Vejledning om ydelse af produktionsstøtte til markfrø i høstårene 1988/89 og 1989/90
Statutory Text (5 Articles)
Bilag 1
Retsgrundlag
Rådsforordning nr. 2358/71 af 26. oktober 1971 om den fælles markedsordning for frø, senest ændret ved forordning nr. 3997/87 af 23. december 1987.
Rådsforordning nr. 1674/72 af 2. august 1972 om fastsættelse af almindelige regler om ydelse og finansiering af støtte inden for frøsektoren, senst ændret ved forordning nr. 1659/81 af 19. maj 1981.
Kommissionsforordning nr. 1686/72 af 2. august 1972 om gennemførelse af visse regler om støtte inden for frøsektoren, som ændret ved forordning nr. 2511/88 af 8. august 1988.
Kommissionsforordning nr. 1546/75 af 18. juni 1975 om fastsættelse af det forhold, der ligger til grund for retten til støtte til frø.
Kommissionsforordning nr. 1445/76 af 22. juni 1976 om fastsættelse af listen over de forskellige sorter af Lolium perenne L., senest ændret ved forordning nr. 2278/88 af 8. juli 1988.
Rådsforordning nr. 1962/87 af 2. juli 1987 om fastsættelse af støttebeløbene inden for frøsektoren for produktionsårene 1988/89 og 1989/90.
Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 210 af 22. januar 1988 om ydelse af produktionsstøtte til markfrø.
Bilag 2
KN-kode Varebeskrivelse Støttens størrelse pr. 100 kg ECU Kr. Kr. 1988/89 1989/90 1. OLEAGINEAE ex 12040010 Linum usitatissimum L. Spindhør 23,8 208,37 210,43 Linum usitatissimum L. Oliehør 18,8 164,59 166,22 2. GRAMINEAE GRÆSSER ex 12092940 Agrostis canina L. Hundehvene 63,8 558,57 564,10 Agrostis gigantea Roth Stortoppet hvene 63,8 558,57 564,10 Agrostis stolonifera L. Krybhvene 63,8 558,57 564,10 Agrostis tenuis Sibth. Alm. hvene 63,8 558,57 564,10 ex 12092970 Arrhenatherum elatius (L) Beauv. ex J. et C. Presl. Draphavre 56,4 493,78 498,67 12092930 Dactylis glomerata L. Hundegræs 45,8 400,98 404,95 ex 12092390 Festuca arudinacea Schreb. Strand- svingel 49,5 433,37 437,66 12092330 Festuca ovina L. Fåresvingel 36,0 315,18 318,30 ex 12092310 Festuca pratensis Huds. Engsvingel 36,0 315,18 318,30 Festuca rubra L. Rødsvingel 31,0 271,40 274,09 12092510 Lolium multiflorum Lam. Ital. rajgræs - herunder Westerwold 17,7 154,96 156,50 12092590 Lolium perenne L. Alm. rajgræs (se bilag 3) A. Sorter med høj persistens, sildige eller halvsildige 29,4 257,40 259,94 B. Nye sorter og andre ikke nævnte 21,8 190,86 192,75 C. Sorter med lav persistens, halvsildige/ halvtidlige/tidlige 16,1 140,96 142,35 12092960 Lolium X hybridum Hybridraj- Hausskn. græs 17,7 154,96 156,50 ex 12092600 Phleum Bertolonii (DC) Knoldrotte- hale 42,9 375,59 379,31 Phleum pratense L. Timothee 70,2 614,60 620,68 ex 12092970 Poa nemoralis L. Lundrapgræs 32,7 286,29 289,12 12092400 Poa pratensis L. Engrapgræs 32,7 286,29 289,12 ex 12092920 Poa trivialis L. Alm. rapgræs 32,7 286,29 289,12 3. LEGUMINOSAE BÆLGPLANTER 07131019 Pisum sativum L. (partim) Foderært 0 0 0 ex 07135010 Vicia faba L. (partim) Hestebønner 0 0 0 12092990 Hedysarum coronarium L. Hanekløver 30,7 268,78 271,44 12092950 Medicago lupulina L. Humlesnegle- bælg 26,7 233,76 236,07 ex 12092100 Medicago sativa L. (økotyper) Lucerne 17,8 155,84 157,38 Medicago sativa L. (sort) Lucerne 29,4 257,40 259,94 ex 12092990 Onobrychis viciifolia Scop Esparsette 16,8 147,08 148,54 ex 12092290 Trifolium incarnatum L. Blodkløver 38,5 337,07 340,40 Trifolium alexandrinum L. Ægyp. kløver 38,5 337,07 340,40 Trifolium resupinatum L. Omvendt kløver 38,5 337,07 340,40 Trifolium hybridum L. Alsike kløver 38,6 337,94 341,29 12092210 Trifolium pratense L. Rødkløver 42,5 372,09 375,77 ex 12092230 Trifolium repens L. Hvidkløver 59,5 520,92 526,08 Trifolium repens L. var. giganteum Hvidkløver 59,5 520,92 526,08 12092911 Vicia sativa L. Fodervikke 26,2 229,38 231,65 ex 12092919 Vicia villosa Roth. Sandvikke 19,1 167,22 168,88
Bilag 3
Lolium Perenne L. - Alm. rajgræs
A. Sorter med høj persistens, sildige eller halvsildige
1. Aberystwyth S 23 2. Abonda 3. Albi 4. Alsinto 5. Anduril 6. Animo 7. Antrim 8. Amo 9. Barball 10. Barcentra (T) 11. Barclay 12. Bardetta 13. Barenza 14. Barlenna 15. Barlet 16. Barmega 17. Barry 18. Bartony 19. Belfort (T) 20. Bellatrix 21. Borvi 22. Capper 23. Caprice 24. Chantal 25. Cigil 26. Citadel (T) 27. Cockade 28. Combi 29. Compas. 30. Condesa (T) 31. Contender 32. Corona 33. Cupido 34. Danny 35. Dinora 36. Dolby 37. Donata 38. Duramo 39. Edgar 40. Elka 41. Elrond 42. Emir 43. Endura 44. Ensporta 45. Entrar 46. Fanal (T) 47. Final 48. Fingal 49. Flamingo (T) 50. Floret (T) 51. Hercules 52. Hermes 53. Honneur 54. Hunter 55. Idole 56. Jetta 57. Karin 58. Kent Indigenous 59. Kerdion 60. Kosta 61. Langa 62. Lamora (Mommersteeg's Weidauer) 63. Lennox 64. Lihersa 65. Lilope 66. Limage 67. Limes 68. Liparis 69. Liquick 70. Liraylo 71. Lisabelle 72. Lisuna 73. Look 74. Loretta 75. Lorina 76. Lucretia 77. Madera (T) 78. Magella 79. Magister 80. Majestic 81. Mandola 82. Manhattan 83. Maprima 84. Mascot 85. Master 86. Meltra RVP (T) 87. Mirvan 88. Modus (T) 89. Mombassa 90. Mondial 91. Moretti 92. Outsider 93. Pablo 94. Parcour 95. Patora 96. Pelleas 97. Pelo 98. Perfect 99.Perma 100. Perray 101. Pippin 102. Player 103. Pleno 104. Preference 105. President 106. Prester 107. Profit 108. Rally (T) 109. Rathlin 110. Rival 111. Ronja 112. Saione 113. Salem 114. Saver 115. Score (Fair Way) 116. Semperweide 117. Senator 118. Servo 119. Sisu 120. Sommora 121. Spargo (T) 122. Splendor 123. Springfield 124. Sprinter 125. Stentor 126. Surprise 127. Talbot 128. Trani 129. Tresor 130. Trimmer 131. Troubadour 132. Variant 133. Vigor 134. Wendy.
B. Nye sorter og andre ikke nævnte.
C. Sorter med lav persistens, halvsildige, halvtidlige eller tidlige
1. Atempo (T) 2. Delray 3. Lenta Pajbjerg 4. Printo 5. Vema Pajbjerg.
Vejledning om ydelse af produktionsstøtte til markfrø i høstårene 1988/89 og 1989/90
Retsgrundlaget for Det europæiske økonomiske Fællesskabs ordning om ydelse af produktionsstøtte til markfrø i de nævnte høstår er angivet i bilag 1.
1. Betingelser for ydelse af støtten
1.1. Der ydes produktionsstøtte til frø af de i bilag 2, jf. bilag 3, nævnte arter, såfremt følgende forudsætninger er opfyldt
a) Frøene skal være høstet i Danmark i 1988 hhv. 1989.
b) Frøene skal opfylde de krav, der er stillet til basisfrø eller certificeret frø efter de definitioner heraf, som indeholdes i Rådets direktiv nr. 66/401/EØF af 14. juni 1988 om handel med frø af foderplanter, Rådets direktiv nr. 66/402/EØF af 14. juni 1966 om handel med sædekorn og Rådets direktiv nr. 69/208/EØF af 30. juni 1969 om handel med frø af olie- og spindplanter, under hensyn til ændringerne af disse direktiver.
Heraf følger bl.a., at frøene skal være avlet og kontrolleret i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 808 af 11. december 1987 om markfrø, og at frøene skal opfylde de kvalitetskrav, der er fastsat i nævnte bekendtgørelse.
Undersøgelse af partierne for antal af andre plantearter skal være foretaget i en frømængde, der er 10 gange større end den vægtmængde, statsfrøkontrollens analyseregler foreskriver for en renhedsundersøgelse.
Produktionsstøtten til markært kan kun anvises til partier, der er mærket og plomberet som udsæd i en emballage med et indhold på højst 50 kg.
c) Frøene skal være produceret 1) enten på grundlag af en frøavlskontrakt, som er indgået mellem et frøfirma eller en forædler på den ene side og en frøavler på den anden side, 2) eller direkte af frøfirmaet eller af forædleren. Denne produktion skal attesteres ved en formeringserklæring.
d) Frøfirmaerne og forædlerne samt frøavlskontrakterne og formeringserklæringerne skal være registreret hos statsfrøkontrollen.
1.2. Registrering af frøfirmaer og forædlere i henhold til pkt. 1.1, litra d, er gyldig i hele Fællesskabet.
1.3. Frøfirmaerne og forædlerne skal snarest muligt foretage anmeldelse til det lokale distriktstoldkammer, jf. pkt. 5.2, uanset om sådan anmeldelse er sket i tidligere høstår.
2. Beregning af støtte
2.1. Produktionsstøtten ydes med de af fællesskabsmyndighederne til enhver tid fastsatte beløb. I bilag 2 er angivet de støttebeløb i ECU, som er fastsat for høstårene 1988/89 og 1989/90. Endvidere er i bilag 2 angivet de tilsvarende kronebeløb pr. 1. juli 1988 og 1989.
2.2. Størrelsen af den produktionsstøtte, der tilkommer hver enkelt frøavler, fastsættes enten
a) på grundlag af vægten af et parti, der er sammensat af to eller flere delpartier fremkommet ved oprensning af det af avleren producerede og leverede frø, såfremt en beregning baseret på delpartiernes vægt og deres analyseresultater viser, at det sammensatte parti opfylder de fastsatte kvalitetskrav, eller
b) på grundlag af vægten af hvert enkelt af de ved oprensningen fremkomne delpartier, der ved analyse af prøver af delpartierne er konstateret at opfylde de fastsatte kvalitetskrav.
2.3. Fastsættelse af støttebeløbenes størrelse efter den i pkt. 2.2, litra a, angivne gennemsnitsberegning vil finde sted, såfremt ansøgningen indeholder oplysninger om resultatet af en sådan gennemsnitsberegning.
2.4. Der udbetales ikke støttebeløb på mindre end 10 kr.
3. Ansøgning om støtte
3.1. Produktionsstøtten udbetales til frøavleren efter ansøgning. Til ansøgningen skal anvendes en formular, som de registrerede frøfirmaer modtager fra statsfrøkontrollen og fremsender til frøavlerne.
3.2. Ansøgningen skal bl.a. indeholde følgende oplysninger
a) Navn og adresse på det frøfirma, som ansøgeren har kontraheret med.
b) Ansøgerens navn, adresse og CPR-nr. eller CIR-nr.
c) Frøavlskontraktens eller formeringserklæringens registreringsnummer.
d) Frøets art og sort.
e) Det distriktstoldkammer, angivet ved nummer, over for hvilket frøfirmaet er anmeldt.
f) Frøfirmaets momsnummer.
g) Vægten af hvert enkelt delparti, uanset om delpartierne opfylder de i fællesskabsbestemmelserne fastsatte kvalitetskrav. Ved delpartier forstås de partier frø, der er fremkommet ved oprensning af det af frøavleren producerede og leverede parti frø, og som afregnes over for avleren.
h) Resultatet for hvert enkelt delparti af en analyse af en prøve, der er udtaget af delpartiet efter gældende prøvetagningsregler, og som er analyseret efter officielt godkendte regler.
i) Resultatet af den i pkt. 2.2, litra a, angivne gennemsnitsberegning, såfremt støtten ønskes fastsat på grundlag heraf. Gennemsnitsberegningen skal være foretaget for hvert enkelt af analysekravene, og det skal være angivet, hvilke delpartier gennemsnitsberegningen vedrører.
3.3. Ansøgningen skal underskrives af ansøgeren samt det firma, hvormed han har kontraheret, og skal i 4 eksemplarer indsendes til statsfrøkontrollen senest den 30. april 1989 hhv. 30. april 1990.
3.4. Støttebeløbene vil blive udbetalt af EF-direktoratet.
4. Bogføring af delpartier
4.1. De delpartier, der fremkommer ved oprensning af et parti frø, hvortil der søges produktionsstøtte, skal være opført specificeret i firmaets lagerbog under den pågældende frøavlers navn.
4.2. Delpartiernes identitet med det hovedparti, hvorfra de hidrører, skal til enhver tid kunne dokumenteres af vedkommende frøfirma på grundlag af dettes rensebog.
5. Kontrolforanstaltninger
5.1. Kontrollen med ansøgninger om produktionsstøtte efter de i denne vejledning omhandlede bestemmelser udføres af statsfrøkontrollen.
5.2. De af statsfrøkontrollen registrerede frøfirmaer og forædlere skal efter toldvæsenets anvisninger i deres regnskab foretage alle nødvendige optegnelser vedrørende det frø, der efter vejledningen er omfattet af produktionstilskudsordningen, herunder de i pkt. 4 omhandlede oplysninger.
5.3. Optegnelser og bilag, herunder frøavlskontrakter og formeringserklæringer, rensebøger, lagerbøger og genpart af afregninger, skal opbevares i mindst 5 år.
5.4. Toldvæsenet har til enhver tid ret til at foretage eftersyn i de i pkt. 1.3 omhandlede virksomheder og til at efterse varebeholdninger, forretningsbøger og øvrigt regnskabsmateriale og korrespondance m.v.
5.5. Repræsentanter for EF-direktoratet og statsfrøkontrollen er som led i kontrollen med, at grundlaget for udbetaling af produktionsstøtten er til stede, berettiget til uden erstatning at udtage prøver af varerne samt til at efterse virksomhedens varebeholdning, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale, optegnelser og bilag samt korrespondance.
5.6. Det påhviler virksomheden at yde den bistand, der er nødvendig for foretagelsen af eftersyn og kontrol efter pkt. 5.4 og pkt. 5.5.
5.7. EF-direktoratet kan kræve rigtigheden af oplysninger, der skal danne grundlag for udbetaling af ydelser i henhold til denne vejledning, bekræftet af statsautoriseret eller registreret revisor.
6. Anke
De afgørelser, som EF-direktoratet træffer i henhold til denne vejledning, kan indankes for landbrugsministeriet.
Ingen