Til sædekornsfirmaerne, autoriserede og officielle markkontrollører samt Statsfrøkontrollens efterkontrollører Vedrørende dispensation for forekomst af vårbyg i fremavlsarealer af vinterhvede samt dispensation for indhold af vårbyg i vinterhvede
Statutory Text (2 Articles)
Til sædekornsfirmaerne, autoriserede og officielle markkontrollører samt Statsfrøkontrollens efterkontrollører Vedrørende dispensation for forekomst af vårbyg i fremavlsarealer af vinterhvede samt dispensation for indhold af vårbyg i vinterhvede
I sæsonen 1988/89 dispenseres således, at avlen fra fremsavlsarealer af vinterhvede vil kunne godkendes til forsegling trods det, at marknormen for forekomst af anden kornart er overskredet med et antal bygplanter. Ligeledes dispenseres, så danskavlet sædekorn af vinterhvede må sælges med et indhold af anden kornart på op til 2 kerner af byg pr. kg ud over gældende norm i certificeret sædekorn 1. generation og op til 7 kerner af byg pr. kg ud over gældende norm i certificeret sædekorn 2. generation. Dispensationen gælder kun til salg her i landet og kun under forudsætning af, at partierne forsynes med en tillægsmærkning. Reglerne for tillægsmærkning fremgår af denne meddelelse.
I Statsfrøkontrollens meddelelse 156-88, SÆ-111, af 10. juni 1988, orienteredes om opstående problemer med forekomst af byg i fremavlsarealer med vinterrug og vinterhvede.
På et telefonmøde i Frøkontrolkommissionens Kontaktudvalg for Sædekorn den 15. august 1988 drøftedes situationen på baggrund af resultatet af sommerens markbesigtigelser, jfr. ovennævnte meddelelse.
Kontaktudvalget skønnede, at for at kunne producere tiltrækkelige mængder sædekorn af vinterhvede var der behov for dispensation som anført nedenfor.
Man skønnede derimod, at der vil kunne produceres tilstrækkelige mængder af rug uden dispensation.
Efter anbefaling fra kontaktudvalget har Statsfrøkontrollen anmodet Landbrugsministeriet om bemyndigelse til at dispensere således: Dispensation for forekomst af vårbyg i fremavlsarealer af vinterhvede
Avlen fra fremavlarealer af vinterhvede vil kunne godkendes til forsegling som certificeret sædekorn 1. eller 2. generation, selv om marknormen for forekomst af anden kornart er overskredet. Hvis marknormen er overskredet med op til 5 planter af vårbyg pr. 50 m2, godkendes arealet til forsegling på betingelse af, at fremstillede partier tillægsmærkes som anført nedenfor.
Hvis marknormen er overskredet med mere end 5 planter af vårbyg pr. 50 m2, vil sædekornsfirmaer efter ansøgning kunne forvente at få dispensation til forsegling som certificeret sædekorn 1. eller 2. generation på betingelse af, at partierne tillægsmærkes, og på betingelse af, at partierne ikke udleveres, før Statsfrøkontrollens analyse har vist, at den på tillægsmærkningen anførte norm for indhold af anden kornart er opfyldt.
Hvis det af indberetning om markbesigtigelse fremgår, at der kan være risiko for forekomst af vinterbyg, kan dispensation fra gældende marknormer ikke opnås. Dispensation for indhold af byg i partier af vinterhvede
Sædekorn af vinterhvede må pr. d.d. sælges med et indhold af byg på op til
Certificeret sædekorn 1. generation: 2 kerner ud over gældende norm.
Certificeret sædekorn 2. generation: 7 kerner ud over gældende norm.
Landbrugsministeriet har herefter bemyndiget Statsfrøkontrollen til at indrømme ovenfor anførte dispensation for vinterhvede produceret i perioden 1. juli 1988 til 30. juni 1989.
Dispensationen gælder kun til salg her i landet. Det vil sige, at eksport efter danske kvalitetsnormer - mærkesedler formularerne 86e og 87e - ikke er omfattet af dispensationen. Tillægsmærkning
Partier af vinterhvede, som ønskes solgt med nævnte dispensation for indhold af byg, skal af firmaet forsynes med en tillægsmærkning med følgende tekst
Certificeret sædekorn 1. generation
Partiet sælges med dispensation for indhold af anden kornart op til 2 kerner af byg ud over gældende norm.
Certificeret sædekorn 2. generation
Partiet sælges med dispensation for indhold af anden kornart op til 7 kerner af byg ud over gældende norm.
Tillægsmærkningen kan foretages ved, at der påklæbes sækkene en mærkeseddel med pågældende tekst eller ved, at teksten påføres sækkene ved en tydelig påstempling.
For partier, der ønskes solgt under dispensationen, skal firmaet over for Statsfrøkontrollen afgive en erklæring om, at det pågældende parti er forsynet med ovennævnte tillægsmærkning. Denne erklæring skal indeholde oplysning om partiets referencenummer og størrelse, dato for tillægsmærkning samt følgende oplysning: »tillægsmærket med:» efterfulgt af et eksemplar af tillægsmærkesedlen eller den påstemplede tekst.
Såfremt Statsfrøkontrollen har konstateret, at partiet opfylder betingelserne for salg under dispensation, vil partiet ikke blive opført som erstatningspligtigt i »Oversigt over vintersædspartier kontrolleret i sæsonen 1988/89«.
Med venlig hilsen
Anita Kjeldsen
Ingen