Instruktion for kontrollører af markfrøavl

Instruktion for kontrollører af markfrøavl

Instruktionen er udarbejdet i overensstemmelse med »Regler for avlskontrol og certificering af markfrø og grønsagsfrø«, der er vedtaget af Landbrugsministeriets Certifikaudvalg for Frø til ikrafttræden 1. juni 1988.

Samtidig ophæves Vejledning i Besigtigelse af Frøavlsarealer udsendt i februar 1985.

Statsfrøkontrollen, marts 1988.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning................................3 2. Avlsbestemmelser .........................3 2.1 Avl af flere sorter/høstkontrol..........3 2.2 Flere høstår ............................4 2.3 Forfrugt ................................4 2.4 Sorts- og artsrenhed ....................6 2.5 Mindsteafstande ........................ 7 3. Markbesigtigelsen ....................... 9 3.1 Besigtigelsesskemaet .................. 10 3.2 Arealstørrelse ........................ 10 3.3 Forurening med anden sort ............. 10 3.4 Forurening med andre arter ............ 11 3.5 Forekomst af flyvehavre ............... 12 4. Rapport om markkontrollen .............. 13 4.1 Udfyldning af besigtigelseskemaet ..... 13 4.2 Høstareal ............................. 13 4.3 Forurening med anden sort ............. 13 4.4 Forurening med andre arter ............ 13 4.5 Forekomst af flyvehavre ............... 14 4.6 Besvarelse af de øvrige spørgsmål på skemaet ............................... 14 4.7 Markskitse ............................ 15 5. Særlige krav om oplysninger vedrørende rodfrugter samt olie- og spindplanter ...15 6. Indsendelse af besigtigelsesskemaer .... 16 6.1 Den officielle kontrol ................ 16 6.2 Firmakontrollen ....................... 16

1.INDLEDNING

Reglerne for avlskontrol af markfrø er fastsat ved Statsfrøkontrollens Regler for Avlskontrol og Certificering af Markfrø og Grønsagsfrø, marts 1988. I det følgende er disse benævnt som avlskontrolreglerne. Efter avlskontrolreglerne har Statsfrøkontrollen fastsat de nærmere bestemmelser om udførelse af markbesigtigelser af frøarealer.

Formålet med markkontrollen er at indsamle nøjagtige oplysninger om dyrkningsmæssige forhold og at foretage besigtigelse af arealet med henblik på en vurdering af afgrødens vækst og renhedstilstand.

Indberetningen om markbesigtigelsen sker ved udfyldelse og indsendelse af besigtigelsesskemaer. Det indberettede danner - sammen med bl.a. kontrolmarksundersøgelser - grundlag for Statsfrøkontrollens bedømmelse af, om avlen imødekommer kravene for godkendelse til certificering.

2. AVLSBESTEMMELSER

2.1 Avl af flere sorter/høstkontrol

Hvis der på en ejendom eller på ejendomme i samdrift er

a. frøavl af to sorter af samme art,

b. frøavl til udsæd og avl af frø til andet formål, skal arealet være anmeldt til høstkontrol efter pkt. 10 i avlskontrolreglerne.

Statsfrøkontrollen tilrettelægger høstkontrollen og omfattede arealer søges så vidt muligt besigtiget af medarbejdere på Statsfrøkontrollen. Øvrige kontrollører, der inddrages, vil få tilsendt særlig instruktion.

2.2 Flere høstår

Af de flerårige arter kan der på en ejendom i samme høstår forekomme avl af samme sort fra forskellige udlægsår. En forudsætning for godkendelse af sådanne arealer er, at alle arealer hvert år har været anmeldt og godkendt under avlskontrollen.

Der må højst høstes frø i følgende antal høstår

-------------------------------------------------------------------- AVL AF ---------------------------------------- PRÆ-BASIS/BASISFRØ CERT. 1. GEN. --------------------------------------------------------------------- Rødkløver samt ikke varige typer af italiensk rajgræs (f.eks. Westerw. rajgræs) 1 år (+ 1 år til C1) 1 år (+ 1 år til C2) Varige typer af italiensk rajgræs og hybridrajgræs 1 år (+ 1 år til C1) 2 år (+ 1 år til C2) Engrapgræs .............. 4 år (+ 1 år til C1 4 år (+ 3 år til C2) og 3 år til C2) Rød svingel og timothe ..3 år (+ 1 år til C1 4 år (+ 3 år til C2) og 3 år til C2) Øvrige arter af græsmarks-3 år (+ 1 år til C1 3 år (+ 3 år til C2) planter ................. og 3 år til C2) ---------------------------------------------------------------------

2.3 Forfrugt

For at undgå forurening med afvigende typer (anden sort) eller med andre arter skal der overholdes mindst følgende tidsintervaller til tidligere frøavl på arealet

Afstand i antal år til anden art eller sort

Præbasis/ Kløver-og græsfrø Basisfrø Certificeret frø Til andre arter 5 år 3 år Til andre sorter af samme art: Græsmarksbælgplanter 7 år 3 år Græsser 5 år 2 år Bederoefrø Alle kategorier Frøavl af bederoer 8 år Bederoemarker 4 år Brassica m.fl. Mellem kålroe eller turnips og: a. tidligere avl af raps og rybs 16 år b. tidligere avl af andre beslægtede arter 8 år Mellem forskellige arter af korsblomstrede foder- og olieplanter samt til tidligere frøavl af havekål, radis og ræddike 8 år Mellem forskellige sorter af samme art af kålroe, turnips, fodermarvkål og ræddike 8 år Alle kategorier Mellem forskellige sorter af samme art af raps, rybs og sennep 3 år Mellem forskellige sorter af raps eller rybs med et forskelligt indhold af erucasyre og/eller glucosinolater 8 år Mellem forskellige sorter af hør 3 år Bælgsæd Mellem forskellige sorter af markært og hestebønne 3 år 2.4 Sorts- og artsrenhed Græsmarksplanter Ved markbesigtigelsen må antallet af planter, der ikke er sortsægte, ikke overstige følgende angivelser:. Græsmarksplanter -------------------------------------------------------------------- AVL AF ------------------------------------ PRÆ-BASIS/BASISFRØ CERTIFICERET FRØ --------------------------------------------------------------------- Størst tilladte forekomst af anden sort i - andre arter end engrap- højst 1 plante højst 1 plante græs ................... pr. 30 m2 pr. 10 m2 - engrapgræs, monoklone højst 1 plante højst 6 planter sorter ................. pr. 20 m2 pr. 10 m2 - engrapgræs, flerklonede højst 1 plante højst 4 planter sorter ................. pr. 20 m2 pr. 10 m2 Størst tilladte forekomst af anden rajgræsart i - rajgræs ................ højst 1 plante højst 1 plante pr. 50 m2 pr. 10 m2 -------------------------------------------------------------------- Andre arter af landbrugsplanter ------------------------------------------------------------------- HØJESTE ANTAL PR. 10 M2 ----------------------------------- STØRST TILLADTE FOREKOMST AVL AF AVL AF CERTIFICERET AF ANDEN SORT I PRÆ-BASIS/ FRØ BASIS C1 C2 ----------------------------------------------------------------- - markært, hestebønne, kålroe og fodermarvkål ........... 1 3 5 - olie- og spindhør........ 5 20 25 --------------------- - vår- og vinterraps(olie), sareptasennep, sort sennep og kommen 1 pr. 30 m2 1 - foderraps, rybs og gul sennep 1 3 - opiatvalmue .............. 2 5

2.5 Mindsteafstande

For selvbefrugtende arter (markært, hør) og apomiktiske arter (engrapgræs) skal der være en afstand på mindst 1 meter mellem forskellige sorter.

For fremmedbefrugtende arter skal der være følgende afstande mellem frømarker og andre pollenkilder, hvorved forstås

a. Andre frømarker med anden sort - for rajgræsarterne dog kun for sorter med samme ploidi,

b. Andre frømarker med beslægtede arter, som kan indkrydses. f.eks. sorter af rajgræsarterne med samme ploidi,

c. Marker og udyrkede områder med ukendte sorter af arten, der kommer til blomstring.

Præbasis/ Basisfrø Certificeret frø m m Fremmedbefrugtende arter af kløver- og græsfrø: (* 1) når marken er under 2 ha 200 100 når marken er 2 ha eller derover 200 50 Bederoer: (* 2) mellem forskellige sorter af samme bederoeform 1000 800 mellem forskellige bederoeformer 1000 1000 mellem bederoe og rødbede 1200 1200 Brassica arter: (* 3) Raps (også mellem vår- og vinterraps) 200 100 Rybs, sort sennep og sarepta sennep 500 200 Andre Brassica-arter 800 500 Andre arter: Gul sennep og olieræddike 500 200 Valmue, kommen og hestebønne 400 200

3. MARKBESIGTIGELSEN

Markbesigtigelsen skal gennemføres i den del af vækstperioden, hvor der er størst mulighed for at konstatere afgrødens sortsrenhed og eventuel iblanding af andre plantearter, d.v.s. i perioden fra begyndende blomstring - for græssernes vedkommende fra begyndende skridning til begyndelsen af juli.

For arter, hvor gunstigste tidspunkt for at kontrollere sortsægthed er for tidligt for kontrol med forekomst af flyvehavre, kan det være nødvendigt med en senere særlig besigtigelse for flyvehavre.

3.1 Besigtigelsesskemaet

Resultaterne af markbesigtigelsen noteres på dertil beregnede besigtigelsesskemaer, som i forvejen er påført oplysninger om firma, avlers navn og adresse, art, sort, udlægsår, udlægsparti samt kontraheret areal. Der benyttes følgende typer af skemaer

Formular III. Græsmarksplanter

Formular IIIa. Olie- og spindplanter samt bælgsæd og rodfrugter

Formular IIIb. Græsmarksplanter til avl af præbasis- eller basisfrø. Skemaet er kun til brug for firmaets kontrollør.

3.2 Arealstørrelse

Høstarealet afviger ofte fra det kontraherede areal, der er angivet

på skemaet. Da det ved markkontrollen, påførte høstareal indgår i opgørelser over frøhøsten, er det vigtigt, at arealet opgives så korrekt som muligt.

3.3 Forurening med anden sort

Forurening med anden sort kan skyldes enten forurening af udlægspartiet eller forurening fra tidligere frøavl på arealet.

Når der forekommer flere afvigende planter (anden sort) pr. arealenhed end de i pkt. 2.4 anførte marknormer, bør der indhentes oplysninger om arealets sædskifte. Især bør det søges oplyst, om der har været frøavl af anden sort af pågældende art. Oplysninger herom kan eventuelt anføres på bagsiden af besigtigelsesskemaet. Statsfrøkontrollen skal straks orienteres om sagen.

Afvigende planter skal optælles flere steder i marken og skal opgives som antal pr. arealenhed efter pkt. 2.4 (10, 20, 30 m2).

Ved forureninger lige omkring det højst tilladte skal der foretages mindst 15 optællinger. Resultatet af hver optælling anføres i den afsatte plads på indberetningsskemaet eller eventuelt på bagsiden.

Hvis forureningen er uens fordelt, f.eks. kun i dele af marken, markeres dette på en skitse, der kan tegnes på bagsiden af skemaet.

3.4 Forurening med andre arter

Forekomst af anden rajgræsart i rajgræs opgives som antal planter pr. 10, 50 eller 100 m2. Ved forureninger lige omkring det højst tilladte (se pkt. 2.4) skal der foretages mindst 15 optællinger. I den beregnede rubrik skrives »Vend«, og resultaterne anføres på skemaets bagside.

Ved bedømmelse af afgrødens forurening med andre plantearter - kulturarter og ukrudt - benyttes følgende karakterskala

--------------------------------------------------- Antal planter af anden art --------------------------------------- Karakter på arealet pr. 10 m2 ---------------------------------------------------- en enkelt - 1 enkelte under 1 2 en del 1-2 3 mange 3-5 4 stærkt forurenet over 5 5

Da besigtigelsesskemaet skal give et helhedsindtryk af en frømark, skal ovennævnte karakterskala principielt benyttes for alle de arter, der findes i marken, uanset om arten let kan frarenses.

Ved markkontrollen må man i særlig grad have opmærksomheden henledt på forurening med andre kulturarter eller ukrudtsarter, der er vanskelige at frarense. Som eksempel på særligt generende forureninger kan nævnes

italiensk rajgræs i alm. rajgræs rajgræs i engsvingel og rød svingel hundegræs i rød svingel alm. rapgræs i engrapgræs kvik i græsarter fuglegræs i hvidkløver

3.5 Forekomst af flyvehavre

Hvis der ved besigtigelsen konstateres flyvehavre, skal markkontrolløren gøre avleren bekendt med forekomsten, og det skal rapporteres på besigtigelsesskemaet, som angivet i pkt. 4.5.

Firmaets kontrollør : Hvor firmaets kontrollør skønner, at en forsvarlig aflugning kan foretages, kan han/hun aftale aflugning med avleren. Efter aflugning skal der foretages en ny besigtigelse. Ved den afsluttende besigtigelse må der ikke forekomme flyvehavre.

Den officielle kontrollør : Den officielle kontrollør bør ikke - uden særlig aftale med Statsfrøkontrollen - aftale aflugning med avleren. Forekomst, indberettet af den officielle kontrollør, vil Statsfrøkontrollen skriftligt meddele avler og firma, så firmakontrolløren kan træffe aftale og foretage ny besigtigelse som ovenfor.

4. RAPPORT OM MARKKONTROLLEN

4.1 Udfyldning af besigtigelsesskemaet

Besigtigelsesskemaet er et arbejdsdokument og bør derfor udfyldes under markkontrollens udførelse.

4.2 Høstareal

Høstarealet opgives i ha med een decimal. Ved omregning fra td.ld. kan benyttes omregningsfaktoren 2 td.ld. = 1.1 ha.

4.3 Forurening med anden sort

Antallet af planter af anden sort noteres, og der angives, hvordan de afviger fra den øvrige bestand f.eks. med hensyn til tidlighed og højde. Se endvidere under pkt. 3.3 side 10.

De afvigende planter opgives som antal planter pr. 10, 20 eller 30 m2. Ved mindre forureninger kan antallet f.eks. opgives som 1 pr. 50 m2 eller 1 pr. 100 m2.

4.4 Forurening med andre arter

Forurening med kulturplanter og ukrudt bedømmes i henhold til den i punkt 3.4 (side 11) omtalte skala, dog angives eventuel forurening af rajgræs med anden rajgræsart som antal planter pr. 10, 50 eller 100 m2. Ved flere optællinger (se pkt. 3.4) kan resultaterne anføres på bagsiden.

Hvis der forekommer enkelte planter af f.eks. hundegræs fordelt over hele arealet, anføres det som: hundegræs 2. Er nævnte forurening suppleret med stærk hundegræsforurening af et begrænset areal, anføres det som: hundegræs 2(5).

Se i øvrigt det udfyldte besigtigelsesskema på bagsiden af vejledningen.

4.5 Forekomst af flyvehavre

Ved forekomst af flyvehavre noteres antal enkeltstående planter og antal kolonier. F.eks. noteres 5 enkeltstående og 2 kolonier med i alt 30 planter som "Fly: 5 enk. + 2(30)". Fordelingen i marken angives ved en skitse på bagsiden af skemaet.

4.6 Besvarelse af de øvrige spørgsmål på skemaet

Sygdomsangreb )Konstaterede sygdomme eller )angreb af skadedyr )noteres. Alm. oplysninger om )F.eks. god, tynd, dårlig, afgrødens tilstand )stærkt forurenet Oplysning om andre ) kløver- og græs- ) arter, der frøavles )Der gives oplysning om de på ejendommen eller )arter, der frøavles på ejendomme i ) samdrift ) )Såfremt der findes frøavl )af samme art, skal sortens Oplysning om frøavl )navn, afstanden dertil og af samme art på )firmaets navn opgives. Der ejendommen eller på )skal gives oplysning om al ejendomme i samdrift )anden avl af arten, uanset )om den er til fremavl eller ikke Oplysning om frøavl )Spørgsmålene skal besvares af samme art på arealer )ved afkrydsning af NEJ eller inden for 200 m. )JA. Er svaret bekræftende, For rajgræs desuden )må afstanden opgives, oplysning om al avl )og desuden skal der af anden rajgræsart )gives oplysning om sorten, inden for 200 m )avler og firma

4.7 Markskitse

Markkontrollen kan i mange tilfælde suppleres med en skitse på bagsiden af skemaet. En skitse kan give værdifulde oplysninger om placering af arealet i forhold til andre marker, hvor krydsningsfare er til stede, og en skitse kan også benyttes til orientering om pletvis forekomst af andre arter eller afvigende typer samt om forekomst af flyvehavre.

5. SÆRLIGE KRAV OM OPLYSNINGER VEDRØRENDE

RODFRUGTER SAMT OLIE- OG SPINDPLANTER

Oplysninger om sædskifte er af afgørende betydning ved frøavl af bederoer og korsblomstrede arter. Har der ikke været frøavl eller avl af frø til andet formål inden for det krævede åremål, kan der på besigtigelsesskemaet anføres »Mere end .. år siden«.

Af hensyn til krydsningsfare skal afstanden til frømarker af samme

art eller af beslægtet art opgives, når de ligger inden for de på

side 8 anførte minimumsafstande.

Ved frøavl af såvel bederoe som kålroe og turnips kræves der oplysninger om, hvornår der sidst har været avl af roer af samme eller beslægtet art på arealet. Desuden skal afstanden til nærmeste arealer med mulighed for blomstrende stokløbere oplyses.

For bederoer skal endvidere oplyses om afstanden til blomstrende planter af strandbede inden for 1.000 m.

I korsblomstrede frøafgrøder er det særlig vigtigt, at forurening med andre korsblomstrede arter bliver registreret.

Ved markkontrol af raps, rybs og sennep skal der påføres indberetningsskemaet oplysning om al avl af arten og beslægtede arter på ejendommen eller ejendomme i samdrift, uanset om det er avl af udsæd eller avl med henblik på oliepresning.

6. INDSENDELSE AF BESIGTIGELSESSKEMAER.

6.1 Den officielle kontrol.

De landøkonomiske foreninger, der bistår ved den officielle kontrol, skal indsende besigtigelsesskemaer dagen efter markbesigtigelsen, og samtlige skemaer skal være indsendt til Statsfrøkontrollen senest den 5. juli i høståret. Dette gælder dog ikke for arter, der udsås i høståret samt for bederoer, hvor seneste dato er 20. juli, henholdsvis 15. august.

6.2 Firmakontrollen

Besigtigelsesskemaer skal indsendes umiddelbart efter markbesigtigelsen, og samtlige skemaer skal være indsendt til Statsfrøkontrollen senest den 20. juli i høståret - for bederoer dog senest den 1. september.

(* 1) Inden for rajgræsarterne forekommer sorter med forskelligt kromosomtal - diploide og tetraploide sorter. Arterne af rajgræs krydses villigt med hinanden, når de har samme ploidi, medens der ikke sker krydsning, når de har forskellig ploidi. Derfor gælder den anførte mindsteafstand for fremmedbefrugtende arter af græsser tillige for to rajgræsmarker af forskellige sorter eller arter med samme ploidi, medens der kun kræves 1 meters afstand mellem to rajgræsmarker med forskellig ploidi

(* 2) Med hensyn til bederoefrøavlen gælder, at forskellige sorter af sukkerroe henregnes til samme bederoeform. Dette gælder også forskellige sorter af fodersukkerroe, når disse har samme farve. Derimod henregnes fodersukkerroesorter med forskellig farve til forskellige bederoeformer De anførte afstande gælder også i forhold til stokløbere i en 1-års mark og til planter af strandbede, der blomstrer på samme tid som frøavlsarealet

(* 3) For at undgå, at foder- og olieplanter af Brassica-slægten krydses med andre Brassica-arter, skal afstanden til frømarker med andre Brassicaarter være mindst 200 m ved avl af præ-basisfrø og basisfrø og 100 m ved avl af certificeret frø