Cirkulæreskrivelse om varm opskæring af slagtekroppe af kvæg og svin
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om varm opskæring af slagtekroppe af kvæg og svin
Til samtlige til eksport af fersk kød og kødvarer autoriserede virksomheder samt dyrlægerne ved disse.
EF-Kommissionen har ved beslutning af 7. marts 1988 (K (88) 452 endelig udg.) meddelt Danmark tilladelse til opskæring af fersk kød uanset bestemmelsen i punkt 45 c) i bilag I til direktiv 64/433/EØF (fersk kød direktivet), jf. punkt 45 c) i bilag I til Landbrugsministeriets bekendtgørelse af 20. december 1984 om udførsel af fersk kød.
Med henvisning hertil og efter bemyndigelse fra Landbrugsministeriet meddeles herved tilladelse til også at foretage varm opskæring af slagtekroppe af kvæg og svin på følgende særlige betingelser
1. Slagtekroppene transporteres fra slagtehallen - efter afkøling i kølerum, der er udstyret med luftkøleelementer, som gør det muligt at køle kvægkroppene ned til en indre temperatur på + 7 grader C inden for 48 timer og svinekroppene inden for 20 timer - til opskæringslokalet, hvor rumtemperaturen ikke må overstige + 12 grader C, og som befinder sig i samme bygningskompleks som kølerummene.
2. Kødet overføres i een omgang.
3. Slagtekroppene føres ind i opskæringslokalet og opskæres, inden deres indre temperatur har nået + 7 grader C, når opskæringen af kvægkroppene foretages senest 48 timer og opskæringen af svinekroppene senest 20 timer efter slagtningen.
4. Tidsrummet mellem kødets ankomst til opskæringslokalet og den videre afkøling må ikke overstige 60 minutter.
5. Når opskæringen og emballeringen er afsluttet, transporteres kødet straks til passende kølerum.
P.V.V.
K. Hermansen
Ingen