Legislator Case Law & Legislation
C19881328510 DK

Cirkulæreskrivelse om Ochratoxinundersøgelse - opbevaring af slagtekroppe

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1988 13285 Valid

Cirkulæreskrivelse om Ochratoxinundersøgelse - opbevaring af slagtekroppe

Med henvisning til den stærkt stigende forekomst af porcin nefropathi (mugnefrose) og til den deraf følgende forlængelse af tiden til laboratorieresultatet foreligger, har Organisationen Danske Slagterier anmodet Veterinærdirektoratet om at tillade, at sådanne tilbageholdte slagtekroppe opbevares frosset i opskåret og kartonneret stand.

På den baggrund meddeles herved tilladelse til, at slagtekroppe, som tilbageholdes med henblik på undersøgelse for ochratoxin, opskæres ved 3-deling og emballeres i kartoner efter nærmere aftale med den kontrollerende dyrlæge, idet slagteaffaldet forudsættes kasseret.

Hver karton må kun indeholde kød fra een slagtekrop, og sammen med en af skinkerne, skal pakkes den tilbageblevne nyre, der om fornødent kan anvendes til kontrolundersøgelse. Kartonerne skal forsegles med en mærkeseddel med påtrykt »Tilbageholdt«, og oplysning om slagtedato, leverandørnummer og slagtenummer for pågældende slagtekrop. Der må ikke til forsegling anvendes grønstribede etiketter eller iøvrigt etiketter med sundhedsmærke.

Kartonerne skal opbevares på slagtevirksomheden adskilt fra andre varer på et med dyrlægen nærmere aftalt sted og således, at de kartoner, som indeholder kød af samme slagtekrop holdes samlet og ordnet efter slagtedato.

Virksomheden skal for hver slagtedag til dyrlægen aflevere en fortegnelse over de slagtekroppe, som er opskåret og kartonneret med angivelse af slagtedato, leverandørnummer og slagtenummer.

De kontrollerende dyrlæger anmodes om at iværksætte den fornødne kontrol.

Overførsel til anden virksomhed med henblik på opbevaring må kun ske med tilladelse fra pågældende veterinærinspektør.

P.V.V.

K. Andreasen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →