Vejledning om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme

Vejledning om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme

Den 1. juli 1988 vedtog Folketinget en række love om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme. Med lovgivningen tilsigtes at lette landbrugets rentebyrde ved at muliggøre refinansiering af realkreditlån og andre faste lån med mindre byrdefulde lån. For jordbrugere med særligt belastet økonomi giver refinansieringsordningen mulighed for gældssaneringslån med statsgaranti til finansiering af den nødvendige gældssanering (kreditorordning).

Refinansieringsordningen omfatter jordbrugere, der på grundlag af konkrete regnskaber kan påvise, at de efter refinansiering og eventuel gældssanering har balance i økonomien.

For at give jordbrugere, som på grund af manglende terminsbetalinger risikerer iværksættelse af tvangsauktion, mulighed for at komme med i refinansieringsordningen er der gennemført en særlig terminshenstandsordning med statsgaranti, jf. Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 485 af 3. august 1988. Jordbrugere, der har opnået terminshenstand med statsgaranti, skal indgive selvstændig ansøgning om refinansiering.

Landbrugsministeriets bekendtgørelse om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme samt Boligstyrelsens bekendtgørelser om lån til refinansiering i landbrugsejendomme m.v. og om udlandslån m.v. i landbrugsejendomme m.v. fastsætter de nærmere regler for ordningens gennemførelse.

Ordningen træder i kraft den 15. december 1988.

Ansøgningerne bør prioriteres således, at refinansieringen gennemføres først for de ansøgere, som har størst behov herfor.

I vejledningen redegøres i Del I for ordningens administrative tilrettelæggelse, fremgangsmåden ved ansøgning om lånene og betingelserne for at opnå de nye refinansieringslån. I Del II redegøres for betingelserne for at opnå gældssaneringslån med statsgaranti. I Del III gives nærmere vejledning om udfyldelse af de ansøgningsskemaer, der skal benyttes ved ansøgning om refinansiering m.v.

Del I. Refinansieringsordningen.

I. Ansøgning og administration.

Ansøgning indgives i alle sager til ansøgers sædvanlige pengeinstitut, der på statens vegne meddeler tilladelse til refinansiering i almindelige tilfælde. I dispensationssager træffes afgørelsen af Hypotekbanken. Hypotekbanken træffer endvidere afgørelse om bevilling af statsgaranti for gældssaneringslån i forbindelse med refinansiering.

Ansøgningen om refinansiering skal omfatte samtlige lån, som ansøgeren ønsker refinansieret. Ejer ansøgeren flere ejendomme, indgives en samlet ansøgning. Ansøgeren kan således kun gennemføre refinansiering en gang.

Ansøgning skal indgives til pengeinstituttet senest den 15. december 1989.

Ansøgningsmateriale kan fås ved henvendelse til pengeinstitutterne.

Ansøgningen skal attesteres af en økonomikonsulent under den landøkonomiske konsulentvirksomhed, der er godkendt af Hypotekbanken til behandling af refinansieringssager, eller af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Ansøger kan inden 4 uger efter meddelelsen indbringe pengeinstituttets afgørelse for Hypotekbanken. Hypotekbankens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

II. Fremgangsmåden ved ansøgning.

I praksis vil en refinansiering formentlig forme sig således, at jordbrugeren efter en indledende drøftelse med en økonomikonsulent/revisor og pengeinstituttet skønner, om betingelserne for at deltage i refinansieringsordningen opfyldes, herunder om der vil være økonomisk balance efter refinansieringen.

Ansøgningsskema udfyldes af konsulent eller revisor, attesteres og indgives til ansøgerens sædvanlige pengeinstitut.

Hvis ansøgeren opfylder betingelserne og ønsker at refinansiere, indgiver pengeinstituttet ansøgningen med påtegning om tilladelse til realkreditinstitutterne og/eller DLR med anmodning om tilbud på refinansieringslån.

Til brug for refinansieringen benyttes en vurdering af ejendommens handelsværdi fra det realkreditinstitut, der har ydet den væsentligste del af ejendommens belåning. Hvis DLR har eller i forbindelse med refinansieringen skal yde lån i ejendommen, kan DLR's værdiansættelse anses som handelsværdien.

Ved afgørelse af om ansøger opfylder balancekravet og til brug ved opgørelse af ejendommens belåningsprocent m.v., anvendes de kurser for refinansiering, der fastsættes af Hypotekbanken pr. 7. december 1988 og hertil svarende rentesatser for refinansieringslånene. Disse beregningsforudsætninger anvendes i alle refinansieringssager uanset tidspunktet for ansøgningens indsendelse. For andre lån end realkreditlån anvendes de dokumenterede indfrielsesvilkår.

Hypotekbanken bekendtgør mindst en gang hver måned kurstabeller, der ud fra de aktuelle kursforhold fastsætter de kurser, der er gældende for refinansiering. Kurserne vedrører realkreditlån, der refinansieres, samt jordbrugslån og lån på basis af grønne obligationer, der nyoptages. Datoen for pengeinstituttets afsendelse af ansøgningen til realkreditinstitutterne og/eller DLR er afgørende for, hvilke kurstabeller der skal anvendes. Disse kurser er gældende, uanset om ombytningen på grund af tidsforløbet med ordningen af panteforhold m.v. først sker senere og uafhængigt af, om der eventuelt sker ændringer i sammensætningen af de lån, der refinansieres. Ansøgeren har således sikkerhed for, at kursforudsætningerne ikke ændres. Indgår der udlandslån i refinansieringen, kan en tilsvarende sikkerhed opnås ved samtidig at tegne terminskontrakt. Ved andre lån anvendes dokumenterede indfrielsesvilkår.

Pengeinstituttet samler tilbuddene fra realkreditinstitutterne og DLR og videregiver disse til ansøgeren. Pengeinstituttet iværksætter herefter refinansieringen, når ansøgeren har accepteret det samlede tilbud.

Ordningen er tilrettelagt således, at Hypotekbanken overtager de obligationer, der udstedes i forbindelse med optagelse af refinansieringslån, og det provenu, der opnås ved udlandslån. Hypotekbanken overtager samtidig debitorforpligtelsen på de lån, der aflyses af tingbogen, idet lån, der ikke er realkreditlån, indfries ved pengeinstituttets mellemkomst. Der betales et gebyr på 0,25 pct. af kontantværdien af de obligationer og de realkreditlån, der overtages. Ansøger skal således ikke selv stå for køb og salg af obligationer.

Indtil refinansieringslånene er udbetalt kan ansøgeren afstå fra refinansiering, men den pågældende kan i så fald ikke påny ansøge om refinansiering.

III. Pengeinstituttets behandling af ansøgning.

Pengeinstituttets afgørelse i sagen træffes på grundlag af den af konsulenten eller revisoren udarbejdede ansøgning med bilag. Bedømmelsen sker endvidere på grundlag af instituttets kendskab til ansøgeren og dennes husstands økonomi. Det forudsættes, at pengeinstituttet ved meddelelse af tilladelse til refinansiering har foretaget en vurdering af det modtagne materiale og konstateret, at ansøgeren efter dette opfylder betingelserne for refinansiering, herunder om ansøgeren har økonomisk balance eventuelt efter foretagne reguleringer for særlige forhold.

Ved pengeinstituttets gennemgang af sagen skal for ansøgere med større gæld skønnes, at ansøgeren efter refinansieringen har rimelig mulighed for likviditetsmæssigt at klare sine betalingsforpligtelser. Det skal således påses, at eventuelle restancer og høstpantebrevsgæld på ansøgningstidspunktet er betalt eller kan betales, og at gælden ud over realkreditgælden ikke er af uforholdsmæssig størrelse og er tilstrækkeligt ordnet.

Effektuering af lån må først ske, når det er godtgjort, at den samlede refinansiering kan gennemføres i overensstemmelse med reglerne og som angivet i ansøgningen.

Når sagen er afsluttet, d.v.s. når sidste lån er effektueret, indsender pengeinstituttet kopi af ansøgningen til Hypotekbanken.

Ansøgning med bilag skal opbevares i pengeinstituttets lånesag i 3 år. Hypotekbanken kan forlange materialet indsendt til gennemsyn.

IV. Realkreditinstituttets bevilling af refinansieringslån.

Realkreditinstituttet og/eller DLR træffer afgørelse om bevilling af refinansieringslån på grundlag af ansøgning attesteret af ansøgers pengeinstitut. Realkreditinstitutterne og DLR kan yde refinansieringslån til indfrielse af egne tidligere ydede lån i ansøgers ejendom. Inden for realkreditlovgivningens sædvanlige grænser (45 pct. for enhedsprioriteringsinstitutterne og 70 pct. for DLR) kan der ydes lån til refinansiering af andre lån, som er omfattet af ordningen. Ved bevilling af refinansieringslån påser instituttet, at refinansieringen med hensyn til beløbsstørrelser af de af instituttet indfriede lån opfylder de fastsatte bestemmelser, samt at lånene placeres inden for de lånegrænser, der er fastsat for de pågældende typer af refinansieringslån.

V. Betingelser for ydelse af refinansieringslån.

a) Refinansieringsordningen omfatter ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, frugtavl, planteskole, pelsdyravl, skovbrug e.lign. Ordningen omfatter således landbrugsejendomme i bred forstand, afgrænset på samme måde som adgangen til jordbrugslån efter lov om indeksregulerede realkreditlån.

b) Ejendommen skal være i personlig eje og drives af ejeren. Driften af ejendommen kan helt eller delvist forestås af et driftsselskab e.lign. (herunder I/S, ApS og A/S), under forudsætning af, at ansøgeren har en bestemmende indflydelse i selskabet og selv deltager aktivt i driften i et sådant omfang, at de under pkt. d nævnte betingelser er opfyldt. Ejendomme, der tilhører selskaber, herunder stiftelser, foreninger o.lign. er ikke omfattet af ordningen. Ejendomme i sameje, f.eks. interessentskaber, vil kunne refinansieres, hvis ansøger opfylder ordningens betingelser, og der for ejerne som helhed er balance i økonomien.

c) Lånet skal optages af ejeren. Den pågældende skal have erhvervet ejendommen inden den 1. januar 1988. Tidspunktet for bindende aftale om erhvervelsen (slutseddel) er afgørende.

d) Der skal på bedriften være en sådan jordbrugsmæssig produktion, at der hertil kræves en arbejdsindsats af ansøger og dennes husstand på mindst 900 timer årligt, eller ansøger skal have jordbrug som hovederhverv. Til ansøgers husstand henregnes ansøgeren, dennes ægtefælle og hjemmeboende børn under 18 år. Samlevere henregnes til ansøgers husstand, hvis samlivsforholdet har bestået i mindst 2 år, eller de samlevende har fællesbørn.

e) Ansøgeren og dennes husstand skal have en samlet gæld, der udgør mere end 30 pct. af de samlede aktiver.

f) Det skal på grundlag af regnskaber m.v. for bedriften antages, at der efter gennemførelse af refinansiering er balance i økonomien.

Kravet om økonomisk balance anses for opfyldt, hvis det på grundlag af ansøgers driftsregnskab og husstandens samlede økonomi kan påvises, at ansøger og dennes husstand efter refinansiering og eventuel gældssanering vil have balance eller positiv konsolidering. Opgørelsen skal ske efter sædvanlige driftsøkonomiske regnskabsprincipper, herunder med hensyn til driftsmæssige afskrivninger og værdiansættelse af besætning og beholdninger og efter regulering af formueposteringer.

Ansøger kan enten lægge driftsregnskabet fra 1986 (1986/87) eller driftsregnskabet fra 1987 (1987/88) til grund for opgørelse af den økonomiske balance.

Hvis posterne i det anvendte regnskab er påvirket af særlige, nu ophørte forhold, kan der korrigeres herfor. Der kan korrigeres for følgende særlige forhold: Udgifter til vikarbistand ved sygdom, mindre indtægter som følge af større investeringer, høsttab og sygdom i besætningen. Ændringer til regnskabet skal dokumenteres.

Ved vurdering af balancekravet skal konsolideringen i det anvendte regnskab efter eventuelle reguleringer for særlige forhold korrigeres for

- forskellen mellem de faktisk posterede renteudgifter på lån, der refinansieres, og de beregnede renteudgifter på refinansieringslånene,

- den ændring i renteudgifter, der fremkommer ved en eventuel kreditorordning (gældssanering),

- bortfaldne tilskudsbeløb ved optagelse af jordbrugslån og

- forskellen mellem den i regnskabet posterede skat og den beregnede indkomst- og eventuel formueskat som denne vil være under de ændrede regnskabsmæssige forudsætninger, og efter driftsøkonomiske regnskabsprincipper.

Ved beregningen af forskellen i renteudgifterne anvendes de beregningsforudsætninger vedrørende kurser og rentesatser, der er fastsat ved ordningens ikrafttræden.

Det er en forudsætning, at der ikke senere er sket så væsentlige ændringer, at den balance, som regnskabet udviser efter ovennævnte korrektioner, ikke længere er til stede.

VI. Dispensationssager.

Hvor ganske særlige forhold taler for det kan Hypotekbanken tillade, at refinansiering gennemføres, selv om ansøgeren ikke opfylder samtlige betingelser. Sagen indsendes af pengeinstituttet til Hypotekbanken med fornøden redegørelse og pengeinstituttets indstilling i sagen.

Hypotekbanken kan efter ansøgning godkende, at posterne i det anvendte regnskab korrigeres for mindre indtægter som følge af etablering, hvor indkøringsvanskelighederne er ophørt.

Hypotekbanken kan endvidere tillade, at kravet om at der i forbindelse med refinansiering og efter eventuel gældssanering skal opnås balance i økonomien fraviges, hvis resultaterne i nudrift er påvirket af ekstraordinære forhold, hvorved forstås indkøringsvanskeligheder efter etablering eller foretagelse af væsentlige investeringer i 1988 eller senere, eller hvor væsentlig sygdom i besætningen fortsat påvirker resultatet således, at der i modsætning til de ovenfor under Afsnit V, pkt. f, nævnte forhold endnu ikke er opnået balance. Hvis etablering er sket så sent, at der ikke foreligger de i Afsnit V, pkt. f, nævnte regnskaber, udarbejdes ansøgningen på grundlag af første hele driftsregnskab, og sagen indsendes til Hypotekbanken som dispensationsansøgning.

Det er en betingelse for dispensation fra balancekravet at omstændighederne i sagen overbevisende begrunder, at balancen vil blive opnået inden for et kortere forløb, og at der er fornøden likviditet til finansiering af virksomheden, indtil balance er opnået. Dispensation fra balancekravet kan ikke forventes i andre tilfælde.

Hypotekbanken vil herudover kunne fravige kravet om, at arbejdskraftsbehovet skal opgøres på grundlag af de i oplysningsskemaet anførte normtimer, hvis særlige forhold vedrørende bedriftens karakter gør sig gældende. Dispensation fra timekravet eller fra kravet om hovederhverv vil derimod ikke kunne forventes.

Ansøgning om refinansiering i sager med dispensation indgives til pengeinstituttet. Søges der om dispensation fra kravet om balance i økonomien, jf. de ovenfor anførte forhold, skal skema om dispensation vedlægges. Skemaet udfyldes af den medvirkende konsulent/revisor og attesteres af pengeinstituttet.

I sager, hvor der søges om fravigelse af de i oplysningsskemaet anførte normtimer, skal der redegøres herfor.

Pengeinstituttet videresender ansøgning med bilag til Hypotekbanken, der træffer afgørelse om tilladelse til refinansiering.

VII. Refinansieringen.

1. Hvad kan refinansieres?

Refinansiering kan omfatte følgende lån med sikkerhed i landbrugsejendomme m.v.

- Lån ydet af realkreditinstitutter og DLR.

- Pengeinstitutlån.

- Statslån og statsgaranterede lån.

- Sælgerpantebreve.

- Ikke betalte ydelser med påløbne renter på lån ydet af realkreditinstitutter og DLR. Det er en betingelse, at ydelsen er forfaldet inden den 1. maj 1988.

Herudover kan der ydes refinansieringslån til dækning af omkostninger.

Lånene skal være udbetalt før den 1. maj 1988, eller der skal for realkreditlån før dette tidspunkt foreligge bekræftet kurskontrakt.

Lån, der efter prioritetsstillingen den 1. maj 1988 skal refinansieres med jordbrugslån eller udlandslån, kan kun refinansieres med disse lån. Er lånet på ansøgningstidspunktet rykket ud over 45 pct. af ejendommens handelsværdi, kan det normalt ikke refinansieres. Hvis lånets prioritetsstilling er forringet før den 15. december 1988 som følge af optagelse af lån til finansiering af investeringer i den faste ejendom, besætning eller inventar, kan det dog refinansieres med lån baseret på grønne obligationer.

For andre lån end lån ydet af realkreditinstitutter og DLR er det en betingelse, at lånet har sikkerhed i ejendommen inden for 70 pct. af handelsværdien. Lånet kan kun refinansieres med den andel, der er nødvendig, for at ansøger kan opnå balance i økonomien. Ved afgørelse heraf forudsættes, dels at lån ydet af realkreditinstitutter og DLR er refinansieret fuldt ud, dels at jordbrugslån anvendes i videst muligt omfang til refinansiering.

For pengeinstitutlån, såvel danske kronelån som finanslån, er det endvidere en betingelse, at afviklingen er aftalt over en periode på mindst 5 år. Aftale om afvikling skal være indgået inden den 1. maj 1988.

2. Hvor stort et lånebeløb kan refinansieres?

Refinansieringens omfang afhænger af den enkelte ejendoms belåningsprocent, husstandens indkomst

uden for jordbrug, bedriftens overskud samt ansøgers behov for refinansiering af andre lån end lån ydet af realkreditinstitutter og DLR. Kontantværdien af den belåning, der ialt refinansieres hos ansøgeren, skal mindst udgøre kr. 100.000.

Refinansieringslån kan ydes til de omkostninger, der er forbundet med refinansieringen. Omkostningerne kan omfatte initialindskud i restgældsreguleringsfonden, indskud og gebyrer til realkreditinstituttet og DLR, morarenter på refinansieringsberettigede restancer og eventuelle incassoomkostninger i forbindelse med tvangsinddrivelse, gebyr til pengeinstituttet salær tii den medvirkende konsulent/ revisor, gebyr til Hypotekbanken, udgifter til eventuel terminskontrakt i forbindelse med optagelse af udlandslån samt stempel- og tinglysningsafgift.

Stempelafgiften på lån, der refinansieres, kan overføres til de nye lån, hvis disse optages i det institut, der har udstedt det gamle lån. Er det nye lån større end det gamle, skal der alene betales stempelafgift af differencen.

a) Belåningsprocent.

Belåningsprocenten opgøres som forholdet mellem ejendommens refinansieringsberettigede belåning og ejendommens handelsværdi, jf. Del III, ad pkt. 13.

Andelen af den belåning, der kan refinansieres, fremgår af følgende skala

Belåningsprocent Refinansiering i pct. af handelsværdi -------------------------------------------------- 0 - 30,4 0 30,5 - 31,4 3 31,5 - 32,4 6 32,5 - 33,4 9 33,5 - 34,4 12 34,5 - 35,4 15 35,5 - 36,4 18 36,5 - 37,4 21 37,5 - 38,4 24 38,5 - 39,4 27 39,5 - 40,4 30 40,5 - 41,4 33 41,5 - 42,4 36 42,5 - 43,4 39 43,5 - 44,4 42 44,5 - 44,9 45 45,0 og derover Alle lån ydet af realkreditinstitutter og DLR og andre refinansieringsberettigede lån inden for 70 pct. af handelsværdien. -----------------------------------------------------------------

b) Indkomster uden for jordbrug.

Det samlede omfang af refinansieringen nedsættes, hvis ansøger og dennes husstand har betydelige indkomster udefra. Der gælder følgende skala for nedsættelse

- kr. 5.000 for hver kr. 1.000, husstandens bruttoindkomst uden for jordbrug overstiger kr. 250.000,

- kr. 10.000 for hver kr. 1.000, bruttoindkomst overstiger kr. 500.000.

c) Driftsoverskud fra bedriften.

Det samlede omfang af refinansieringen kan ikke overstige et beløb svarende til driftsoverskuddet fra bedriften (efter eventuelle korrektioner) ganget med 15 og med tillæg af den skattemæssige ansættelse af stuehusets værdi. Tillægget kan højst udgøre kr. 500.000. Er der flere stuehuse, kan der kun medregnes det stuehus, ansøger bebor. Stuehusværdien modregnes i et eventuelt negativt faktor 15-beløb.

Ejer ansøger flere ejendomme, opgøres belåningsprocenten og andel af den belåning, der kan refinansieres, for hver enkelt ejendom. Ved indkomster uden for jordbrug fordeles nedsættelsen i forhold til det refinansieringsberettigede beløb, der er beregnet for den enkelte ejendom. Begrænses refinansieringsmuligheden af driftsoverskuddet kan ansøger selv fordele begrænsningen inden for det beregnede refinansieringsomfang for hver ejendom.

Det samlede omfang kan nedsættes yderligere, hvis andre lån end lån ydet af realkreditinstitutter og DLR indgår i refinansieringen, idet andre lån kun kan refinansieres i det omfang, det er nødvendigt for at ansøger netop opnår balance i økonomien. Ved opgørelse heraf, skal lån ydet af realkreditinstitutter og DLR refinansieres fuldt ud, og jordbrugslån skal indgå i størst muligt omfang.

3. Lånetyper.

Som refinansieringslån kan ydes følgende typer af lån

- Jordbrugslån. Lånene svarer i hovedtræk til de nuværende jordbrugslån. Der er dog ikke fastsat maksimumsstørrelse for lånene. Lånene skal have sikkerhed inden for 45 pct. af ejendommens handelsværdi og indeksreguleres med nettoprisindekset. Stående lån kan ydes inden for 25 pct. af ejendommens handelsværdi. Staten yder afdragsbidrag de første 15 år af lånets løbetid. Afdragsbidragets størrelse afhænger af gældsprocenten. Hvis gældsprocenten er 70 eller derover, udgør afdragsbidraget 30 pct. af indeksreguleringen, hvis gældsprocenten er mellem 50 og 70, udgør afdragsbidraget 25 pct. af indeksreguleringen, og hvis gældsprocenten er mindre end 50, udgør afdragsbidraget 15 pct. af indeksreguleringen.

- Udlandslån. Lånene skal have sikkerhed inden for 45 pct. af ejendommens handelsværdi og kan højst udgøre 30 pct. af det beløb, ansøgeren kan opnå i refinansieringslån inden for denne lånegrænse. Udlandslånet amortiseres som et 30-årigt annuitetslån, men restgælden forfalder efter 10 år. Restgælden omregnet til danske kroner kan da refinansieres med et traditionelt realkreditlån med en løbetid på maksimalt 20 år. Kursrisikoen for udlandslånet søges afdækket ved en restgældsreguleringsfond. Låntager bidrager hertil med et indskud på 2 pct. af hovedstolen, ekskl. eventuel belåning af dette indskud, samt et årligt bidrag på 1,5 pct. af restgælden.

- Lån baseret på særlige obligationer (grønne obligationslån). Lånene ydes med placering uden for 45 pct. af ejendommens handelsværdi. Lånene ydes som traditionelle 30-årige, annuitetslån i særlige serier, der overtages af staten til en sådan kurs, at debitorrenten svarer til 2/3 af sædvanlig effektiv debitorrente.

Inden for disse rammer kan ansøger sammensætte sine refinansieringslån, under forudsætning af at balancekravet opfyldes.

4. Samtykke fra efterstående panthavere.

Ombytning af hidtidige lån med refinansieringslån forudsætter godkendelse fra efterstående panthavere og rettighedshavere i ejendommen. For jordbrugslån og udlandslån gælder dette uanset eventuelle klausuler om godkendelse af tilbagerykning. Panthavere skal ligeledes altid meddele tilladelse, hvis der sker en forøgelse af den forudprioriterede gæld, f.eks. ved benyttelse af muligheden for refinansiering af restancer fra før den 1. maj 1988.

5. Hvem kan yde refinansieringslån?

Refinansieringslån kan ydes af realkreditinstitutterne og DLR til indfrielse af egne lån. For så vidt angår andre lån end lån ydet af realkreditinstitutterne og DLR, kan ansøgeren frit vælge det långivende institut, dog med respekt af det pågældende instituts lånegrænse. Lånegrænsen er 45 pct. for realkreditinstitutterne og 70 pct. for DLR.

VIII. Beregning af rentelettelsen.

Rentelettelsen ved refinansiering opgøres som forskellen mellem renteudgifterne på lån, der refinansieres, og de beregnede renteudgifter på refinansieringslånene.

For lån, der refinansieres, benyttes renteudgifterne på lånene, som de er posteret i det regnskab, der lægges til grund ved ansøgning om refinansiering. Er lånet der refinansieres, optaget efter det pågældende regnskabsårs afslutning, kan der ikke medregnes en renteudgift, medmindre lånet er optaget til indfrielse af et lån, der indgår i regnskabet. I sidstnævnte tilfælde kan de for dette lån posterede renteudgifter medregnes.

Renteudgifterne på refinansieringslånene beregnes på grundlag af kontantværdien af disse lån og de fastsatte beregningsrenter. Ved beregningen ses bort fra refinansieringslån til restancer og omkostninger.

For lån, der efter det pågældende regnskabsårs afslutning er omprioriteret med jordbrugslån eller eftergivet ved akkord, kan den herved opnåede nedsættelse af renteudgifterne medregnes ved opgørelsen af den beregnede rentelettelse.

IX. Bortfald af tilskud.

Hvis der efter moderniseringsloven eller rentesaneringsloven ydes tilskud til lån, der indfries helt eller delvist med jordbrugslån, bortfalder en tilsvarende andel af sådanne tilskud. Jordbrugsdirektoratet udsender en meddelelse til jordbrugere, der modtager tilskud efter de nævnte ordninger. Det fremgår heraf, hvilke lån der er knyttet rentesaneringsydelse eller moderniseringstilskud til. Endvidere fremgår den aktuelle størrelse af disse tilskud. Ansøgere, hvis tilskud er bortfaldet, og derfor ikke har modtaget meddelelse, skal rette henvendelse til Jordbrugsdirektoratet, hvis der i det anvendte regnskab er posteret sådanne tilskud. Jordbrugsdirektoratet vil kunne oplyse, til hvilke lån der er blevet ydet tilskud.

Jordbrugsdirektoratet vil efter afslutning af refinansieringssagen foretage en korrektion af den aktuelle tilskudsudbetaling på grundlag af oplysninger i ansøgningsskemaet.

Det beløb for bortfald af tilskud, hvormed regnskabet skal korrigeres ved opgørelse af balancekravet, beregnes på grundlag af det tilskudsbeløb, der er posteret i det anvendte regnskab.

X. Beregning af skattevirkningerne.

Skattevirkningen af refinansieringen beregnes som forskellen mellem de faktisk posterede indkomst- og formueskatter og den slutskat, der kan beregnes ud fra det regnskab, der er lagt til grund for ansøgningen, når regnskabet korrigeres for rentelettelse som følge af refinansiering og kreditorordning, bortfald af tilskud og godkendte reguleringer samt med anvendelse af driftsmæssige standardafskrivninger. Eventuelle muligheder for fremførelse af underskud fra tidligere år, uudnyttede afskrivningsmuligheder o.lign. kan ikke indgå i skatteberegningen.

Ved beregning af skatten anvendes de skatteskalaer m.v., der gælder for det pågældende regnskabsår.

XI. Indfrielse af refinansieringslån.

Refinansieringslån skal indfries ved ejerskifte. Hensidden i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte. Overdrages en anpart af ejendommen (f.eks. ved generationsskifte), forfalder en hertil svarende del af hvert af lånene.

Refinansieringslånene forfalder endvidere til indfrielse, hvis der ved bortforpagtning af en del af bedriften, ved reduktion af besætningen, mindre intensiv udnyttelse af jorderne m.v. sker så væsentlige indskrænkninger i produktionsgrundlaget, at kravet om arbejdsindsats på 900 timer eller hovederhverv ikke længere opfyldes. Ved omlægning til en mindre intensiv produktionsform, f.eks. ved udtagning af arealer, reduceres normtimetallet.

Hypotekbanken kan endvidere bestemme, at lånene forfalder til indfrielse, hvis ansøger i forbindelse med ansøgning om refinansiering har afgivet urigtige oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. I disse tilfælde kan Hypotekbanken forlange ydede afdragsbidrag tilbagebetalt.

Jordbrugslån indfries efter de almindelige regler. For udlandslån kan indfrielse ske ved betaling af den kapitaliserede værdi af de resterende terminsydelser frem til næste rentetilpasningstidspunkt tillagt den kapitaliserede værdi af restgælden på samme tidspunkt. Restgælden reduceres med ansøgers indbetalinger til restgældsreguleringsfonden incl. forrentning. Ved indfrielse af lån baseret på grønne obligationer anvendes en af Hypotekbanken fastsat kurs, der fastsættes således, at den effektive rente svarer til 2/3 af den effektive rente på fastforrentede obligationer med tilsvarende restløbetid.

XII. Anvendelse af refinansieringsordningens kurstabeller.

De kurstabeller, der bekendtgøres af Hypotekbanken til brug ved refinansiering, anvendes efter følgende retningslinier

Tabel A anvendes ved kursfastsættelse af nominelt forrentede annuitetslån. Tabel B anvendes ved kursfastsættelse af nominelt forrentede serielån. De bagved liggende obligationers pålydende rente og slutår er afgørende for, hvilken kursoplysning der skal anvendes. For inkonvertible obligationer med en pålydende rente på 9, 10, 11 eller 12 pct. anvendes tabellernes særlige afsnit for inkonvertible obligationer. Tabel A anvendes ligeledes ved kursfastsættelse af rentetilpasningslån, hvilket også foregår ud fra pålydende rente og obligationsseriernes slutår.

Tabel C anvendes ved kursfastsættelse af indekslån og jordbrugslån. Ved udregning af kontantværdien ganges obligationsrestgælden med tabellens kurs og indeksfaktor.

Tabel D angiver kursen på grønne obligationer.

Hypotekbanken har udarbejdet retningslinier for beregning af kurstabellerne og brugen heraf.

Del II. Bevilling af statsgaranti for gældssaneringslån.

I. Ansøgning og ansøgningsmateriale.

Ansøgning om refinansiering i sager, hvor kreditorordning med gældssaneringslån skønnes nødvendig, indgives til ansøgers pengeinstitut på samme måde som almindelig ansøgning om refinansiering og inden for samme frist. Der anvendes skema til Ansøgning om refinansiering suppleret med det særlige ansøgningsmateriale, der omfatter Ansøgning om statsgaranti og Oversigt over kreditorordning m.v. Der vedlægges endvidere seneste 2 års driftsregnskaber samt likviditetsbudget for indeværende og det kommende år.

Ansøgning om statsgaranti underskrives af pengeinstituttet og ansøgeren, hvorefter sagen indsendes til Hypotekbanken. Ansøgningen vedrørende refinansiering og kopi af lånetilbud vedlægges. Pengeinstituttet kan i disse sager meddele tilladelse til refinansiering betinget af, at Hypotekbanken senere meddeler statsgaranti for gældssaneringslånet. Hvis Hypotekbanken kan godkende sagen, meddeles statsgaranti, hvorefter gældssaneringslån kan udbetales, og refinansieringen gennemføres på de opstillede betingelser.

II. Pengeinstituttets behandling af gældssaneringssagen.

Pengeinstituttet må kun fremsende ansøgning om statsgaranti, hvis instituttet på baggrund af de oplyste økonomiske forhold m.v. finder, at ansøgeren opfylder betingelserne for at få gældssaneringslån med statsgaranti og efter en samlet bedømmelse skønner, at ansøgeren efter gældssanering og refinansiering kan videreføre jordbrugsbedriften og opfylde sine økonomiske forpligtelser. Det forudsættes, at pengeinstituttet inden effektuering af lånet påser, at restancer og eventuel høstpantebrevsgæld på ansøgningstidspunktet er eller vil blive betalt, og at der er anvist løsninger på likviditetsbehov, som fremgår af det udarbejdede budget. Pengeinstituttet skal endvidere påse, at betingelserne angående lånets sikkerhed og oprykning er opfyldt.

III. Betingelser for ydelse af gældssaneringslån.

a) Gældssaneringslån med statsgaranti kan kun ydes i forbindeise med refinansiering. De almindelige betingelser for at gennemføre refinansiering skal være opfyldt.

b) Ansøger skal på grund af gældens størrelse eller manglende ordning have behov for bortakkordering eller indefrysning af gæld, for at økonomisk balance kan opnås.

c) Lån med statsgaranti skal skønnes nødvendig, for at ansøger kan fremskaffe den kapital, der er fornøden til finansiering af gældssaneringsordningen (kreditorordningen).

Under hensyn til den betydelige gældsbelastning for ansøgere, der har behov for gældssaneringslån, vil der ved bevilling af statsgaranti blive lagt vægt på, at der ud over positiv konsolidering er fornøden likviditet til, at ansøgeren kan betale sine fordringer, efterhånden som de forfalder.

I visse tilfælde, hvor ejendommen er overtaget af ægtefællen efter tvangsauktion, vil den tidligere ejer have en stor uordnet gæld, der kan belaste husstandens økonomiske situation. Det vil som betingelse for gældssanering blive krævet at der sker en ordning af denne gæld, eventuelt i form af personlig gældssanering efter konkurslovens bestemmelser.

Ansøger skal have udnyttet sine lånemuligheder på det almindelige lånemarked. Dette krav anses for opfyldt hvis yderligere optagelse af realkreditlån ikke er mulig eller vil forudsætte, at lån i pengeinstitutter m.v. må rykke ud over 60-70 pct. af ejendommens handelsværdi.

Der skal endvidere tages hensyn til ansøgers øvrige aktiver og formueforhold. Har ansøger betydende ubelånte aktiver, som kan anvendes i forbindelse med gældssanering, kan lånet forlanges nedsat, idet disse midler anvendes i stedet. Som eksempel kan nævnes realisering af sommerhusgrunde eller andre tilsvarende aktiver, der eventuelt bør kræves afhændet allerede fordi de belaster den løbende økonomi. Hvis realisering ikke hensigtsmæssigt kan ske, skal kræves supplerende sikkerhed i aktiver af væsentlig værdi uden for bedriften.

Ved bedømmelse af lånesagen skal pengeinstituttet tage hensyn til ægtefællens forhold. Hvis ægtefællen (eller en samlever) er i besiddelse af en væsentlig nettoformue, kan disse midler betinges anvendt forlods, således at der kun meddeles statsgaranti for et mindre lån. Som udgangspunkt vil det ikke blive krævet at ægtefællen (eller en samlever) også skal hæfte for gældssaneringslånet. Hvor ægtefællen (samleveren) i forvejen hæfter for ansøgerens andre låneforhold i pengeinstituttet, skal pengeinstituttet påse, at dette også forlanges for gældssaneringslånet. Medhæften skal ligeledes forlanges i tilfælde, hvor ægtefællens (samleverens) indtægter i henhold til ansøgningen er af væsentlig betydning for den budgetterede økonomiske balance. Kravet om medhæften skal sættes i forhold til ægtefællens (samleverens) indtægtsforhold og f.eks. begrænses til halvdelen af en årsindtægt med mindre formueforholdene tilsiger andet.

For ejendomme i sameje kan som udgangspunkt kun opnås gældssaneringslån svarende til den ideelle anpart for de ejere, der opfylder betingelserne. Oplysninger om økonomiske forhold skal imidlertid afgives for alle ejerne. I det omfang, regnskaber og budgetter kun vedrører bedriften, skal der derfor udarbejdes supplerende regnskabs- og budgetmateriale vedrørende de enkelte ejeres økonomi uden for bedriften.

IV. Gældssaneringslånet.

1. Lånestørrelse og lånevilkår.

Der kan højst ydes statsgaranti for et lånebeløb på i alt kr. 400.000 for hver ansøger og hver bedrift. Ejer og driver ansøgeren flere landbrugsbedrifter, er han kun berettiget til et lån. For ejendomme med mindre betydende produktion vil lånet kunne nedsættes under hensyn til størrelsen af udbyttet af den jordbrugsmæssige virksomhed. Der kan ikke ydes garanti for lån under kr. 25.000.

Lånet er afdragsfrit det første år. Derefter afdrages det over de næste 10 år efter annuitetslåneprincippet. Lånet skal ydes på det pågældende pengeinstituts sædvanlige lånevilkår med hensyn til renteberegning, opsigelse m.v., og skal sikres ved ejerpantebrev med oprykkende panteret inden for ejendommens handelsværdi.

Hypotekbanken kan forlange, at der indhentes en ny vurdering til brug ved bedømmelse af lånets sikkerhed. Foranstående ejerpantebreve, skadesløsbreve o.lign. kan kun respekteres inden for pålydende, der skønnes påkrævet til sikring af eksisterende gældsforpligtelser og et efter bedriftens forhold rimeligt behov for driftskredit. Ved bevillingen af gældssaneringslånet skal påses, at lånet får sekundær (tertiær) oprykkende panteret i foranstående ejerpantebreve i forhold til bestemt angivne gældsforpligtelser og driftskreditter af nævnte art, maksimalt svarende til ejerpantebrevenes pålydende.

Der forlanges sikkerhed forud for nedskrevet restgæld fra fordringer, der deltager i akkord, herunder indefrosne fordringer.

2. Anvendelse af lånemidlerne.

Gældssaneringslånet ydes for at sikre fremskaffelsen af den kapital, der er nødvendig til gennemførelse af saneringen og kreditorordningen. Lånet kan som udgangspunkt kun udmåles til finansiering af de helt nødvendige betalinger og etablering af den nødvendige likviditet til den fortsatte drift, efter at der ved refinansieringen og kreditorordningen er opnået balance i økonomien.

Udmåling af gældssaneringslånet kan i overensstemmelse hermed ske til

a) Betaling af forfaldne terminsydelser på sikret gæld. Muligheden for at indfri restancer med refinansieringslån skal dog udnyttes forud.

b) Etablering af nødvendig driftskapital (likviditetsreserver). Det fornødne beløb kan eventuelt kræves indsat på en håndpantsat, særforrrentet sikringskonto. I det omfang, der er kassekreditskyld, som på grund af sin placering eller særlige sikkerheder ikke skal deltage i akkordordningen, kan gældssaneringslån ydes til indfrielse af denne skyld, men kun i det omfang, der ydes ny trækningsret. Tilsvarende kan lånet anvendes til betaling af foderstofgæld, som ikke skal indgå i kreditorordningen, i det omfang, der ydes ny foderstofkredit.

Kassekredit eller større foderstofgæld herudover, der ikke skal deltage i kreditorordningen, kan ikke indfries af gældssaneringslånet. Sådanne skyldforhold må derfor i forbindelse med sagens ordning omlægges til tilstrækkeligt langvarige låneforhold, således at afvikling kan ske inden for budgettet. Tilsvarende ordning må ske for pengeinstitutengagementer af anden art.

c) Betaling af kortfristet kontraktgæld, der ikke kan afvikles inden for budgettet, og som ikke efter forholdene kan omlægges til låneforhold med længere løbetid.

d) Betaling af mindre, forfaldne gældsposter og anden mindre, kortfristet gæld, der ikke skal deltage i akkordordningen, og som ikke efter forholdene kan omlægges til låneforhold med længere løbetid.

e) Lånet kan herudover, hvor forholdene taler for det i begrænset omfang anvendes til betaling af kontantdividende i den aftalte kreditorordning, herunder især kontantdividende til leverandørgæld og løsgæld og - i ordninger, der gennemføres med små dividender - kontantdividende også til andre kreditorer.

For at begrænse kapitalkravet forudsættes det at kreditorordningerne iøvrigt gennemføres i form af nedskrivning af gæld til fortsat forrentning, således at der tii fordringer, der nedskrives, ydes et tillæg til kontantdividenden. Statslån og statsgaranterede lån vil normalt deltage i ordningen i form af nedskrivning med et tillæg på 50 pct. af kontantdividenden.

V. Indefrysningsaftaler.

I stedet for bortakkordering af gæld kan i et vist omtang godkendes nedbringelse af gældsbelastningen i form af indefrysning. Indefrysningsordninger må begrænses til kun at omfatte den del af akkordgælden, som landmanden vil kunne bære efter indtægtsforbedringer, der kan forventes inden for den nærmeste fremtid. Gæld derudover bør bortakkorderes.

lndefrosne beløb skal i overensstemmelse med de retningslinier, der blev fulgt under den tidligere gældssaneringsordning, henstå rente- og afdragsfri, således betinget, at der kun kan kræves forrentning og afdrag i regnskabsår med positiv konsolidering og kun inden for dette overskud. Renter derudover bortfalder. I særlige tilfælde kan det være en hensigtsmæssig løsning, at indefrysning sker i form af lysning af en spærreprioritet der først udløses f.eks. ved salg. Eventuel pantesikkerhed for indefrosne beløb skal respektere gældssaneringslånet. Ligeledes i overensstemmelse med hidtidig praksis vil Hypotekbanken forbeholde sig, at der ikke kan ske opsigelse af indefrysningsordninger uden Hypotekbankens godkendelse, så længe der indestår gældssaneringslån. Det henstilles iøvrigt, at man ved aftaler om indefrysninger tager udgangspunkt i det tidligere udarbejdede udkast til standardformular.

VI. Garantiforpligtelsens indhold.

Statens garantiforpligtelse indebærer, at staten dækker 80 pct. af det tab, som pengeinstituttet vil lide, hvis det garanterede lån ikke indfries, og at staten som selvskyldnerkautionist ved forfaldsdagen betaler 80 pct. af forfaldne beløb, når påkrav fremsættes herom. Garantiforpligtelsen og de nærmere vilkår herfor svarer således til de regler, der gælder i tidligere garantiordninger, herunder gældssaneringsordningen, miljøstøtteordningen og senest høsttabsordningen. Det fremhæves, at pengeinstituttet ikke særligt må inddækkes for sin risiko på 20 pct. af lånet, men at enhver sikkerhed, der stilles for de ydede lån, gælder for hele lånet, også statskassens garantidel.

Del III. Vejledning til ansøgningsskemaernes enkelte punkter.

I. Ansøgning om refinansiering.

ad pkt. 1. Ansøger skal være ejeren af ejendommen. Hvis ejendommen ejes af 2 eller flere personer, skal oplysninger afgives for hver af ejerne. Ejes ejendommen af 2 ægtefæller, kan ansøgning indgives på et skema. Skemaet skal indeholde oplysninger om begge navne og CPR-numre og være underskrevet af begge. Der kan kun opnås refinansieringslån svarende til den ideelle anpart for de ejere, der opfylder betingelserne, men det skal godtgøres, at kravet om økonomisk balance opfyldes af ejerne som helhed. Ansøgers ejerandel skal fremgå af skemaet pkt. 9 (Suppleringsskema pkt. 1). Oplysninger vedrørende bedriften skal svare til ejerandelen.

Hvis ansøger ejer flere ejendomme, indgives en samlet ansøgning omfattende alle de ejendomme, der ønskes refinansieret. Der udfyldes Suppleringsskema for øvrige ejendomme.

ad pkt. 2. Ansøgningen skal underskrives af ansøgeren personligt. Oplysningerne skal være attesteret af en godkendt økonomikonsulent eller af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Sagen må kun fremmes, hvis konsulent eller revisor efter regnskabsmaterialet m.v. skønner, at ansøgeren opfylder betingelserne for refinansiering. Ved bedømmelse heraf skal det endvidere skønnes, at der er den fornødne likviditet.

Med hensyn til pengeinstituttets attestation og bedømmelse henvises til bemærkningerne foran i Del I, Afsnit III. Tilladelse til refinansiering, størrelse af afdragsbidrag og bortfald af tilskud meddeles ved pengeinstituttets attestation.

ad pkt. 3. Lånene opgøres for hver ejendom og for hvert institut. Kontantværdien opgøres i følge den anvendte månedstabel, jf. Del I, Afsnit II, og omfatter omkostninger og restancer. De ansøgte kontantlånebeløb ekskl. omkostninger er beregnet i pkt. 12, kolonne 18.

ad pkt. 4. Besvares på baggrund af Oplysningsskema.

ad pkt. 4.2. Punktet vedrørende hovederhverv besvares ikke, hvis kravet til arbejdsindsats på bedriften er opfyldt. For at kravet om hovederhverv kan anses for opfyldt skal ansøger anvende mere end halvdelen af sin arbejdstid i bedriften, og opnå mindst halvdelen af sin samlede indkomst fra bedriften.

ad pkt. 4.4. Ved bedriftens hovedproduktion forstås den produktion, der giver det største bruttoudbytte.

ad pkt. 5. Opgørelsen skal omfatte husstandens samlede gæld og aktiver. Tidspunktet for opgørelsen må ikke være ældre end 3 måneder. Alle aktiv- og gældsposter opgøres pr. denne dato. I pkt. 5.2.1 skal prioritetsgælden på ejendomme, der refinansieres, dog opgøres som summen af kolonne 5 og 6 i pkt. 12. For ansøgere, der har haft positiv konsolidering i de to seneste regnskabsår, kan den senest afsluttede regnskabsstatus anvendes.

ad pkt. 6. Refinansieringens omfang beregnes og anføres i skemaet. Ved beregningen i pkt. 6.1 og 6.2 anvendes oplysningerne i det regnskabsår, der er lagt til grund for ansøgningen med eventuelle reguleringer i henhold til pkt. 8. For ansøgere med flere ejendomme fordeles nedsættelsen som anført i skemaet pkt. 6.3. Uanset det beregnede omfang af refinansieringen, kan andre lån end lån ydet af realkreditinstitutter og DLR kun refinansieres i det omfang, det er nødvendigt for at ansøger kan opnå balance i økonomien.

ad pkt. 6.1. Ved opgørelsen medregnes alle husstandens indkomster uden for bedriften. Lønindkomster, indtægter fra tillidshverv, arbejdsløshedsunderstøttelse, pensionsydelser, renteindtægter og andre kapitalindtægter indgår med bruttobeløb.

Andre erhvervsindkomster, herunder egentlig maskinstationsvirksomhed, indgår med nettooverskuddet. Det anses for egentlig maskinstationsvirksomhed, hvis den samlede årlige omsætning overstiger kr. 150.000 eller udgør mere end 1/3 af bedriftens samlede omsætning.

ad pkt. 6.2. Driftsoverskuddet forstås som bruttoudbytte minus stykomkostninger og kapacitetsomkostninger samt driftsmæssige afskrivninger, således som dette overskud er opgjort i den driftsøkonomiske oversigt jf. skemaets pkt. 8. Stuehusværdien ansættes til den skattemæssige værdi i det år, som ligger til grund for det anvendte regnskab, dog højst kr. 500.000. Ved flere stuehuse anvendes værdien af det stuehus, som ansøger bebor.

ad pkt. 7. Virkningen af refinansieringen består af rentelettelse som følge af refinansieringslån og eventuel gældssanering, bortfald af tilskud og ændringer i skatten som følge heraf. Virkningen opgøres i pkt. 7 under et for samtlige lån, ansøger ønsker refinansieret.

Er der efter afslutning af det anvendte regnskab opnået lettelse i renteudgifterne ved omprioritering med jordbrugslån eller eftergivelse af gæld ved akkord, kan rentelettelsen herved anføres særskilt i forbindelse med ansøgningsskemaets pkt. 7.1 og 7.2. Der skal i disse tilfælde vedlægges særlig redegørelse og dokumentation herfor.

ad pkt. 7.1. Kontantværdien opgøres på grundlag af pkt. 12, kolonne 13, 14 og 15. Refinansieringslån til restancer og omkostninger indgår ikke i beregningen. Renteudgifterne på refinansieringslån beregnes ved hjælp af følgende kontantlånsrentesatser

1) 2,70 pct. p.a. for stående jordbrugslån.

2) 2,77 pct. p.a. for serie jordbrugslån.

3) 7,80 pct. p.a. (incl. 1,5 pct. til restgældsreguleringsfonden) for udlandslån.

4) 7,05 pct. p.a. for lån på basis af grønne obligationer. Renteudgiften på lån, der refinansieres, overføres fra det anvendte regnskab.

ad pkt. 7.2. Rentelettelsen ved en kreditorordning, der er forudsat i refinansieringen, beregnes som forskellen mellem de i det anvendte regnskab faktisk posterede renteudgifter på lån og skyldforhold, der indgår i ordningen, og den beregnede årlige renteudgift for den del af disse lån og skyldforhold, der efter kreditorordningen er opretholdt til forrentning. Hertil skal lægges beregnet årlig renteudgift for gældssaneringslånet og eventuelt andre lån, der er optaget til finansiering af ordningen. Rentelettelsen overføres fra Oversigt over kreditorordning m.v. pkt. 3, kolonne 9.

ad pkt. 7.4. Skattevirkningen beregnes som forskellen mellem de faktisk posterede indkomst- og formueskatter og den slutskat der kan beregnes ud fra det regnskab, der er lagt til grund for ansøgningen, når regnskabet korrigeres for rentelettelse som følge af refinansiering og kreditorordning, bortfald af tilskud og godkendte reguleringer samt med anvendelse af driftsmæssige standardafskrivninger. Eventuelle muligheder for fremførelse af underskud fra tidligere år, uudnyttede afskrivningsmuligheder o.lign. kan ikke indgå i skatteberegningen.

Ved beregning af skatten anvendes de skatteskalaer m.v., der gælder for det pågældende regnskabsår.

ad pkt. 8. Ved vurderingen af den økonomiske situation efter refinansiering tages udgangspunkt i de foreliggende driftsregnskaber for 1986 (1986/87) eller 1987 (1987/88), og oplysningerne heri om husstandens privatøkonomi, hvori indgår indkomster uden for bedriften, husstandens privatforbrug og skatter.

Hvis der er afsluttet senere regnskabsår, anføres i kolonne 3 hovedtallene for det seneste regnskabsår til belysning af den senere udvikling. Hvis dette regnskab udviser forringelse i forhold til det anvendte regnskabsår, skal den medvirkende regnskabskonsulent eller revisor afgive fornøden redegørelse til godtgørelse af, at den økonomiske balance fortsat er til stede. Der afgives altid erklæring til bekræftelse af, at der ikke i nudriften er sket så væsentlige ændringer, at den balance, som regnskabet udviser, ikke længere er tilstede.

Indgår der i det anvendte regnskab ekstraordinære formueindtægter/udgifter som følge af kurstab ved låneombytning, arv eller lignende engangsudgifter/ indtægter, skal der reguleres herfor i feltet »Formuereguleringer«.

a) Normaltilfælde. Som udgangspunkt skal det kunne påvises, at der vil være balance i økonomien alene ved, at de faktiske renteudgifter og skatter m.v. i det regnskabsår, der er lagt til grund for ansøgningen, ændres som anført. Hvis denne betingelse er opfyldt, udfyldes kun kolonne 1 (hovedtallene for det anvendte regnskabsår) og kolonne 3.

b) Særlige forhold. Der er mulighed for at regulere for forbedringer i forhold til de hidtidige resultater, hvor det godtgøres, at regnskabet i væsentligt omfang er påvirket af de i Del I, Afsnit V, pkt. f, anførte særlige, nu ophørte forhold.

I tilfælde, hvor der således ønskes lagt konstaterede forbedringer til grund for afgørelsen, udfyldes kolonne 1 med hovedtallene fra det anvendte regnskabsår. Er der afsluttet et senere regnskabsår, udfyldes endvidere kolonne 3. Derudover udfyldes kolonne 2, således at der ud for de poster, hvor nudriften udviser ændringer (positive eller negative), anføres samtlige reguleringer i forhold til det anvendte regnskabsår. Der skal i disse tilfælde afgives redegørelse for de angivne forbedringer, og for hvorledes de er konstateret. Endvidere vedlægges fornøden dokumentation.

Hvis de anførte reguleringer indebærer reduceret indtjening uden for bedriften, skal feltet »Anden indtjening« ligeledes reguleres.

Vedrører reguleringerne de anvendte dækningsbidrag, skal bilag 1 udfyldes.

c) Dispensationssager. I sager, hvor der på grund af ekstraordinære forhold søges refinansiering uanset, at økonomisk balance først kan opnås efter yderligere forbedringer, udfyldes skemaets pkt. 8 i overensstemmelse med de under b) nævnte retningslinier. Endvidere udfyldes det særlige skema vedrørende dispensation.

I sager med nu ophørte indkøringsvanskeligheder efter etablering, udformes ansøgningen efter de under b) nævnte retningslinier.

ad pkt. 9. Der anføres hovedmatrikelnummer og ejendomsnummer, som b1.a. findes oplyst på ejendomsskatteblanketten og vurderingsmeddelelsen. Der oplyses erhvervelsesår.

ad pkt. 11. Ejendommens handelsværdi fastsættes ved en værdiansættelse til låneefterretning foretaget af det realkreditinstitut, der har ydet den væsentligste del af ejendommens belåning, eller af DLR, hvis DLR har ydet lån i ejendommen eller skal yde refinansieringslån. Der kan anvendes en tidligere foretaget vurdering, der blot ikke må være ældre end et år, og som ikke må afvige væsentligt fra de aktuelle forhold.

Det skal oplyses, om der er kontraktgæld eller løsørepant i besætning og løsøre, og om denne gæld er oplyst og fratrukket i vurderingen. Hvis dette ikke er sket, skal foretages korrektion.

Realkreditinstitutter eller DLR's specifikation af værdiansættelserne samt den samlede vurderingssum skal vedlægges ansøgningen.

ad pkt. 12, kolonne 1-4. Ejendommens pantegæld opgøres som den aktuelle restgæld (kontantværdien) på realkreditlån og andre tinglyste lån i ejendommen på ansøgningstidspunktet. Ved omregningen af realkreditlån anvendes Hypotekbankens kurstabeller pr. 7. december 1988, uanset tidspunktet for ansøgningens indgivelse. Ved andre lån omregnes til kontantværdi på grundlag af dokumenterede indfrielsesvilkår. Panterettighederne optages i prioritetsrækkefølge. Ejerpantebreve medregnes med restgælden på de underliggende låneforhold, herunder kassekredit. Der kan dog højst medregnes ejerpantebrevets pålydende. Restancer på lån ydet af realkreditinstitutter og DLR forfaldne før den 1. maj 1988, opgives særskilt for hvert lån. Øvrige restancer på tinglyste lån optages som et samlet beløb.

ad pkt. 12, kolonne 5. I kolonnen anføres

1) Lån ydet af realkreditinstitutter og DLR.

2) Pengeinstitutlån, hvor afviklingen inden den 1. maj 1988 er aftalt over en periode på mindst 5 år.

3) Sælgerpantebreve.

4) Statslån og statsgaranterede lån.

5) Ikke-betalte ydelser på de under pkt. 1, nævnte lån.

Lånene skal være udbetalt og restancerne forfaldne inden den 1. maj 1988.

Den under pkt. 2-4, nævnte belåning kan kun medtages i kolonnen, hvis lånet er placeret inden for 70 pct. af handelsværdien.

Lån, der er sikret i flere ejendomme, der refinansieres, kan kun medtages under en af ejendommene.

ad pkt. 12, kolonne 7. Lånene kan overføres fra kolonne 5 bortset fra lån, der efter den 1. maj 1988 er rykket ud over 45 pct. af ejendommens handelsværdi (jf. det under Del 1, Afsnit VII, pkt 1, anførte).

Andre lån end lån ydet af realkreditinstitutter eller DLR kan kun søges refinansieret i det omfang, det er nødvendigt for at ansøgeren opnår balance i økonomien, (jf. Del 1, Afsnit VII, pkt. 1.)

Summen af de lån, der søges refinansieret kan ikke overstige de i skemaets pkt. 6.1 og 6.2 beregnede beløb.

ad pkt. 12, koionne 9-1 1. Bortfald af tilskud i forbindelse med opgørelse af balancekravet beregnes på grundlag af de tilskudsbeløb, som er posteret i det anvendte regnskab. Der opgøres en reduktionsprocent udfra hvilken beløbet for bortfald af tilskud kan beregnes. Det bortfaldne beløb opgøres på grundlag af forholdet mellem det lånebeløb, der refinansieres med jordbrugslån, og det samlede lånebeløb, hvortil det pågældende tilskud er knyttet. Kontantværdien af det eller de lån, der skal indgå i beregning af bortfald af tilskud, fremgår af pkt. 12, kolonne 5.

Størrelsen af de bortfaldne tilskudsbeløb og reduktionsprocenterne anføres i kolonne 10 og 11, og summen overføres til pkt. 7.3. Bortfalder der moderniseringstilskud, anføres det bortfaldne beløb med en forholdsmæssig andel ud for de lån tilskuddet vedrører.

Eksempler på beregning af bortfald af tilskud.

Moderniseringstilskud

Beregning af bortfald af tilskud sker ud fra summen af de lån, hvortil det pågældende moderniseringstilskud er knyttet, som oplyst af Jordbrugsdirektoratet.

--------------------------------------------------------------- Tilskudsbeløb Lån Heraf refinansieret i regnskab (kontantværdi) med jordbrugslån kr. kr. kr. --------------------------------------------------------------- 400.000 10.000 200.000 300.000 500.000 -------- 1.100.000 300.000 Reduktionsprocent: -------- x 100 = 27,27 pct. 1.100.000 27,27 Bortfaldsbeløb: 10.000 x ----- = 2.727 kr. 100 Tilskudsbeløbet i det anvendte regnskab nedsættes med 2.727 kr. Rentesaneringsydelse: Bortfald af tilskud opgøres for de enkelte lån, hvortil der er ydet rentesaneringsydelse. --------------------------------------------------------------- Tilskudsbeløb Lån Heraf refinansieret i regnskab (kontantværdi) med jordbrugslån kr. kr. kr. --------------------------------------------------------------- 6.000 120.000 35.000 35.000 Reduktionsprocent: -------- x 100 = 29,16 pct. 120.000 6.000 Bortfaldsbeløb: ----- x 29,16 = 1.750 kr. 100

Tilskudsbeløbet i det anvendte regnskab nedsættes med 1.750 kr.

ad pkt. 12, kolonne 17 og 18. Kolonnerne udfyldes af pengeinstituttet. Der anvendes de kurser, der er gældende på tidspunktet for ansøgningens indsendelse til realkreditinstitutterne og DLR.

ad pkt. 12, omkostninger. Der anføres summen af de omkostninger, der søges refinansieringslån til. Omkostningerne kan omfatte initialindskud i restgældsreguleringsfonden, indskud og gebyrer til realkreditinstitutterne og DLR, morarenter på restancer der kan refinansieres og eventuelle incassoomkostninger i forbindelse med tvangsinddrivelse, gebyr til pengeinstituttet salær til den medvirkende konsulent/revisor, gebyr til Hypotekbanken, udgifter til eventuel terminskontrakt i forbindelse med optagelse af udlandslån samt stempel- og tinglysningsafgift.

ad pkt. 13. Belåningsprocenten opgøres som forholdet mellem kontantværdien af ejendommens refinansieringsberettigede belåning og ejendommens handelsværdi. Lån, der er sikret i flere ejendomme, der refinansieres, kan kun medregnes i belåningen af en af ejendommene. Beregning sker som angivet i skemaet. Procenten angives med 1 decimal, efter sædvanlig afrunding.

ad pkt. 14. Der angives den nominelle hovedstol på alle lån og den tinglyste rentesats på lån, der ikke refinansieres. På refinansieringslån anføres den rentesats, der forventes tinglyst.

Oplysningsskema

ad A. Ved opgørelse af arbejdsindsatsen beregnes arbejdskraftbehovet for bedriftens enkelte driftsgrene på grundlag af normtal. Der anvendes de i oplysningsskemaet anførte timesatser. Der er ikke anført normtal for væksthusgartnerier, planteskoler o.lign. I disse tilfælde udfyldes skemaet på grundlag af sædvanlig tidsforbrug for en produktion under pågældende forhold (særlig dokumentation vedlægges). Arbejde, der udføres af fremmed medhjælp eller maskinstation skal fratrækkes. Ved bedømmelsen tages udgangspunkt i forholdene i sidste regnskabsår.

Ansøgers arbejdsindsats uden for bedriften opgøres på grundlag af løn- og timesedler eller på grundlag af et skøn over det arbejdskraftforbrug de omhandlede beskæftigelser har efter deres karakter.

Ved indkomsten fra bedriften forstås bedriftens driftsoverskud med fradrag af faktisk betalte renter og eventuelle forpagtningsafgifter.

Ved opgørelse af indkomsten uden for bedriften medregnes lønindkomster (herunder arbejdsløshedsunderstøttelse), og andre erhvervsindkomster, herunder indkomster fra maskinstationsvirksomhed, kreaturhandel, handel med maskiner o.lign.

Ved opgørelsen af indkomster i forbindelse med hovederhvervskravet anvendes samme opgørelsesmetode som i forbedringsordningen.

ad B. Gældsprocenten opgøres på grundlag af den samlede husstands gæld og aktiver i overensstemmelse med skattelovgivningens regler. Opgørelsen sker på grundlag af den seneste skattemæssige status eller på grundlag af en aktuel status udarbejdet efter samme regler. Aktuel status skal normalt anvendes, hvis gæld eller aktiver har ændret sig med mere end 10 pct. De skattemæssigt opgjorte aktiver opgøres før formuenedslag, men efter nedskrivning af varelager og besætning. Den skattemæssigt opgjorte gæld opgøres uden tillæg af formuenedslag og nedskrivning.

Før beregningen af gældsprocent reduceres aktiverne og gælden dog med værdien af finansielle aktiver (indlån i pengeinstitutter m.v., kursværdien af værdipapirer og kontantbeholdning). Gældsprocenten opgøres som forholdet mellem den korrigerede gæld og de korrigerede aktiver.

II Ansøgning om dispensation.

Der henvises til det nedenfor under Afsnit IV vedrørende Oversigt over kreditorordning m.v. anførte.

III Ansøgning om statsgaranti.

ad pkt. 3. Lånet skal sikres ved ejerpantebrev/skadesløsbrev med oprykkende panteret i den pågældende ejendom inden for handelsværdien.

Foranstående ejerpantebreve, skadesløsbreve o.lign. kan kun respekteres inden for pålydende, der skønnes påkrævet til sikring af eksisterende gældsforpligtelser og et efter bedriftens forhold rimeligt behov for driftskredit. Ved bevillingen af gældssaneringslånet skal påses, at lånet får sekundær (tertiær) oprykkende panteret i foranstående ejerpantebreve i forhold til bestemt angivne gældsforpligtelser og driftskreditter af nævnte art, maksimalt svarende til ejerpantebrevenes pålydende.

Der forlanges sikkerhed forud for nedskrevet restgæld fra fordringer, der deltager i akkord, herunder indefrosne fordringer.

Hvis ansøgeren ejer flere ejendomme, herunder ejendomme uden for jordbrug, skal det påses, at lånet sikres i hver ejendom. Der skal udfyldes prioritetsskema for hver af ejendommene. I hovedejendommen skal lånet være sikret inden for den nævnte lånegrænse. I de øvrige ejendomme skal lånet sikres bedst muligt.

ad pkt. 7. I prioritetsskemaet gives oplysning om samtlige matrikelnumre og fuldstændig oversigt over lånets pantestilling, jf. den nærmere vejledning i skemaet.

Samtlige panterettigheder skal optages i prioritetsorden, og restskylden omregnes til kontantværdi ved anvendelse af Realkreditrådets omregningstabeller, idet det påses, at sikkerhedskravet er opfyldt. Ved omregningen af foranstående lån anvendes den omregningstabel fra Realkreditrådet, der er gældende på tidspunktet for ejendommens vurdering.

ad pkt. 8. Det præciseres, at der skal gives oplysning om sikkerheder, der stilles over for pengeinstituttet for gæld, der ikke er afviklet i forbindelse med gældssaneringssagen. Dette gælder ikke alene sikkerheder i form af kaution, men også i form af sikringskonto (med angivelse af periodiske overførsler), eller i form af meddelte transporter, f.eks. i mælkeafregning.

Hypotekbanken kan kun godkende, at pengeinstituttet efter gældssaneringen opretholder transporter eller krav om opsamling på sikringskonto til fordel for egne engagementer, når ganske særlige forhold taler for det. Disse forhold må begrundes i ansøgningen. I andre tilfælde vil blive krævet, at sikkerhederne i lige omfang tjener til sikkerhed for gældssaneringslånet.

IV Oversigt over kreditorordning m.v.

ad pkt. 3. Der gives en fuldstændig oversigt over ansøgerens gæld og låneforhold før og efter kreditorordningen med en specifikation af anvendelsen af gældssaneringslånet og de forskellige gældsforholds deltagelse i akkord, nedskrivning til fortsat forrentning og indefrysning. Mindre gældsposter kan samles under et.

I kolonne 9 beregnes for hvert gældsforhold den rentereduktion, der sker ved indfrielse, nedskrivning eller indefrysning. Summen af rentelettelserne opgøres med fradrag af renteudgiften på gældssaneringslånet og eventuelt andet lån optaget til finansiering af kreditorordningen og overføres til pkt. 7.2 i Ansøgning om refinansiering, til brug ved beregningen af den samlede virkning af refinansieringssagen.

ad pkt. 4. Budgetoversigten med tilhørende specifikation af dækningsbidrag omfatter 3 år og indgår, sammen med den driftsøkonomiske oversigt vedrørende nudriften i pkt. 8 i Ansøgning om refinansiering, i bedømmelsen af, om der opnås den krævede økonomiske balance. Specifikation af dækningsbidrag for det anvendte regnskabsår og seneste regnskabsår, jf. Bilag 1 til Ansøgning om refinansiering, skal altid være udfyldt i gældssaneringssager.

Budgettering foretages med faste priser. I sammenhæng hermed sker der ikke indeksering eller kursregulering af indestående lån.

Budgetteringen skal i overensstemmelse med de fastsatte retningslinier ske således, at der som udgangspunkt ikke kan indregnes forbedringer i driften og indtjeningen i forhold til de hidtidige regnskaber. Hvor der søges om dispensation til indregning af forbedringer, fordi resultaterne i nudrift er påvirket af ekstraordinære forhold som anført i vejiedningens Del I, Afsnit VI, vedlægges en nærmere redegørelse for forholdene, der overbevisende skal begrunde, at forbedringerne vil blive opnået.

I overensstemmelse med retningslinierne i refinansieringsordningen skal den budgetterede balance være opgjort, efter at resultatet er belastet med skat beregnet i overensstemmelse med de i Del I, Afsnit X, nævnte regler.

REFINANSIERING VEJLEDNING TILLÆG LANDBRUGSMINISTERIET MAJ 1989

ÆNDRINGER I REGLERNE OM REFINAHSIERING

AF REALKREDITLÅN M. V. I LANDBRUGSEJENDOMME.

Refinansieringsordningen er trådt i kraft den 15. december 1988. Orientering om ordningen er givet i Vejledning fra Landbrugsministeriet, december 1988.

Folketinget har den 9. maj 1989 vedtaget ændringer i lov om indeksregulerede realkreditlån, hvorved der er åbnet mulighed for at optage refinansieringslån i form af 10-årige jordbrugslån. Endvidere er sket ændring af bestemmelserne vedrørende restgældsreguleringsfonden for udlandslån. Der gennemføres samtidig visse administrative ændringer.

De nærmere regler er fastsat i Landbrugsministeriets bekendtgørelse om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme samt Boligstyrelsens bekendtgørelser om lån til refinansiering i landbrugsejendomme m.v. og om udlandslån m.v. i landbrugsejendomme m.v. De ændrede regler træder i kraft den 22. maj 1989. Reglerne kan anvendes på ansøgninger, der er indgivet inden dette tidspunkt, men hvor refinansiering endnu ikke er gennemført.

I det følgende redegøres for de foretagne ændringer, idet der samtidig tages stilling til forskellige tvivlsspørgsmål angående udfyldelse af ansøgningsskema m.v. Der henvises iøvrigt til Vejledning, december 1988.

Jordbrugslån.

1. Efter de gældende bestemmelser ydes jordbrugslån med en løbetid på 30 år og med afdragsbidrag i de første 15 år.

Efter ændringen kan såvel stående jordbrugslån som seriejordbrugslån tillige ydes som 10-årige jordbrugslån med iøvrigt samme lånevilkår. De 10-årige seriejordbrugslån har en afdragsprofil svarende til de 30-årige jordbrugslån. Lånene kan refinansieres efter 10 år med et realkreditlån med en maksimal løbetid på 20 år, idet den hidtidige prioritetsstilling bevares. Ved ydelse af det 10-årige jordbrugslån kan eventuelt samtidig indgås bindende aftale om ydelse af refinansieringslånet.

Der ydes afdragsbidrag i de 10 år, jordbrugslånet løber. Afdragsbidraget er af samme størrelse som afdragsbidraget i de første 10 år på et 30-årigt jordbrugslån med afdragsbidrag.

Der kan fremsættes tilbud om 10-årige jordbrugslån i tidligere rejste sager, hvor lånet ikke er optaget.

For ansøgninger, som er afsendt til realkreditinstitutterne og DLR inden den 7. juni 1989, overtager Hypotekbanken 10-årige jordbrugsobligationer til de kurser, der bekendtgøres pr. 7. juni 1989.

Restgældsreguleringsfonden for udlandslån.

2. Reglerne om restgældsreguleringsfonden ændres. Der gælder herefter følgende regler om udlodning af fondens midler til dækning af valutakurstab: Først anvendes låntagers løbende bidrag incl. rentetilskrivning. Yderligere valutatab dækkes af låntagers indskud og de øvrige tilførte midler i samme forhold som de indskudte beløb. Dækning sker såvel ved indfrielse efter 10 år som i tilfælde af førtidig indfrielse.

Grønne obligationslån.

3. Reglerne er ændret, således at indfrielse af grønne obligationslån skal ske til kurs 100. De nye indfrielsesregler er gældende for lån, der er tilbudt fra den 22. maj 1989.

Der kan fremsættes nyt lånetilbud i tidligere rejste sager, hvor lånet ikke er optaget. I sager, hvor lån er optaget, kan låntageren indtil den 1. juli 1989 over for instituttet fremsætte begæring om ændring af indfrielsesvilkårene til de nye regler.

Refinansiering af andre lån end realkreditlån.

4. Ud over lån ydet af realkreditinstitutter og DLR kan der ske refinansiering af visse pengeinstitutlån, statslån og statsgaranterede lån og sælgerpantebreve ydet med sikkerhed i landbrugsejendommen.

Refinansiering af disse »andre lån« kan som hidtil kun ske med den andel, der er nødvendig for at opnå balance (0-konsolidering) i økonomien.

Det er ikke længere er en betingelse, at lån ydet af realkreditinstitutter og DLR forud er refinansieret fuldt ud, og at der anvendes jordbrugslån videst muligt omfang til refinansieringen.

5. Adgangen til refinansiering af pengeinstitutlån gælder kun lån, hvor afviklingen er aftalt over en periode på mindst 5 år. Dette omfatter som nævnt i vejledningen såvel almindelige kronelån som finanslån. Kassekreditkontrakter er omfattet af adgangen til refinansiering, hvis der inden den 1. maj 1988 foreligger en klar aftale, efter hvilken maksimum nedskrives i et forløb, der strækker sig over mindst 5 år, eller efter hvilken kassekreditten skal opretholdes uden nedskrivning i mindst 5 år. Refinansiering kan højst ske med det aftalte maksimum og inden for den tinglyste sikkerhed.

6. Hypotekbanken kan tillade, at pengeinstitutlån med en aftalt afviklingsperiode på mindre end 5 år refinansieres, hvis lånet er ydet inden den 1. maj 1988 til finansiering af investeringer i den faste ejendom, besætning eller inventar.

Sagen forelægges for Hypotekbanken med fornøden dokumentation for investeringerne og den midlertidige finansiering.

Kravet om økonomisk balance efter refinansiering.

Anvendt opgørelsesår.

7. Afgørelsen af, om ansøgeren som krævet i ordningen har balance i økonomien efter refinansiering, skal efter bestemmelserne ske på grundlag af driftsregnskabet for 1986 (1986/87) eller for 1987 (1987/88). Pengeinstitutterne kan dog godkende, at posterne i regnskabet korrigeres for udgifter til vikarbistand i forbindelse med sygdom og for dokumenterede forbedringer efter større investeringer og overstået sygdom i besætning og høsttab, jf. Vejledning, december 1988, afsnit V.

I tilfælde, hvor der ikke kan opnås balance ved anvendelse af driftsregnskaber for de nævnte år med eventuelle korrektioner, kan pengeinstituttet tillade, at der som grundlag for refinansieringen anvendes driftsregnskabet for et senere år. Regnskabet skal omfatte den for bedriften sædvanlige regnskabsperiode.

Hvis regnskabet for det senere år er endeligt afsluttet af regnskabsføreren efter den 10. maj 1989, skal anvendelsen af regnskabet godkendes af Hypotekbanken. Det udarbejdede regnskab indsendes til Hypotekbanken med eventuelle bemærkninger vedlagt det foregående års driftsregnskab i sin helhed.

Kravet om økonomisk balance.

8. Pengeinstituttet kan tillade refinansiering, hvor konsolidering efter refinansiering, jf. ansøgningsskemaets pkt. 8, udgør -11.000 kr. eller derover.

Udarbejdelse af status.

9. For at lette skemaudarbejdelsen godkendes det, at statusopgørelsen i pkt. 5 kan ske ved anvendelse af den senest afsluttede regnskabsstatus, selv om status er ældre end 3 måneder.

Det er en betingelse, at konsulenten eller revisoren erklærer, at den nævnte regnskabsstatus fortsat er gyldig, idet der kun er mindre væsentlige ændringer, eller at status er gyldig med nogle nærmere angivne ændringer. Nye statustal anføres i så fald i skemaet ud for de pågældende poster.

Datoen for foretagelse af statusopgørelsen skal angives i pkt. 5, og det skal angives, om der er anvendt seneste regnskabsstatus med eller uden korrektioner som grundlag for opgørelsen.

BEMÆRKNINGER TIL ANSØGNINGSSKEMAERNES ENKELTE PUNKTER.

Ansøgningen om refinansiering.

Ad pkt. 2. I gældssanerings- og dispensationssager, der eventuelt indsendes til Hypotekbanken før der indhentes lånetilbud, skal punkt 2 »afsenderdato« ikke udfyldes. I sammenhæng hermed skal ikke udfyldes pkt. 3. (Specifikation af ansøgte refinansieringslån), kolonne 17 og 18 i pkt. 12 (om kurser og kontantværdi ifølge anvendt månedstabel) og pkt. 14. (prioritetsoversigt efter refinansiering). Udfyldelse af disse punkter sker først ved den senere indsendelse til realkredit/DLR. I gældssaneringssager er det dog hensigtsmæssigt, at lånetilbud indhentes forud betinget af gældssanering.

Ad pkt. 5. Som anført foran er der givet videre mulighed for som aktuel status at anvende den senest afsluttede regnskabsstatus, eventuelt med korrektioner.

Ad pkt. 7. De nye 10-årige jordbrugslån indgår i opgørelsen i pkt. 7.1. sammen med de 30-årige jordbrugslån. Ved beregning af renteudgiften anvendes samme rentesatser for 10-årige og 30-årige jordbrugslån.

Ad pkt. 8. Landmænd, der efter ændringerne lægger 1988-regnskabet til grund for ansøgningen, skal anføre regnskabstallene i kolonne 1.

Kolonne 2 anvendes, jf. redegørelsen i Vejledning, december 1988, til reguleringsbeløb for poster, hvor der ønskes foretaget regulering . Det bemærkes, at der i dispensationssager også skal udfyldes reguleringsbeløb i kolonne 2. Der skal anføres de budgetterede ændringer (fra det budgetår, som i henhold til dispensationsansøgningen giver balance), som ønskes godkendt af Hypotekbanken som grundlag for afgørelsen om refinansiering.

Ad pkt. 11. Der kan ikke godkendes refinansiering af lån, der er optaget til finansiering af investeringer, foretaget efter den 1. maj 1988. Da de nævnte lån ikke er refinansieringsberettigede, tæller de heller ikke med ved beregningen af den pågældende ejendoms belåningsprocent. Da investeringerne vil være medregnet i en aktuel vurdering af ejendommens handelsværdi, kan belåningsprocenten falde så meget, at adgangen til refinansiering bliver begrænset eller helt bortfalder. I denne situation godkendes det, at der ved beregningen af belåningsprocent foretages reduktion af handelsværdien svarende til den dokumenterede investeringsudgift. Det er en betingelse, at refinansieringen gennemføres således, at de ældre lån i ejendommen refinansieres efter den placering, de havde den 1. maj 1988, og at de efter den aktuelle vurdering og nybelåningen fortsat er placeret i dette låneområde.

Ad pkt. 12. I kolonne 3 skal angives den på afsenderdatoen til realkreditinstitut/DLR senest kendte terminsrestgæld på lånene.

I kolonne 12 anføres st.10 og st. 30 for henholdsvis 10-årige og 30-årige stående jordbrugslån. Se 10 og se 30 for henholdsvis 10-årige og 30-årige serie jordbrugslån.

I kolonne 18 angives kontantværdien af de lån, der søges refinansieret. Beløbene fremkommer således ved, at den andel af restgælden i kolonne 3, som ønskes refinsiereret, ganges med kurserne på disse lån i den anvendte månedstabel. Kurserne anføres i kolonne 17.

Uanset at kursændringer kan medføre forskydninger i, hvor store lån der kan placeres inden for henholdsvis 45 pct. og 70 pct. af lånegrænsen, skal den andel af restgælden på lån, der ifølge 7. december 1988 kurserne skal ombyttes med henholdsvis jordbrugslån/ udlandslån og grønne obligationslån, refinansieres som beregnet efter decemberkurser.

Ad bilag 1. (Specifikation af dækningsbidrag).

I tilfælde af reguleringer i dækningsbidraget skal skemaet udfyldes således, at der i kolonne 1 angives det faktisk opnåede resultat i det anvendte regnskabsår og i kolonne 2 det beregnede ændrede reguleringsbeløb. Det regulerede dækningsbidrag udgør summen af disse beløb. Dette gælder både ved angivelsen af det samlede produktionsomfang og dækningsbidraget kr. pr. enhed. Hvis der er afsluttet et senere regnskabsår, skal kolonne 3 altid udfyldes med tallene herfra.

Ad likviditetsbudget.

Likviditetsbudget, der skal vedlægges ved ansøgning om dispensation og om gældssaneringslån, forudsættes udarbejdet på månedsbasis eller i hvert fald på kvartalsbasis.

Skema til oversigt over kreditorordning.

Ad pkt. 2. Det er påregnet, at værdien af opsamlet skattemæssigt underskud fra tidligere år kan indgå i den samlede løsning af refinansieringssager med kreditorordninger. Der skal derfor i pkt. 2 i oversigten redegøres for sådanne underskud og den mulige udnyttelse heraf i indeværende og kommende år.

Hypotekbanken vil i sager med ansøgning om gældssaneringslån kunne godkende, at der i ordningen aftales yderligere udlodning til akkordkreditorerne svarende til den opgjorte skattereduktion, således at denne udlodning sker, efterhånden som hjemtagelse kan ske. Den beregnede reduktion (tilbageføring af personlig skat) og anvendelse af beløb til udlodning skal i så fald posteres i finansieringsdelen i budgetoversigten i pkt. 4.

Aftale med kreditorerne kan eventuelt ske i form af indefrysning. Hypotekbanken vil også kunne godkende, at den beregnede reduktion indgår i status for den udarbejdede akkordordning med sin tilbagediskonterede værdi, således at der på basis heraf i den umiddelbart aftalte akkordordning kan beregnes en yderligere udlodning som kontantdividende eller opretholdt gæld til akkordkreditorerne.

Ad pkt. 3. I oversigten over kreditorordningen skal anføres ansøgerens samlede gældsforpligtelser, d.v.s. også realkreditlån og andre lån i den faste ejendom, der evt. ikke skal deltage i kreditorordningen. Disse lån kan dog tillades overført med en samlet kontantværdi fra låneoversigten i refinansieringsansøgningens pkt. 12. Mindre gældsposter kan samles under et.

»»Gæld på ansøgningstidspunktet« kolonne 3 i oversigten bør udarbejdes svarende til oversigten over gæld pr. skæringsdato/ akkorddato, således at eventuel anden (senere) gæld anføres særskilt i oversigten. Den fastsatte eller foreslåede skæringsdato (fristdag) for akkorden bedes samtidig anført i kolonnens hoved.

Ansøgningen om statsgaranti.

Ad pkt. 7. I oversigten over gældssaneringslånets prioritetsstilling er forudsat, at foranstående lån (i kolonne 4) omregnes til kontantværdi efter den omregningstabel fra Realkreditrådet, der var gældende for tidspunktet for ejendommens vurdering. For de forudsatte nye refinansieringslån skal anvendes den kurs, der er gældende ifølge anvendt månedstabel fra Hypotekbanken.

Hvis der i gældssaneringssager med kreditorordning også indgår ansøgning om dispensation, skal der ske fuld udfyldelse af skemaet »Oversigt over kreditorordning« og kun udfyldelse af dispensationsansøgningens side 1 (oplysningerne er iøvrigt identiske).

Yderligere information om refinansieringsordningen kan fås ved henvendelse til

Kongeriget Danmarks Hypotekbank

og Finansforvaltning

Landgreven

1301 København K.

Tlf. 33 92 80 00

Telefax 33 93 77 24

Landbrugsministeriet

Slotholmsgade 10

1216 København K.

Tlf. 33 92 33 01

Ingen