Cirkulære om kvalitetsmæssige bestemmelser ved slagtning, evisceration af fjerkræ
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om kvalitetsmæssige bestemmelser ved slagtning, evisceration af fjerkræ
I henhold til Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 789 af 9. december 1987, § 4, fastsættes følgende for fersk fjerkrækød, der er slagtet her i landet
1. Skoldning, plukning og rensning
a. skoldning eller plukning må ikke påbegyndes, før alle bevægelser er ophørt. Ved skoldning af kyllinger må skoldetiden ikke overstige
3 minutter ved vandtemperatur under 60 grader C
100 sekunder ved vandtemperatur på 60 grader C og derover
b. Ved plukningen skal alle fjer samt løse rester af overhud fjernes. Der skal foretages en kraftig afskylning af dyrekroppene, således at snavs og løse fjerrester er fjernet fra dyrekroppene før evt. opskæring. Såfremt der ved plukning benyttes voks, skal voksrester være fjernet, før yderligere behandling af dyrekroppene påbegyndes.
c. På dyrekroppe, der agtes solgt i uopskåret stand, skal næb, løb og fødder renvaskes. Mundhulen skal renses for blod, og hovedet omvikles med fedttæt papir. Såfremt kroen indeholder foder, skal den udtages eller tømmes. Gødningen skal udklemmes af kloakåbningen.
2. Opskæring og evisceration
a. Opskæringssnittet skal lægges således, at tarmene ikke beskadiges, og at skindet ikke løsnes fra kroppen.
b. Ved udtagning skal alle tarme, tarmkirtel, luft- og spiserør, kro, milt og lunger fjernes. Kønsorganerne skal fjernes fra kønsmodne dyr. Leveren skal udtages og galdeblæren fjernes. Hjertet skal udtages. Kråsen skal udtage og renses for foderindhold og for vedhængende tarmrester, og den gule hornhinde skal fjernes.
c. Den del af halsen og halsskindet, hvor der er blodudtrækning, skal fjernes.
d. Klipning og knusning af brystbenet er ikke tilladt.
Ingen