Regler for autorisation af jordbrugsbedrifter til økologisk jordbrugsproduktion
Table of Provisions (12)
Statutory Text (12 Articles)
§ 1. Statens Plantetilsyn (tilsynet) kan efter ansøgning autorisere en jordbrugsbedrift til produktion af økologiske produkter, hvis produktionen tilrettelægges og gennemføres efter bestemmelserne i bilaget til bekendtgørelsen.
§ 2. Ansøgningsskema og bekendtgørelse rekvireres hos Statens Plantetilsyn, Center for Landbrug, Havkærsvej 83, Tilst, Postboks 30, 8381 Mundelstrup. Tlf. nr. 06 244288.
Stk. 2. Ansøgning om autorisation skal være tilsynet i hænde senest den 1. januar det år, den økologiske produktion ønskes påbegyndt.
Stk. 3. For 1989 er ansøgningsfristen fastsat til 1. april 1989.
§ 3. Autorisationen omfatter alle de til driftsenheden hørende arealer, herunder lejede/forpagtede arealer. Arealerne angives på en kortskitse. For den enkelte mark anføres et marknummer samt arealet i ha. Imellem de enkelte marker anføres markskel (vej, sti, hegn m.m.). For lejede/forpagtede arealer anføres ejerens/lejerens navn og adresse på oversigten over forpagtningsforhold, og denne medsendes ansøgningen.
Stk. 2. Kortskitsen skal vedlægges ansøgningsskemaet om autorisation.
§ 3. For alle autoriserede jordbrugsbedrifter skal der senest den 1. maj hvert år foreligge sædskifte- og gødningsplaner udarbejdet efter kapitel II i landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 469 af 3. august 1988 om sædskifte- og gødningsplaner samt grønne marker i jordbruget.
§ 5. Der skal foreligge en plan for hele bedriftens omlægning inden for et fastsat åremål. Planen skal oplyse om alle forpagtningsforhold og skal omfatte eventuelle lejede/forpagtede arealer og driftsbygninger.
Stk. 2. Omlægningsplanen skal omfatte bedriftens planteavl og husdyrhold.
Stk. 3. Omlægningsplanen skal fremsendes til tilsynet sammen med ansøgningsskema om autorisation.
§ 6. De planer, der er nævnt i §§ 4 og 5, skal være attesteret af en konsulent ansat under Fællesudvalget for Økologisk/Biodynamisk Jordbrug.
§ 7. Autorisationen meddeles skriftligt med angivelse af bedriftstype samt registreringsnummer.
§ 8. Ved autorisation af jordbrugsbedrifter på særlige vilkår vil autorisationen indeholde en specifikation af vilkårene.
§ 9. Ændringer i jordbrugsbedriftens ejer- eller brugerforhold, arealer i henhold til kortskitsen, bedriftstype eller omlægningsplan skal skriftligt meddeles tilsynet.
§ 10. Reglerne træder i kraft den 1. juli 1988.
Arne Trosborg
Regler for autorisation af jordbrugsbedrifter til økologisk jordbrugsproduktion
I medfør af landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 830 af 15. december 1987 om økologisk jordbrugsproduktion fastsættes
Ingen