør være regulerbare, for at luftretningen kan ændres og indblæsningsarealet tilpasses ventilatorkapaciteten. Manuel regulering kan anvendes, men automatisk regulering bør foretrækkes.

Indblæsningsenheder med dyser giver de bedste muligheder for at dirigere luften i forskellige retninger.

Indblæsningsenhederne er normalt forsynet med en recirkulationsanordning, så ventilatorerne kan få mere luft at arbejde med. Samtidig opnås en temperering af indblæsningsluften. Recirkulering giver støvproblemer og bør derfor begrænses.

Lufthastigheden ved indblæsning er væsentlig større end ved indsugningsventiler på undertryksanlæg. Derved fås en større kastelængde og bedre muligheder for at ventilere brede stalde.

Ligetryksanlæg fungerer sikkert, med god luftfordeling i stalden, og er stort set upåvirkeligt af udeklimaet. På grund af en høj anskaffelsespris og et forholdsvis stort strømforbrug vælges ofte andre løsninger.

Ligetryksanlæg

Vejledning 1988 14012 Valid

Bilag 4

Forslag til standardvilkår for godkendelse af husdyrbrug

I dette bilag er opført de standardvilkår, som kan bruges ved godkendelse af husdyrbrug. Det skal understreges, at ikke alle vilkår vil være nødvendige ved enhver godkendelse. Ligeledes kan der være lokale forhold, der betinger, at der skal tilføjes ekstra vilkår.

Generelle vilkår

- Godkendelsen omfatter x årssøer/slagtesvin produceret/årskøer/kyllinger produceret/æglæggende høns svarende til i alt xx dyreenheder.

- Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for godkendelsen.

- Døde dyr transporteres snarest til destruktionsanstalt og må i tidsrummet inden afhentning ikke give anledning til uhygiejniske forhold.

- Der skal overalt på ejendommen foretages en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadesdyrlaboratorium.

- Virksomhedens bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A) målt i skel ved nærmeste nabobeboelse, må ikke overstige

Dag kl. 07.00 - 18.00 55 dB(A) Aften kl. 18.00 - 22.00 45 dB(A) Nat kl. 22.00 - 07.00 40 dB(A)

Maksimalværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 dB(A).

- Hele ejendommen og dens omgivelser renholdes således, at lugtgener begrænses mest muligt.

- Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra dato.

Vilkår i relation til husdyrgødningsbekendtgørelsen

- Gødningsopbevaringsanlægget skal have en kapacitet svarende til mindst x måneders tilførsel.

- Der skal findes skriftlige aftaler, der sikrer, at der ialt rådes over minimum x ha, hvorpå de kan udbringes gødning.

- Indretning og drift af stalde og opbevaringsanlæg for husdyrgødning samt opbevaring og udbringning af husdyrgødning skal ske i overensstemmelse med reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 568 af 22. september 1988). Bekendtgørelsens bestemmelser skal overholdes straks, uanset ikrafttrædelsesbestemmelserne i § 37.

Øvrige vilkår og specielle vilkår for fjerkræfarme

- Virksomheden må ikke give anledning til væsentlige lugtgener uden for ejendommens areal.

- Kyllingegødningen kan opbevares i markstakke, der skal overdækkes. Oplaget skal opfylde afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, og må ikke medføre risiko for forurening af grundvand og overfladevand.

- Vaskevandet fra rensning af kyllingestaldene, fra ægvask og ægpakkeri skal opsamles i beholder og opbevares og behandles som flydende husdyrgødning i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om husdyrgødning og ensilage m.v.

- Opsamlingsbeholderen skal have en kapacitet svarende til mindst een afvaskning af staldene. For ægvaskevand skal opbevaringskapaciteten være mindst 3 måneder.

- Belægningen i en markfold må højst være 1 and/m(2)/år eller (1/2 gås/m(2)/år).

- En markfold må højst bruges til opfedning af ænder/gæs hvert 2. år. Foldene skal i øvrigt indgå i det almindelige sædskifte.

Kontrolvilkår

- Skriftlige aftaler om afsætning af overskydende gødning skal være af mindst 1 års varighed. Kopi af aftalerne skal fremsendes til kommunen senest 1/2 år før, aftalen træder i kraft. De af Landskontoret for Landboret udarbejdede standardkontraktr bør anvendes.

- Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedrørende støj er velbegrundede, skal virksomheden for egen regning eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt.

Støjmåling kan maksimalt kræves een gang pr. år, og skal foretages i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984: »Måling af ekstern støj fra virksomheder.«

- Der skal til enhver tid over for tilsynsmyndigheden, x-kommune, kunne fremlægges sædskifte- og gødningsplaner, som kan dokumentere, at gødningen udbringes miljømæssigt forsvarligt.

- Øvrige vilkår kontrolleres ved, at virksomheden i fornøden omfang opbevarer dokumentation (kvitteringer) eller evt. fører protokol.

Generelle forhold

- Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en måde, der indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til § 35 i miljøbeskyttelsesloven.

- Opmærksomheden henledes på § 72, stk. 3 i miljøbeskyttelsesloven, hvorefter bygningsmæssige arbejder først må påbegyndes efter udløbet af klagefristen, og da kun, såfremt klage ikke forinden er indgivet.

- Kemikalieaffald skal håndteres og bortskaffes i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 17. marts 1976 om kemikalieaffald med senere ændringer.

Registreringsblad

Udgiver: Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K.

Serietitel, nr.: Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 4 1988

Udgivelsesår: 1988

Titel: Godkendelse af husdyrbrug

Undertitel

Engelsk titel: Approval of Animal Farming Activities

Forfatter(e) og/eller udførende institution(er)

Miljøstyrelsen

Resumee

Med henblik på en rimelig ensartet sagsbehandling i kommunerne i forbindelse med godkendelse af husdyrbrug efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, har Miljøbestyrelsen med denne vejledning udarbejdet retningslinjer for lokalisering, lugt- og støjforhold samt opstillet en række standardvilkår for godkendelse.

Standardiserede emneord (efter MDS-liste)

Retningslinier; husdyrhold; landbrug; staldgødning

Frie emneord

ISBN: 87-503-7588-1

ISSN: 0108-6375

Pris (inkl. moms): kr. 55,-

Format: AS5

Sideantal: 52

Md./år for redaktionens afslutning: november 1988

Oplag: 2000

Andre oplysninger

Tryk: Notex-Grafisk Service Center a.s., Søborg

Trykt på miljøpapir

Vejledning fra Miljøstyrelsen

1985

Nr. 1: Indsamling af papir fra offentlige institutioner

Nr. 2: Kontrol med badevand

Nr. 3: Pligter ved risikobetonede aktiviteter

Nr. 4: Begrænsning af lugtgener fra virksomheder

Nr. 5: Beregning af støj fra jernbaner

Nr. 6: Støj og vibrationer fra jernbaner

1986

Nr. 1: Vandværkstakster

Nr. 2: Autoværksteder og miljøkrav

Nr. 3: Begrænsning af forurening fra affaldsforbrændingsanlæg

1987

Nr. 1: Strandrensning I

1988

Nr. 1: Bekæmpelsesmidler - salg, anvendelse m.v.

Nr. 2: Flyvepladser og lufthavne

Nr. 3: Kontrol med svømmebade

Nr. 4: Godkendelse af husdyrbrug

Vejledning 1988 14012 Valid

§ 35 ellere § 37

Det skal af ansøgningen fremgå, hvorvidt der er tale om en etablering, en udvidelse eller en ændring af virksomheden. Det skal endvidere fremgå, om der er tale om en lovpligtig godkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 37.

Herudover bør følgende oplysninger foreligge

A. Planer over virksomhedens beliggenhed

Beliggenhed i forhold til naboer m.v.

1. Plan i passende målestok (f.eks. 1:4.000), der angiver ejendommens matrikelnummer samt viser virksomhedens nuværende og ansøgte placering i forhold til omgivelserne. Af plantetegningerne skal fremgå afstande fra stalde/gødningsopbevaringsanlæg til

- naboskel og nabobeboelse,

- byzone, sommerhusområder eller områder i landzone, der er udlagt til boligformål eller til blandet bolig og erhverv,

- offentlig vej,

- vandforsyningsanlæg - enkelt og fælles,

- søer og vandløb (herunder drænledninger),

- levnedsmiddelvirksomhed.

Placering på ejendommen

2. Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:500), der viser den samlede virksomheds placering på ejendommen efter etableringen, udvidelsen eller ændringen.

Planlægning

3. Oplysninger om den stedfundne fysiske planlægning for det område, hvor ejendommen er beliggende og tilgrænsende områder.

B. Oplysninger om virksomhedens etablering

4. De forventede tidspunkter for bygge- og anlægsarbejders påbegyndelse og afslutning samt for påbegyndelse af virksomhedens drift.

C. Oplysninger om virksomhedens indretning og drift

Dyreart og størrelse

5. Oplysninger om dyreart, antal af dyreenheder for hver enkelt art med beregningsgrundlaget herfor og antal af dyr/pladser ved etablering eller før og efter en udvidelse eller ændring.

6. Oplysninger om staldsystem og staldindretning.

7. Oplysninger om ventilationsanlæg herunder oplysninger om type, kapacitet, antal afkast, afkastenes placering, lufthastighed i afkast m.v.

8. Oplysninger om opbevaring og/eller forarbejdning af foder.

9. Mængden af vand til rengøring af stald, maskiner m.v. oplyses.

10. Oplysninger om udmugningssystem.

11. Årsproduktion af husdyrgødning (mængde/typer). Angivelse af overskudsgødning samt kontrakter om opbevaring og afsætning heraf.

12. Gødningsopbevaringsanlæg for alle stalde (type, størrelse og kapacitet).

13. Oplysning om der opbevares eller anvendes husdyrgødning fra andre ejendomme.

Areal til udbringning

14. Oplysning om det areal angivet i ha, der er til rådighed til udbringning af husdyrgødning, herunder både egne arealer og arealer, der kan disponeres over i medfør af gødningsleveringsaftaler og aftaler for forpagtning.

15. Oplysning om bivirksomhed - f.eks. dambrug, pelsdyrfarm, biogasanlæg, komposteringsanlæg, halmfyr m.v.

D. Oplysninger om virksomhedens forurening

Støjkilder

16. Angivelse af støjkilder, der kan give væsentlige støjgener for omgivelserne (ventilationsanlæg, kompressorer, korntørringsanlæg m.v.). Driftstid og driftsperiode angives.

Luftkilder

17. Oplysninger om luftforureningskilder, de kan indebære væsentlige gener for omgivelserne.

Spildevand

18. Opgørelse af mængden og arten af rengøringsvand, mælkerumsvand, sanitært spildevand og vand fra vaskepladser.

E. Oplysninger om forureningsbegrænsende foranstaltninger

19. Beskrivelse af eventuelle rensningsanordninger på luftforureningskilder.

20. Beskrivelse af eventuelle støjdæmpende foranstaltninger.

21. Beskrivelse af bortskaffelsen af spildevand samt eventuelle rensningsforanstaltninger.

F. Oplysninger om virksomhedens affald m.v.

22. Oplysninger om opbevaring og bortskaffelse af døde dyr.

G. Oplysning om andet affald m.v.

23. Oplysninger om opbevaring/forarbejdning/anvendelse af slam, slagteriaffald eller andet affald.

4. Vurdering af virksomheden

4.1. Lokalisering

Landbrugets erhvervsområde

Et af de vigtigste kriterier for, om godkendelse kan meddeles, er virksomhedens lokalisering. Landzoneområderne incl. landsbyer betragtes som udgangspunkt som landbrugets erhvervsområde. Landbrugsvirksomhedernes naboer må derfor i landzonen acceptere miljømæssige gener i højere grad, end tilfældet er i rene boligområde i byerne (byzoner). Virksomheder omfattet af listens punkt J.1. fjerkræfarme og punkt J.3. husdyrbrug med mere end 120 dyreenheder vil derfor normalt kunne godkendes, både når det drejer sig om nyetablering og om udvidelse/ændring. Det vil nemlig som regel være muligt i forbindelse med godkendelsen at stille vilkår for driften, så der ikke opstår unødige gener for omgivelserne.

Byzoner m.v.

I byzoner, sommerhusområder samt områder i landzone, der er udlagt til boligformål kan der som udgangspunkt ikke meddeles godkendelse til etablering af de virksomhedstyper, der er omfattet af denne vejledning.

Ved bolignære husdyrbrug - listens punkt J.4. - herunder også store husdyrbrug (J.3.) og fjerkræfarme (J.1.), som ligger bolignært, kræver beliggenheden i sig selv, at der sker en grundig vurdering af det konkrete projekt.

Bolignære husdyrbrug

Som tommelfingerregel kan siges, at hvis det drejer sig om et husdyrbrug nærmere end 50 m fra nabobeboelse i landzone kan en lille udvidelse som udgangspunkt godkendes. En udvidelse af husdyrbrug på 5-10 procent samt renovering og modernisering af eksisterende stalde kan normalt betragtes som en lille udvidelse. Hvis der er tale om nyetablering eller en stor udvidelse, må man konkret vurdere beliggenheden, topografien, dyreholdets art, standindretning m.v. - se kapitel 4.2-4.6. Ofte vil der være muligt at meddele godkendelse, da der er tale om landbrugets erhvervsområde.

Ved husdyrbrug nærmere end 100 m fra en landsby i landzone bør en mindre udvidelse som regel godkendes. Større udvidelse eller nyetableringer må i det konkrete tilfælde vurderes.

Ved husdyrbrug nærmere end 100 m fra byzone, sommerhusområde, campingplads og lignende bør man som udgangspunkt være tilbageholdende med at meddele godkendelse, når der er tale om nyetablering eller en stor udvidelse. Ved en lille udvidelse bør der ske en konkret vurdering, jf. kapitel 4.2.-4.6.

Figur 1 viser med hvilke placeringer af virksomheden, der som udgangspunkt bør meddeles godkendelse.

-------------------------------------------------------------------- Nyetablering Udvidelse lille stor -------------------------------------------------------------------- BYZONE - pkt. J.1., J.3. og J.4. nej nej nej -------------------------------------------------------------------- LANDZONE: Pkt. J.1. Fjerkræfarme ja ja ja -------------------------------------------------------------------- Pkt. J.3. Husdyrbrug større end 120 dyreenh. ja ja ja -------------------------------------------------------------------- Pkt. J.4. Bolignære husdyrbrug - nærmere end 50 m fra nabobeboelse konkret ja konkret vurdering vurdering - nærmere end 100 m fra landsby i konkret ja konkret landzone vurdering vurdering - nærmere end 100 m fra byzone, nej konkret nej sommerhusområde m.v. vurdering --------------------------------------------------------------------

Fig. 1: Beliggenhed i forhold til meddelelse af godkendelse.

4.2 Husdyrbrugets art

Husdyrbrugets art har stor betydning ved en vurdering af, om der bør meddeles godkendelse. Der er erfaringsmæssigt stor forskel på, hvor store miljøproblemer de enkelte dyrearter giver anledning til - specielt lugtgenerne er forskellige.

Kvæg

Ved kvæghold vil der relativt sjældent være problemer. Problemerne vil i givet fald som regel vedrøre gødningshåndteringen.

Svin og fjerkræ

Anderledes med svin og fjerkræ. Her vil ventilationen fra staldanlægget ofte kunne give lugtproblemer. Inden for svinebesætninger vil slagtesvinestalde generelt give anledning til større lugtproblemer end sostalde. Fjerkræstalde vil kunne give lugtproblemer af samme størrelsesorden som slagtesvinestalde.

4. 3 Staldindretning

Lugt og støv fra husdyrproduktionen stammer fra de dyr, der er i stalden, fra strøelsen og gødningen samt fra foderet.

Lugt og støv

Lugt- og støvgener kan i høj grad undgås ved at hindre, at de opstår. Det er derfor vigtigt med en god staldhygiejne. Som målestok for staldhygiejne kan f.eks. bruges: Tørheden af stiernes/båsenes bund, dyrenes renhed, støv- og smudsbelægning i stalden, renheden af fodringssystemet.

Nedenfor er nævnt forhold, som kan have betydning for lugt- og støvgener fra staldanlæg.

Fodringssystemet kan have en væsentlig indflydelse af støvudviklingen.

Drikkevandssystemer skal være indrettet, så der forekommer mindst muligt vandspild.

4.4 Ventilationsanlæg

Formål med ventilation

Ventilation har til formål at fjerne varme og vanddampe fra stalden for at holde et stabilt staldklima. Den øgede pruduktionsintensitet i husdyrbruget stiller særlige krav til staldklimaet, og dermed til klima- og ventilationsanlæggets udformning og effektivitet.

Ventilationsanlægget er oftest den enkeltfaktor på et landbrug, der giver anledning til flest lugt-, støv- og støjgener.

Ventilationsanlæg kan deles i fire typer efter ventilationsprincip: Undertryksanlæg, ligetryksanlæg, overtryksanlæg og naturlig ventilation. (En nærmere beskrivelse se bilag 3).

Lugtindtryk

Det samlede lugtindtryk fra staldventilationen skyldes en lang række lugtintensive stoffer, som optræder i forskellige blandinger og i ret små mængder. De vigtigste stoffer er NH3, aminer, H2S, mercaptaner og fedtsyrer.

Lugtindikator?

Det er endnu uvist om enkelte af disse stoffer kan være indikatorer for den samlede lugtemission. P-cresol og flygtige fedtsyrer anses indtil videre for at være de bedste indikatorer. Det vil derfor ikke være muligt at udtrykke lugten fra en landbrugsvirksomhed ved at opstille et emissionsvilkår for et enkelt stof.

Reduktion af lugt fra ventilationsluften kan princpielt ske på to måder

1. Ved at behandle afkastluften fra ventilationsanlægget, så lugten uden for stalden formindskes. Behandling kan f.eks. ske ved biofilter, biovasker eller lignende.

2. Ved at forhindre, at lugten opstår. Dvs. ved at undersøge de forskellige lugtkilder, som f.eks. gødningssystem, fodringssystem, staldindretning, staldhygiejene m.v.

Lufthastighed og afkasthøjde

Hastigheden af afgangsluften og afkasthøjden har stor betydning for, i hvor høj grad fortynding finder sted. Afkast bør ske lodret gennem ikke afdækkede skorstene og således, at afkasthøjden er mindst 0,7 m over tagryg. Ventilationsanlæg indrettes oftest med automatisk styret kapacitet. Herved opnås en effektiv ventilation med begrænset energiforbrug. Anlæggene er indrettet til maksimal ydelse i varme perioder og minimal ydelse i kolde perioder. Ydelsen varierer fra maksimum 7 m/s i varme perioder til 0 m/s (ventilationen er stoppet) i kolde perioder.

Biologisk rensning

Det er muligt at behandle afgangsluften med en biologisk rensning. Det kan ske enten med et biofilter eller med en biovasker. Omkostningerne er imidlertid så store, at det kun i særlige tilfælde vil være praktisk gennemførlige løsninger.

Kemisk rensning

Det kan ikke anbefales at anvende kemiske stoffer til forbedring af staldluften. Virkningen svarer sjældent til forventningerne. Desuden er kendskabet til mulige ulemper utilstrækkeligt.

Gulvudsugning

Stalde med gulvudsugningsanlæg kan give anledning til større lugtgener end andre stalde, specielt hvis udsugningen foregår via gødningskanalerne.

Støjkilde

Ventilationsanlæg er sædvanligvis den væsentligste støjkilde i staldene. Specielt gamle ventilationsanlæg kan forvolde støjgener, hvorimod nye anlæg oftest er lydsvage.

Afhjælpning af eventuelle støjgener kan ske ved følgende foranstaltninger

Afhjælpning af støjgener

1. Der monteres ventilatorer med et lav(ere) omdrejningstal (frekvenstal).

Der monteres ventilatorer med specielle lydisolerede beslag (kan reducere støjen med indtil 2 dB(A)).

3. Isolering af ventilationskanaler og skorstene med støjdæmpende materialer som f.eks. mineraluld, svampet kunststof eller lignende (kan reducere støjen med 5-8 dB(A)).

4. Opsætning af nye ventilationsanlæg, idet nye anlæg er betydeligt mere støjsvage end ældre modeller. Hertil kommer, at nye anlæg ikke kræver nær så stor en energimængde, hvorfor det også ofte vil være økonomisk attraktivt at udskifte ældre, støjende anlæg med nye støjsvage anlæg.

4.5. Gødningshåndtering

Gødningssystemer

Der findes principielt tre forskellige husdyrgødningssystemer: Flydende gødning (gylle), fast gødning og ajle samt dybstrøelse. Der kan ikke siges noget sikkert om, hvorvidt der er større miljømæssige gener ved det ene system fremfor det andet, når der tales om gener fra staldanlægget.

Fra gyllebeholdere kan der være betydelige lugtgener ved omrøring. Fra møddingen kan der være lugt- og fluegener.

I øvrigt er opbevaring og anvendelse af husdyrgødning i vidt omfang reguleret af husdyrgødningsbekendtgørelsen.

4.6. Spildevand

Det er vigtigt i godkendelsen at få taget stilling til mulige spildevandsforekomster.

Spildevandstyper

I husdyrproduktionen kan der f.eks. være tale om spildevand fra mælkerum, fra vask af kyllingehuse, fra vask af redskaber og maskiner, ægvaskevand, tagvand, vand fra befæstede arealer samt eventuelt husspildevand fra toilet tilknyttet erhvervsvirksomheden til brug for de ansatte.

4.6.1. Spildevand fra mælkerum og fra vask af redskaber og maskiner

Udledning

Amtsrådet kan give udledningstilladelsen. Såfremt amtskommunen anser det for muligt at udlede spildevandet til den pågældende recipient, vil udledningstilladelsen indeholde vilkår om, hvilken rensning der skal foretages samt krav til, hvad spildevandet må indeholde.

Nedsivning

Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til, at spildevandet nedsives på visse vilkår, jf. bekendtgørelse nr. 139 af 15. april 1980 (nedsivningsbekendtgørlsen).

Opsamling i beholder

Spildevandet kan føres til beholder for flydende husdyrgødning, jf. bekendtgørelse nr. 568 af 22. september 1998 (husdyrgødningsbekendtgørelsen) § 17. Ofte vil det være praktisk at lede spildevandet til særskilt beholder, der kan være uden overdækning. Som følge af, at spildevandet må behandles efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 17, kan det udbringes på landbrugsjord uden særlig tilladelse, dog under overholdelse af reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Offentlig kloak

Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til eventuelt på nærmere vilkår, at spildevandet tilledes kloaksystemet, jf. kapitel 4 i miljøbeskyttelsesloven.

4.6.2. Tagvand og vand fra befæstede arealer

Nedsivning

Tagvand og vand fra befæstede arealer kan med kommunalbestyrelsens tilladelse ledes til nedsivning på visse vilkår, jf. nedsivningsbekendtgørelsen.

Udledning

Amtsrådet kan meddele tilladelse til, at spildevandet ledes direkte til recipient, jf. bekendtgørelse nr. 248 af 19. maj 1986.

4.6.3. Vand fra ægvask og fra afvaskning af kyllingestalde

Opsamling i beholder

Dette spildevand betragtes som flydende husdyrgødning og skal derfor tilledes beholder i overensstemmelse med husdyrgødningsbekendtgørelsens regler.

5. Godkendelsens omfang og indhold

5.1. § 35 og § 37 situationen

Fjerkræfarme, store husdyrbrug og bolignære husdyrbrug er i miljøbeskyttelseslovens forstand »særligt forurenende virksomheder«. Etablering af en sådan virksomhed kræver derfor en forudgående godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven § 35.

Godkendelsespligtens indtræden

Godkendelsespligten indtræder, når virksomhederne bliver større end det kvantitative kriterium, der er nævnt i henholdsvis punkt J.1., J.3. og J.4. Udvides f.eks. et husdyrbrug fra 100 dyreenheder til 130 dyreenheder, bliver det omfattet af listens punkt J. 3. Der skal altså søges om godkendelse, inden udvidelsen kan ske.

Fjerkræfarme

For fjerkræfarme indtræder godkendelsespligten først, når der enten er plads til mere end 20.000 slagtekyllinger, eller hvis der er plads til mere end 10.000 stk. andet fjerkræ. Således vil en fjerkræfarm med 19.000 slagtekyllinger og 9.000 stk. andet fjerkræ ikke være godkendelsespligtig efter punkt J. 1.

Udvidelse

Virksomhederne skal endvidere have en godkendelse for at måtte udvide eller ændre drift eller bygninger på en måde, der indebærer forøget forurening.

Ombygning af gødningsopbevaringsanlæg

Sker der alene en udvidelse eller ombygning af gødningsopbevaringsanlægget til opfyldelse af reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, vil det normalt ikke være en udvidelse eller ændring, der kræver godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 35, da udvidelsen normalt ikke vil give anledning til forøget forurening. Dog kan en godkendelse være påkrævet, hvis det nye gødningsanlæg placeres tættere ved en nabo end et eksisterende, eller hvis gødningshåndteringen omlægges fra fast gødning/ajle til gylle.

Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om en godkendelse i den konkrete situation er påkrævet. En sådan afgørelse kan påklages efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 og 12.

Eksisterende virksomheder

En del landbrugsvirksomheder er den 1. februar 1986 blevet omfattet af listen over godkendelsespligtige virksomheder, uden at de tidligere har været omfattet. Sådanne ejendomme kan lovligt fortsætte den igangværende drift uden at søge godkendelse. Dette gælder også ved ejerskifte. De kan, hvis de ønsker det, søge om en frivillig godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 37. Alle virksomheder skal dog opfylde reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Frivillig godkendelse

Ønsker en eksisterende virksomhed en frivillig godkendelse, f.eks. fordi man ønsker klarhed med hensyn til fortsat virksomhed på stedet, vil der blive stillet samme vilkår som for drift af en ny virksomhed. Begrundelsen herfor er, at en frivillig godkendelse giver samme retsbeskyttelse som en godkendelse efter § 35. Godkendelsen meddeles til virksomheden som sådan og er uafhængig af ejerforhold. Driftsherren er ansvarlig for, at vilkår i medfør af godkendelsen overholdes.

Virksomheden kan tilbagekalde sin ansøgning om frivillig godkendelse, hvis virksomheden finder de fremtidige vilkår ufordelagtige.

5.2. Godkendelsens omfang

Hele virksomheden

Som udgangspunkt skal virksomheden som helhed godkendes. Det gælder også, når der er tale om udvidelse eller ændringer. Det vil nemlig normalt ikke være muligt at skelne, om eventuelle gener kommer fra den eksisterende virksomhed eller fra udvidelsen.

Godkendelsen skal som hovedregel indeholde de endelige vilkår for virksomhedens etablering og drift.

Primært lokalisering

For landbrugsvirksomheder skal man være opmærksom på, at godkendelsesordningen primært kan bruges til at lokalisere virksomhederne. Derimod vil det ofte være næsten umuligt at fastlægge lugtemissionen og dermed fastsætte konkrete vilkår herom i godkendelsen.

Tidsbegrænsning

Tidsbegrænsede godkendelser bør være undtagelsen, da der i miljøbeskyttelsesloven er åbnet mulighed for revision af utidssvarende vilkår i godkendelsen efter 8 år, når det er miljømæssigt begrundet, eller hvis der er udviklet bedre rensningsformer eller mindre forurenende produktionsmetoder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 44.

5.3. Vilkår for godkendelse

5.3.1. Generelle vilkår

En lang række vilkår om virksomhedens størrelse, placering og lignende vil kunne være standardvilkår i alle godkendelser. Det drejer sig først og fremmest om følgende vilkår

Produktionens omfang

- »Godkendelsen omfattet x årssøer/slagtesvin produceret/årskøer/kyllinger produceret/æglæggende høns svarende til i alt xx dyreenheder«

Grundlag for godkendelsen

- »Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for godkendelsen.«

Døde dyr

Døde dyr transporteres snarest til destruktionsanstalt og må i tidsrummet inden afhentning ikke give anledning til uhygiejniske forhold.

Fluer

- »Der skal overalt på ejendommen foretages en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrlaboratorium.«

Da landbrugsvirksomheder ligger i landzone, ofte i områder med både bolig og erhverv, vil det være rimeligt at tage udgangspunkt i støjvejledningens grænser for områder for blandet bolig og erhvervsbebyggelse, når der skal fastsættes støjvilkår.

Støjvilkår kan derfor udformes således

Støj

- »Virksomhedens bidrag til de ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A) målt i skel ved nærmeste nabobeboelse, må ikke overstige

Dag kl. 07.00 - 18.00 55 dB(A) Aften kl. 18.00 - 22.00 45 dB(A) Nat kl. 22.00 - 07.00 40 dB(A)

Maksimalværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 dB(A).«

Hvor måles støjen

Det vil ikke altid være relevant at måle støjniveauet i skel. I stedet kan støjniveauet måles ved nærmeste nabobeboelse - specielt hvis der er tale om en enkelt beboelse i det åbne land, kan dette være relevant.

Ligger virksomheden i nærheden af byzone eller sommerhusområde, bør støjvilkåret skærpes, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om »Ekstern støj fra virksomheder«.

Hygiejne

- »Hele ejendommen og dens omgivelser renholdes således, at lugtgener begrænses mest muligt.«

Udnyttelse af godkendelse

- »Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra dato.«

5.3.2. Vilkår i relation til husdyrgødningsbekendtgørelsen

Mere vidtgående vilkår

Kommunalbestyrelsen kan ved en godkendelse fastsætte mere vidtgående vilkår end bestemmelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der kan ikke stilles lempeligere vilkår, men det vil i særlige tilfælde være muligt at anvende bekendtgørelsens dispensationsmuligheder.

Der skal altid stilles vilkår om opbevaringskapacitet og om areal til udspredning.

Opbevaringskapacitet for brug mellem 31 og 120 dyreenheder

For virksomheder med 31 dyreenheder og derover er udgangspunktet en opbevaringskapacitet på 9 måneder - for virksomheder på 30 dyreenheder og derunder er udgangspunktet 6 måneder. For husdyrbrug mellem 31 og 120 dyreenheder kan kommunalbestyrelsen godkende en lavere opbevaringskapacitet end 9 måneder i forbindelse med kapitel 5-godkendelsen. Konkret overlades det til landbrugets konsulenttjeneste at vurdere og anbefale en eventuel lavere kapacitet end 9 måneder ud fra landmandens sædskifte- og gødningsplaner, samt driftsforhold i øvrigt. Kapaciteten skal dog som minimum sættes til 6 måneder for kvægbrug og 7 måneder for andre husdyrbrug (svinebrug). Kommunalbestyrelsen kan derfor i forbindelse med godkendelsen meddele godkendelse til en lavere opbevaringskapacitet end angivet i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Opbevaringskapacitet for brug over 120 dyreenheder

For virksomheder med mere end 120 dyreenheder gælder, at er der omkring 50 procent eller mere areal i overskud i forhold til harmonibestemmelsen i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 25, kan der, hvis gødningssædskifteplaner dokumenterer en miljømæssig forsvarlig udbringning, godkendes en mindre opbevaringskapacitet end 9 måneder. Der kan dog ikke godkendes mindre kapacitet end 8 måneder.

»Harmonireglen«

Har virksomheden mere gødning, end der kan udbringes på egne inklusive forpagtede og samdrevne arealer, skal der indgås aftaler om afsætning af den overskydende gødning, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 25. Sådanne aftaler kan ikke begrunde en lavere kapacitet end 9 måneder, da man som leverandør af gødningen ikke har kontrol over, hvordan modtageren anvender gødningen, og det derfor ikke vil være muligt at sikre, at denne gødning bliver brugt miljømæssigt forsvarligt.

Opfylder virksomheden husdyrgødningsbekendtgørelsens § 25 (harmonibestemmelsen) uden at have arealer i overskud, skal man være varsom med at tillade en mindre opbevaringskapacitet end 9 måneder. Der skal i sådanne tilfælde kun få ændringer i sædskiftet til, førind gødningen ikke kan anvendes miljømæssigt forsvarligt.

Mere end 9 måneders opbevaringskapacitet

I visse tilfælde vil der være behov for en opbevaringskapacitet på mere end 9 måneder. Det kan bl.a. være aktuelt, hvis et særligt følsomt område skal sikres mod husdyrgødningsudbringning på specielle tidspunkter af året. Har virksomheden f.eks. vandlidende arealer, som gør, at husdyrgødning kun kan udbringes i en meget begrænset periode af året, vil det også kunne betinge en øget kapacitet.

Kapacitetskravet vil i godkendelsessager herefter være som det fremgår af figur 2.

--------------------------------------------------------------------- Opfylder ikke Opfylder 50 pct. eller harmonibest. harmonibest. mere areal i § 25 i § 25 i overskud i forhold til harmoni- best. i § 25 --------------------------------------------------------------------- Mere end 120 9 mdr. 9 mdr. mindre end dyreenheder 9 mdr. hvis sædskifte/ gødningsplan dokumenterer dette. Ikke under 8 mdr. --------------------------------------------------------------------- Fra 31 dyre- 9 mdr. mindre end mindre end enheder til 9 mdr. hvis 9 mdr. hvis og med 120 sædskifte/ sædskifte/ dyreenheder dokumenterer dokumenterer dette. Ikke dette. Ikke under 6-7 under 6-7 måneder måneder --------------------------------------------------------------------- Fra 16 dyre- 6 mdr. 6 mdr. 6 mdr. enheder til og med 30 ---------------------------------------------------------------------

Figur 2: Kapacitetskrav til gødningsopbevaringsanlæg i forbindelse med kapitel 5-godkendelse.

Udover vilkår om opbevaringskapacitet og arealer til udspredning kan der f.eks. stilles vilkår om aftagerkontrakter og om maksimal belastning af husdyrgødning pr. ha.

Vilkårene i relation til husdyrgødningsbekendtgørelsen kan herefter være følgende

Opbevaringskapacitet

- »Gødningsopbevaringsanlægget skal have en kapacitet svarende til mindst x måneders tilførsel.«

Areal til udspredning

- »Der skal findes skriftlige aftaler, der sikrer, at der ialt rådes over minimum x ha, hvorpå der kan udbringes gødning.«

Husdyrgødningsbekendtgørelsen overholdes

- »Indretning og drift af stalde og opbevaringsanlæg for husdyrgødning samt opbevaring og udbringning af husdyrgødning skal ske i overensstemmelse med reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 568 af 22. september 1988). Bekendtgørelsens bestemmelser skal overholdes straks, uanset ikrafttrædelsesbestemmelserne i § 37.«

5.3.3. Øvrige vilkår

Det vil ofte være nødvendigt i forbindelse med godkendelse af husdyrbrug at bruge vilkår af typen: »Virksomheden må ikke give anledning til væsentlige lugtgener«.

Ulempevilkår

Sådanne vilkår kan anvendes, når virksomheden ikke kan give præcise oplysninger om emissionernes størrelse, og hvis det i praksis vil være umuligt at fastlægge en præcis grænse for den acceptable forurening.

Det vil ofte være næsten umuligt at fastlægge lugtemissionen fra ventilationsanlæg på et husdyrbrug, jf. kapitel 4.4. I de situationer vil følgende vilkår om lugt - kunne anvendes

Lugt

- »Virksomheden må ikke give anledning til væsentlige lugtgener uden for ejendommens areal.«

Det skal bemærkes, at det kan være relevant at udforme lugtvilkåret således, at der ikke må være væsentlige lugtgener ved beboelse uden for ejendommens areal.

I konkret afgørelser kan det være nødvendigt at stille vilkår om bortskaffelse af spildevand, tagvand, vand fra befæstede arealer, spildevand fra mælkerum og lignende. Se i øvrigt kapitel 4.6.

Vilkår til fjerkræfarme

Specielt fjerkræproduktionen kan give anledning til, at der bør stilles særlige vilkår.

I slagtekyllingeproduktionen og enkelte andre produktionsformer anvendes dybstrøelse på gulv. Gødningen har derfor en sammensætning og et tørstoftindhold, der gør, at den kan opbevares i markstakke. Følgende vilkår kan derfor bruges.

Kyllingegødning

- »Gødningen kan opbevares i markstakke, der skal overdækkes. Oplaget skal opfylde afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, og må ikke medføre risiko for forurening af grundvand og overfladevand.«

Ved kyllingeproduktionen afvaskes staldene mellem hvert hold kyllinger. Spildevandet herfra betragtes som flydende gødning og skal behandles efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Opbevaringskapaciteten kan dog sættes til mindst een gang afvaskning. Der bruges ca. 1 m(3) vand pr. 100 m(2) stald.

Sådanne forhold kunne medføre følgende vilkår

Vaskevand

- »Vaskevandet fra rensning af staldene, fra ægvask og ægpakkeri skal opsamles i beholder og opbevares og behandles som flydende husdyrgødning i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om husdyrgødning og ensilage m.v.«

- »Opsamlingsbeholderen skal have en kapacitet svarende til mindst een afvaskning af staldene. For ægvaskevand skal opbevaringskapaciteten være mindst 3 måneder.«

Andeproduktionen

Ved produktionen af slagteænder og gæs sker den sidste del af produktionen ofte ved, at ænderne/gæssene går i åbne markfolde. Belægningen i markfoldene er 1/2 - 1 and/m(2) (1/4 - 1/2 gås/m(2). En sådan produktion giver en meget stor belastning med kvælstof og fosfor på de gældende arealer samt en stor risiko for udvaskning af kvælstof. Derfor bør der i hvert enkelte tilfælde stilles vilkår som brugen af f.eks. åbne markfolde.

Belægning

- »Belægningen må højst være 1 and/m(2)/år eller (1/2 gås/m(2)/år).«

Folde indgå i sædskifte

- »En markfold må højst bruges til opfedning af ænder/gæs hvert 2. år. Foldene skal i øvrigt indgå i det almindelige sædskifte.«

Ved produktion i åbne folde kan spild fra vandingssystemet give anledning til problemer. Der kan derfor være grund til at stille vilkår om, at dette spild skal opsamles, eller at vandautomaterne skal flyttes rundt i folden. Derfor skal man vælge mellem de to følgende vilkår.

Placering af vandere

- »Vanderne skal placeres over støbte kummer, hvori spildet kan opsamles.«

- »Vanderne skal mellem hvert hold flyttes rundt i folden efter en forud fastlagt plan.«

I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at stille skærpede vilkår for at hindre overfladisk afstrømning fra foldene. Det kan være tilfældet, hvis foldarealerne skråner stærkt mod et vandløb.

5.3.4. Kontrolvilkår

Det er vigtigt, at godkendelsen indeholder vilkår om den driftskontrol, som virksomheden selv skal foretage, så myndighedernes tilsyn som udgangspunkt kan begrænses til en stikprøvekontrol.

Kontrolvilkår kan udformes således

Skriftlige aftaler

- »Skriftlige aftaler om afsætning af overskydende gødning skal være af mindst 1 års virksomhed. Kopi af aftalerne skal fremsendes til kommunen senest 1/2 år før, aftalen træder i kraft. De af Landskontoret for Landboret udarbejdede standardkontrakter bør anvendes.«

Støjmåling

Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedrørende støj er velbegrundede, skal virksomheden for egen regning eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt.

Støjmåling kan maksimalt kræves een gang pr. år, og skal foretages i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984

»Måling af ekstern støj fra virksomheder.«

Dokumentation for miljømæssig forsvarlig udbringning

- »Der skal til enhver tid over for tilsynsmyndigheden, x-kommune, kunne fremlægges sædskifte- og gødningsplaner, som kan dokumentere, at gødningen udbringes miljømæssig forsvarligt.«

Øvrige vilkår kontrolleres ved, at virksomheden i fornøden omfang opbevarer dokumentation (kvitteringer) eller evt. fører protokol.

5.4. Generelle forhold

I slutningen af enhver godkendelse bør følgende forhold nævnes

Udvidelse/ændring

- Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en måde, der indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til § 35 i miljøbeskyttelsesloven.

Bygge- og anlægsarbejder

- Opmærksomheden henledes på § 72, stk. 3 i miljøbeskyttelsesloven, hvorefter bygningsmæssige arbejder først må påbegyndes efter udløbet af klagefristen, og da kun, såfremt klage ikke forinden er indgivet.

Kemikalieaffald

- Kemikalieaffald skal håndteres og bortskaffes i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 17. marts 1976 om kemikalieaffald med senere ændringer.

Beslutning og klage

Afgørelsen skal overholde de formelle regler om beslutning og klage, som findes i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10 og 11. Ved alle godkendelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 skal der altid foretages offentlig annoncering.

6. Tilsyn og håndhævelse

Kommunalbestyrelsen

Ifølge miljøbeskyttelseslovens kapitel 7 er det kommunalbestyrelsen der påser, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, og kontrollerer, at vilkår i godkendelsen og påbud eller forbud efterkommes.

Aktivt tilsyn

Det forudsættes, at tilsynsmyndigheden fører et aktivt tilsyn med virksomhederne. Dette indebærer, at tilsynsmyndigheden med passende mellemrum foretager kontrol på virksomhederne. Tilsynsmyndigheden kan således ikke nøjes med at tage klager op til behandling.

I den sammenhæng er det vigtigt, at kommunen i godkendelserne har stillet nogle klare vilkår om virksomhedens egenkontrol, da det er denne egenkontrol, der skal danne grundlaget for et effektivt tilsynsarbejde.

Ved tilsyn med landbrugsvirksomheder kan det anbefales særligt at have opmærksomheden henledt på, om godkendelsens bestemmelser om opmærksomheden henledt på, om godkendelsens bestemmelser om opbevaring og anvendelse af husdyrgødningen overholdes.

Effektiv håndhævelse

Der skal lægges meget vægt på, at der sikres en effektiv håndhævelse af miljølovens regler. Derfor er det i miljøbeskyttelseslovens § 50a indskærpet, at tilsynsmyndigheden har pligt til at søge et konstateret, ulovligt forhold bragt til ophør, med mindre der er tale om forhold af ganske underordnet betydning. Se Miljøministeriets cirkulære af 10. maj 1985 om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven.

7. Forholdet til anden lovgivning

Inden der meddeles godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 bør kommunalbestyrelsen sikre, at godkendelser, tilladelser og dispensationer efter anden lovgivning er indhentet eller i selve godkendelsen indsætte et vilkår om, at godkendelsen først kan udnyttes, når forholdet til anden lovgivning er afklaret.

Af love som kan have betydning i forbindelse med etablering af en virksomhed omfattet af denne vejledning kan nævnes region- og kommuneplanlovgivningen, by- og landzoneloven, naturfredningsloven, byggelovgivningen, vejlovgivningen samt til arbejdstilsynets regler.

Vejledning 1988 14012 Valid

Vejledning om godkendelse af husdyr

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Miljøbeskyttelseslovens godkendelsesregler

3. Ansøgning om godkendelse

3.1. Godkendelsesmyndigheden

3.2. Ansøgningens indhold

4. Vurdering af virksomheden

4.1. Lokalisering

4.2. Husdyrbrugets art

4.3. Staldindretning

4.4. Ventilationsanlæg

4.5. Gødningshåndtering

4.6. Spildevand

5. Godkendelsens omfang og indhold

5.1. § 35 og § 37-situationen

5.2. Godkendelsens omfang

5.3. Vilkår for godkendelse

5.4. Generelle forhold

6. Tilsyn og håndhævelse

7. Forholdet til anden lovgivning

Bilag 1. Staldanlæg til kvæg og svin

Bilag 2. Staldanlæg til fjerkræ

Bilag 3. Ventilation og ventilationsanlæg

Bilag 4. Forslag til standardvilkår for godkendelse af husdyrbrug

Registreringsblad

1. Indledning

Baggrund

Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af nye regler om godkendelse af særligt store eller bolignære dyrhold, jf. bekendtgørelse nr. 783 af 21. november 1986 om godkendelse af særligt forurenende virksomheder (godkendelsesbekendtgørelsen). Vejledningen omfatter punkt J.1. fjerkræfarme, punkt J.3. husdyrbrug på over 120 dyreenheder og punkt J.4. bolignære husdyrbrug.

En lang række landbrug falder hermed ind under godkendelsesordningen. Miljøstyrelsen har derfor fundet det hensigtsmæssigt at udarbejde generelle retningslinjer for godkendelse af husdyrbrug.

Formål

Vejledningen er tænkt som en støtte for de kommunale myndigheder, som skal meddele godkendelse. Det er Miljøstyrelsens håb, at vejledningen kan resultere i en rimelig ensartet sagsbehandling fra kommune til kommune, samt give kommunerne et grundlag for at vejlede landmændene i forbindelse med en ansøgning om godkendelse. Vejledningen kan herved forhåbentlig være med til at nedbringe generne fra landbruget samt begrænse antallet af klagesager.

Vejledningen er endvidere tænkt som en hjælp for landbrugets konsulenter i deres rådgivning af landmænd, der ønsker enten at etablere sig eller udvide deres nuværende produktion.

Landsudvalget for Fjerkræ og Landbrugets Rådgivningscenter har ydet faglig bistand til udarbejdelsen af de tekniske bilag til vejledningen.

2. Miljøbeskyttelseslovens godkendelsesregler

(Lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985 med de ændringer, der følger af lov nr. 329 af 4. juni 1986.

Bekendtgørelse nr. 783 af 21. november 1986 om godkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. (godkendelsesbekendtgørelsen).

Cirkulære af 2. december 1986 om ændring af miljøbeskyttelsesloven.

Cirkulære nr. 108 af 15. maj 1974 om godkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v.)

Listens pkt. J.1, J.3 og J.4

Fjerkræfarme, husdyrbrug for mere end 120 dyreenheder og bolignære husdyrbrug listens punkt J.1., J.3. og J.4., som er optrykt herunder er i miljøbeskyttelseslovens forstand »særligt forurenende virksomheder«, og kræver derfor myndighedernes godkendelse inden etablering, udvidelse eller ændring (jf. godkendelsesbekendtgørelsensd § 1).

Listens punkt J.1., J.3. og J.4..

J.1. Fjerkræfarme med plads til mere end 20.000 slagtekyllinger eller 10.000 stk. andet fjerkræ.

J.3. Husdyrbrug for mere end 120 dyreenheder, heri ikke medregnet pelsdyr.

J.4. Husdyrbrug for mere end 15 dyreenheder (heri ikke medregnet pelsdyr) når de tilhørende stalde eller gødningsopbevaringsanlæg ligger nærmere end 50 m fra nabobeboelse eller nærmere end 100 m fra byzone, sommerhusområder eller områder i landzone, der er udlagt til boligformål eller til blandet bolig og erhverv. Afstanden beregnes mellem de nærmeste punkter på bygningerne, anlæggene eller f.s.v. angår de nævnte områder, disses afgrænsning.

Sagens gang

Kommunens afgørelse kan påklages til Miljøstyrelsen, og Miljøstyrelsens afgørelse kan påklages til Miljøankenævnet. Det kan derfor anbefales at indsende projekt med fornødne oplysninger om indretning og drift (se kapitel 3) til kommunens godkendelse i god tid før man påregner at sætte byggeriet igang, jf. endvidere vejledningens kapitel 7 om anden lovgivning.

Bygge- og anlægsarbejder

Påklages afgørelsen til Miljøstyrelsen, må bygge- og anlægsarbejder ikke påbegyndes, før Miljøstyrelsens afgørelse foreligger. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med godkendelse meddele tilladelse til påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 3. Miljøstyrelsen kan i forbindelse med behandling af klagesagen meddele tilladelse til påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 4. Påklages afgørelsen til Miljøankenævnet, er der ikke et sådant byggeforbud, men sættes byggeriet igang inden Miljøankenævnets afgørelse foreligger, sker det på eget ansvar.

3. Ansøgning om godkendelse

3.1. Godkendelsesmyndigheden

Altid kommunalbestyrelsen

Ansøgning om godkendelse indsendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor virksomheden ligger eller agtes anlagt. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af husdyrbruget. Dette gælder også, selv om der udledes spildevand direkte til vandløb, søer eller havet, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 2.

3.2. Ansøgningens indhold

Skriftlig ansøgning

Af godkendelsesbekendtgørelsens § 4 fremgår det, at en ansøgning skal være skriftlig og ledsaget af oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for myndighedernes bedømmelse af virksomhedens forurening af omgivelserne. Herefter er der nævnt 26 punkter under hovedpunkterne A-H. Ikke alle disse oplysninger skal foreligge ved enhver ansøgning. Her skal kort gennemgås de oplysninger, der bør foreligge ved godkendelse af fjerkræfarme og husdyrbrug.

Etablering eller udvidelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →