Legislator Case Law & Legislation
C19881320860 DK

Vejledning om ydelse af præmie til fårekødsproducenter for produktionsåret 1987

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Vejledning 1988 13208 Historic

Vejledning om ydelse af præmie til fårekødsproducenter for produktionsåret 1987

ANSØGNING om ydelse af præmie til fårekødsproducenter for produktionsåret 1987

Ansøgningen tages kun i betragtning, hvis den er EF-direktoratet i hænde senest den 30. april 1988.

Ansøgningsskemaet skal udfyldes med blokbogstaver.

Læs vejledningen på bagsiden af skemasættet før skemaet udfyldes.

Skemaet er trykt på specialpapir til gennemskrift uden carbon, og det sidste ark (det blå) afrives til eget brug, og de tre første blade indsendes til direktoratet.

---------------------------------------------------------------------

Undertegnede Efter

navn:..........................................................

Fornavn(e):.........................................................

Personnummer:..................Telefonnummer: 0.....................

Gade:...............................................................

Postnummer:....................By:..................................

anmoder herved om udbetaling af præmie i henhold til bestemmelserne i omstående vejledning om ydelse af præmie til fårekødsproducenter for produktionsåret 1987. Præmiebeløbet ønskes overført til

Pengeinstituttets navn og afdeling: eller postgironr.: .................................. Registreringsnr.: Kontonr.: ................ ............... ..................

Jeg anmoder om støtte til moderfår.

Jeg erklærer, at der i perioden fra den 1. marts 1988 til datoen for min underskrift på nærværende ansøgning i besætningen på min bedrift til enhver tid har været mindst nævnte antal moderfår, og jeg forpligter mig til på ethvert tidspunkt i perioden frem til og med den 9. juni 1988 at opretholde en besætning på bedriften på mindst nævnte antal moderfår.

Jeg er bekendt med, at der ved moderfår forstås ethvert hundyr af fåreracen, der er blevet bedækket for 1. gang, og som er synligt drægtigt, samt får, der har læmmet mindst en gang, bortset fra udsætterfår.

Sted og dato: Underskrift: ------------------------------------------------------------------

VEJELDNING om ydelse af præmie til fårekødsproducenter for

produktionsåret 1987

Fårekødsproducent

Ved fårekødsproducent forstås en fysisk, ellr juridisk person, der som selvstændig landbruger opdrætter moderfår, eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, der i fællesskab anvender landbrugsproduktionsmidler, hvorved forstås græsgange og/eller bygninger og udstyr i tilknytning hertil, til opdrætning af moderfår.

Moderfår

Ved moderfår forstås ethvert hundyr af fårerace, der er blevet bedækket for første gang, og som er synligt drægtig, samt får, der har læmmet mindst een gang, bortset fra udsætterfår.

Ansøgningsperiode

Ansøgning om præmie indgives i perioden

1. marts - 30. april 1988 (begge dage incl.)

Ansøgninger, der først er EF-direktoratet i hænde efter den 30. april 1988 tages ikke i betragtning, medmindre der foreligger force majeure.

Erklæring

Producenten skal erklære, at der i perioden fra den 1. marts 1988 til datoen for hans underskrift på ansøgningen i besætningen på hans bedrift til enhver tid har været mindst det antal moderfår, der søges om præmie for, og producenten skal forpligte sig til på ethvert tidspunkt i perioden frem til og med den 9. juni 1988 at opretholde en besætning på bedriften på mindst nævnte antal moderfår.

Antal præmieberettigede moderfår

Der ydes kun præmie til en fårekødsproducent, såfremt denne har haft mindst 10 moderfår i sin besætning på ethvert tidspunkt i perioden

1. marts - 9. juni 1988 (begge dage incl.).

Kontrol

Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m. foretager kontrol hos præmieansøgerne. Præmieansøgerne skal i forbindelse med kontrolbesøg yde den bistand, der er nødvendig til foretagelse af kontrollen, og kontrollen skal have adgang til at efterse forretningsbøger, regnskabsmateriale m.v. Nævnte materiale skal opbevares i mindst 5 år.

Såfremt det konstateres, at der i perioden 1. marts - 9. juni 1988 på producentens bedrift ikke har været det antal moderfår, der er søgt om præmie for, mistes præmien for samtlige dyr omfattet af ansøgningen.

Dokumentation

Præmien mistes dog kun for det manglende antal moderfår, såfremt denne nedgang skyldes besætningens naturlige livsbetingelser d.v.s. sygdom og lignende forudsat, at producenten kan dokumentere dette. Såfremt et hundyr, der er blevet bedækket for første gang mod forventning ikke læmmer, mistes præmien dog ikke for dette hundyr, såfremt producenten kan dokumentere, at hundyret har været synligt drægtig.

Direktoratet henstiller, at producenten i de ovennævnte tilfælde underretter det lokale kontroldistrikt (se nederst på siden) om nedgangen i besætningen.

Præmieudbetaling/tilbagebetaling

Præmiebeløbet udbetales af EF-direktoratet med et af fællesskabsmyndighederne fastsat beløb. Udbetaling finder sted senest d. 31. december 1988. Præmien udbetales kun, hvis beløbet er på 1 ECU (8,75497 kr.) eller derover pr. præmieberettiget moderfår.

Uberettiget modtaget præmie skal straks efter påkrav fra EF-direktoratet tilbagebetales. Tilbagebetales uberettiget modtaget præmie ikke inden en af EF-direktoratet fastsat frist, tillægges 1,3% i rente pr. påbegyndt måned fra fristens udløb.

RETSGRUNDLAG

Rådsforordning nr. 1837/80 af 27. juni 1980 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød, senest ændret ved forordning nr. 794/87 af 16. marts 1987.

Rådsforordning nr. 872/84 af 31. marts 1984 om indførelse af almindelige regler for ydelse af præmien til fårekødsproducenter, som ændret ved forordning nr. 3524/85 af 10. december 1985.

Kommissionsforordning nr. 3007/84 af 26. oktober 1984 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende præmie til fårekødsproducenter, senest ændret ved forordning nr. 1514/86 af 20. maj 1986.

Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 99 af 18. marts 1985 om ydelse af præmie til fårekødsproducenter.

Distriktsinddeling

1. KONTROLDISTRIKT: MÅRKJÆRVEJ 13, 2630 TÅSTRUP, tlf. 02 99 12 00

Sjælland og de udenfor Sjælland værende dele af Storstrøms amtskommune samt Bornholms amtskommune.

2. KONTROLDISTRIKT: ORLA LEHMANNSGADE 10, 7100 VEJLE, tlf. 05 82 97 11

Fyns, Ringkøbing, Ribe og Sønderjyllands amtskommuner samt Vejle amtskommune undtagen Brædstrup, Gedved, Horsens og Nr. Snede kommuner.

3. KONTROLDISTRIKT: BØRGLUMVEJ 5, 8240 RISSKOV, tlf. 06 21 51 55

Viborg, Nordjyllands og Århus amtskommuner samt Brædstrup, Gedved, Horsens og Nr. Snede kommuner i Vejle amtskommune.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →