Skrivelse vedrørende indretning og drift samt slagtehygiejnen på kreaturslagterierne
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse vedrørende indretning og drift samt slagtehygiejnen på kreaturslagterierne
Til overdyrlægerne ved samtlige eksportautoriserede kreaturslagterier.
Hoslagt fremsendes kopi af skrivelse af 19. april 1988 fra Kødbranchens Fællesråd vedrørende indretning og drift samt slagtehygiejnen på kreaturslagterierne, og kopi af den generelle rapport vedrørende slagteriet.
Med henvisning til pågældende rapporter anmodes De om i samarbejde med slagteriets ledelse at medvirke til og påse, at slagteriets forhold bringes i overensstemmelse med gældende bestemmelser og at afgive en statusrapport herom pr. 1. september 1988 til vedkommende veterinærinspektør.
Eventuelle tvivlsspørgsmål i forbindelse hermed bedes forelagt Veterinærdirektoratet, forinden videre foretages.
Den generelle rapport vil senere blive fremsendt i en pænere udgave, men Veterinærdirektoratet har på nuværende tidspunkt fundet det nødvendigt at fremsende den i kopiform under hensyn til kursus for dyrlæger på kreaturslagterier i Herning den 7. maj 1988, hvor bl.a. nærværende sag er på dagsordenen.
P.V.V.
K. Hermansen
I sommeren 1987 blev det aftalt med Veterinærdirektoratet, at KØDBRANCHENS FÆLLESRÅD nedsatte en arbejdsgruppe med det formål at se nærmere på
- kreaturslagteriernes indretning og
- slagteprocessen,
begge ting ud fra et ønske om en god slagtehygiejne.
Arbejdsgruppen har nu afsluttet sit arbejde, og der er udarbejdet en rapport, som har været behandlet såvel af KØDBRANCHENS FÆLLESRÅD's forarbejdningsudvalg som af bestyrelsen.
Et eksemplar af den udarbejdede rapport fremsendes hermed til Veterinærdirektoratet's orientering. Vi skal samtidig henlede opmærksomheden på, at den pågældende rapport er tilstillet de 24 kreaturslagteri-anlæg, der har været besøgt. Rapporten er tilsendt disse virksomheder i eet eksemplar og stillet til virksomhedens ledelse. Arbejdsgruppen har naturligvis også fået udleveret hvert eet eksemplar, men derudover er der ikke fremstillet/udleveret flere.
For god ordens skyld skal vi henlede opmærksomheden på afsnit 2. På siderne 10-12 under dette afsnit figurerer arbejdsgruppens konklusioner og anbefalinger. Disse bemærkninger er medtaget i samtlige rapporter, men derudover har den enkelte virksomhed fået arbejdsgruppens vurdering af virksomheden. Sidstnævnte er kun medsendt til den berørte virksomhed. Arbejdsgruppen har eet sæt af disse 24 individuelle rapporter, og vi mener også, at Veterinærdirektoratet bør kende arbejdsgruppens vurderinger. Derfor medsendes eet eksemplar af disse individuelle rapporter med navns nævnelse.
KØDBRANCHENS FÆLLESRÅD skal ikke undlade at nævne, at der ved flere lejligheder har været givet udtryk for stærk bekymring for, hvad materialet skal bruges til. Vi har en fælles opgave i at have den bedst mulige slagtehygiejne, og det er vor opfattelse, at det bedste resultat opnås gennem samarbejde. Veterinærdirektoratet afgør naturligvis selv, hvilken information der skal tilgå veterinærkontrollen på de enkelte slagteri-anlæg på grundlag af fremsendte rapport, men vi skal anmode om, at tiltag af mere principiel karakter gennemdrøftes med branchen inden iværksættelse.
Med venlig hilsen
for KØDBRANCHENS FÆLLESRÅD
H. R. Thomsen
Ingen